Det har i det hele taget været en hektisk uge, med masser af møder og ting, der skulle følges op på. Ved siden af dette skulle jeg afvikle valget. Jeg havde på forhånd meddelt, at valget blev afholdt tirsdag eftermiddag mellem kl. 13 og 17. Det passede fint med forsvaret, der afviklede deres valg samme dag mellem kl. 17 og 21, så alle burde have lejlighed til at stemme. Derudover kunne alle lave en aftale med mig, hvis de var forhindret tirsdag, og det var der flere, der gjorde. Tirsdag eftermiddag kørte jeg så til "Film City", hvor forsvaret holder til. Her mødte jeg oberstløjnanten, der stod for valget dér. Vi fik en hyggelig sludder og jeg overlod ham mine stemmer, så ville han sørge for at det blev sendt til Danmark i tide.
|
Dk-Norge: 2-0 De andre - Preben: 0-20 |
Tirsdag aften mødtes jeg så med nogle fra kontingentet, og efter middag gik vi på en lokal bar, der har et hav af sportskanaler. Her så vi så Danmark-Norge, med arabisk kommentater. Både DK og jeg vandt den aften. Danmark 2-0 og jeg 20 euro fra de andre i måltips :-).
I skrivende stund har Caroline netop vundet 6-1 i første sæt over Petkovic, så mon ikke det er endnu en dag på kontoret for hende?
I morgen tidlig har jeg så møde med Kosovo Politi, derefter Senior Management møde med øvrige ledere og eftermiddag møde med Head of Police med øvrige kontingentledere. Glæder mig til en forhåbentlig stille weekend!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar