Turen i Kosovo slut!

Det at checke ud af en mission kan være en langstrakt og vanskelig affære, selv om processen er meget skemalagt og faktisk veltænkt og organiseret.

Mimoza

Heldigvis havde vores to language assistants, Mimoza og Amella, gjort et godt forarbejde i sidste uge, så en stor del af det administrative var allerede klaret. Dertil kommer, at Amella havde lavet en lille spiseseddel, som jeg blot skulle følge, så det hele gik ganske let. Halvdelen mandag og resten tirsdag. Tirsdag tog faktisk kun 1 time, så allerede kl. 11 var jeg klar til en tårevædet afsked med Mimoza.
Amella var i Makedonien, så hende tog jeg allerede afsked med i lufthavnen for 3 uger siden.

Pludselig stod jeg så dér, uden ID-kort, telefon, bil m.v. og var ude af missionen. En meget mærkelig følelse efter to år i EULEX. Som som mange før mig, er det med blandede følelser, at jeg tager afsked. Jeg glæder mig til at komme hjem, men det er trist at tage afsked med så mange gode mennesker. Det er selvfølgelig en del af missionslivet. Det blev til nogen kopper kaffe og juice i løbet af eftermiddagen og masser af farveller.
Hen mod aften besøgte jeg Rifat og Teuta, min rengøringshjælp og hendes mand, til endnu en kop kaffe og masser af kram og gode ønsker om fremtiden.

Det sidste af pakkeriet

Nu mangler jeg så bare at pakke det sidste. Det bliver måske først i morgen formiddag, da jeg lige er blevet inviteret til grill m.v. hos min ovenbo.

I morgen kl. 13.15 er det så endegyldigt slut, hvor jeg forlader Pristina med SAS direkte til København.
Det betyder så også, at det er slut med denne fortælling om mit liv i Kosovo.

Tak til alle jer, der har læst og kommenteret på mine opdateringer.

Tanker på vej tilbage

Efter 3 ugers ferie i skønt vejr i Danmark, rejste jeg søndag aften tilbage til Kosovo for at checke ud af missionen.

Så smukt og rent kan det se ud

På vej ned tænkte jeg meget på de to år, jeg har haft i Kosovo. Jeg har haft utroligt mange oplevelser, mødt mange gode kollegaer, både lokale og internationale, og også mødt nogle få mennesker, jeg vil gøre meget for hurtigt at glemme. Der er mange forskellige personligheder i en international mission, og desværre også et par ubehagelige. Men det bliver heldigvis ikke dem, der kommer til at præge mit billede af disse to fantastiske år i udlandet.

Besøg hjemmefra

Det bliver helt klart alle de gode mennesker, jeg har mødt og indtrykket af et smukt land - så glemmer jeg lidt hvor beskidt og rodet det også kan være. Også besøgene hjemmefra af familie og venner har været en dejlig oplevelse, dels at få besøg og dels at have nogen at dele minderne med.

Har også mødt flere lokale, der ikke er tilknyttet missionen, som hver især har bidraget til den opfattelse, jeg nu har af landet, dets historie og indbyggere.
Umiddelbart før jeg rejste hjem til sommerferie, blev Brian, Mira og jeg inviteret over til genboen, som ville hilse på os. Egentlig var det genboens bror, der bor ved siden af, der inviterede, efter at vi var faldet i snak tidligere på ugen, hvor han fortalte sin personlige historie.
Han fortalte, at han på grund af psykiske problemer var arbejdsløs og ikke kunne passe et arbejde. Han er en lille mand, der fremstår lidt "uplejet", men virker meget rar. Han fortalte, at hans problemer opstod under krigen i 1998-99, hvor serbiske militser kom til hans hus, hvor han boede sammen med sin mor og sin søster.
Han blev holdt op af to militser, der stod med geværløb under hagen og baghovedet af ham. Imens dette foregik, dræbte de hans mor og voldtog søsteren, hvorefter hun også blev skudt.
Han gav udtryk for, at han er glad for, at EULEX er i landet og hjælper Kosovo, men mente samtidigt, at vi gjorde for lidt for at fange og straffe de serbiske krigsforbrydere.
Vi forsøgte efter bedste evne at forklare lidt om vores muligheder, missonens mandat og manglende retsgrundlag til at anholde krigsforbrydere i Serbien, men med den histore er det vel kun naturligt, at han mener vi bør gøre mere.
Han så i hvert fald ikke helt overbevist ud, da vi forklarede, at EULEX gør hvad vi kan for at straffe alle krigsforbrydere, uanset om de er serbere eller albanere.
Heldigvis var han altså heller ikke mere forbitret end at vi blev inviteret over til en kop øl og hyggelig snak med hele familien, der var samlet fra ind- og udland.

Ved ankomsten søndag aften blev jeg hentet i lufthavnen og kørt hjem til en gennemvarm lejlighed. Måtte have aircondition kørende et par timer, før jeg overhovedet kunne lægge mig til at sove. Nu venter så et par dage med alt det administrative, før jeg vender tilbage til Danmark på onsdag.

Sidste Farewell Party

Hvor er der dog mange småting, der skal lægges i en kuffert, når man skal fra en lejlighed. Jeg troede egentlig, at jeg havde fået langt det meste hjem, da jeg kørte hjem i juni, men der er godt nok meget tilbage. Har to kufferter, som er pakket helt til vægtgrænsen, og jeg forventer det samme, når jeg kommer tilbage for en kort bemærkning i august måned.

Vores farvel-tur fortsatte torsdag, hvor vi var rundt til resten af enhederne i "Executive Police" for at sige uformelt farvel til dem, vi har samarbejdet med i vores tid hernede. Hyggeligt, men også lidt underligt, ikke mindst fordi der er mange rigtigt gode mennesker og kollegaer, som man ved, man aldrig kommer til at se igen. Men sådan er det jo.

Torsdag aften var det så Oles tur til at holde et Farewell Party. Omkring 50 mennesker deltog og der var selvfølgelig mange, gode taler, der helt fortjent roste Ole for hans indsats som Head of Police og Head of Executive Police.
Kunne så lige nå at pakke det sidste torsdag aften, så jeg fredag morgen bare skulle sætte mig på kufferterne for at få dem lukket.
Og så er det tid til 3 ugers ferie i Danmark, inden jeg skal tilbage i 3 dage i august for at checke ud af missionen.
God sommer til jer alle!

Jubilæum

I dag er det præcis 2 år siden, jeg kom til Kosovo. Tiden er trods alt gået stærkt og der er mange oplevelser at tænke tilbage på.

Jeg er i fuld gang med at pakke mine ting i lejligheden, ligesom en masse papirarbejde skal klares på kontoret. Der er desværre endnu ikke udpeget en ny kontingentleder efter mig, hvilket gør det lidt mere besværligt, når der ikke er nogen at overdrage alle mine oplysninger til direkte. Men det må jeg bo bare se at få klaret på en eller anden måde.

Den sidste uges tid har jeg især tilbragt sammen med Brian og hans familie. Foruden Mira og Jelena var Miras forældre fra Tirana på besøg hele ugen. De er utroligt søde og rare at være sammen med, så vi har hygget hver aften.

Mira med sin far

De taler desværre ikke engelsk, så Mira må agere som tolk - hvis ikke Jelena træder til :-)
Mandag morgen skulle de tilbage til Tirana, og Brian, Mira og Jelena skulle på ferie i Grækenland og kommer først tilbage, efter jeg er rejst hjem. Det var derfor tid til at tage afsked med nogle rigtigt gode venner, hvilket selvfølgelig aldrig er morsomt.

Miras mor

Brian og jeg har kørt et særdeles godt makkerskab hernede, og vi har løst mange problemer sammen. Jo, jo, også en del problemer, som er blevet løst over en Gin/Tonic eller en god Rakia. Og sammen med hans familie har vi haft nogle ualmindeligt gode stunder sammen. Når de kommer tilbage fra ferien, skal de pakke sammen og Brian rejse til Libyen til en ny mission.
Heldigvis ses vi allerede i september måned i Danmark.

Ole og jeg var en tur i Mitrovica for at sige farvel til mange af lederne. Det var hyggeligt nok og en god måde at forlade Kosovo på, at man får hilst ordentligt af og ikke bare forsvinder, som mange gør.

