Tirsdag blev en dag, hvor jeg fik udforsket lidt mere af Kosovo. Kørte en tur mod Peja og et skønt naturområde, med nogle fantastiske vandfald. Fik gået en god lang tur.
Onsdag var det så tilbage på arbejde, hvor jeg de næste par uger besætter to poster, dels min egen og dels min chefs, som er på ferie. Da det samtidigt er ugen, hvor der rigtigt er kommet gang i den interne politireform i Eulex, er der rigeligt at se til. Men det er ok!
Kommer med til møder, jeg ellers normalt ikke deltager i, f.eks. møder med General Director ("Rigspolitichefen"), som jeg dog har været til møde med før. Dengang var han "bare" vicerigspolitichef.
Har nu modtaget stemmematerialet fra Danmark, og de første har allerede været hos mig for at afgive deres stemme. Det hele skal være gennemført på tirsdag, hvor jeg tirsdag aften kører til KFOR (forsvaret), der holder afstemning tirsdag aften. Her vil jeg så aflevere de stemmer, jeg har indsamlet, så de alle kan blive sendt samlet til DK.
Forsvaret har inviteret os alle til valgaften den 15. september, hvor de har dansk tv på storskærm. Gad vide, om vi så skal have valgflæsk (med persillesovs)??
Ingen kommentarer:
Send en kommentar