Glædelig jul til alle

Der sker ting hernede, hvor man tænker, at det kun kan ske i Kosovo. Forleden var der et debatprogram i TV, hvor en borgmester fra Partes var i skudlinjen. Han blev blandt andet kritiseret af en ung mand, der ikke mente, at byen gjorde nok for de unge. Det var borgmesteren tydeligt ikke tilfreds med, så efter tv-udsendelsen opsøgte han den unge mand i et rum, hvor han gav ham en læsterlig gang tæsk, så han måtte indlægges på sygehuset. Man skal passe på, hvem man kritiserer hernede :-)

En anden borgmester (nu tidligere) fra Kacanik har også skabt nogle overskrifter hernede. Han er nemlig blevet idømt 3½ års fængsel for pengeafpresning og ulovlig våbenbesiddelse. Det er han så heller ikke tilfreds med, så han er stukket af og sidder nu et eller andet sted og sender smædeskrivelser via e-mail mod især EULEX. Han har dog ikke megen opbakning. Selv politikerne i parlamentet opfordrer ham til at melde sig selv, men foreløbigt forgæves.

Familiens nye hus

Søndag formiddag kørte Mimoza og jeg en tur ned til Gnjilan for at besøge familien. De bor ikke længere oppe i bjergene, men er flyttet nærmere byen og bor nu i en lille landsby ca. 4 km fra Gnjilan.
De har gennem de sidste 5 år bygget huset, med hjælp fra familie og venner. De har klaret det opsparing, købe brugt og med de donationer, Lasse og jeg har givet dem nogle gange. Huset er nu beboeligt i den nederste etage, og det er helt klart et stort fremskridt i forhold til det gamle hus.
Vi blev selvfølgelig varmt modtaget af hele familien, der var glade for at vise de nye omgivelser. Mimoza havde ringet i forvejen for at sige, at de ikke skulle lave en hel masse mad, som de gjorde sidste gang. En kop te ville være fint. Det er nok bare ikke i overensstemmelse med "protokollen" hernede, så der var selvfølgelig lavet en bunke mad, som vi løbende fik serveret, mens vi var der.

Gruppefoto i den nye stue

Det var et rigtigt hyggeligt besøg, der varede mere en 3 timer. Et par af familiemedlemmerne kom på besøg for at se denne mærkelige dansker, de har hørt så meget om. Glade og søde mennesker alle sammen.
Vi blev sendt afsted med masser af gode ønsker og velsignelser for både os og vores familier - og selvfølgelig også til Lasse, som via mig havde sendt en gave til dem.

Som nævnt er Brians kone og datter hernede, og vi har hygget hele ugen sammen. Jeg har hver aften været inviteret op til dem, og det har været rigtigt hyggeligt og sjovt. Nu får de så lidt fred for mig.
I morgen fredag rejser jeg hjem til Danmark for at holde juleferie og tager tilbage til Kosovo den 2. januar.
Altså ikke flere opdateringer på bloggen i år.

Derfor en rigtig glædelig jul og et godt nytår

til alle læsere af denne blog.

Vi ses i 2013

Julearrangementer

I sidste uge kørte Ole og jeg en tur til den nye Gate 1, der nu hedder Rudnica-Jarinjë. Vejret var ikke det bedste, men vi havde en god gate commander som chauffør, og han var ikke nervøs for lidt snevejr.
Grænseovergangen var lige taget i anvendelse, hvilket den bar præg af. Der var ikke asfalteret og bygningerne var nogle containere, der var sat i forlængelse af hinanden. I den sydlige ende stod Kosovo Politi og EULEX, mens serberne stod for den nordlige del.

Rudnica-Jarinjë grænseovergang

Vi gik på besøg hos serberne, hvor vi fik hilst på den serbiske gate commander. Umiddelbart en flink og fornuftig mand, men med stærke holdninger til, hvad Kosovo politi må og ikke må gøre ved grænsen.
Det var også helt tydeligt, at det var serberne, der havde ansvaret for grænsestationen. Serbernes containere var indrettet med varme og kontorer, med trædøre imellem, mens containerne til EULEX og Kosovo politi var store rum uden kontorer og med de varmeblæsere, den sparsomme elektricitet tillod at køre. Men det jævner sig forhåbentligt snart.

I Kosovo er der flere, der snakker om at radikale, muslimske grupper forsøger at øve indflydelse på livet hernede. De betaler for eksempel kvinder 500-600 euro om måneden for at sende deres børn i islamiske skoler og mænd det samme for at prædike Islam. Det siger sig selv, at med en arbejdsløshed på knap 50% hernede, er det lette ofre i et land, der ikke har et udbygget socialt sikkerhedsnet.
I fredags var der i Pristina en organisation, der kalder sig "Kosovo 2.0", der holdt en konference om seksualitet, herunder homoseksualitet. Efterfølgende skulle de afholde en stor fest. Forinden havde de modtaget trusler, og fredag aften invaderede omkring 100 radikale islamister konferencen og ødelagde ting og overfaldt nogle deltagere. Kosovo Politi var efter sigende meget længe om at reagere, men måtte til sidst gribe ind og bruge peberspray for at få folk ud igen. Af sikkerhedshensyn blev konferencen afsluttet og festen aflyst.
Kosovo ser sig selv som en moderne, hovedsageligt muslimsk nation, og jeg håber, at det får lov at fortsætte sådan, så ikke religiøse fanatikere af enhver art får for meget indflydelse!

Torsdag aften var Brian og jeg en tur i Novo Zelo, hvor de danske soldater havde inviteret til gløgg og æbleskiver. Gløggen var godt nok alkoholfri, men æbleskiverne fejlede bestemt ikke noget. De havde fået tilsendt æbleskivepander hjemmefra og havde bagt hele dagen. Det største problem var, at arrangementet blev holdt udendørs, i 15 graders frost. Det var godt nok koldt, men rigtigt hyggeligt. De havde oven i købet iført sig lagner og gik Luciaoptog til stor begejstring for alle. Efter en halv time var fødderne kolde, så det var retur til Pristina.

Lørdag aften kørte jeg så tilbage til Novo Zelo, denne gang til julegudstjeneste for de danske soldater. Det var næsten en traditionel julegudstjeneste og en rigtig god prædiken af feltpræsten. Han var rigtig god til at finde balancen mellem det højtidlige og det uhøjtidlige, så en meget hyggelig gudstjeneste. Ved afslutningen fik vi en salmebog som gave.

Brian i højt humør 

Mandag aften var jeg i Mitrovica. Anledningen var, at Brian fyldte 50 år og holdt et lille gilde på en lokal restaurant. Jeg kørte derop sammen med Brians kone og datter. Brian har også en lejlighed i Mitrovica, så der mødte vi, før vi gik til restauranten. Et par rigtigt gode timer der sammen med masser af kollegaer.
Heldigvis kunne jeg overnatte i Brians lejlighed, så jeg først tirsdag morgen skulle tilbage til Pristina.

Julefrokost og håndgranater

Det var en spændende dag i går, hvor IBM, Integrated Border Management, blev taget i anvendelse for første gang blandt andet på gate1 i nord. Forløbet op til i går var præget af, at flere hundrede lokale serbere "besatte" det sted, hvor den nye grænsestation skal være. Det betyder, at Serbien, som skal opføre stationen, ikke har kunnet arbejde på stedet. I torsdags havde de så møde med de illegale borgmestre i Nord, hvilket betød at demonstranterne forlod gaten fredag morgen. Straks efter rykkede Serbien ind med masser af maskiner, containere m.v. og har arbejdet i døgndrift hele weekenden. Det hele er selvfølgelig ikke på plads endnu, men i går kunne man starte arbejdet på den nye gate 1.

Den nye "grænsestation" Jarinje

Det hele går ud på, at der mellem Serbien og Kosovo kun skal være én grænsestation, eller "administrative crossingpoint" som det hedder, og grænsepoliti fra Serbien og Kosovo skal arbejde side om side sammen med EULEX. Af politiske årsager er man stadig nødt til at se gennem fingrene med ulovlige nummerplader, identitetspapirer m.v., ligesom der ikke kan opkræves told på de nordlige grænsestationer. Men det er da en start.

