De lokale har selvfølgelig haft nogle dårlige dage, hvor de (i øvrigt stadig) ikke ved, om de er købt eller solgt. Vi har evalueret alle Language Assistents efter et skema, og derfor holdt flere samtaler med deres umiddelbare ledere, for at få en så retfærdig proces som muligt. Nu synes jeg endelig, at man har fundet en god måde at gøre det på. Det er bare alt for sent i processen, hvilket bevirker at vi reelt kun har to dage til at gennemføre det på. Absolut ikke "best European practice". Anyway, al papirarbejdet er sendt til HR, der så gennemgår og foretager den endelige beslutning, baseret på vores anbefalinger.
Onsdag havde jeg et møde med min counterpart. Et godt møde, hvor vi fik talt om forskellige emner, herunder ikke mindst det anarki, der hersker i gaderne i især Pristina. Det havde vi også oppe på et større møde i går.
Morgen i Pristina - her ser det helt ordentligt ud |
Vi talte en del om politiets indsats i Pristina. Han fortalte, at de har store problemer med parlaments- og regeringsbilerne, idet chafførerne på disse biler er arrogante og frække overfor politifolkene. Desværre havde han også eksempler på at kollegaer fra EULEX ikke opfører sig pænt i trafikken.
Han havde i øvrigt, da han var politidirektør i Mitrovica, iværksat en kampagne mod egne kollegaer.
Alle de biler, du kan se på billedet, befinder sig i et kryds, hvor de alle er kørt over for rødt - ja, også EULEX-bilen (den blå i venstre side...) |
En af de ting, vi moniterer i Kosovo, er politisk ind-flydelse på politiets arbejde. Der er stadig langt endnu!
Onsdag eftermiddag havde jeg besøg af EULEX Security, der skulle sikkerhedsgodkende min lejlighed. Den blev stort set godkendt, med nogle anbefalinger for at gøre den bedre, fx bedre sikring af døren, røgalarmer m.v. Parkering foran huset blev dog ikke godkendt, men parkeringskælderen er ved at være klar, så han lod nåde få for ret - indtil videre. Nu håber jeg så, at den snart bliver færdig. Security kigger forbi i næste uge, for at se om der sker noget. Ellers nægter de at godkende at jeg tager bilen med hjem.
Fik Artan til at ringe til landlorden, og han mente, at den ville blive færdig i næste uge. Lad os nu se.....
I morgen eftermiddag tager jeg flyet til Danmark, hvor jeg skal være den næste uges tid. Det glæder jeg mig rigtigt meget frem til. Det betyder også, at der kommer en pause i mine indlæg på denne side i omkring 10 dage.
Vi ses på bloggen - eller i Danmark :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar