(Klik på de enkelte billeder/fotos for stor udgave)

fredag den 26. august 2011

Føj for en varme....

Med tanke på sommervejret i Danmark er det måske ikke pænt her at klage over varmen, men den er altså lidt ekstrem i øjeblikket. De sidste par dage har vi haft 40 grader, og der er altså varmt nok! I skrivende stund er her nok 27-30 grader, så det bliver endnu en varm nat.

Og så blev valget udskrevet i DK. Udenrigsministeriet har netop anmodet indenrigsministeriet godkende mig som  stemmeansvarlig i Kosovo, så det danske kontingent også kan få stemt. Hvad det nærmere indebærer, får jeg formentlig at vide engang i næste uge, når jeg modtager materialet fra UM. Så får jeg da også prøvet den opgave :-)

En anden opgave, jeg nu skal prøve, er at være chef for hele "Operation" i Kosovo, når min chef, Harry (amerikaner) tager på ferie i 14 dage. Det bliver spændende nok. Især fordi vi netop har taget hul på en omstrukturering af hele politistyrken internt i vores egen organisation. Det betyder bl.a., at en hel masse kollegaer, også en del danske, skal søge nye stillinger til besættelse om en måned.

På grund af afslutningen på ramadanen har vi nu en forlænget weekend. Skal faktisk først på arbejde igen på onsdag, med mindre der sker noget overraskende, selvfølgelig. Det kan man jo aldrig vide i dette land.

2 kommentarer:

  1. For lige, at bekræfte din mistanke om vejrforskel i forhold til hvad du oplever, har det tordnet i Hørsholm her til morgen (sikker også mange andre steder i landet) i ca. 1½ time uden der var ophold i torden bragene og lynene kom med ca. 2 i sek. mens det regnede i tykke stænger. Så lidt forskel er der vel ?? :-)

    SvarSlet
  2. Og jeg tænker: Skulle man tage et smut til Pristina næste weekend? Jeg tror sgu jeg gør det!

    SvarSlet