Resten af ugen forløb stille og roligt, i hvert fald i løbet af dagtimerne. Arbejdet begynder at blive rutinepræget med faste møder med Kosovo Politi og andre opgaver, der løbende kommer til. Dog ikke flere end jeg kan nå at følge med.
Onsdag havde jeg en frokostaftale med en dansk kollega fra Bruxelles, som var på besøg i Kosovo. Han sidder på EU's kontor, der har med EULEX at gøre. Interessant at høre hans vinkler på udviklingen her i landet og hvordan fremtiden tegner sig, set fra Bruxelles.
Onsdag aften som sædvanlig middag med det danske kontingent, denne gang hjemme hos et par kollegaer, der havde lavet mad til os alle. Torsdag aften var jeg inviteret ud til Ole, sammen med kollegaen fra Bruxelles. Hanne havde lavet en lækker middag og det var rigtigt hyggeligt. Også tydeligt at se, at Ole har travlt i sin nye stilling. Han fik ikke megen ro til at spise sin middag. Telefonen ringede hver 5.-10. minut.
Fredag aften var det så kontoret, eller rettere sagt hele 5. sal på Police HQ, der havde en aftale om at gå ud at spise sammen for at hygge os socialt. Vi fik en hyggelig middag og derefter videre ud i byen. Vi endte (for midt vedkommende) på et diskotek, hvor jeg bare måtte konstatere, at det er jeg bare blevet for gammel til. Så efter en drink takkede jeg af for i aften.
Lørdag var jeg inviteret med på en tur i det sydlige Kosovo, hvor vi skulle vandre i bjergene og grille om aftenen. Desværre var jeg "on-call" om lørdagen, så jeg kunne ikke forlade Pristina. Så fik jeg til gengæld lejlighed til et længere, tiltrængt ophold i motionscentret.
Søndag kørte jeg en tur til Germia-Parken i udkanten af Pristina. Det er et rekreativt område, som er ret stort, faktisk 10 km langt, med masser af skove, bjerge og frisk luft. Man kunne faktisk lugte træerne, en helt ny fornemmelse :-).
Hej Prebs.
SvarSletDejlig at følge med på bloggen. Synes du har mange gode oplevelser - selv om du da er langt væk. Sidder tit i toget om morgenen - og hygger mig med dine oplevelser fra dagen før. Vi har været en tur i Miami hos min far, som blev 75 år. Han er blevet rigtig amerikansk - du ved - når portionerne er lidt for store hver dag, og når bilen er det eneste tranportmiddel, der kan bruges og når man ikke mere kan gå på golfbanen. Var selv ude at spille golf en enkelt dag. Puha - så kan man tale om luftslag - jeg fatter det ikke - men når man gynger i knæene, så rammer man altså bare ikke. - Heldigvis var der ingen efter os på banen. Vi glæder os til at se dig igen. De bedste hilsener fra ghettoen i Hellerup. Susanne og Kenneth
Kære Susanne og Kenneth
SvarSletJa, det lyder rigtigt amerikansk :-). skal selv til Sofia den kommende weekend for at spille golf, for første gang i flere måneder. Jeg glæder mig, og håber at folk herned holder sig i ro, så vi får lov til at tage afsted. Herudover glæder jeg mig til min første leave i oktober, når familien skal mødes i Firenze. Det bliver dejligt. Og derefter kan jeg se frem til at skulle hjem til Nr. Dalby i november. Ja, du tror det måske ikke, men man kan faktisk komme til at savne Nr. Dalby :-O.
Hej Preben
SvarSletDet lyder til, at du har tilpasset dig det hårde missionsliv. Det er spændende at læse dine beretninger.
mvh
Jan