Flere medaljer og nødhjælp

Flere gange i de sidste par dage er det lykkedes EULEX at komme forbi vejspærringerne i nord og op til de politistationer, hvor kollegaerne arbejder.Et par af vejspærringerne er fjernet og pludselig var der håb om lidt mere normale tilstande. Det holdt så desværre ikke.
Tirsdag morgen var det meningen at en konvoj af russiske lastbiler skulle køre gennem Gate 1 og til Mitrovica med nødhjælp til serberne. Forinden havde den russiske ambassadør bedt om at EULEX stod for at eskortere lastbilerne gennem Mitrovica nord. Da de nærmede sig grænsen fra Serbien til Kosovo, kørte en konvoj af EULEX biler fra Mitrovica mod grænsen. Det fik serberne til igen at bemande vejspærringerne og nægte os adgang og vi måtte vende om igen. Til gengæld forbød vi så den russiske konvoj adgang til Kosovo.

Russisk nødhjælp ved grænsen........hvor de stadig står opmarcheret.

Det har medført store avisoverskrifter og den russiske ambassadør har forsøgt at tilbagekalde anmodningen om eskorte, men forgæves. Russerne har nu holdt stille ved grænsen i over to døgn og nægter at vende om. De vil heller ikke køre til en anden grænseovergang, så nu er der gået storpolitik i den. Deres adgang til Kosovo er nu løftet op til forhandlinger mellem russerne og EU.
Spændende at se udviklingen på denne fastlåste sag.

Onsdag havde vi et heldagsmøde, der dog måtte afbrydes midt på dagen. Det var nemlig tid til den officielle medaljeoverrækkelse til os, der har været i missionen i lidt tid.

Medaljeoverrækkelsen fandt sted i Police HQ midt i Pristina, hvor Head of Mission overrakte medaljer til os der skulle have. Det var såmænd meget hyggeligt og højtidligt. Og masser af gode pindemadder bagefter.

Torsdag gik så med at få gjort forskellig ting færdige før min juleferie. Som så mange andre steder, har vi travlt med at ordne en hel masse ting, der enten skal afsluttes i år eller være klar til det nye år.
I morgen fredag rejser jeg så til Danmark for at holde jul. Der bliver derfor igen en lille pause i bloggen.

Rigtig god jul og godt nytår til jer alle, 
der følger med her på bloggen.

Svenske medaljer og julefrokost

Min antagelse om Serbiens optagelse i EU kom til at holde stik. Serbien fik at vide, at der nok var sket fremskridt, men at de var for små og kom alt for sent til at det ville få nogen betydning for optagelsen i EU. De fik derfor ikke nogen dato for, hvornår processen med den egentlige optagelse skal gå i gang. Det blev i første omgang udskudt til marts 2012, under det danske formandsskab. Der har ikke været de store reaktioner på meddelelsen, som nok var mere ventet end man officielt gav udtryk for.
Det officielle Serbien har givet besked om at fjerne vejblokaderne i nord, men da 3 af de 4 parallel-borgmestre tilhører Serbiens oppositionsparti, er der stadig ikke sket det store. Lørdag morgen startede en militærkonvoj fra Mitrovica og kørte mod grænserne mod Serbien. I konvojen var desuden 15 køretøjer fra EULEX. Det betød, at konvojen blev standset af serberne og fik at vide, at KFOR kunne fortsætte, men at EULEX ikke fik lov til at køre igennem. Det endte med, at hele konvojen måtte vende om og køre tilbage igen. Så der er stadig langt, før vi kan tale om egentlige forbedringer.

Fredag eftermiddag besøg af min nye rengøringskone. Nå, ja, kone er måske så meget sagt. Pigebarnet er 22 år gammel, så selv om hun er gift, kan hun vel næppe betegnes som "kone".
Hun var meget grundig. Startede med at tømme mine køkkenskabe for at gøre rent i dem, ligesom jeg blev sendt i byen efter nogle flere rengøringsmidler.
Til gengæld måtte jeg lære hende at stryge. Det har hun aldrig prøvet før!! Ja, der kan man bare se. Skjorterne blev måske heller ikke helt så glatte, som de plejer, men hun må jo lære det.
Har nu fået lavet en rengøringsplan, som en af mine Language Assistents har oversat for mig. Hun skal jo ikke rengøre skabe hver gang, når nu vinduerne trænger til at blive pudsede :-).

Lørdag var jeg til medaljeparade i det svenske kontingent. Den blev afholdt på et hotel midt i Pristina, og Head of Police kom og overrakte medaljerne. Jeg var inviteret med som gæst, og det var en fin ceremoni.
På mit kontor sidder til dagligt 2 svenskere, hvoraf den ene er placeret lige foran et stort Dannebrog, der hænger på væggen. Vi har mange diskussioner om Danmark og Sverige, og jeg gør hvad jeg kan for at provokere dem. Desværre er de meget glade for Danmark, så de giver mig som regel ret, når jeg driller Sverige. Jeg må dog sige, at jo mere, jeg hører om Sverige, desto mere kommer jeg til at holde af landet. Det seneste jeg hørte er, at det nu er forbudt at fotografere Lucia-optog i Sverige. Af frygt for pædofile forældre, må du KUN fotografere dit eget barn, og ikke andres, med mindre du får forældrenes tilladelse. Det samme gælder i øvrigt ved fx. barnets første skoledag: KUN dig eget barn. Det er sgu da morsomt!!

Lørdag eftermiddag/aften står ikke lysende klar for mig. Vi havde julefrokost i det danske kontingent, og der var masser af god mad, øl og snaps.

Vandt Ota Solgryn og peanutbutter i pakkelegen.....

Dertil kom, at festudvalget havde brugt mange timer på at forberede forskellige konkurrencer, pakkeleg og andet, så det blev en fremragende aften i hyggeligt selskab!
Kom i seng kl. 01.30......og vågnede 06.30......! Havde en meget stille søndag, bortset fra at jeg fik klaret alt vasketøjet.

Afgørende dage - for flere...

Selv om julen ikke er nogen højtid i Kosovo, er der julepyntet flere steder både på gaderne og i forretningerne, men slet ikke i samme omfang som i Danmark. Det er faktisk helt rart! Og skønt at man kan gå ud at handle, uden at blive tortureret med al mulig elendig julemuzak. Den musik, de typisk spiller i supermarkederne, er nu heller ikke noget at stræbe efter, men det ødelægger i det mindste ikke julestemningen :-)

De sidste par uger har jeg levet af frugt og gulerødder til frokost, uden at det dog kan måles på vægten, desværre. Faktisk totalt urimeligt!!
I dag brød jeg så med princippet og gik ud for at spise frokost med to af mine Language Assistents, Artan og Shemsi. De kendte et sted, et cafeteria, i nærheden. Det var et godt sted med overraskende god mad, til en næsten latterlig lav pris. Artan inviterede mig, og jeg tror han betalte 5 euro for os begge, og der manglede intet. Artan har fået at vide, at han er ansat i sin stilling frem til sommeren 2012, mens Shemsi ikke er blevet forlænget og skal til interview i eftermiddag om en af de ledige stillinger. Han forsørger sin familie med hustru og 7 (syv!) børn, så han er selvsagt meget nervøs for at miste sit job.
Må håbe at interviewet går godt i eftermiddag.
Det viste sig, at jeg alligevel ikke kom til at sidde i panelet, der skal afgøre deres skæbne. Det er jeg på ingen måde ked af, men alligevel spurgte jeg ind til det, da det ikke forekommer logisk. Det viste sig, at der var udpeget nogle andre på grund af en misforståelse om afdelingsnavne, og at denne beslutning ikke var til at ændre nu. Det er heldigvis kompetente folk, der er udpeget, så det er helt i orden for mig!

I nord er der lidt opblødning i den fastlåste situationen, der har varet siden 25. juli. Serberne er begyndt at fjerne nogle vejspærringer, men indtil videre kun dem, der ligger indeklemt mellem andre vejspærringer.

Men det er da en start. Der lægges på ingen måde skjul på, at Serbien har ydet et vis pres på at få serberne i Kosovo til at fjerne blokaderne, fordi EU i morgen skal tage stilling til, om Serbien skal have kandidatstatus til EU. Selv om det bliver positivt modtaget, må vi så se, om indrømmelserne er "for lidt og for sent". Det er absolut heller ikke alle serbere i nord, der er glade for at "ordren" fra Serbien. De føler, at de nu bliver forrådt af Serbien.
Der er hverken i Kosovo eller i Serbien tvivl om, at den tyske kansler blev meget vred, da et par tyske soldater blev skudt i Mitrovica nord for et par uger siden. Det er derfor ikke usandsynligt, at hun vil spærre for at Serbien får en dato for optagelse i morgen, men at hun vil få udsat det endnu engang.
I de europæiske medier kan vi se, at EU-topmødet stort set kun handler om eurokrisen, men i Kosovo og i Serbien er det faktisk kun Serbiens status i forbindelse med EU, der skrives om.
Spændende at se reaktionerne i morgen, når EU træffer sin beslutning.

Nemt om rengøringen

Søndag aften fik jeg besøg af Rifat, viceværten her i ejendommen, sammen med sin kone, Teuta. Tidligere på dagen talte jeg med Rifat, der fortalte, at da garagen nu var færdig, var hans arbejde ikke mere så hårdt, så nu blev hans løn nedsat fra 300 til 200 Euro om måneden. Han spurgte derfor, om jeg kendte nogen, der havde brug for rengøring, som hans kone ville stå for. Aftalen blev, at hun for 50 euro om måneden kommer 5-6 gange om måneden og gør rent i min lejlighed og stryger mit tøj! Det er ok.

Mandag og tirsdag er især gået med at indhente det forsømte, efter en uges ferie og en uge med interviews. Der var masser af mails, desværre også nogen, som jeg burde have reageret på, men overset i travlheden i sidste uge.I morgen har jeg kun et møde. Så er der håb om at jeg kommer i bund med mailbunken.
Det er stadig en oplevelse at tale (og delvis tænke) på engelsk hele dagen, selv om der stadig er en del ord,  jeg ikke forstår. Må så klare mig med at forstå det i sammenhængen. Jeg er dog langt fra den, der har det sværest. Jeg er nogle gange forbløffet over, hvor lidt engelsk nogle kollegaer i missionen egentlig kan, både i opfattelse og tale. Desværre også enkelte ledere, hvor jeg har oplevet nogle, som nok kan gøre sig forståelig, men som forstår så lidt, at de til mange møder nærmest er helt fortabt. Heldigvis har de dygtige folk omkring sig, der er meget loyale og hjælper dem igennem så opgaverne bliver løst.
I det hele taget er den kulturelle forskel større mellem de internationale politifolk, end den er mellem os og albanerne!

Vejret hernede er meget omskifteligt. Lørdag sad jeg på altanen og nød både solen og varmen, og mandag havde vi 15 grader hele dagen. Her til morgen vågnede vi så til snevejr, der skabte glatte veje og selvfølgelig et hav af færdselsuheld. Apropos færdselsuheld, så har den nye motorvej krævet sine første to dødsofre. Men der gik da to uger, før det skete, hvilket var længere end de fleste havde troet.

Farvel til Mike

Dagens interviews planlægges

Nogle uger er bare mere travle end andre. Denne har været helt vild. Missionen har modtaget et hav af ansøgninger til de flere hundrede stillinger, der skal besættes i løbet af de næste par måneder.
Det betyder, som jeg fortalte forleden, et masse interview til langt ud på aftenen med håbefulde ansøgere fra hele Europa.

De fleste er rigtigt gode, som det er en fornøjelse at tale med, men der er også ansøgere imellem, som er så dårlige, at man nærmest tror, at det er for sjov, de har sendt deres ansøgning.

2/3 dele af interviewpanelet, Marie fra Tjekkiet
og Christian fra Frankrig

Jeg har ikke lagt skjul på min mening, når ansøgerne har været dårlige, grænsende til det groteske, hvilket Marie ind i mellem har synes har været lidt for meget. Jeg tror, at hun synes, at jeg nogle gange er meget streng. Det synes jeg ikke selv, men omvendt gider jeg ikke være til grin, fordi nogen søger en stilling, som de på ingen måde er kvalificeret til, men blot mener at det nu er deres tur til at blive forfremmet!

Tror at jeg har haft 60-70 samtaler, så nu gider jeg sådan set ikke mere! Desværre er der mulighed for et "opsamlingsheat" i næste uge, med flere samtaler, men de fleste er nu overstået.
Til gengæld mangler vi nu at se på de lokalt ansatte, som skal i kamp om få stillinger. Det er også hårdt.
Flere af de lokalt ansatte har henvendt sig til mig og klaget deres nød og fortalt, hvorfor det vil være en katastrofe at miste deres job. Jeg er desværre bange for, at jeg også kommer med i det panel, der skal afgøre deres skæbne.

og den sidste trediedel......

Et par af de lokale har da også ændret attitude mod mig, efter jeg var med i det første panel. En enkelt, som jeg ellers havde et godt forhold til, ignorerer mig og er holdt op med at hilse, mens et par andre er blevet serviceminded i nærmest overdrevent omfang. Men udvælgelsen skal jo foretages, så der er ikke andet for end at udføre opgaven, selv om det på ingen måde er morsomt.

Ind i mellem alle interviews, som hele ugen er gået med, måtte jeg bruge lidt tid på at tage afsked med "Mike", Michael Ryder, som har siddet på mit kontor og været rådgiver for Kosovo Police, Operation Room.

Harry holder afskedstale for Mike

Mike er en særdeles sympatisk og rar kollega fra USA, som har været i missionen i 2 år. Han har spillet i et EULEX-band som bassist, men havde opgivet at tage sin bas med sig hjem og solgt skidtet. Vi havde derfor købt en lille gave til ham, så han dog havde et instrument at spille på hele vejen hjem til USA. Plus en anden lille gave, naturligvis.

Mike med sin nye guiitar

Vi sidder en flok på samme kontor, som til dagligt har det rigtigt godt og sjovt sammen, så det er kedeligt at måtte sige farvel til Mike. Men det er selvfølgelig også en del af missionslivet, at folk kommer og går.

Det er endeligt lykkedes mig at få plads i parkeringskælderen ved min lejlighed. Men der måtte nærmest trusler om at jeg ville blive nødt til at flytte, hvis det ikke snart blev klaret. Den er faktisk ikke helt klar, men porten er sat i, og viceværten, der går og maler i parkeringskælderen, sørger for at feje gulvet hver aften, så der ikke ligger søm eller andet, som jeg kan køre over med min bil. Foreløbigt er jeg den eneste, der må holde i kælderen - men det er også ok!

Sidder nu fredag aften, helt udkørt efter en hård uge, og glæder mig til weekenden.

I morgen bliver første gang i denne uge, hvor jeg får tid til at gå i motionscentret. Det bliver godt! Opvejer det så til gengæld i morgen aften, hvor jeg er inviteret ud til Lasse til en gang revelsben. Glæder mig!

Albanien Flag Day

Mens jeg var på leave, forsøgte KFOR at rydde nogle barrikader. Det medførte selvfølgelig ballade, og 21 soldater kom til skade.

I dag forsøgte de så igen, og i skrivende stund kender jeg ikke resultatet, udover at 40-50 serbere er kommet til skade efter at være blevet ramt af gas, vandkanoner og gummikugler, mens 2 soldater er blevet skudt. Heldigvis ikke livstruende.Det betyder så også, at jeg kl. 18.30 måtte sende folk i regionerne på arbejde hele natten for at holde øje med specialstyrkerne fra Kosovo Politi. Vi vil helst ikke have, at de rykker ud uden vi ved det!

En port af albanske flag

Dagen i dag har på flere måder været speciel. Det er "Albanien Flag Day", hvor albanerne fejrer deres uafhængighedsdag. Det er en national helligdag (men ikke en EULEX helligdag), og der var tusindvis af Kosovo albanere på gaden med albanske flag, ligesom vejene og vejkrydsene var prydet med det røde, albanske flag. Mærkværdigvis nok så man stort set ikke Kosovo-flaget.

Det store flag, der er båret fra Tirana til Pristina

Ude foran vores politihovedkvarter var der samlet mange mennesker, der ville høre taler og hylde et meget stort flag, der er blevet båret fra Albaniens hovedstad Tirana til Pristina.

På bedste EULEX-vis sendte man fredag eftermiddag, efter alle var gået hjem på weekend, e-mail ud til alle de lokalt ansatte med besked om, hvorvidt de var sikret ansættelse eller om de skulle søge om de få stillinger, der er ledige i organisationen. To af de tre Language Assistents, jeg har på mit kontor, fik en positiv  meddelelse, mens en tredie må ud at søge ny stilling. De to var selvfølgelig glade, men var ikke meget for at vise det af hensyn til den tredie.
Ham måtte jeg selvfølgelig have en samtale med for at se, hvordan jeg kan hjælpe ham. Skal selv sidde i det panel, der skal behandle ansøgerne til de lokale stillinger, men det er ingen garanti for at han også får et job.

Ellers er dagen gået med at planlægge et hav af interviews, der skal gennemføres i løbet af denne uge. Det er internationale, der fra EU-landene søger stillinger i EULEX. Mange af dem skal interviewes, og jeg sidder i 7 af de panel-boards, der skal gennemføre interviews. Det betyder også, at vi den ene dag har planlagt interviews frem til kl. 20.30, uden pause. Ellers kan vi ikke nå det. Skønt!

Fyring af lokalt ansatte

En stor del af denne uge er gået med at finde ud af, hvem der blandt de lokalt ansatte er sikret et job 7-8 mdr. frem, og hvem der ikke får et job i første omgang, men må, i lighed med mange andre, lægge billet ind på de ledige stillinger, der er i organisationen. Slutresultatet bliver, at vi må sige farvel til en del af de lokale medarbejdere. Det blev desværre mig og endnu en kollega, der måtte pege på 10 ud af 19 ansatte i vores afdeling, der på forhånd er sikret videre ansættelse, og altså dermed 9, der skal slås med andre om nogle få stillinger. Ikke særligt morsomt, men det skulle gøres.
De lokale har selvfølgelig haft nogle dårlige dage, hvor de (i øvrigt stadig) ikke ved, om de er købt eller solgt. Vi har evalueret alle Language Assistents efter et skema, og derfor holdt flere samtaler med deres umiddelbare ledere, for at få en så retfærdig proces som muligt. Nu synes jeg endelig, at man har fundet en god måde at gøre det på. Det er bare alt for sent i processen, hvilket bevirker at vi reelt kun har to dage til at gennemføre det på. Absolut ikke "best European practice". Anyway, al papirarbejdet er sendt til HR, der så gennemgår og foretager den endelige beslutning, baseret på vores anbefalinger.