I Mitrovica ulmer uroen stadig. I fredags blev der med et par timers mellemrum kastet to håndgrantater mod nogle byggepladser. Heldigvis kom ingen til skade, men der skete materiel skade. Anledningen er formentlig, at det byggefirma, der arbejdede på begge steder, har ansat albanske byggearbejdere, som så arbejder i Mitrovica Nord. Det kan heller ikke udelukkes, at det handler om penge, at det er nogen, der mener at de (eller andre) skulle have haft den kontrakt på byggearbejdet.

Om det hænger sammen med en episode fredag aften, er endnu ukendt, men souschefen for det offentlige kontor, der har givet byggetilladensen, blev overfaldet på en restaturant i går og blev skudt i knæet.
EULEX deltager sammen med kosovo Politi i efterforskningen. Det har selvfølgelig medført, at både Kosovo Politi og EULEX må forstærke patruljeringen og bevogtningen af bestemte adresser og personer i Mitrovica. Souschefen er i øvrigt tidligere blevet angrebet, da ukendte gerningsmænd for nogle måneder siden kastede en håndgranat mod hans hus.

Men det er da heldigvis ikke besværligheder det hele. I lørdags var alle danskere, både politi og civile, samlet til en fælles julefrokost. Vi havde lejet en restaurant til formålet, og festen gik over al forventning. En af de civile er uddannet kok, så han havde ansvaret for maden. Han fik nogle lokale kokke til at hjælpe, så det endte med både sild, frikadeller, flæskesteg med videre, og selvfølgelig ris a la mande til dessert. Super hyggeligt.

Og som i Danmark er vinteren nu kommet til Kosovo med sne og ned til minus 12 grader om natten. Og da saltning og vejrydning ikke er det store hit hernede, så selvfølgelig også en masse færdselsuheld og trafikpropper til følge. Det hører også med :-).

Situationen spidser til

Retorikken omkring de fælles grænsestationer bliver skærpet, nu hvor tiden for at de skal indrettes og tages i anvendelse nærmer sig. Den første, og mest problematiske, skal indvies den 3. december.
Samtidigt er der udbrudt uroligheder i forbindelse med opførelse af nogle huse i den nordlige del af Mitrovica by. Her er man i gang med at opføre huse til albanere, der angiveligt boede der før krigen og nu ønsker at vende hjem. Det har virkeligt tændt nogle serbere af, og torsdag var det ved at gå helt galt. Flere hundrede var samlet i området og de begyndte at kaste med sten mod bygningsarbejderne. Kosovo politi havde meget svært ved at klare opgaven, som hele tiden var på kanten af at gå helt galt. Kosovo Politis indsatsstyrke, ROSU, som er forhadt i den nordlige del, var klar til at køre derop. De forsøgte faktisk, men blev i første omgang overtalt af KFOR til at vende om. Senere vendte de dog tilbage, og denne gang kørte de til stedet, men uden at involvere sig.

Pantic

Oles stedfortræder, Guenther, og jeg kørte til Mitrovica for at mødes med den såkaldte borgmester fra Mitrovica nord (såkaldte, fordi han ikke er lovligt valgt, men alligevel fungerer som borgmester). Mens vi gjorde klar til at køre fra logbasen i Mitrovica. forlød det at ROSU nu var kørt til stedet og at mange civile var bevæbnede.
Samtidigt gik sirenen i gang i bydelen, hvilket er et signal til serbererne om at noget er galt og man skal forsamles.
Vi blev kørt op til stedet i pansrede køretøjer og med tæt beskyttelse af vores egne styrker. På selve "kamppladsen" mødte vi borgmesteren og et par andre officielle personer. Her udveklsede de og Guenther synspunkter, desværre med tv-kameraer og mikrofoner på tætteste hold, så det blev i høj grad politiske taler fra serberne, mens Guenther måtte passe på ikke at udtale sig til fordel for nogen.
Det lykkedes nu meget godt, og efter ca. 20 min blev vi eskorteret ind i bilerne igen og kørte sydpå.

I det hele taget ser det ud til, at der i denne tid sker en hel masse, der kan give anledning til uro og problemer. På onsdag er det Albansk Flagdag. Det er samtidigt 100 året for Albaniens selvstændighed fra Osmannerne, så det er en stor ting også her i Kosovo - selv om man altså er et selvstændigt land fra 2008. P.t. hænger der albanske flag overalt, og man ser næsten ingen Kosovo flag, hvilket for os internationale er lidt mærkeligt. Selv de steder, hvor der normalt hænger Kosovo Flag, hænger der nu albanske flag.

Vi forventer ikke uroligheder eller andet i forbindelse med flagdagen, men denne nationalistiske fest falder sammen med, at en meget populær politiker i weekenden blev fængslet af EULEX. Der er tale om Fatmir Limaj, som er den mest populære politiker i Kosovo. Han er samtidigt en populær kommandant fra KLA (Kosovo Liberation Army) og betragtes som en helt. Han har et par gange været tiltalt for krigsforbrydelser, men er sluppet hver gang. I foråret blev han frikendt på grund af mangel på beviser, efter et centralt vidne begik selvmord...! Retten afviste dengang at bruge vidnets dagbog som bevis i sagen.
Denne kendelse har en domstol, bestående af EULEX dommere, nu afvist og i weekenden blev Fatmir Limaj og et par andre fængslet i sagen. Det har vakt stor utilfredshed hernede og der er startet hvad bedst kan betegnes som en mediekampagne mod EULEX. Selv Statsministeren og parlamentets præsident har blandet sig og udtalt stærk kritik af fængslingen, blandt andet sagt, at "ingen, heller ikke EULEX, har ret til at sætte en plet på frihedskæmperne". Han kalder samtidigt fængslingen en skamplet og en fornærmelse mod staten Kosovo, hvilket selvfølgelig er en helt utilstedelig, politisk indblanding i en retsstat, som de så gerne vil være.

Oveni alt dette er vi altså i fuld gang med at implementere IBM (se forrige indlæg). Det har medført nogle ekstra vejspærringer, hvilket gør at vi er nødt til at køre en stor omvej gennem Serbien for at få det mest nødvendige udstyr op til gaten.
Om det er IBM, der er grunden, ved vi ikke, men i den forgangne weekend blev der endnu engang fundet en kastet, men ueksploderet, håndgranat på Gate 31. Den lå ved indgangen til et kontor, der ellers ligger beskyttet bag nogle store betonmure, såkaldte T-walls. Så endnu engang måtte gaten evakueres, mens KFOR tog sig af håndgranaten.
Så rigtigt meget tyder på, at vi går nogle spændende uger i møde!

Klage fra Serbien

Vores flyvetur til den nordlige del fik et lille, internationalt efterspil. Samme dag som vi fløj, sendte Serbien en officiel klage over, at vi havde været langt inde i Serbisk luftrum. Man havde observeret os 3,5 km inde over Serbien. KFOR, som har ansvaret for luftrummet i Kosovo, bad os om koordinaterne for vores flyvning, hvilket de ikke fik. Det kommer hverken dem eller Serbien ved, hvor EULEX flyver.

Landing på Gate 31

Efter at de havde truet med at forbyde al vores flyvning, fik de dog udleveret koordinaterne for det lille område, hvor Serberne påstod vi var inde over deres land. Det beviste, at vi ikke havde været i nærheden at at krydse grænsen, hvilket vores piloter i øvrigt før flyvningen sagde, at de var meget opmærksomme på.

Det store samtaleemne hernede er de genoptagede forhandlinger mellem Kosovo og Serbien, med EU som facilitator. Emnerne er så forskellige som Integrated Border Management (IBM), forsvundne personer fra krigens tid, den parallelle struktur i nord, beskyttelse af historiske, kulturelle og religiøse monumenter, vejforbindelser landene imellem samt åbning af forbindelseskontorer i Beograd og Pristina. Det går lidt trægt med forhandlingerne, men så længe de taler sammen, er der håb fremadrettet.
Ikke alle i Kosovo er tilfredse med at forhandlingerne foregår. Især Vetevendosjo (politisk parti) ser helst, at enhver forhandling med Serbien om "Kosovos indre anliggender" øjeblikkeligt hører op - og i øvrigt at alle internationale organisationer, herunder EULEX, hurtigst muligt pakker sammen og forsvinder ud af landet.

Det største problem p.t. er indførelse af IBM, som både Kosovo og Serbien nu er blevet enige om at gennemføre. Det betyder bl.a., at man på 4 grænsestationer, herunder de to i nord, kun skal have én grænsestation, der klarer opgaven på vegne af begge lande. To af dem skal ligge på Serbisk jord og to på Kosovo grund. Der er stadig praktiske og juridiske problemer med at få det gennemført, men det kommer formentlig allerede i næste måned.

En af de berørte grænsestationer

Serberne i Nord er særdeles utilfredse med dette, da de ser det som en anerkendelse af grænserne, og dermed en de facto anerkendelse af Kosovo som land. De har allerede udtalt, at de ser det som "en kniv i ryggen på alle serbere i Kosovo" og at de forventer "radikale reaktioner" på beslutningen. Ingen tvivl om, at der vil komme en reaktion fra dem. Vi håber inderligt, at det ikke bliver en voldelig reaktion, som den vi så sidste år, hvor de angreb en grænsestation og brændte det hele af. Men selvfølgelig forbereder missionen sig på det værste.

Og ja, jeg ved godt, at det er nogen tid siden, jeg sidst opdaterede denne blog, men jeg har i mellemtiden været i Danmark til forskellige begivenheder, der faldt sammen i den uge. Men der blev også tid til at forberede julen: sylte, lammerullepølse og bornholmsk ristepølse er lavet og ligger i fryseren - Lisbeth havde klaret alle spegesildene, så nu kan julen bare komme an!
Og tænk sig: da jeg kom tilbage til Kosovo, opdagede jeg, at nissen havde sneget sig ned fra loftet derhjemme og lagt en pose med adventsgaver i min kuffert :-). Sød nisse.

Eid al-Adha - Den store fest

Torsdag i sidste uge kørte Ole og jeg til en lejr, der ligger lige uden for Pristina. Her skulle vi overvære en del af en større øvelse mellem Kosovo Politi, EULEX og det internationale militær. Øvelsen gik ud på at håndtere større uroligheder og hvordan de forskellige komponenter kan støtte og afløse hinanden på gaden, mens urolighederne står på.

"Gadekamp"

Det var en såkaldt fuldskalaøvelse, hvor der indgår flere hundrede politi- og militærfolk med det udstyr, der nu engang er til rådighed.
Spændende at se, hvordan de forskellige komponenter arbejder.

Efter godt et halvt års pause er forhandlingerne mellem Pristina og Beograd blevet genoptaget. Forhandlingerne går ud på at bedre forholdet mellem Kosovo og Serbien, men det er bestemt ikke lette forhandlinger, der foregår. Og det er langt fra alle i Kosovo, der er tilfredse med genoptagelsen af disse forhandlinger. I nord er der stor usikkerhed og utilfredshed blandt serberne, at de to parter mødes. De frygter, at de bliver svigtet af Serbien, der på sigt gradvist vil opgive det nordlige Kosovo. Derfor er spændingen i nord tiltaget og sikkerhedsforanstaltningerne for os i EULEX er igen blevet skærpet. Det samme er truslerne fra visse grupperinger i nord desværre også.

Også i Pristina blev der luftet utilfredshed med forhandlingerne. Vetevendosje ("selvbestemmelse"), der er et parti i Parlamentet, havde arrangeret en demonstrationen uden for Parlamentet, der protesterede mod overhovedet at tale/forhandle med Serbien. Ikke overraskende udviklede demonstrationen sig voldeligt og 64 demonstranter blev anholdt.

Storslået udsigt fra Novo Brdno

Lørdag hentede jeg Jørn-Ole i lufthavnen. Han var nede for at besøge mig indtil onsdag.

Vi var lidt rundt i Kosovo på de efterhånden sædvanlige steder: bilmarked i Pristina, Gazimestan og Sultan Murat Mausolæum, Adem Jashari Memorial, Novo Brdno og andre steder. Hertil en afslappende tirsdag, hvor vi var ude at spille minigolf. Det var nogle rigtigt hyggelige og sjove dage, vi havde sammen.

Minigolf i Pristina - fantastisk bane

Dagen i går var egentlig en fridag. Det er Eid al-Adha (Kurban Bayram), der betyder "Den store fest". Det er en offerfest, der falder to måneder og 10 dage efter afslutningen på Ramadanen. Her hylder man Abrahams offer af et får i stedet for sin søn. Der bliver slagtet i 10.000 vis af får denne dag, og det er en meget stor festdag for albanerne. Traditionelt går man på besøg hos hinanden og halvdelen af det slagtede dyr, typisk får, bliver foræret til de fattige.

Netop landet ved Gate 31

På trods af fridagen havde jeg nu alligevel valgt at gå på arbejde. Vi skulle nemlig flyve i helikopter langs grænsen i nord mod Serbien, ligesom vi skulle lande ved en af grænserne for at kontrollere, om grænsestationen var gjort klar til vinteren.
Vejret var godt og klart, og det blev en rigtig god tur. Ja, jeg har prøvet det et par gange før, og nyder stadig at flyve i helikopter. Det er sjovt! Vi kom rigtigt tæt på nogle af bjergene hernede og fik piloterne til at flyve hen over nogle fantastisk skønne steder i det bjergrige område. Så der det ikke nogen sag at være på arbejde.

Tilbage fra Rom

Lisbeth på den Spanske Trappe

 Rom var fantastisk dejlig. Skønt at mødes med Lisbeth i byen, hvor vejret i høj grad var med os. Desværre var min kuffert ikke med samme fly som mig. Den kom først et døgn efter. Så den første formiddag gik dels med at snakke med lufthavnen og dels med at købe nyt tøj, så jeg havde lidt skiftetøj. Men bortset fra det havde vi en dejlig, forlænget weekend.

Fast arbejde, men man kan godt blive lidt træt af turister...

Tilbage på arbejdet tirsdag morgen, hvor der ikke var sket det helt store. Jeg holdt så til at arbejde i halvandet døgn, før jeg igen havde fri et par dage. Min mor og ældste søster kom til Kosovo for at besøge mig. Vi havde et par rigtigt hyggelige dage, hvor jeg fik vist lidt at landet og fortalt lidt historie og aktuel situation.
De tog hjem allerede lørdag.

Søndag kørte jeg og Mimoza til Gjilan for at besøge "familien i skoven". Konen har været meget syg, og Lasse har sørget for at hun kunne blive undersøgt på det amerikanske hospital i Pristina, hvor der er ordentlige læger. Hun blev først undersøgt på et lokalt hospital, og de gættede på alt muligt, herunder kræft, hvilket selvfølgelig slog hende helt ud. Da hun blev undersøgt i Pristina, viste det sig at det var et rygproblem, hun stort set kunne træne sig ud af. Så hun var selvfølgelig glad.

Familien i skoven

Som altid diskede de op med en bunke mad, som jeg og Mimoza ikke kunne spise halvdelen af.
Vi fik det så med hjem. Jeg havde en del gaver med til familien, hvoraf en stor del kommer fra familie i Danmark. Masser af tak og velsignelser til alle fra familien!
Vi havde et par rigtigt hyggelige timer sammen med dem.

Mandag aften kørte jeg til Camp Novo Zelo, hvor de danske hjemmeværnsfolk holder til. Jeg tilbragte 4 timer sammen med dem, hvor jeg fortalte om Kosovo generelt og om vores arbejde i EULEX, især den politimæssige. De var utroligt spørgslystne, hvilket selvfølgelig var herligt for mig som foredragsholder.
En god måde at møde dem på og få en god kontakt.

Der har været et par episoder de sidste dage, som er værd at nævne. Den ene er, at EULEX har anholdt 3 personer, som alle er sigtet for skyderier over grænsen mod Serbien, hvor de skød mod en serbisk grænsepolitistation. De er netop blevet fængslet i 30 dage.

En anden episode er af den mere kuriøse slags, men måske ikke så udsædvanlig her. Det drejer sig om slagsmål i en restaurant. De da pågældende blev anholdt, viste det sig, at det var to politifolk, begge stationerede i politistationer i nord. Den ene brugte sin pistol til at true med, da han satte løbet mod hovedet af kollegaen og truede med at skyde.
Alvorligt nok, selvfølgelig, men på en eller anden måde med til at højne underholdningsværdien.

Konsekvens af adfærd

Tirsdag kørte Ole og jeg en tur til Mitrovica, hvor vi mødtes med den regionale chef for politiet i Mitrovica. Vi fik drøftet mange forskellige emner, og han er meget åben over for samarbejdet med EULEX i almindelighed og Ole i særdeleshed. Det gør, at vi nogenlunde fordomsfrit kan drøfte også følsomme emner. Han har mange interessante meninger og holdninger om situationen i den nordlige del af landet og lægger ikke skjul på de udfordringer, han dagligt står overfor i sit job!

