Nemt om rengøringen

Søndag aften fik jeg besøg af Rifat, viceværten her i ejendommen, sammen med sin kone, Teuta. Tidligere på dagen talte jeg med Rifat, der fortalte, at da garagen nu var færdig, var hans arbejde ikke mere så hårdt, så nu blev hans løn nedsat fra 300 til 200 Euro om måneden. Han spurgte derfor, om jeg kendte nogen, der havde brug for rengøring, som hans kone ville stå for. Aftalen blev, at hun for 50 euro om måneden kommer 5-6 gange om måneden og gør rent i min lejlighed og stryger mit tøj! Det er ok.

Mandag og tirsdag er især gået med at indhente det forsømte, efter en uges ferie og en uge med interviews. Der var masser af mails, desværre også nogen, som jeg burde have reageret på, men overset i travlheden i sidste uge.I morgen har jeg kun et møde. Så er der håb om at jeg kommer i bund med mailbunken.
Det er stadig en oplevelse at tale (og delvis tænke) på engelsk hele dagen, selv om der stadig er en del ord,  jeg ikke forstår. Må så klare mig med at forstå det i sammenhængen. Jeg er dog langt fra den, der har det sværest. Jeg er nogle gange forbløffet over, hvor lidt engelsk nogle kollegaer i missionen egentlig kan, både i opfattelse og tale. Desværre også enkelte ledere, hvor jeg har oplevet nogle, som nok kan gøre sig forståelig, men som forstår så lidt, at de til mange møder nærmest er helt fortabt. Heldigvis har de dygtige folk omkring sig, der er meget loyale og hjælper dem igennem så opgaverne bliver løst.
I det hele taget er den kulturelle forskel større mellem de internationale politifolk, end den er mellem os og albanerne!

Vejret hernede er meget omskifteligt. Lørdag sad jeg på altanen og nød både solen og varmen, og mandag havde vi 15 grader hele dagen. Her til morgen vågnede vi så til snevejr, der skabte glatte veje og selvfølgelig et hav af færdselsuheld. Apropos færdselsuheld, så har den nye motorvej krævet sine første to dødsofre. Men der gik da to uger, før det skete, hvilket var længere end de fleste havde troet.