Onsdag havde jeg et møde med min counterpart. Et godt møde, hvor vi fik talt om forskellige emner, herunder ikke mindst det anarki, der hersker i gaderne i især Pristina. Det havde vi også oppe på et større møde i går.

Morgen i Pristina - her ser det helt ordentligt ud

Han kunne fortælle, at man på et regionalt møde i går blev enige om at starte en Task Force, bestående af 40 mand, der fra næste uge kun skal koncentrere sig om færdselsforseelser i Pristina. Håber det får en synlig effekt!
Vi talte en del om politiets indsats i Pristina. Han fortalte, at de har store problemer med parlaments- og regeringsbilerne, idet chafførerne på disse biler er arrogante og frække overfor politifolkene. Desværre havde han også eksempler på at kollegaer fra EULEX ikke opfører sig pænt i trafikken.
Han havde i øvrigt, da han var politidirektør i Mitrovica, iværksat en kampagne mod egne kollegaer.

Alle de biler, du kan se på billedet, befinder sig i et kryds,
hvor de alle er kørt over for rødt - ja, også EULEX-bilen
(den blå i venstre side...)

I løbet af en måned blev der skrevet over 100 bødeforelæg til politi-folkene, herunder også "rigspolitichefens" søn, der heldigvis fandt det helt rimeligt. Men da han skrev indenrigsministerens nevø, blev aktionen stoppet, og han fik besked på at koncentrere sig om noget andet!
En af de ting, vi moniterer i Kosovo, er politisk ind-flydelse på politiets arbejde. Der er stadig langt endnu!

Onsdag eftermiddag havde jeg besøg af EULEX Security, der skulle sikkerhedsgodkende min lejlighed. Den blev stort set godkendt, med nogle anbefalinger for at gøre den bedre, fx bedre sikring af døren, røgalarmer m.v. Parkering foran huset blev dog ikke godkendt, men parkeringskælderen er ved at være klar, så han lod nåde få for ret - indtil videre. Nu håber jeg så, at den snart bliver færdig. Security kigger forbi i næste uge, for at se om der sker noget. Ellers nægter de at godkende at jeg tager bilen med hjem.
Fik Artan til at ringe til landlorden, og han mente, at den ville blive færdig i næste uge. Lad os nu se.....

I morgen eftermiddag tager jeg flyet til Danmark, hvor jeg skal være den næste uges tid. Det glæder jeg mig rigtigt meget frem til. Det betyder også, at der kommer en pause i mine indlæg på denne side i omkring 10 dage.
Vi ses på bloggen - eller i Danmark :-)

Udskiftning i kontingentet

Selv om jeg næppe kan siges at høre til de fattige i Kosovo, faldt der alligevel noget fårekød af til mig i forbindelse med Kurban Bayram. Min LA, Artan, inviterede mig tirsdag hjem til sig for at møde familien og samtidigt give mig noget kød fra et får, som hans far havde fået slagtet om søndagen. Mødte hans kone og lille søn. De var meget gæstfrie og bød på saft og flere forskellige slags kager. De bød også på bønnesuppe, men da jeg jo havde en rest brunkål, der absolut ikke måtte gå til spilde, takkede jeg pænt nej til tilbuddet.Kødet blev lagt i mindre portioner og frosset ned til lidt senere brug.

Fredag var så første dag i den eksponerede retssag mod 10 tiltalte for blandt krigsforbrydelser. Vores monitorer var på plads, og denne første retsdag gik uden de store problemer.

Fredag aften var vi en tur i byen, igen på "Renaissance" (smugkroen), denne gang for at tage afsked med 4 danske kollegaer, der havde End of Mission. Rigtigt hyggelig aften, der blev rundet af på den irske pub i Pristina. En meget populær pub blandt de internationale. Lørdag morgen var jeg måske ikke helt på toppen, så det var godt at dagen kun var planlagt til rengøring og indkøb. Det var garanteret på grund af al røgen på pubben, at hovedet føltes lidt tungt.....
Lørdag aften tog jeg så den første portion af fårekødet, noget småkød som blev stegt og kogt i en gullasch-sovs. Fremragende!

Søndag formiddag gik med en tur i motionscentret. Om eftermiddagen kørte vi til lufthavnen for at hente 3 nye kollegaer fra Danmark, der tilgår missionen. Efter at have indlogeret dem på hotel, kørte vi hjem til mig, hvor vi hyggede os med lidt snacks og lidt at væde ganen med. Om aftenen var vi så endnu flere, der sammen med de nye gik ud for at spise. Rigtigt hyggeligt og forhåbentlig følte de sig godt modtaget. I morgen skal de så igennem hele Check-in proceduren, før de kan komme ud til deres nye tjenestesteder.

Situationen i nord er for så vidt uændret. Det er stadig tæt på umuligt at bevæge sig rundt i nord, selv om missionen stadig forlanger, at vi skal gøre forsøget. Det er dog også indskærpet, at enhver skal bruge sin politierfaring og sunde fornuft, når forsøget gøres. Jeg har derfor indskærpet de danske politifolk, at jeg som Line Manager selvfølgelig bakker op om at vi så vidt muligt kører derop, men at jeg som kontingentleder siger, at de ikke skal køre derop, hvis de er utrygge ved situationen. Det skal ikke være en dansk politimand, der kommer til skade, før man helt opgiver at køre derop!

Det helt store hernede i weekenden har været åbningen af den første motorvej i Kosovo. 
Det er en motorvej, der forbinder Kosovo med Albanien, og pinger fra hele Balkan var til stede under åbningen. De fleste regner ikke med, at der går en uge, før de første er slået ihjel på motorvejen. Bilerne har også lidt svært ved pludselig af få lov til at køre 130 km/t. Den første dag måtte adskillige biler fjernes fra motorvejen på grund af motorstop :-)

Bortset fra det har det været en nogenlunde stille weekend. Det mest bemærkelsesværdige fra politiets døgnrapport var vel et tilfælde af krybskytteri. Krybskytterne slap væk, da politiet kom, men ved efterforskning fandt man ud af, at en af krybskytterne var fra Kosovo Politi!

Stor retssag - ingen plan

Ugen har igen været præget af at min chef er på leave, så jeg passer to jobs. Det betyder et hav af møder og aftaler, der skal holdes.

Onsdag var "Senior Management" en tur i Gjilan, og torsdag var vi i Mitrovia, begge steder for at orientere om arbejdsformen under den nye struktur. Især det ene sted var der god debat- og spørgelyst, så det blev et par gode møder. På vej hjem fra Gjilan bemærkede vi en ældre mand, der lå på maven på en mark, tæt ved vejen. Ved siden af ham gik en ko. Da han lå helt stille, vendte vi om for at se, om han var død eller havde brug for hjælp. Det viste sig, at det var en stakkels fattig bonde, der tilsyneladende kun har den ene ko, så der var et reb mellem koen og ham, så den ikke stak af. Han tog sig nu en lur, samtidigt med han passe på sin ko. Han tog det nu med godt humør, at vi vækkede ham!

Torsdag eftermiddag havde jeg et par møder med Kosovo Politi. Under det sidste møde ringede min øverste chef og bad mig tage til et møde med nogle internationale dommere i "District Court House" vedrørende en retssag i morgen.

I morgen starter en sag om krigsforbrydelser mod 10 tiltalte, heraf er den ene tidligere Regional Director (politidirektør) i Kosovo Politi. Flere anser dem som krigshelte, og Kosovo Politi forsøgte faktisk fysisk at forhindre EULEX i at anholde ham. Det er en sag med mange vidner, hvoraf flere er anonyme og under vidnebeskyttelse, ligesom der er mange trusler, der hænger i luften. Nu, aftenen før sagen starter, går det op for de internationale dommere, at sikkerheden ikke har været på dagsordenen, og de er ærligt talt bange for egen og andres sikkerhed. De er også lidt nervøse for, at det er Kosovo Politi, der står for sikkerheden. 
Jeg havde kontakt til Kosovo Politi, der forsikrede at de har planlagt for dagen. Problemet er jo bare, at de internationale dommere ikke er sikre på, hvor det lokale politis loyalitet egentlig ligger. Sammen med EULEX Security fik vi aftalt en sikkerhedsplan for i morgen, der blandt andet indebærer at vi er meget til stede for at monitere Kosovo politi i deres udførelse af sikkerheden i og udenfor retslokalerne. 

Vejspærring i nord

Alt dette kommer efter en nat, hvor spændingerne i nord fik endnu et ryk i den forkerte retning. I går blev en bil fra EULEX spærret inde, og en serber fortalte i utvetydige vendinger, at hvis ikke EULEX omgående stoppede med at forsøge at køre rundt i nord, ville det få "alvorlige konsekvenser". 

Bilen blev herefter eskorteret ned til Main Bridge i Mitrovica. og efter stenkast og spark på bilen, fik kollegaerne lov til at køre i sikkerhed. 

I nat var der så skyderi i området, og 3 serbere, heraf en serbisk politimand fra Kosovo, blev sårede, og en civil serber blev dræbt. Skuddene kom angiveligt fra en albansk indbygger, der endnu ikke er identificeret. Det gør det ikke lettere at efterforske, da drabet fandt sted i Nord Mitrovica, hvor vi ikke længere må komme. Drabet skete i øvrigt præcist der, hvor vi kørte med den danske delegation i lørdags...!

Tirsdag kom min landlord endelig og installerede nogle småting, jeg har bedt om, herunder et badeforhæng. Problemet er bare, at badeforhænget er for kort og hænger ca. 10 cm udenfor badekarret......Christ! 