Onsdag skulle vi flytte endnu engang. De kontorer, vi har siddet i det sidste par måneder, skal overtages af andre. Det gør nu ikke så meget, da vi skulle flytte over i en helt ny bygning i samme lejr, som vi sidder i i forvejen. En noget bedre bygning, med store og lyse kontorer.

Man har ofte det indtryk af Kosovo albanere, at de ikke er særligt gode til at "konsekvenstænke"! Man ser det tydeligt i trafikken, hvor de fleste ikke tænker over de konsekvenser, deres adfærd i trafikken kan have. For eksempel at køre ud i et kryds, selv om det i forvejen er blokeret og at de derfor ikke har en chance for at forlade krydset, før det bliver grønt den anden vej. De, der så skal på tværs, kører også ud i krydset, hvilket selvfølgelig blokerer fuldstændigt. Men, er der plads til en bil, så bliver pladsen udfyldt, uanset konsekvenserne.

En anden måde at se det på, er at lægge mærke til alle dem, der får leveret brænde til vinteren. Og
da langt de fleste fyrer med træ eller brunkul, får de alle leveret i øjeblikket. Det er nemlig ikke noget, man planlægger i ordentlig tid. Alt det træ, de får leveret nu og skal bruge i den kommende vinter, er tydeligvis skovet for nylig. Der sidder som regel masser af friske kviste og blade på endnu.

Ja, så kom man da af med det læs.....

Og lastbilerne skal nok komme af med deres last, uanset hvor lidt plads der er, som det fremgår af billedet. Og de, der skal ud af denne sidevej, ja de må jo vente, til ejeren har flyttet lasten :-)

Torsdag formiddag flyver jeg til Rom! Jeg skal mødes med Lisbeth, der lander nogenlunde samtidigt med mig, og vi har en forlænget weekend i byen. Glæder mig!
Er tilbage i Pristina sent mandag aften.

Golf i Pristina......sådan da

Medicinen fra lægen hjalp desværre ikke, men så er det godt, at andre havde et middel, der kunne sætte en effektiv stopper for mavebesværet.

I sidste weekend var der besøg hjemmefra. Fredag ankom en delegation fra Rigspolitiet/international udstationering og andre gæster fra dansk politi. De kom i forbindelse med vores kontingentmøde, som jeg havde planlagt til afholdelse lørdag.
Det blev en god og hyggelig weekend. Vi startede med et besøg hos Kosovo Politi General Director ("Rigspolitichefen"), som havde indvilliget i at møde dem og fortælle lidt om Kosovo Politi i almindelighed og om samarbejdet mellem KP og EULEX.

Adem Jashari

Lørdag formiddag kørte vi en tur til Adem Jashari Memorial, hvor delegationen kunne høre lidt om Kosovos historie. Gjorde indtryk, at det kun er 13 år siden, at alle disse forfærdelige begivenheder fandt sted.
Lørdag eftermiddag og aften var der så kontingentmøde, hvor stort og småt blev vendt. De andre, civile, dansker i missionen sluttede sig til os til middagen, og vi fik en rigtig hyggelig aften sammen.
Søndag formiddag var det så slut og vi kørte delegationen til lufthavnen.

Vi lader op til kampen

Ugen bød i øvrigt på en spektakulær sag om krigsforbrydelser. 2 serbere, hvoraf den ene er politimand og den anden pensioneret politimand, blev anholdte for at have voldtaget to kvinder under krigen i 1999. Det er de første voldtægtssager, der bliver retsforfulgt i Kosovo, så der er selvfølgelig stor opmærksomhed på sagen.

Sommeren vil heldigvis ikke slippe taget i landet. Vi har stadig dagtemperaturer på 32-33 grader, men kan dog mærke, at aftenerne bliver mere kølige. Håber dog at vejret holder lidt endnu.

I går var Daniel, Brian og jeg ude at spille golf.........ja, altså mini-golf. Vi havde inviteret Anne Louise og Tina fra KFOR med.

Der er faktisk en rigtig flot mine-golfbane hernede, som der blandt andet bliver spillet verdensmesterskab i minigolf på.
Det var en hyggelig - og varm - dag. Og nej, jeg vandt ikke :-(

Søndag gik Brian og jeg en lang tur i Pristina. Der var nogle områder, vi ikke rigtigt har udforsket, så efter morgenkaffen, som vi drak sammen på altanen, gik vi en tur på et par timer.
Vi gik op til Rugovas grav. Ibrahim Rugova var præsident i halvfemserne, hvor han illegalt var valgt. I tiden med UNMIK i 2002 blev han genvalgt som præsident, og han havde posten indtil 2006, hvor han døde af cancer.

Ibrahim Rugovas grav

Han var populær i store kredse af Kosovo for sin "ikke-aggressive" politik mod serberne, men mange fandt ham dog også for svag. Det var selvfølgelig især UCK, modstandsbevægelsen, der mente at kun en væbnet opstand mod serberne ville få omverdenen til at gribe militært ind til fordel for Kosovo.
Han er i dag begravet i en park i Pristina, som er bevogtet af Kosovo Politi. Et fint mindesmærke. I samme park ligger i øvrigt, lidt paradoksalt, også frihedskæmpere fra UCK, som nærmest betragtede Rugova som en landsforrædder, fordi han ikke ville den væbnede modstand.

Fængsel med prostituerede...

Som I nok har læst, er Zubin Potok det vanskeligste område for EULEX hernede. Vi var ellers kommet tilbage igen efter overfaldet forleden, men lige i øjeblikket må vi holde os væk, fordi situationen er meget anspændt.

Gruppearbejde (Amelle, David og Dirk)

Torsdag og fredag i sidste uge havde vi temadage, først for vores eget kontor og Liaison and Cordination Office og fredag for alle ledere under Ole. Det blev mit job at styre løjerne begge dage, på grund af min uddannelse som proceskonsulent. Der var lige et par ting, der skulle hentes fra fra glemmekassen, men det gik fint. Det var sjovt at køre et par temadage igen. Det er også første gang, at vi sætter os ned og taler om, hvad god ledelse er, hvordan vi arbejder sammen og ikke mindst hvordan vi sikrer, at vi forstår hinanden i det daglige.

Jürg fremlægger deres gruppeoplæg, mens Mimoza og Ole lytter

Det er så nemt at misforstå hinanden, dels på grund af sproget og dels fordi vi ikke altid udtrykker os klart nok.
Et par gode dage, som nu skal følges op af andre initiativer.

Vi er ikke kun hernede for at støtte Kosovo politi, men også fængselsvæsnet. De er på ingen måde i nærheden af "Best European practise" hvad noget som helst angår.
Jeg har for eksempel hørt eksempler på, at de internationale observatører har måtte købe mad til fængslets hunde, fordi budgettet til hundemad var opbrugt......eller formentligt brugt til noget andet.
For et par uger siden blev øverste ledelse af Dubrava fængslet afsat, vist nok efter "moderat fysisk pres" fra EULEXs side.
Det har vist sig, at alt sejler og at det er de hårde kriminelle i fængslet, der bestemmer. De har således adgang til egen mad, egen narko og egne prostituerede, der kommer til fængslet.

Dubrava Prison

Der er en del, der skal rettes op på, og efter de lokale medier er det ikke gjort med at fyre øverste ledelse. Der er stadig mange ansatte, der arbejder efter de tidligere "regler", så de indsatte har endnu ikke mærket meget til udskiftningen af ledelsen.

Søndag var jeg en tur i Camp Novo Zelo, hvor de danske soldater holder til. Der er netop kommet et nyt hold til Kosovo, og Brian og jeg var deroppe for at holde et foredrag for dem om Kosovo. Det var meget hyggeligt og de havde mange gode spørgsmål. En god måde at møde dem på og lære dem nærmere at kende.

Desværre ser det ud til, at jeg minimum en gang om året skal rende ind i maveonde hernede. Har den sidste uge ondt i maven og diarre. Måtte i dag til lægen for at få noget medicin, der forhåbentlig kan rette lidt op på magtbalancen i mavesækken!

Kollegaer overfaldet

Nationalistisk skilt i Nord Kosovo

De sidste par dage har været præget af en hændelse fredag morgen. Vores MMA-folk (internationale politifolk) var på vej til Zubin Potok i nord for at udføre deres daglige arbejde. De blev eskorteret af Kosovo Politi. På en øde strækning, tæt på byen, blev de pludselig standset af 3 mænd, der alle var iført skimasker og militæruniformer. De skød direkte mod de to biler. Vores folk fik omgående sat i baggear og vendt bilen og forsvandt tilbage. De sad heldigvis i et armeret køretøj, der blev ramt af et projektil. Knap så heldige var Kosovo politi ikke, da de kørte i en almindelig patruljebil. En kugle gik lige igennem forruden og var få centimeter fra at ramme en kvindelig kollega i hovedet. Hun slap med sår efter den knuste rude.
Der er selvfølgelig sat en intensiv efterforskning i gang. Selv serbisk politi i Serbien har tilbudt al den hjælp, vi  har brug for i efterforskningen. Hændelsen er også blevet fordømt af alle, også Serbien. Nu håber vi selvfølgelig, at efterforskningen fører os til gerningsmændene.

Smukt landskab på vej til Gate 1

Sikkerheden for alle i området er naturligvis blevet skærpet, men omvendt får det os ikke til at blive væk. Det er vigtigt at vise, at vi ikke vil lade os skræmme væk af nogle kriminelle grupper eller fanatiske nationalister, alt efter hvem gerningsmændene viser sig at være.

En stor del af sidste uge gik i øvrigt med at besøge de forskellige enheder, Ole er chef for. Anledningen var, at en tysk kollega er kommet til missionen som Oles stedfortræder. Det var anledningen til dels af besøge afdelingerne, dels at præsentere dem for Gunther, som han hedder.
Det var helt rart at komme ud af kontoret og få set lidt andet, herunder igen et besøg på Gate 1 (som ikke er i nærheden af Zubin Potok!).

På kontoret har jeg haft travlt med flere ting, herunder at arrangere det næste kontingentmøde, der finder sted lørdag den 22. september. Over hele weekenden har vi besøg af gæster fra Danmark, som kommer herned med forskellige dagsordener, herunder våbeneftersyn og en psykolog. Der er lige et par ting, der skal koordineres, men det skal det nok blive.

Et par turister i Tirana, Brian og Torben

Vores tur til Tirana gik fint. Vi havde en god weekend med museumsbesøg og en tur til kysten, før vi satte kursen hjem igen til Pristina.
I sidste uge havde vi et kort møde med vores landlord, der normalt bor i Tyskland, men som havde nogle dage i Pristina. En meget venlig mand, der imødekommer stort set alle vores ønsker, som nu heller ikke er helt urimelige. Jeg ønskede blot en bogreol, nyt sofabord og et strygebræt, til erstatning for det, der hænger i laser! Tingene er nu indkøbt, og jeg har en supergod lejlighed.

På tur i det nordlige

Indtil videre ser det ud til, at vores bestræbelser på at komme til Zubin Potok har båret frugt. Siden sidste uge har vi hver dag været deroppe i egne biler og med flere internationale politifolk, der har besøgt politistationen, uden at blive standset på vejen eller på anden måde er blevet generet på turen.

Lørdag aften var vi fire samlet i min lejlighed til lidt godt at spise og drikke. Da det ikke skortede på nogle af delene, blev det lidt sent, før jeg kom i seng. Søndag følte jeg, at det var nødvendigt at komme ud at forbrænde nogle af de indtagne kalorier. Jeg fik derfor lokket Brian med en på en gåtur på 10-12 km, trods de 40 grader. Det blev en hyggelig og lun gåtur over knap 3 timer. Varmen til trods var det dejligt at få rørt sig.
"Special Police Department", som før min ferie holdt til i lejren, hvor vi bor, er flyttet til Mitrovice. Desværre har de taget motionsrummet (eller i hvert fald indholdet) med sig, så jeg må ud at finde et nyt.

Turen derop i panseret køretøj - Graham kører, Brian ved siden af

Tirsdag i denne uge var egentlig fridag (ortodoks helligdag), men jeg var af øverste ledelse af de nordlige grænsestationer inviteret med på en tur op til Gate 1 i den nordlige del, på grænsen mellem Kosovo og Serbien. Da jeg ikke tidligere har set Gaten, sagde jeg selvfølgelig ja tak til tilbuddet.
Mandag fik jeg afhentet våben, og tirsdag kørte jeg ind til den franske lejr, på vejen til Mitrovice. Her har det danske kontingent en container med diverse udstyr. Jeg skulle blandt andet medbringe skudsikker vest og selvfølgelig føringsmiddel til pistolen.

Brian og jeg ved grænsen

Kl. 10.30 forlod vi Logbase i Mitrovice og satte kursen nordpå. Vi kørte i pansrede køretøjer, som er de eneste køretøjer, vi må bruge nord for floden Ibar.
Turen derop forløb helt uden problemer. Det tager knap en time at nå derop, gennem et særdeles flot landskab.

Selve Gate 1, hvor de internationale politifolk arbejder, er der til gengæld ikke noget flot over. Det er mest at alt en stak containere, der er sat op som grænsestation, og hvor de så arbejder i 12 timer ad gangen. Der er, som man siger, rum for forbedringer. Det er desværre ikke så let, som det lyder. Ofte er det lokale entreprenører, der skal stå for forbedringerne, men der er ingen, der tør påbegynde dette arbejde.

Grænsen ind mod Serbien, Gate 1.

De få, der har budt på f.eks. asfaltering af vejene, er af de lokale serbere blevet truet til at trække deres tilbud tilbage.
Men det var rigtigt sjovt at komme derop og få sat billeder på en af de grænsestationer, der bliver omtalt dagligt hernede i Pristina.

Vejret hernede er skiftet lidt i løbet af ugen. Jovist, solen skinner konstant, men i løbet af et døgn gik vi fra 40 til 23 grader. Det føltes pludselig koldt! Ser ud til, at vi nu ligger stabilt på 26-30 grader, så det er til at holde ud. Men især om morgenen kan vi mærke, at det så småt begynder at blive køligere.

Fredag eftermiddag er vi 4 drenge, der sætter kursen mod Tirana. Vi skal ned at besøge byen i weekenden og hygge os. Og ja - jeg har købt en pengekat til at hænge om halsen :-).

Tilbage i varmen

Så er jeg tilbage i Kosovo igen. Fik ikke lige afsluttet mit sidste indlæg med at fortælle, at jeg skulle på 3 ugers ferie i Danmark fra sidst i juli og til den 20. august. Havde en rigtig dejlig ferie, hvor Lisbeth og jeg startede med en cykeltur på Sydsjælland og Møn. Fint vejr, god mad og ømme baller. Feriens højdepunkt var naturligvis fejringen af Lisbeths 50 års fødselsdag. Rigtig god havefest, der strakte sig over hele weekenden.

Der er ikke sket det helt store i Kosovo, mens jeg var væk. Dog tog Lasse hjem lidt tidligere end planlagt. Grunden til dette er, at han er blevet udnævnt til Head of Mission i Sydsudan fra ca. 1. september i år. Fantastisk flot!
Kunne desværre ikke være med til hans Farvel-party, men vi nåede heldigvis at spise en god middag sammen som afslutning på et godt år sammen hernede.

Vores bestræbelser på at nå Zubin Potok i nord har båret frugt, i hvert fald delvist. Det sker stadig på serbernes betingelser. I starten måtte der kun køre én mand op, ugen efter to og i denne uge 3 mand. Vi må endnu ikke køre i egen bil, men bliver samlet op af Kosovo Politi fra Zubin Potok og kørt til stationen. I næste uge må vi så køre i vores egen bil, i hvert fald i følge "borgmesteren" i byen, der har dikteret betingelserne. I går forsøgte han at løbe fra aftalen ved at sige, at der ikke måtte komme 3 ad gangen, ligesom han vil diktere, hvilke personer der må komme. Det er selvfølgelig helt uacceptablet og bliver ikke fulgt. Torsdag blev patruljen blokeret, fordi vi kom i et EULEX køretøj, og det var man ikke tilfredse med. KFOR blokerede så omgående de store veje nordpå, hvilket betød, at ingen, heller ikke serberne, kunne komme rundt. Det virkede! Efter nogle timer bad man om at blokaden blev ophævet. Til gengæld fik vi så fri adgang til Zubin Potok. Så må vi se, hvordan det går de kommende dage og uger.

