Weekendgæst

Tja, golfturen viste bare, at jeg skal derud nogle flere gange, inden vi om godt en måned tager til Sofia på en golf-weekendtur!

Lasse

Fredag ude at handle forskellige ting til weekenden. Jeg havde planlagt at jeg denne weekend ville lave noget mad, som jeg rigtigt godt kan lide. Det kom så til at passe med, at Lasse, som vi hentende i lufthavnen i mandags, midlertidigt var boligløs lørdag og søndag, så han kunne passende sove i mit gæsteværelse. Jeg kastede mig over tomatpesto, som vi skulle have til forret (med brød), og auberginepure. Til dette måtte vi selvfølgelig finde noget lammekød, hvilket ikke var helt så enkelt. Der er forholdsvis få slagtere i Pristina, og kun få af dem har lammekød. Jeg troede egentlig, at det var noget, man spiste rigtigt meget af hernede, men sådan er det altså ikke. Det lykkedes dog at finde noget, så auberginepureen kom til sin ret. Et kongemåltid. Selv Lasse, der ellers var lidt skeptisk med hensyn til tomat-pesto og auberginepure, kunne lide det.

Memorial of battle of Kosovo

Søndag kørte vi en tur nord for Pristina, hvor Kosovo Polje (Kosovo sletten) ligger. Her findes et monument over et meget berømt slag den 15. juni 1389, hvor det osmanniske rige slog serberne. Kosovo var herefter de næste 500 år underlagt Osmannerne. Det var også her, at Slobodan Milosevic holdt en meget berømt/berygtet tale den 15. juni 1989, som gav startskuddet til krigen på Balkan.
Monumentet, der er fra 1953, bærer en inskription, der især i dagens kontekst kan virke noget stærk:


Whoever is a Serb or of Serb birth
And of Serb blood and heritage
And comes not to fight in Kosovo;
May he never have the progeny his heart desires;
Nighter son nor daughter,
May nothing grow that his hand sows;
Neither dark wine nor white wheat
may he rot in rust as long as family's knees exist.


Resten af søndagen gik med at køre lidt rundt i Pristina for at få lidt mere geografi på plads.