Da jeg tirsdag aften kl. 21.45 gik ud med affaldsposen, mødte jeg den lokale vicevært, og så får den med: "Hi Boss, how are you Boss". Under samtalen kom han i tanke om, at han vist havde lovet mig at komme til lejligheden og hænge nogle billeder op for mig. Det ville han straks gøre, og mine indvendinger på grund af tidspunktet prellede helt af på ham. Det var nu, ellers så vidste han ikke lige, hvornår han havde tid. Så mellem kl. 22.00 og 22.45 hængte han billeder op, efter at have boret huller med slagboremaskinen. Den var ikke gået herhjemme.

Onsdag aften så jeg ham igen kl. 22.00, denne gang sammen med min landlord. Han sagde straks, at han godt vidste, at han nok kommer til at hænge et længere badeforhæng op - det var da noget. Herefter bød han på kaffe, så en tur ind i hans gamle vrag af en Mercedes og et par km. hen til en cafe. Det var hyggeligt nok, men igen kom jeg for sent i seng.

Mentaliteten er bare på mange områder forskellig hernede. Jeg har tidligere beskrevet Kosovo som et smukt land, og det er det også. Der er bare alt for mange, der ikke passer på det. 

Affaldshåndtering

Alt, hvad der ligger uden for egen matrikel, er andres ansvar. Det betyder blandt andet, at affald smider man, hvor man har lyst. Kører man langs landevejene er det tydeligt, at mange har haft affaldsposen med i bilen, og så smider den ud gennem sideruden. Og det på trods af, at renoveringen hernede faktisk fungerer helt fint. Utroligt, men de skal nok lære det - i løbet af et årti eller to!

Kontingentmøde

Torsdag havde vi i det danske kontingent arrangeret tjenesteskydning med hjælp fra en svensk skydeleder. Jeg havde egentlig tænkt mig, at jeg også skulle deltage, men under min leave havde nogle arrangeret et møde for mig med en hollandsk delegation, der var nede for at se på missionen og få en vurdering af en hollandsk medarbejder, der sidder på mit kontor.
Jeg kunne til gengæld nå at deltage i frokosten efter skydningen, hvilket selvfølgelig var meget rart, men også havde den fordel, at jeg kunne holde et møde med de danske medarbejdere. Lørdag den 5. november havde jeg nemlig planlagt et kontingentmøde med deltagelse af gæster fra Danmark. Det var derfor rart at holde et formøde, hvor jeg kunne høre om hvilke problemer eller andet, man ønskede drøftet på mødet lørdag. Det var nu ikke de helt store ting.
Fredag kørte Mikael (min næstkommanderende i kontingentet) og jeg til lufthavnen for at hente vores gæster. Der var to kollegaer fra Rigspolitiet, John fra International Udstationering og Jens fra Udrustningssektionen, en kollega, Jørgen, fra Politiforbundet og endelig min chefpolitiinspektør fra Midt- og Vestsjællands politi, Sten Skovgaard.
Efter indlogering på hotel i Pristina og frokost i byen, kørte vi en tur til Farmed (EULEX hovedkvarter) til en lille rundvisning og et møde med Head of Police Component, Ole Madsen. Han fortalte lidt om situationen i Kosovo, som den ser ud fra hans stol i øjeblikket.

På smugkro i Pristina

Kunne lige nå at skifte tøj, inden vi skulle mødes i Pristina. Jeg havde bestilt bord på en albansk restaurant, der er en gammel smugkro. Den ligger godt gemt, og ved man ikke præcis, hvor den ligger, har man ikke mange chancer for at finde den. Konceptet er, at man bestiller bord. Resten er op til restauranten. De serverer den mad, de synes vi skal have (og den er god!) samt rødvin og Raki ad libitum.Det faldt i god jord.

Lørdag kørte vi til Mitrovica, hvor Georgina, en dansk kollega, tog imod os. Hun fik os installeret i et sikret køretøj, og så kørte vi en tur ud for at se på vejblokader i den nordlige del af byen. Hun fortalte undervejs, hvor vanskeligt det er at arbejde i området for tiden. Vi fik en spændende tur ud af det, og efter frokost retur til Pristina.

Turistbillede foran en ubemandet vejspærring

Kl. 16.00 var der så kontingentmøde. Til mødet havde jeg desuden inviteret den danske ambassadør i Tirana, der også har Kosovo som sit ansvarsområde. Han gav sin personlige vurdering af konflikten på Balkan i almindelighed og i Kosovo i særdeleshed. Det var fantastisk spændende og gav i hvert fald mig et helt nyt perspektiv på konflikten hernede.

Kontingentmøde. I forgrunden Head of Police, Ole Madsen,
og lige bag ham den danske ambassadør, Karsten Ankjær

Efter 3 andre indlæg var der så masser af mad og hygge resten af aftenen. Nå ja, også øl og vin ad libitum, så det blev lidt halvsent, inden jeg kom i seng.
Jeg havde heldigvis været nødt til at efterlade bilen på politihovedkvarteret, så søndag morgen startede med en frisk gåtur på en halv time for at hente bilen. Det var lige hvad jeg trængte til. Herefter til hotellet for at hente gæsterne. Vi havde lige tid til en tur til Kosovo Polje for at se på monument og en tur i et lille museum tæt på, før vi kørte dem til lufthavnen, så de kunne returnere til Danmark.
En god weekend og et godt møde var nu overstået. Det vil sige, weekenden er endnu ikke helt slut, da vi har fri i morgen på grund af en muslimsk helligdag. I dag søndag er det nemlig "Eid al-adha" eller Kurban Bayram (offerfesten), som er en stor muslimsk helligdag. Alt er lukket og folk holder fest fra tidlig morgen efter morgenbønnen kl. 05.00. Det er dagen, hvor man slagter et dyr og giver halvdelen til de fattige. Da man ikke har mange penge hernede, er det som regel et får eller lam, der må lade livet, da det er relativt billigt. Overalt har jeg set hjemmeslagtninger i dag, både offentlige steder og i private haver. Da helligdagen ligger på en søndag, er det EU's politik, at man så bliver tildelt fridagen om mandagen i stedet for. God ordning!

Ikke alt er lige godt.....

Jeg troede egentlig, at jo mere jeg kom ind i mit arbejde, jo mindre ville det fylde, men jeg er blevet ramt af virkeligheden! Der bliver bare fyldt endnu mere arbejde oveni. Det er nu ok - jeg er jo ikke kommet herned for at kede mig.

Min nye counterpart, Sami Shabani.

I dag havde jeg et personligt møde med min nye counterpart. Det var et godt møde. Han var meget
imødekommende og tilsyneladende positiv over for EULEX, på samme måde som min tidligere counterpart. Vi fik udvekslet høfligheder og fortalt lidt om os selv, både vores karrierer og mere private forhold (børn, ægtefæller m.v.). Min opgave bliver i første omgang at arbejde på et mere personligt forhold, hvilket i høj grad hernede borger for et godt professionelt forhold.

En ting, der har fyldt meget de sidste par dage, er nedskæring af den lokale stab. Efter vores politireform hernede er behovet for Language Assistents ikke helt så stor, så antallet skal skæres ned med knap 20%. Det kan vi som organisation sagtens tåle, men det er en stor ulykke for den enkelte, der står til at miste sit job. De får i omegnen af 1100 Euro om måneden i løn, og med tanke på at en almindelig løn for f.eks. en skolelærer er under 200 Euro, så er det mange penge for de lokale. Min LA skal for de penge forsørge sin familie, hvilket vil sige kone og barn samt begge sine forældre, der bor hos ham i lejligheden. Så selv om de efter forholdene får en god løn, spinder de ikke just guld på det.
Nedskæringsprocessen har efter min opfattelsen ikke karakter af "european best practice". Den skal af forskellige årsager hastes igennem på 2 uger, så for os som Line Managers er der lidt af en opgave at gøre det så menneskeligt som muligt. Det er heldigvis lykkedes mig at overbevise beslutningstagerne at jeg skal beholde begge mine LA`s, selv om der oprindeligt var lagt op til at skære den ene væk.
De blev så glade, at de inviterede mig på frokost på en dejlig, asiatisk restaurant, og mit forsøg på at bidrage til regningen blev venligt men bestemt afvist. Pænt af dem!

Da jeg startede hernede i missionen, havde jeg egentlig den tilgang til alle forhold, at jeg som gæst må affinde mig med alle forhold ud fra devisen, at "det er deres land og vil de gøre tingene på den måde, de gør, så find dig i det". Men jeg må erkende, at min tålmodighed med deres trafikvaner er ved at slippe op. Jeg har aldrig tidligere været i et land, hvor man i den grad har en egoistisk tilgang til bilkørsel. Man gider f.eks. ikke holde i en venstresvingskø, hvis der er mere end 4-5 biler i køen. Så svinger man bare til venstre fra ligeudbanen, uanset om der er rødt eller ej. Eller man maser sig bare ind i køen, hvor vi andre, der pænt holder i kø, kan løbe risikoen for at blive påkørt eller lade vedkommende komme ind foran en. Eller de kører frem for grønt for ligeudkørende, og placerer sig på fodgængerfeltet foran alle i venstresvingsbanen, og afventer grøn pil. Det er i den grad ved at pi... mig af, og det skal såmænd nok lykkes mig at blive påkørt, for jeg lader INGEN snyde sig ind foran mig i køen!!
Jeg kan nævne masser af eksempler på deres kørsel, men gemmer det til en senere lejlighed. Nu fik jeg lidt luft J

I'm back....