Ellers en stille uge at starte op på. Da Ole er på leave i Danmark i denne uge, har jeg god tid til at rydde op i de 650 emails, der ventede på mig. Heldigvis kan en meget stor del af dem slettes uden nærmere studier.
Varmen er meget intens hernede, lørdag var vi nogle steder oppe på 42grader, så det er lunt nok!

Og lad mig slutte med en lille historie, der viser at vi er i Kosovo. EULEX yder i øjeblikket en personbeskyttelse af en mand, der er i reel fare. Det betyder 24 timers beskyttelse af ham. Kollegaerne, der passer på ham, må betale 1 euro pr. vagt, hvis de vil benytte hans internet, hvilket de ikke er helt tilfredse med, men har dog betalt. Nu viser det sig, at manden har koblet sin elektriske installation op på EULEX - med andre ord stjæler han strøm fra os, samtidigt med at han pumper penge af kollegaerne, der passer på ham. Alene internetbetalingen har indbragt ham ca. 100 euro om måneden. Så er den internetforbindelse vist også betalt!
Ja, de er initiativrige, de albanere.

Bryllupssæson

Den 31. maj forsøgte EULEX at nå politistationen i Zubin Potok, en by nord for floden, men måtte flygte, da bilen med kollegaerne faldt i et baghold.Det blev i denne uge besluttet, at vi igen skulle forsøge at komme derop, denne gang med stor støtte af KFOR. En særlig hændelse gjorde, at vi torsdag gjorde forsøget. Natten mellem onsdag og torsdag blev der kastet en håndgranat mod en dør til et hus, hvor der bor en serbisk politimand. Umiddelbart efter blev der skudt adskillige skud med en maskinpistol ind gennem vinduerne. Ingen i huset blev ramt.
Vi besluttede derfor at gøre forsøget torsdag, i det forfængelige håb, at da det var et angreb på "deres egne", ville de tillade at vi kom ind. Men vi tog fejl. På trods af masser af KFOR soldater og en enkelt EULEX bil, blev vi standset af en menneskemængde på vej ind i byen. Da der var en masse ældre mennesker, kvinder og børn, ville man ikke tvinge sig igennem, men blev nødt til at vende om igen.

Kosovo er om sommeren præget af flere forskellige ting. En af tingene er, at mange kosovoalbanere, der bor rundt om i Europa, kommer hjem på sommerferie. Her er et mylder af udenlandske biler, ikke mindst fra Schweitz, hvor der bor knap en halv million kosovoalbanere. Det er så også om sommeren, hvor albanerne vælger at blive gift. Det er det selvfølgelig også i høj grad i for eksempel Danmark, men hernede fylder det ret meget.
Det er ikke usædvanligt, at der er flere hundrede gæster inviteret til bryllup, og festen strækker sig over flere dage. En af de meget irriterende traditioner er, at hele følget kører i kortege rundt i Pristina, med store flag hængende ud af ruderne, mens hornet på bilerne trykkes i bund. Ekstremt belastende. Og hernede rykker politiet ikke ud til "musik til ulempe". Ingen i miles omkreds er i tvivl om, at der holdes bryllup. Til gengæld rykker politiet ofte ud til "Happy Shooting". Det er desværre også en vane, man har lidt svært ved at lægge fra sig. Under festen skydes der med geværer eller pistol i luften, bare for at fejre. Desværre kommer nogle også til skade af de nedfaldende projektiler, og mange biler bliver også ramt. Man regner med, at der er ca. 500.000 ulovlige skydevåben i Kosovo. Meget godt, i betragtning af befolkningstallet på knap 2 millioner indbyggere.

En anden ting er selvfølgelig varmen. Vi har flere gange ramt de 40 grader, og når jeg kører hjem ved 5-6 tiden om aftenen, ligger temperaturen ofte på 37-38 grader. Godt jeg har aircondition.
Jeg flyttede ind i min nye lejlighed sidste lørdag. En dejlig lejlighed, men jeg måtte konstatere, at jeg nok har samlet flere ting sammen, end jeg troede. Måtte køre flere gange, før det lykkedes at flytte al mit gods. Min nye lejlighed er ca. 50% større end den gamle, med masser af skabsplads. Faktisk så meget, at jeg ikke kan fylde dem. Bruger nu lidt tid på at lede efter mine ting. Har godt nok lagt dem på plads - kan bare ikke huske, hvor den nye plads er :-)

Farlige skovhuggere

Man kan hurtigt komme ud for alvorlige hændelser hernede. I forgårs kørte en EULEX patrulje, sammen med Kosovo politi, ud i en skov, der grænser op til Serbien. Anledningen var gentagne klager fra Serbien over ulovlig træfældning i skoven. Da de havde kørt lidt, fik de øje på en traktor, en bil og flere mennesker i nærheden. De løb alle ind i skoven, da de så patruljerne. De gennemsøgte køretøjerne og fandt kædesave, tøj og flere våben. Da de ville køre væk med tingene, blev de beskudt af flere af skovhuggerne, angiveligt med omkring 500 skud. Heldigvis blev ingen ramt. På vej tilbage kunne de se et område med 10 traktorer og masser af mennesker, der var i gang med at stjæle træ. Men patruljerne havde på det tidspunkt travlt med at komme væk. Så måske forstår man serbernes utilfredshed.

I forbindelse med omstruktureringen blev en af vores tolke, Fatmir, afskediget.

Fatmir Pelaj

Tingene gik desværre meget hurtigt i de dage, og da han ydermere blev fyret med halvanden dags varsel, nåede vi ikke at sige ordentligt farvel til ham.Jeg havde derfor inviteret ham ned i min lejlighed forrige søndag til en kop kaffe. Fatmir bor i samme opgang som mig, og har hjulpet mig, hver gang jeg skulle tale med min landlord, der kun taler albansk.

Både Hanne og Amella havde bagt kager

De øvrige på kontoret, både internationale og lokale, mødte også op, og så fik vi lejlighed til at tage ordentlig afsked med ham, med tale fra Ole, gave fra os alle og lidt hyggeligt samvær.
Sidste weekend havde jeg en smuttur til Danmark. Det var starten på jazzfestial, så Lisbeth og jeg havde aftalt at mødes for at nyde et par jazzkoncerter. Det er selvfølgelig langt at rejse for et par dage, men det var rigtigt dejligt. Da både Kasper og Rasmus var i København, og vejret også var med os den weekend, kunne det ikke være bedre.

Forleden var jeg nede at besøge en kollega, Brian Richard, der er kontingentleder for det civile, danske kontingent. Han bor i en lejlighed på 2 sal. Han viste mig en lejlighed i stueetagen, som han syntes jeg skulle leje. Det er en noget større lejlighed, i et stille område uden alt for mange vilde hunde. Bedst af alt er der aircondition.
Varmen har virkelig indfundet sig hernede, med temperaturer der nærmer sig 40 grader. Når jeg kører hjem mellem 17.30 og 18.30, har vi ca. 34 grader, hvilket kan mærkes i lejligheden. Så airkondition vil være rigtig lækkert.

Jeg har derfor sagt ja til lejligheden og flytter den kommende weekend. Det vil sige, jeg er allerede begyndt, så jeg lørdag formiddag kan flytte det sidste. Så bliver vi 3 danskere og en finne, der bebor hele huset.
Min landlord blev ked af, at jeg flyttede, men jeg kunne fortælle ham, at en anden dansker var interesseret i min gamle lejlighed. Han flytter derfor ind, samme weekend jeg flytter ud.
Fik en albansk cognac af landlorden som afskedsgave.

Vidovdan

Da jeg jo ikke skrev om nogen fest i mit sidste indslag :-), kan jeg jo passende starte med en her.

Eksperterne omkring grillen

Lørdag i sidste uge var jo som bekendt Sct. Hans aften, og den holdt vi også hernede.
Alle i det danske kontingent, politi og civile, havde vi inviteret hjem til Torben (civil rådgiver) til grill og hygge. Torben og jeg havde handlet i løbet af dagen, så der var masser af grillkul og salat. Kød og drikkevarer medbragte man selv. Det blev, som altid, en rigtig hyggelig aften. Mette havde lavet en meget fin heks til bålet, men desværre blæste det en del, og da her samtidigt er knastørt hernede, måtte vi opgive at tænde bål.

