Ikke alt er lige godt.....

Jeg troede egentlig, at jo mere jeg kom ind i mit arbejde, jo mindre ville det fylde, men jeg er blevet ramt af virkeligheden! Der bliver bare fyldt endnu mere arbejde oveni. Det er nu ok - jeg er jo ikke kommet herned for at kede mig.

Min nye counterpart, Sami Shabani.

I dag havde jeg et personligt møde med min nye counterpart. Det var et godt møde. Han var meget
imødekommende og tilsyneladende positiv over for EULEX, på samme måde som min tidligere counterpart. Vi fik udvekslet høfligheder og fortalt lidt om os selv, både vores karrierer og mere private forhold (børn, ægtefæller m.v.). Min opgave bliver i første omgang at arbejde på et mere personligt forhold, hvilket i høj grad hernede borger for et godt professionelt forhold.

En ting, der har fyldt meget de sidste par dage, er nedskæring af den lokale stab. Efter vores politireform hernede er behovet for Language Assistents ikke helt så stor, så antallet skal skæres ned med knap 20%. Det kan vi som organisation sagtens tåle, men det er en stor ulykke for den enkelte, der står til at miste sit job. De får i omegnen af 1100 Euro om måneden i løn, og med tanke på at en almindelig løn for f.eks. en skolelærer er under 200 Euro, så er det mange penge for de lokale. Min LA skal for de penge forsørge sin familie, hvilket vil sige kone og barn samt begge sine forældre, der bor hos ham i lejligheden. Så selv om de efter forholdene får en god løn, spinder de ikke just guld på det.
Nedskæringsprocessen har efter min opfattelsen ikke karakter af "european best practice". Den skal af forskellige årsager hastes igennem på 2 uger, så for os som Line Managers er der lidt af en opgave at gøre det så menneskeligt som muligt. Det er heldigvis lykkedes mig at overbevise beslutningstagerne at jeg skal beholde begge mine LA`s, selv om der oprindeligt var lagt op til at skære den ene væk.
De blev så glade, at de inviterede mig på frokost på en dejlig, asiatisk restaurant, og mit forsøg på at bidrage til regningen blev venligt men bestemt afvist. Pænt af dem!

Da jeg startede hernede i missionen, havde jeg egentlig den tilgang til alle forhold, at jeg som gæst må affinde mig med alle forhold ud fra devisen, at "det er deres land og vil de gøre tingene på den måde, de gør, så find dig i det". Men jeg må erkende, at min tålmodighed med deres trafikvaner er ved at slippe op. Jeg har aldrig tidligere været i et land, hvor man i den grad har en egoistisk tilgang til bilkørsel. Man gider f.eks. ikke holde i en venstresvingskø, hvis der er mere end 4-5 biler i køen. Så svinger man bare til venstre fra ligeudbanen, uanset om der er rødt eller ej. Eller man maser sig bare ind i køen, hvor vi andre, der pænt holder i kø, kan løbe risikoen for at blive påkørt eller lade vedkommende komme ind foran en. Eller de kører frem for grønt for ligeudkørende, og placerer sig på fodgængerfeltet foran alle i venstresvingsbanen, og afventer grøn pil. Det er i den grad ved at pi... mig af, og det skal såmænd nok lykkes mig at blive påkørt, for jeg lader INGEN snyde sig ind foran mig i køen!!
Jeg kan nævne masser af eksempler på deres kørsel, men gemmer det til en senere lejlighed. Nu fik jeg lidt luft J