Tilbage i Kosovo efter en ualmindelig dejlig ferie på Tenuta di Capezzana i Carmingnano området lidt nordvest for Firenze. Dejligt at se familien, smage den gode italienske mad og vin, museerne i Firenze og selvfølgelig de to store fester, vi havde på vinslottet og på jagtslottet.

Capezzana

Blev hentet mandag aften i Pristina lufthavn af en kollega, der på turen ind til byen satte mig ind i, hvad der var sket af stort og småt. KFOR er begyndt at flytte nogle vejspærringer i nord, og der har også været sammenstød mellem militæret og de lokale serbere, med sårede til følge på begge sider.

Udsigt fra Capezzana mod Firenze og Toscana

Tirsdag havde jeg taget som fridag, og det betød at jeg havde tid til at indrette mig i min nye lejlighed. Der er dog nogle ting, der mangler og som jeg må tale med min landlord om. f.eks. noget så enkelt som et forhæng til bruseren. Det halve af badeværelser er oversprøjet med vand, når jeg er færdig med at bade.
IPKO kom tirsdag formiddag og installerede TV og internet.
Onsdag gik den ikke længere - tilbage på arbejdet. Der er desværre ikke en stedfortræder i min stilling, så det betød at der lå indtil flere beslutninger, der var udskudt til jeg kom tilbage, ligesom der var arrangeret flere møder på mine vegne. Så det tog mig et par dage at komme igennem de 200 mails, der også ventede........
Det viste sig også, at jeg har fået en ny counterpart. Oberst Shefqet, som hidtil har været min counterpart, var blevet forfremmet, så der er udpeget en ny i hans sted. Det er en oberstløjtnant, som jeg ikke lige kan huske navnet på. Ja, de bruger militære titler i politiet i Kosovo. Jeg mødte ham fredag til vores sædvanlige ledermøder i Kosovo Politi, og umiddelbart så han meget tilforladelig ud. Vi har aftalt at stikke hovederne sammen i næste uge, bare os to (og en language assistent), så vi kan lære hinanden bedre at kende.

Og så hurra for Dropbox! Jeg har hele tiden lagt alle mine fotos i Dropbox, hvilket jeg nu er glad for. Den ene af mine bærbare pc'ere, som jeg bla. har brugt til fotos og private ting, er brudt sammen og kan formentlig ikke repareres. Hardisken er færdig, men heldigvis har jeg så stadig mine fotos! Nu må jeg så prøve at genskabe de øvrige dokumenter efter hukommelsen.
Ja, ja, jeg ved det godt: rigtige mænd tager ikke back-up - rigtige mænd græder rigtigt meget :-(

Pause i mine indlæg

Dagen i går viste, at der ikke var nogen form for uro i forbindelse med de albanske huse i Mitrovica Nord. Faktisk havde man tyvstartet med arbejdet allerede i mandags, uden at nogen overhovedet interesserede sig for det.
Så var der til gengæld spænding i morges, hvor KFOR igen ville fjerne en vejspærring ved Gate1 og til gengæld afspærre en ulovlig grænseovergang tæt på. Det var det, man gjorde for 17 dage siden, og som udløste stor uro og flere sårede serbere og soldater. Men også den aktion er indtil videre foregået forbavsende roligt.
Til gengæld byggede man en ny, ulovlig vejspærring i Mitrovica, hvilket betyder at politifolkene fra EULEX nu slet ikke kan komme fra syd til nord. Så må vi se, hvor længe det internationale samfund hernede vil tolere den situation.
I går fik jeg endelig et "one to one" møde med min counterpart, colonel Shefqet. Jeg havde en del at tale med ham om efter vores tur rundt i landet, hvor vi hørte om forskellige problemer. Også Kosovo Politis projekt med indførelse af nærpoliti i Kosovo havde jeg en del bemærkninger til. Han tog pænt imod min feed-back og forslag til forbedringer, men om han så også gennemfører nogle af dem, vil jo vise sig.

I morgen flytter jeg så til min nye lejlighed, og lørdag morgen er det op kl. 03.45. Skal være i hovedkvarteret kl. 04.30, hvor en kollega henter mig. Han skal køre en anden kollega til lufthavnen, så jeg har fået en plads i bilen. Kl. 07.00 er der nemlig afgang til Firenze, hvor resten af familen henter mig i lufthavnen. Det bliver skønt! Så ingen opdatering af denne blog før om ca. 14 dage.

Har du lyst til af følge med i, hvad der sker i Kosovo i mellemtiden, er der her et link til en udmærket, engelsksproget nyhedsside:  http://www.b92.net/eng/news/headlines.php
Ha' det godt så længe! Italia, here I come :-)

Ny spændende uge

At der er brug for internationale politifolk og andre kompetencer i Kosovo, vidner et par episoder gennem de sidste par uger om.
For eksempel var der for et par uger siden der en kidnapningssag i Peja, hvor 6 gerningsmænd blev anholdt. Af de 6 anholdte var de to politifolk.
I sidste uge blev endnu 6 anholdt, denne gang af EULEX efterforskere, der i længere tid har efterforsket en sag om korruption og dokumentfalsk. 1 af de anholdte var en embedsmand fra Indenrigsministeriet, og 3 var ansatte i politiet, heraf to politifolk! Senest her i weekenden optræder en politimand på døgnrapporten, som vi får en oversat kopi af, denne gang dog "bare" for gadeuorden.
Jo, der er stadig problemer, som skal overkommes før Kosovo kan siges at være på Europæisk standard.
Ugen er indtil nu gået med at forberede den omstrukturering, der træder i kraft på mandag den 17. oktober. Det er en ikke uvæsentlig omstrukturering af hele politikomponentet hernede, og det har da også givet anledning til frustrationer, som minder meget om dem, dansk politi oplevede i forbindelse med politireformen i 2007. Men jeg tror nu, vi kommer lettere over dem hernede.
I dag var jeg til møde indtil kl. 19.00 med Head of Police (Ole Madsen) og Head of Special Policedep. Anledningen er, at "man" har besluttet at starte et renoveringprojekt i den nordlige del af Mitrovica, som går ud på at renovere/genopbygge 30 boliger, tilhørende albanske familier, som blev ødelagt under krigen. Til dette har man hyret et albansk byggefirma. Husene skal genopføres i et område, der domineres af nogle ekstremistiske, serbiske grupperinger. Aktionen starter i morgen tidlig, så EULEX, KFOR og selvfølgelig Kosovo Politi er oppe i højeste alarmberedskab.
Forhåbentlig bliver der ikke den store uro.........

Gang i golfen - og pc-nedbrud.....

Havde en rigtig god tur til Air Sofia Golf Hotel, ca. 35 km udenfor Sofia. Turen derned tog 5½ time og vi var fremme omkring kl. 21.30 - lokal tid. Der var en times tidsforskel. Heldigvis havde de andre været der før, så de vidste hvor vi kunne få noget at spise og skylle vejstøvet væk med.
Lørdag morgen varmede vi op med lidt tennis, før vi bevægede os ud på golfbanen. Og lade det bare være sagt med det samme: det var ikke mig, der lynede med de gode slag. Tydeligt at mærke, at det er flere måneder siden, jeg har været på en golfbane. Men jeg hyggede mig nu alligevel og vandt trods alt et par indlagte konkurrencer rundt på banen.
Lørdag aften kørte vi i taxa til en nærliggende by, hvor der lå en stor restaurant. Det var med levende musik og ovenikøbet med "ikke-ryger" afdeling. Det holdt nu kun et par timer, så blev fløjdørene åbnet, så det var ét stort lokale. Til gengæld kunne tjeneren ikke et ord engelsk. Det var tæt på at være morsomt,  men også dette havde de andre prøvet før, så vi var meget omhyggelige med, hvad vi bestilte. Vi måtte bestille et par gange, for de havde ikke halvdelen af det, der stod på spisekortet. Men det lykkedes, og maden var fin. Som sagt levende musik, men lyden var skruet op til diskoteksniveau, så selv om aftenen var kølig, satte vi os udenfor for at nyde kaffen og en lille avec.
Søndag endnu en runde golf - og med samme elendige indsats fra min side.........men jeg hyggede mig.......og det gælder jo bare om at være med..........og alt det der.
Ugen gik så på vanlig vis med en masse møder, men desværre endnu ikke tid til et møde med min counterpart, hvor det kun os to. Jeg har et par ting, jeg skal have talt med ham om.
Onsdag til møde med min counterpart og de 6 regionale politidirektører. Godt og velstruktureret møde, med en enkelt indlagt overraskelse. Vi sluttede at med at tale om en temadag, vi havde planlagt til torsdag, og gav udtryk for at vi håbede, at politidirektørerne ville deltage. De så meget overraskede ud, og den ene spurgte Shefqet (min counterpart), om de var inviteret? Det troede jeg at de var, hvilket jeg fulgte op på, da vi kom tilbage til vores hovedkvarter. Det viste sig, at de var inviteret og at vi kunne bevise det ved kopier af mail. Hvorfor de så spillede uvidende om temadagen, forstår jeg ikke. En mente, at det var fordi de ikke gad at køre til Feritzaj, at de overfor deres overordnede gav udtryk for at de intet kende til temadagen. Må prøve at finde en ordentlig forklaring på dette skuespil!
Torsdag var jeg så til temadagen i Feritzaj, hvor de har kørt et pilotprojekt vedr. den nye politistruktur.  Udmærket dag.
I aften fredag er jeg egentlig inviteret til fest i det tyske kontingent, men der er jo også landskamp, som vises på den lokale sportsbar.............
Den valgte jeg så, men desværre røg forbindelsen til transmissionen efter det 3. mål. Og teknikken er fortsat et problem, nu med min bærbare, der ikke vil starte. Derfor er dette afsnit loadet fra en anden pc og desværre uden fotos. Dem må jeg tilføje senere.