Sct Hans aften

Det blev ikke så sent, så søndag kunne også bruges til noget fornuftigt. Og hvad er mere fornuftigt end et kulturelt arrangement? Nej vel, så kl. 17.00 mødtes jeg med to danskere og sammen tog vi ind til byen, hvor der var øl-festival. Her kunne man smage en hel masse forskelligt og rigtigt godt øl. Og det til 50 cent for et stort krus øl! Det var jo søndag, så det blev bare til 3 smagsprøver, hvorefter vi kørte hjem og grillede og hyggede os et par timer, før det blev tid til at krybe til køjs.

En del af ugen var optaget af planlægning af Vidovdan, som ikke mindst Lasse stod for planlægningen af. Vidovdan er en helligdag for serberne, hvor de højtidligholder nederlaget til Osmannerne (tyrkerne) den 28. juni 1389. Selv om de tabte slaget, mener de, at slaget var skyld i at Osmannerne standsede deres fremrykning mod Europa. Det er derfor serbernes fortjeneste, efter deres udlægning, at Europa i dag er kristent og ikke muslimsk. I Kosovo valfarter serbere fra ind- og udland til Gaziminstan uden for Pristina. Jeg har tidligere beskrevet dette sted (klik her).

Billeder fra Vidovdan 2011

Det er selvfølgelig en provokation for nogle Albanere og der var da også enkelte, alvorlige episoder i forbindelse med markeringen.Allerede tidligt om morgenen var der en bus med nogle fulde, unge serbere, der gjorde hvad de kunne for at provokere Kosovo politi. Da bussen, de kørte i, ikke var forsikret, eskorterede politiet bussen til grænsen mod Serbien for at udvise dem. Ved grænsen standsede bussen og de unge begyndte at kaste sten mod Kosovo politi. De måtte tilkalde assistance fra Pristiana, og der blev kæmpet bravt på begge sider. 32 politifolk kom til skade, alle af stenkast, og de skød adskillige advarselsskud for at klare sig. Efter serbiske medier var det mere end advarselsskud. Ifølge dem blev mellem 7 og 13 serbere skudt og kørt til hospitaler i Serbien. Det afvises dog af Kosovo politi, og endnu har vi da hellere ikke set skudramte serbere i aviserne.

Også inde i Pristina var der uro. En bus, fyldt med børn, blev angrebet af stenkastende albanere, der også kastede en mototov-coctail mod bussen. Den forårsagede heldigvis ingen brand, men en del børn måtte køres på sygehuset, fordi de var ramt af sten.
Ubegribeligt at hadet kan være så stort, at man ikke holder sig tilbage for at gøre skade på børn!

Det er nu heller ikke kun ude på gaderne, de slås. Forleden var der en ophidset debat i parlamentet, og efterfølgende mødtes 4 politikere tilfældigt i parlamentets parkeringsplads. Her fortsatte de diskussionen og røg så i slagsmål med hinanden. To af dem kom til skade, men ikke alvorligt.
Ja, politik er bare ikke for sjov hernede!

Onsdag blev jeg interviewet til den stilling, jeg har haft i nu 5 måneder. Selv om interviewpanelet sad i kontoret ved siden af mit, blev det gennemført som et almindeligt telefoninterview. Føltes lidt mærkeligt, men der skal selvfølgelig ikke gøres forskel på folk, og når nu alle andre bliver telefoninterviewet, så skal jeg naturligvis også. Det gik vist ok, men den endelige afgørelse kommer først sidst i juli måned.

Krigsbarnet

Må vel hellere starte med at følge lidt op på min egen situation. Jeg har i et par måneder forsøgt at blive forlænget i missionen med henblik på at søge en ny stilling (min nuværende stilling). Dette er aftalt med Rigspolitiet, min egen politikreds og selvfølgelig, som den første, med Lisbeth!
Kort fortalt har vi oplevet nogen modstand i organisationen mod dette, ikke så meget på grund af min person, men fordi nogen højt i systemet holder af at genere politiet så meget som muligt. 3 forskellige ansøgninger er blevet skrevet, som alle er blevet afvist.
Det fik mandag aften Ole til at gå til Head of Mission og slå i bordet og forlange en ordentlig behandling af os. Han må have slået meget hårdt, fordi inden mødet var slut, havde hans kontor fundet min første af de 3 ansøgninger frem og Head of Mission omgjorde det afslag, han selv havde skrevet under på.
Det betyder, at jeg nu er forlænget med 3 måneder. Det giver rigelig tid til at få afgjort de ansøgninger, herunder min egen, som i øjeblikket er ved at blive behandlet i missionen. Jeg har derfor nu en forventning om, at jeg bliver hernede endnu et år!

Flija med salat og hjemmelavet ost

I søndags kørte Lasse, Mimoza og jeg en tur ned i skovene ved Gjilan for at besøge den familie, vi tidligere har været hos. Vi havde, som vi lovede sidste gang, ringet i forvejen. Moderen havde derfor lavet Flija til os.

Flija er en meget traditionel ret i Kosovo, som tager 3-4 timer at lave. Den laves som regel udenfor i det fri i en stor, runde pande på 50-60 cm i diameter. I den hældes et tyndt lag dej, og der lægges en særligt låg over, som på toppen er fyldt med varme kul. Efter lidt tid, fjernes låget og sættes hen over et bål, for at holde det varmt, mens der igen hældes et tyndt lag dej på, samt eventuelt lidt smør, hytteost eller lignende. Processen gentages mange gang, indtil man har et helt lag af "pandekager".Det smager fantastisk godt, men jeg er ikke sikker på, at vægtvogterne har det i deres diætopskrifter!

Familien sammen med Lasse og mig

Familien består af far og mor samt 4 børn, og ikke 3, som jeg skrev sidst. Den ældste er en stor dreng, der til dagligt bor i Gjilan og arbejder på en bilvask, som der er tusindvis af i Kosovo, bogstaveligt talt.
Mens vi sad og spiste, fortalte familien, at den yngste datter hedder "Fitore", som betyder "sejr" (Victory). Hun bliver samtidigt betegnet som familiens krigsbarn.Under krigen mod serberne i 1999 måtte familien flere gange flygte op i bjergene, hvor de gemte sig for serberne, der var i gang med at massedeportere albanere til andre, omkringliggende lande. Flere gange måtte de blive flere uger i skovene, før de turde gå tilbage til deres hus.

Krigsbarnet "Fitore"

En af disse gange i skoven blev Fitore født, bogstaveligt talt på skovbunden. De måtte rense hende og pakke hende ind med det, de kunne finde i skoven. Som man kan se på billedet, klarede hun skærene ganske fint.

Tirsdag morgen (ca. 03.50) var der en dramatisk episode ved en af grænseovergangene i nord. Ukendte personer kastede to håndgranater mod de containere, hvor personalet opholdt sig. Heldigvis eksploderede kun den ene, og ingen kom til skade.
Det skabte selvfølgelig hektisk aktivitet i hele missionen og sikkerhedsforanstaltningerne skal nu revurderes.
Det viser desværre noget om, hvor gale disse mennesker i nord er og hvor langt de vil gå i deres modstand mod myndighederne i Kosovo og de internationale organisationer.

European best practice?

Så er jeg tilbage igen, efter en dejlig ferie i Danmark. Til gengæld har det været en sindsyg uge at komme tilbage til.
Da jeg mødte ind på arbejde tirsdag morgen, var alle i gang med at pakke kontoret sammen.

Trappeopgang i min nu tidligere arbejdsplads

Det var i sidste uge besluttet, at politikomponentet skulle flytte ud til en camp, der ligger i udkanten af Pristina, ud mod lufthavnen. Så der var jo ikke andet at gøre, end at komme i gang med at pakke.
Det hele er et led i den omstrukturering, der trådte i kraft fredag den 15. juni. Den indebærer også, som tidligere beskrevet, en reducering af både lokale og internationale. Derfor var det beskæmmende at høre, at de lokale endnu ikke havde fået besked på, om de var fyrede eller havde et arbejde også om 3 dage! Det fik de faktisk først at vide onsdag aften. Det har været så dårligt planlagt, at det trodser enhver beskrivelse. Og med tanke på, at vi er hernede for at udføre "European best practice", så kan processen kun betegnes som en eklatant fiasko!