Selv skyderier bliver hverdag...

Da jeg skrev, at der intet skete på min 12 timers vagt i Command Center, var det nok en sandhed med modifikationer. Vi fik nemlig en melding om skyderier i Mitrovica, hvor der blev skudt med pistol hen over nogle arbejdere, der var i gang med at at rense floden Ibar. Arbejderne var en multietnisk gruppe, men det er et USAID program, og da amerikanerne ikke er populære i nord på grund af aktionen tirsdag, blev disse arbejdere altså angrebet. 3-4 af dem blev lettere såret, dog ingen af pistolskud men af de slag, de fik af overfaldsmændene. Kosovo Politi har anholdt en person i forbindelse med episoden. Ja, selv skyderier kan blive så meget hverdag hernede, at man hurtigt glemmer om dem igen.
I øvrigt har det efterfølgende vist sig, at det muligvis alligevel ikke er på grund af at det er er amerikansk projekt, men kan have noget at gøre med, at man har hyret et firma til at stå for opgaven og at angrebet skyldes en konkurrende virksomhed.......Jep, konkurrencen kører på et andet niveau hernede.

Et par EULEX biler er indtil nu blevet angrebet med sten og har måtte flygte, den ene gang med hjælp af Kosovo Politi. På trods af det forsøger vi at opretholde en vis normalitet i nord. Stationsrådgiverne tager så vidt muligt på arbejde og de, der bor i det nordlige område, er ved at flytte tilbage. Men sikkerhedssituationen vurderes selvfølgelig hele tiden.

For mit vedkommende har jeg udsigt til en ganske fornuftig weekend. I formiddags var jeg ude på vores Transportation Center for at hente en bil, vi har lejet. Om få minutter kører jeg så hjem, skifter tøj og ud til en militærlejr, hvor jeg skal mødes med 3 andre. Herefter sætter vi kursen mod Sofia (Bulgarien), hvor vi skal igennem minimum to runder golf. Og måske en kop øl eller to på hul 19. Det bliver herligt!!

Så kom balladen

I 10 dage har der været relativt roligt i nord. Området har stort set været lukket ned på grund af vejspærringer, som serberne har lavet, men derudover ingen episoder. Det eneste, der har været, er at nogle personer, der formentlig kommer fra det 3. største albanske politiske parti, Vetenvendosje, har standset nogle lastbiler fra Serbien og væltet dem. I et tilfælde bankede de også chaufføren, bare for at vise at de mener det alvorligt!
Tirsdag formiddag gik det så galt i nord, ved en af grænseovergangene. Det var den samme grænseovergang, der blev brændt ned for 2 måneder siden. KFOR fjernede en vejspærring og lukkede en alternativ overgang, som serberne brugte. Det blev de meget utilfredse med, og i løbet af ingen tid var der forsamlet omkring 1000 demonstranter på begge sider af grænsen, og der blev kastet med sten mod KFOR. Kort tid efter blev der også skudt med skydevåben. KFOR  svarede igen med tåregas og gummikugler. 7 serbere blev såret, 3 angiveligt med skudsår, selv om KFOR benægter at have skudt med skarpe skud mod demonstranterne. Også 4 soldater blev såret, heraf en alvorligt.
Det blev selvfølgelig dækket intenst af de lokale medier, ligesom hændelsen flittigt blev brugt politisk på begge sider af grænsen. Heldigvis trak demonstranterne sig hurtigt tilbage og der var ro resten af dagen.
Hændelsen betød så, at der for blandt andet mit vedkommende blev indført 12 timers vagter i Command Center i vores operationsrum i EULEX hovedkvarter. Og jeg stod på listen til at have vagten kl. 07.00 onsdag, så det var tidligt op og møde på Farmed. Det var såmænd hyggeligt nok, men der skete bare intet. Fik set lidt af de daglige rutiner dér, men så var det også det.
Kl. 1300 besluttede Head of Police - godt hjulpet af Lasse og mig, der spiste frokost med ham - at vi igen kunne overgå til "On-call", så man ville ringe efter os, hvis vi skulle sidde i Command Center. Jeg kunne derfor vende tilbage til Police HQ, heldigvis.

Nå ja, så har jeg opsagt mit lejemål i lejligheden. Forleden sendte en kollega en mail, hvor der var beskrevet

nogle helt nye lejligheder i et andet område af Pristina. Det så mere roligt ud, og ligger længere væk fra det brunkulsværk, der forurener forfærdeligt. Lejligheden er 10 m2 større end min nuværende, men til gengæld koster den kun det halve i husleje - helt præcist. Så den har jeg valgt. Den er endnu ikke helt færdig, og slet ikke møbleret, så det vil ikke give mening at vise billeder fra den, men I kan da se, hvordan huset ser ud udefra. Artan hjalp mig i dag med at få opsagt lejemålet hos min landlord. Han var selvfølgelig skuffet - ikke mindst fordi jeg formentlig betaler alt for meget i husleje - men han måtte jo acceptere at jeg flytter. Jeg regner med at flytte ind, når jeg kommer tilbage fra Firenze den 24. oktober.

En rolig og social uge

Resten af ugen forløb stille og roligt, i hvert fald i løbet af dagtimerne. Arbejdet begynder at blive rutinepræget med faste møder med Kosovo Politi og andre opgaver, der løbende kommer til. Dog ikke flere end jeg kan nå at følge med.
Onsdag havde jeg en frokostaftale med en dansk kollega fra Bruxelles, som var på besøg i Kosovo. Han sidder på EU's kontor, der har med EULEX at gøre. Interessant at høre hans vinkler på udviklingen her i landet og hvordan fremtiden tegner sig, set fra Bruxelles.
Onsdag aften som sædvanlig middag med det danske kontingent, denne gang hjemme hos et par kollegaer, der havde lavet mad til os alle. Torsdag aften var jeg inviteret ud til Ole, sammen med kollegaen fra Bruxelles. Hanne havde lavet en lækker middag og det var rigtigt hyggeligt. Også tydeligt at se, at Ole har travlt i sin nye stilling. Han fik ikke megen ro til at spise sin middag. Telefonen ringede hver 5.-10. minut.
Fredag aften var det så kontoret, eller rettere sagt hele 5. sal på Police HQ, der havde en aftale om at gå ud at spise sammen for at hygge os socialt. Vi fik en hyggelig middag og derefter videre ud i byen. Vi endte (for midt vedkommende) på et diskotek, hvor jeg bare måtte konstatere, at det er jeg bare blevet for gammel til. Så efter en drink takkede jeg af for i aften.
Lørdag var jeg inviteret med på en tur i det sydlige Kosovo, hvor vi skulle vandre i bjergene og grille om aftenen. Desværre var jeg "on-call" om lørdagen, så jeg kunne ikke forlade Pristina. Så fik jeg til gengæld lejlighed til et længere, tiltrængt ophold i motionscentret.
Søndag kørte jeg en tur til Germia-Parken i udkanten af Pristina. Det er et rekreativt område, som er ret stort, faktisk 10 km langt, med masser af skove, bjerge og frisk luft. Man kunne faktisk lugte træerne, en helt ny fornemmelse :-).

Foreløbig er der ro

Fredag morgen var vi alle spændte på at se, hvordan man ville reagere i nord på at Kosovo Politi og toldvæsen placerede egne politi- og toldpersonale på de to berygtede grænseovergange, 1 og 31. Det er godt nok EULEX og KFOR, der passer grænserne, men personale fra Kosovo er også til stede. Fredag var der så bygget et hav af vejspærringer nord for Mitrovica og masser af serbere på barrikaderne. Personalet til grænseovergangene måtte flyves ind med helikopter. Men siden er der ikke sket noget som helst (stort set). Situationen i dag tirsdag er den samme som i fredags. Nu er det så spændende, hvornår situationen udvikler sig. Det kan i hvert fald ikke fortsætte som nu, da indbyggerne i nord, som primært er serbere, ikke kan få dagligvarer og andre fornødenheder kørt til regionen.

Lasse og jeg brugte den fredelige søndag til at køre en tur ud af byen. Vi besøgte en stor drypstenshule i Gadimë, syd for Pristina. Hulen, der er halvanden kilometer lang, blev først fundet ved et tilfælde i 1969 og hører nu til en af de helt store turistattraktioner i Kosovo.








Og det er forståeligt. Fantastisk at gå rundt i de smukke huler og se de forskellige stalakitter og stalagmitter, der dannede de mest fantastiske figurer. Stalakitter er drypsten, der vokser fra loftet og ned, mens slalagmitter går fra gulvet og opad. I de tilfælde, hvor de mødes, danner de en søjle.

Der var en guide, der viste os rundt og som udpegede drypsten, der lignede Kosovo, engle, familier - og også et par sjofle figurer. Det morede han sig meget med!

I morgen onsdag skulle jeg egentlig sidde i kommandorummet i vores operationsrum, men det er heldigvis ændret til at jeg er "on-call", hvis situationen udvikler sig. Så kan vi endelig få evalueret vores Fokus Point tur, så jeg kan få produceret en rapport til EULEX og til Kosovo politi, så jeg har noget at tale med min counterpart om.

Færdig med Fokus Point tur

Tirsdag formiddag til mit sædvanlige møde med ledelsen i Kosovo Politi Operation. De var meget fåmælte og havde faktisk ingen ting at fortælle. Det er på ingen måde sædvane, og hænger nok sammen med situationen i nord.

Tilbage til kontoret, hvor jeg med glæde kunne ønske Harry tilbage fra ferie - og overlade ham en stak papirer,så han kunne blive opdateret. Senere på formiddagen møde med de regionale chefrådgivere, et møde der desværre trak ud til næsten kl. 1300.

Mig og Will, advisor to community policing, under mødet

Desværre, fordi kl. 13.00 havde jeg et møde med stationsrådgiverne fra Pristina, indtil kl. 16.30. Det var som led i den rundtur, som jeg måtte afbryde for ca. 3 uger siden, og hvor rådgiverne giver en status på Kosovo Politi, som det ser ud p.t.
Så heller ingen frokost i dag!

Onsdag var det så en tur til Mitrovica for at tale med stationsrådgiverne dér. Efter mødet måtte vi selvfølgelig en tur ned til broerne, der forbinder de to bydele, da vi havde hørt, at man allerede havde bygget vejspærringer på den nordlige side. Der er strenge forbud mod at køre til den nordlige del, hvilket vi egentlig heller ikke havde tænkt os, men jeg opdagede først at vi havde krydset East Bridge, da vi blev standset af en massiv vejspærring af grus og sten.

Main Bridge i Mitrovica

Hurtig vending og tilbage igen :-)

Vi måtte selvfølgelig også forbi Main Bridge for at se den - og tage et par billeder.

I virkeligheden ser der jo ganske fredeligt ud, men det holder nok kun til fredag. 

Floden Ibar, der deler Mitrovica

Torsdag kunne vi så slutte turen af med den sidste region i Peja, hvor freden herskede, hvor der var frisk luft og en fantastisk omegn med bjerge lige udenfor byen. Vi blev alle lidt forsinkede, da vi skulle hjem, da jeg blev inviteret indenfor til den regionale distriktschef (=politidirektør), der ville hilse på.
Vi fik en lille snak om hvor Kosovo politi generelt er og selvfølgelig også lidt om, hvor Peja er i forholde til de øvrige regioner.

Torsdag aften op til KFOR (forsvaret) for at spise lidt godt mad sammen og følge med i valget derhjemme.

Travlheden fortsætter

Det virker, som om alt skal laves i denne uge. Pludselig vælter det ind med sager om blyforgiftning af børn i nord, syltede sager i KP om vold, korruptionsanklager og meget mere, som skal undersøges og der skal udfærdiges rapporter, som skal være afleveret i løbet af denne uge.

Samtidigt skal vi i gang med at besætte et hav af stillinger i anledning af omstruktureringen. Kl. 17.30 fik jeg besked på, at såfremt jeg vil have indflydelse på, hvem der får hvilke stillinger, skal jeg aflevere et skriftligt oplæg senest kl. 13.00 i morgen……..! Det er tæt på umuligt, men jeg må jo prøve at samle informationer fra regionerne, så jeg kan levere et eller andet.

Derudover skal der udarbejdes planer for besættelse af de centrale og regionale kommandocentre døgnet rundt fra på torsdag, monitering af specialstyrkerne (også 24/7), oprettelse af koordineringscenter (hvor jeg selv kommer til at sidde) samt fortsat udarbejdelse af operationsplaner i forbindelse med EULEX og Kosovo Politis overtagelse af grænse- og toldkontrol fra på fredag. P.t. keder jeg mig ikke. Det bliver godt, når Harry er tilbage fra ferie i morgen, så jeg kan nøjes med at koncentrere mig om ét job.

I øvrigt er tv- og internetforbindelsen (igen) røget og har været det den sidste time, så her kl. 22.00 må det være sengetid i stedet for.

Stille weekend blev det så ikke...

Fredag eftermiddag, da jeg kom hjem fra motionscentret, lå der en besked til mig om straks at ringe til Police HQ. Der fik jeg at vide, at jeg lørdag morgen skulle være i EULEX hovedkvarter, Farmed, til et møde, hvor vi skal forberede næste uges ophør af fredsaftalen mellem Kosovo og Serbien. Den udløber den 15. september. I sidste uge genoptog man de formelle forhandlinger mellem Kosovo og Serbien, og den glædelige meddelelse kom hurtigt, at man nu var enige om at tillade Kosovo at bruge "Kosovo Custom" stempler ved grænseovergangene. Ja, for en dansker lyder det mærkeligt at uoverensstemmelser om brug af stempler kan føre landene på randen af en krig, men det er faktisk tilstanden hernede. Serbien har nemlig ikke tilladt brugen af stemplerne, fordi de dermed anerkender grænsen - og dermed Kosovos selvstændighed. Desværre viste det sig hurtigt, at Serbien da heller ikke var enig i udlægningen af, at de havde tilladt brugen af stemplerne.  Premierministeren i Kosovo har meddelt, at han fra på fredag vil sende både Kosovo Politi og toldere til de nordlige grænser mod Serbien. Det vil formentlig udløse store uroligheder, som vi nu skal forberede os på!
Lørdagens møde mundede ud i, at vi skulle udarbejde planer for vores egne afdelinger, planer der skulle være klar kl. 15.00 om eftermiddagen, hvor vi så skulle til nyt møde. Jeg måtte derfor indkalde et par gode medarbejdere, der kunne assistere. Der var ikke meget tid, men det lykkedes os at få strikket en operationsplan sammen, som jeg kunne medbringe til eftermiddagens møde.

Drivingrange a la Kosovo......det er dét, der er!

Søndag morgen kunne jeg så lige nå i motionscentret, inden jeg igen skulle til møde på Farmed. Her fik vi så drøftet den sammenskrevne plan, hvorefter mødet heldigvis sluttede for mit vedkommende. Under mødet ringede Ole (Head of Police) for at høre, hvad jeg skulle lave om eftermiddagen.
Han og hans kone skulle nemlig flytte, og havde brug for hjælp til at slæbe. Jeg kunne forinden nå en tur på driving range for at slå nogle bolde, og derefter en hurtig tur i byen for at handle.
Kl. 15.00 var jeg ude hos Ole, hvor vi var et par kollegaer, der brugte et par timer på at hjælpe med flyttegodset.
Nu er der kun at glæde sig til næste uge...................

Valget overstået

Det har i det hele taget været en hektisk uge, med masser af møder og ting, der skulle følges op på. Ved siden af dette skulle jeg afvikle valget. Jeg havde på forhånd meddelt, at valget blev afholdt tirsdag eftermiddag mellem kl. 13 og 17. Det passede fint med forsvaret, der afviklede deres valg samme dag mellem kl. 17 og 21, så alle burde have lejlighed til at stemme. Derudover kunne alle lave en aftale med mig, hvis de var forhindret tirsdag, og det var der flere, der gjorde. Tirsdag eftermiddag kørte jeg så til "Film City", hvor forsvaret holder til. Her mødte jeg oberstløjnanten, der stod for valget dér. Vi fik en hyggelig sludder og jeg overlod ham mine stemmer, så ville han sørge for at det blev sendt til Danmark i tide.

Dk-Norge: 2-0    De andre - Preben: 0-20

Tirsdag aften mødtes jeg så med nogle fra kontingentet, og efter middag gik vi på en lokal bar, der har et hav af sportskanaler. Her så vi så Danmark-Norge, med arabisk kommentater. Både DK og jeg vandt den aften. Danmark 2-0 og jeg 20 euro fra de andre i måltips :-).
I skrivende stund har Caroline netop vundet 6-1 i første sæt over Petkovic, så mon ikke det er endnu en dag på kontoret for hende?
I morgen tidlig har jeg så møde med Kosovo Politi, derefter Senior Management møde med øvrige ledere og eftermiddag møde med Head of Police med øvrige kontingentledere. Glæder mig til en forhåbentlig stille weekend!

Weekend med Lisbeth

Fredag ved frokosttid kørte jeg til lufthavnen for at hente Lisbeth. Hun var hernede i weekenden. Det var dejligt. Vi gik en tur i Pristina fredag eftermiddag og sluttede dagen af med lidt godt at spise på altanen. Heldigvis var vejret godt hele weekenden, så Lisbeth fik en smag af rigtig sommer!
Lørdag var vi i motionscenter og derefter en tur til vandfaldet, hvor jeg var forleden. Lørdag aften gik på "Tiffinany", en restaurant med albansk mad. Det var også rigtigt lækkert.

På restaurant i Prizen

Søndag en tur til Prizen. Det er en by i det sydvestlige hjørne af Kosovo, knap 80 km fra Pristina. En rigtig hyggelig by. Vi fik gået en hel del den dag, især fordi vi gik op til en borg, der ligger højt hævet over byen. Det var en klatre- og nedtur på et par timer, men turen værd!
Weekenden fik jo desværre ende, så efter endnu en fælles tur i motionscentret, kørte jeg mandag formiddag Lisbeth til lufthavnen.
Tilbage på jobbet, hvor der var knald på. Det viste sig at det havde været en travl weekend, med demonstrationer i Pristina (fredeligt), statsbesøg af Honduras præsident, uro i nord og indsættelse af en ny patriark i Peja. Der var en hel del hængepartier, der lå og ventede på mig i den anledning, samtidigt med at flere ringede for at lave aftaler om at komme at stemme til folketingsvalget.Var faktisk så træt, da jeg kom hjem, at jeg ikke gad køre ud til driving rangen for at slå nogle bolde - og så er man træt :-)

Arbejdsugen i gang igen

Tirsdag blev en dag, hvor jeg fik udforsket lidt mere af Kosovo. Kørte en tur mod Peja og et skønt naturområde, med nogle fantastiske vandfald. Fik gået en god lang tur.
Onsdag var det så tilbage på arbejde, hvor jeg de næste par uger besætter to poster, dels min egen og dels min chefs, som er på ferie. Da det samtidigt er ugen, hvor der rigtigt er kommet gang i den interne politireform i Eulex, er der rigeligt at se til. Men det er ok!
Kommer med til møder, jeg ellers normalt ikke deltager i, f.eks. møder med General Director ("Rigspolitichefen"), som jeg dog har været til møde med før. Dengang var han "bare" vicerigspolitichef.