Tirsdag gik jeg til HR for at høre til en dansk kollega, der stadig ikke havde fået besked på, om han havde et job efter tordag. Det fik jeg så at vide, at det har han. Til gengæld fik jeg så samtidigt at vide, at mit job var slettet, og at jeg ikke havde et job og skulle rejse hjem! Ja, det var da ikke for tidligt at fortælle, at der var problemer i den retning.
Ole henvendte sig til HR for at få at vide, hvordan den situationen skulle klares, og for en sikkerheds skyld også til Chief of Staff, der bekræftede fremgangsmåden. Papirer blev derfor skrevet i hast og sendt afsted. Da jeg ikke fik skriftlig besked på at mit job var væk, begyndte jeg selvfølgelig ikke at checke ud, men fortsatte mit arbejde uanfægtet.  På trods af, at vi havde undersøgt fremgangsmåden på forhånd, blev min ansøgning så alligevel afvist fredag, så i skrivende stund ved jeg faktisk ikke, hvilket job, jeg besidder - hvis noget overhovedet.
Der er virkelig styr på det hernede!

Udenfor egen bygning sker der da også noget. Myndighederne i Kosovo er fast besluttet på at åbne et officielt kontor i Nord Mitrovica. De har udpeget huset, der er ved at blive gjort klar. Serberne i nord har allerede advaret alle, der måtte søge job i det kontor og det er spændende at se, om det bliver muligt at åbne det. Bygningen er bevogtet døgnet rundt, og forleden nat blev der skudt på den politibil fra Kosovo politi, der holdt foran bygningen med to politifolk i. Der skete heldigvis kun skade på bilen, og ikke på kollegaerne.
Det viser noget om de metoder, man vil gøre brug af hernede for at få sin vilje. Forleden nat blev der også afbrændt to biler, der tilhørte en civil ansat i Kosovo politi. Han er godt nok serber, men har et bijob for myndighederne i Kosovo, så det var formentlig årsagen til, at hans biler blev afbrændt.

Fredag (job eller ej :-) ) afholdt vi tjenesteskydning for det danske kontingent. Det kunne vi gøre på en skydebane lidt udenfor Pristina. Vi fik hjælp af en svensk skydeleder til at gennemføre, og det blev en hyggelig formiddag. Efter skydningen kørte vi til en mexicansk restaurant, hvor vi holdt kontingentmøde. Ikke at der var det store på programmet, men altid godt at sætte sig ned og tale mere formelt sammen om de problemer, som nogle oplever.

Fredag aften mødtes vi med hele det civile kontingent, der også havde kontingentmøde, til middag i restaurant Rennaissance. Det blev ud på de små timer, før "mødet" var overstået.

Verdensrekord

Ugen bød på intet mindre end en verdensrekord her i Kosovo. En avis nævnte, at en dommer i Klina i Kosovo havde verdensrekorden i antal sigtelser - vel at mærke mod ham selv. Han er således lige blevet dømt for at have tilranet sig 16000 Euro på ulovlig vis. Herudover er han mistænkt og tiltalt for mere end 100 forhold, hvor han mistænkes for at have fået over 2 millioner Euro til sig selv ved ulovlige domme!
Så kom ikke og sig, at man ikke kan her i Kosovo :-) Der er stadig en god grund til, at EULEX er i landet.

Ugen startede med en lille overraskelse. Jeg var tilsagt til møde kl. 10 på Oles kontor, og her stod han og den lokale stab og tog imod mig med fødselsdagssang, kaffe og croissanter. Fik også en meget flot fyldepen i gave. Det var rigtigt pænt af dem!

Onsdag var vi på officielt besøg på politiskolen i Kosovo. Vi blev flot modtaget en en mindre delegation, der stod linet op til at modtage os, og efter officielt fotooptagelse foran hovedindgangen, blev vi ført op i et mødelokale, hvor man havde forberedt et foredrag for os.
Og lad det være sagt med det samme: jeg håber ikke, jeg skal vise rundt på Politiskolen i Brøndbyøster for kollegaerne i Kosovo, for de vil da blive slemt skuffede. Politiskolen i Kosovo har for eksempel 750 værelser til eleverne, der møder søndag og tager hjem igen fredag. De kan undervise ialt 1000 personer på en gang. Deres faciliteter er vores langt overlegne. For eksempel har de kameraovervågning på skydebanen, hvor elevernes resultater bliver direkte overført til en computer og analyseret og opbevaret, så længe de går på skolen. De har opbygget en hel by med lyskryds og bygninger, hvor man kan træne al muligt. Det var en utrolig positiv overraskelse at se standarden på deres skole.
Derudover gør de meget for at blive en integreret del af samfundet. Om 14 dage afholder de for eksempel "mini-ol" for handicappede, ligesom de har mange andre arrangementer i løbet af året.
Her er det faktisk os, der kunne lære en del af dem!

Efter et møde med KFOR tirsdag blev det besluttet, at EULEX skulle forsøge at nå en by i det nordlige, vi hidtil har været afskåret fra at nå.
Desværre skete der det, at patruljen, der heldigvis kørte i et armeret køretøj, faldt i et baghold og blev angrebet af 15-20 personer. Det lykkedes dem at knuse et par ruder i køretøjet, ligesom de kortvarigt fik sat motoren ud, men heldigvis fik kollegaerne gang i motoren igen og kunne undslippe.
Der er desværre en meget ophidset stemning i nord, og vi forventer egentlig, at der kommer til at ske en del mere de kommende dage.

Det kommer jeg så ikke til at opleve på nærmeste hold. I morgen fredag flyver jeg hjem til Danmark, så endnu engang en pause i opdateringer i ca. 14 dage.
God sommer!

Medaljeparade - uden medalje

Som det nok er de fleste bekendt, var der et jordskælv i Norditalien for ca. 10 dage siden. Efter nogle dage var der så et nyt jordskælv, denne gang i Bulgarien. Det var heldigvis ikke noget, vi mærkede i Kosovo. At det er interesant for os alligevel skyldes, at trækker man en linje mellem de to jordskælv, går stregen lige gennem Kosovo.... Nu venter vi så på, om vi også kan få del i spændingen.:-)

Der er stadig en vis mathed i hele organisationen EULEX på grund af omstruktureringen. Alle "Local Staff" går til sprogtest i øjeblikket og er efterfølgende indkaldt til interview. Samtidigt har alle fået besked på at afvikle al tilgodehavende frihed (ferie) inden den 14. juni, idet den ellers er tabt. De har forståeligt svært ved at koncentrere sig om andet i øjeblikket. Også hos de internationale er der en stemning af, at mange ikke ved, hvad de skal lave efter den 14. juni, hvis de overhovedet skal være her. Så folk har mere travlt med at redde sig selv end at passe deres arbejde. Det er nok prisen for en så drastisk nedskæring.

I torsdags var jeg endnu engang til medaljeparade, men denne gang i min egenskab af kontingentleder og ikke som modtager af nogen medalje. Der var der til gengæld nogle danske kollegaer, der skulle have, så de fik de så.

Medaljeparaden. Ved siden af mig står Brian

Det er en lidt formel procedure, med afspilning af EU-hymne (EU`s "nationalsang"), tale af Head of Mission og overrækkelse af medaljer på scenen. Men det er vel, som det skal være.

Fredag var der endnu engang kontingentledermøde med Deputy Head of Mission, Andy Sparkes. Og endnu engang handlede det kun om de kommende ændringer og mulighederne for at få et job i den nye organisation. Jeg deltog selvfølgelig i mødet, sammen med Brian Richard. Han er den danske kontingentleder for de civile i missionen og refererer til Udenrigsministeriet, mens jeg refererer til Rigspolitiet.
Det er faktisk relativt nyt, at der er to kontingentledere, en for politiet og en for de civile. Men det fungerer rigtigt godt, især fordi Brian og jeg har et super godt samarbejde og afløser hinanden ved ferier, møder og lignende.

Mig og Miklos på hans sidste arbejdsdag

Lørdag inviterede Ole til middag hjemme hos sig. Han havde en bunke kød, der skulle spises og en stak grøntsager til at ledsage. Vi var 5 stykker i alt, og da vi alle var høflige og havde medbragt en flaske vin, blev det en utrolig hyggelig aften.
Efter middagen gik vi en tur på Hamam Jazz klub i Pristina, hvor der var noget godt og kendt blues musik. Det blev lige sent nok, før vi vendte snuden hjem.
Jeg havde godt nok været i motionscentret lørdag morgen, men kunne godt mærke i løbet af søndag formiddag, da jeg begyndte at blive menneske igen, at luften ville have godt af mig, så jeg gik en tur på 2 1/2 time ud af Pristina. Det var helt skønt - og godt for mig.