Har nu modtaget stemmematerialet fra Danmark, og de første har allerede været hos mig for at afgive deres stemme. Det hele skal være gennemført på tirsdag, hvor jeg tirsdag aften kører til KFOR (forsvaret), der holder afstemning tirsdag aften. Her vil jeg så aflevere de stemmer, jeg har indsamlet, så de alle kan blive sendt samlet til DK.
Forsvaret har inviteret os alle til valgaften den 15. september, hvor de har dansk tv på storskærm. Gad vide, om vi så skal have valgflæsk (med persillesovs)??

Et par afslappende dage

Som sagt har vi forlænget weekend, hvilket selvfølgelig er meget dejligt. Især også fordi varmen er blevet lidt mere menneskelig, 30-33 gr om dagen. Lørdag brugte jeg tiden på rengøring og indkøb og få læst lidt. Søndag var Lasse og jeg på tur, først ud til Badovc Lake, der ligger 12-13 km fra Pristina. En kæmpe sø, der forsyner Pristina med vand. Derefter var det meningen at vi ville køre til en lille landsby, der mest af alt er kendt for at være gået i stå for 50 år siden. Vi valgte en lidt alternativ vej, og den førte os ud på de vilde vover. Vi kørte ad ganske små bjergveje, der mest bestod af store huller og støvede veje. Asfalt var for længst brugt op. Godt at vi kørte i en 4 hjulstrækker, ellers var det aldrig gået. Højt oppe på et bjerg måtte vi give op og vende om. Vi nåede ikke byen, vi kørte efter, men fik en sjov og meget spændende tur ud af det alligevel.

Skenderbau, en berømrt krigshelt, der holdt stand mod osmannerne

Mandag gik jeg en tur i Pristina i de områder, jeg endnu mangler at udforske.
Kom bl.a. ud på et lokalt marked, hvor de solgte stort set alt (bras). Om det så var kalkuner og høns, var der også det. Desværre, set med en danskers øjne, var det mest af alt dyremishandling. Alle høns (5 stk) var bundet sammen om benene med én snor, så de ikke kunne bevæge sig men kun ligge stille. Kalkunerne var bundet på samme måde, men kunne dog bevæge sig en anelse, mens de ventede på at blive solgt - og halshugget ved samme lejlighed. Ingen af dyrene havde adgang til hverken foder eller vand. Ja, nogle ting ser man ganske anderledes på hernede.

Har netop modtaget mail fra udenrigsministeriet, der fortæller at jeg nu er udpeget som stemmemodtager i Kosovo. En kollega, der er hjemme på leave, tager materialet med til mig i morgen. En officer i forsvaret er også udpeget, så nu burde der være mulighed for alle hernede at få stemt til folketingsvalget.

Føj for en varme....

Med tanke på sommervejret i Danmark er det måske ikke pænt her at klage over varmen, men den er altså lidt ekstrem i øjeblikket. De sidste par dage har vi haft 40 grader, og der er altså varmt nok! I skrivende stund er her nok 27-30 grader, så det bliver endnu en varm nat.

Og så blev valget udskrevet i DK. Udenrigsministeriet har netop anmodet indenrigsministeriet godkende mig som  stemmeansvarlig i Kosovo, så det danske kontingent også kan få stemt. Hvad det nærmere indebærer, får jeg formentlig at vide engang i næste uge, når jeg modtager materialet fra UM. Så får jeg da også prøvet den opgave :-)

En anden opgave, jeg nu skal prøve, er at være chef for hele "Operation" i Kosovo, når min chef, Harry (amerikaner) tager på ferie i 14 dage. Det bliver spændende nok. Især fordi vi netop har taget hul på en omstrukturering af hele politistyrken internt i vores egen organisation. Det betyder bl.a., at en hel masse kollegaer, også en del danske, skal søge nye stillinger til besættelse om en måned.

På grund af afslutningen på ramadanen har vi nu en forlænget weekend. Skal faktisk først på arbejde igen på onsdag, med mindre der sker noget overraskende, selvfølgelig. Det kan man jo aldrig vide i dette land.

På tur rundt i landet

Hele denne uge har længe været planlagt til at komme rundt til de 6 distriktschefer og deres stationsrådgivere, som alle er en del af mit personale. De har de sidste par uger haft travlt med at indberette, hvilke fremskridt de mener Kosovo Politi har gjort, med deres assistance.
Personalet på mit eget kontor har så i sidste uge gennemgået alle deres svar og givet deres vurdering af samme, samt givet gode råd til den kommende perioder.

Bernhard, Will og Nils i gang med at vurdere svarene fra regionerne

Mandag kørte vi så først til Feritzaj i det sydøstlige hjørne af Kosovo. Det er nok den grimmeste by, jeg nogensinde har set. Intet charmerende var der ved den. Kollegaerne tog godt imod os, og hvad byen manglede af imødekommenhed, mødte vi så hos stationsråd-giverne.Det var spændende at høre, hvad de havde at fortælle fra de enkelte politistationer. Kosovo har i alt 34 politistationer, så det er lidt af et program, vi skal igennem.
Om eftermiddagen kørte vi til Gjilan, 40 km fra Feritzaj. Det var en noget pænere by og en dejlig tur hjem derfra.
Tirsdag var vi i Prizen, der ligger i det sydvestlige hjørne. Det var en tur, der tog 2 timer fra Pristina, og det var næsten som at komme til et andet land. Turen dertil gik over et bjergpas, og var fantastisk smuk. Også byen var dejlig, frisk luft, renholdte gader og andet. Synd at den ligger så langt fra Pristina.

Onsdag skulle vi til Peja, men desværre havde Kosovo Politi tænkt sig at lege kispus med alle. Allerede tirsdag aften begyndte telefonerne at gløde med rygter om, at KP havde tænkt sig at køre til Mitrovica nord tidlig onsdag morgen. Alle blev sat på opgaver, og onsdag morgen kunne vi se, at man kørte med det tunge skyts mod Mitrovica. Samtidigt var der ingen ledere i KP, der havde lyst til at tale med nogen fra EULEX. Jeg måtte aflyse møderne i dag og i morgen, så både jeg og mit personale var til rådighed i Pristina.
Hen mod frokosttid onsdag kunne vi så konstatere, at KP havde kørt til Mitrovica nord og "patruljeret" i området (med 34 køretøjer og svært bevæbnet personale), og efter 2 timer kørt retur til deres baser! Herefter ville de gerne tale med EULEX for at forklare, at det kun var en øvelse......!
En provokation var det i hvert fald. Nu må vi se, om det fører noget med sig.

Weekendgæst

Tja, golfturen viste bare, at jeg skal derud nogle flere gange, inden vi om godt en måned tager til Sofia på en golf-weekendtur!

Lasse

Fredag ude at handle forskellige ting til weekenden. Jeg havde planlagt at jeg denne weekend ville lave noget mad, som jeg rigtigt godt kan lide. Det kom så til at passe med, at Lasse, som vi hentende i lufthavnen i mandags, midlertidigt var boligløs lørdag og søndag, så han kunne passende sove i mit gæsteværelse. Jeg kastede mig over tomatpesto, som vi skulle have til forret (med brød), og auberginepure. Til dette måtte vi selvfølgelig finde noget lammekød, hvilket ikke var helt så enkelt. Der er forholdsvis få slagtere i Pristina, og kun få af dem har lammekød. Jeg troede egentlig, at det var noget, man spiste rigtigt meget af hernede, men sådan er det altså ikke. Det lykkedes dog at finde noget, så auberginepureen kom til sin ret. Et kongemåltid. Selv Lasse, der ellers var lidt skeptisk med hensyn til tomat-pesto og auberginepure, kunne lide det.

Memorial of battle of Kosovo

Søndag kørte vi en tur nord for Pristina, hvor Kosovo Polje (Kosovo sletten) ligger. Her findes et monument over et meget berømt slag den 15. juni 1389, hvor det osmanniske rige slog serberne. Kosovo var herefter de næste 500 år underlagt Osmannerne. Det var også her, at Slobodan Milosevic holdt en meget berømt/berygtet tale den 15. juni 1989, som gav startskuddet til krigen på Balkan.
Monumentet, der er fra 1953, bærer en inskription, der især i dagens kontekst kan virke noget stærk:


Whoever is a Serb or of Serb birth
And of Serb blood and heritage
And comes not to fight in Kosovo;
May he never have the progeny his heart desires;
Nighter son nor daughter,
May nothing grow that his hand sows;
Neither dark wine nor white wheat
may he rot in rust as long as family's knees exist.


Resten af søndagen gik med at køre lidt rundt i Pristina for at få lidt mere geografi på plads.