Farewell Party

Så gik det igen galt ved grænsen mellem Kosovo og Serbien. Serbisk politi mødte nogle albanske skovhuggere, der illegalt var i gang med at fælde træer. Det serbiske politi forklarede, at de illegale skovhuggere var på serbisk område og at albanerne begyndte at skyde mod politiet, der svarede igen. 7 albanere blev såret, heraf en alvorligt.
I samarbejde med EULEX var KFOR efterfølgende ved gerningsstedet og kunne konstatere, at det lå ca. 300 m inde på serbisk område. Problemet er, at det nok vil ske igen, og at risikoen for at nogen bliver dræbt er stor. Heldigvis er begge parter ikke interesserede i at blæse sagen alt for stort op.

Dialogen i Bruxelles har ligget stille i den forgangne uge. Ugen forinden nåede en arbejdsgruppe frem til et fornuftigt resultat på politisiden, hvor begge parter gav sig betragteligt. Aftalen var imidlertid afhængig af et lovforslag om amnesti for visse forbrydelser i Kosovo, og den blev ikke vedtaget i Parlamentet i første omgang. Derfor blev politiaftalen ikke underskrevet.
Det ser dog ud til, at loven bliver vedtaget i næste uge, så forhandlingerne på politisiden kan fortsætte.

Som belønning for dialogen og de aftaler, der hidtil er indgået, har Kosovo nu fået en såkaldt "Stabilisation and Association Agreement" med EU, hvilket er det første, spæde skridt på vejen mod EU-optagelse. Jeg tror dog samtidigt, at der vil gå rigtigt mange år, før Kosovo kommer med i EU, men nu er der da åbnet for nogle pengekasser, som de kan få gavn af.

Tirsdag var helligdag i Kosovo, da det var starten på Ramadan. Det er nu de færreste hernede, der overholder Ramadan, hvilket er udmærket. De kører i forvejen som vanvittige i trafikken, og det bliver ikke bedre, når de hverken får vådt eller tørt hele dagen.

Fredag aften havde jeg inviteret 30 venner og kollegaer til mit farvelparty. Godt nok lidt tidligt, men jeg tager hjem på ferie efter næste uge, og kommer kun herned igen for at checke ud af missionen, så det måtte være nu.
Jeg havde fundet en rigtig god restaurant, som serverede masser af mad og drikke. Det blev en hyggelig aften med et par meget flotte taler til mig fra Ole og fra Brian. Fik også et par gaver, som jeg må finde plads til i kufferten, som skal pakkes her i løbet af næste uge.

Masser af god mad

Har i øvrigt fundet en ny lejer til min lejlighed. En dansk kollega var ikke helt tilfreds med den lejlighed, han havde fundet, så han overtager fra 15. august, når jeg er rejst endeligt hjem.

Nedtællingen startet...

I sidste uge var Mimoza og jeg en tur i Gjilan for at hilse på familien Qerimi, familien i bjergene, som jeg har besøgt flere gange. Formålet for mit vedkommende var også at sige farvel til dem, da det var mit sidste besøg. Det var som altid et hyggeligt besøg, selv om de var meget kede af, at jeg nu forlader Kosovo.

Hele familien samlet

Som altid diskede de op med en masse mad og te, så man dårligt kunne rejse sig fra bordet. Trist at sige farvel til dem, men ingen tvivl om, at de er bedre stillet i dag, end de var, da jeg mødte dem første gang, og Lasse før mig. Masser af omfavnelser, kindkys og velsignelser til afsked, samt en lille gave til mig og Lasse.

Aftalen mellem Serbien og Kosovo blev formelt godkendt i Parlamentet i Pristina i sidste uge. Vetevendosje var traditionelt imod aftalen, og de havde arrangeret demonstration udenfor Parlamentet. Det udviklede sig voldeligt og politiet måtte bruge tåregas og trække stavene for at holde demonstranterne ude af Parlamentet. 17 politifolk kom til skade og 68 demonstranter blev anholdt.

Vetevendosje i kamp mod politiet foran Parlamentet

Også inde i Parlamentet var der tumult, da lederen af Vetevendosje, Alban Kurti, foldede en protestbanner ud foran ministrene og forsøgte at stjæle parlamentformandens mikrofon. Security og andre medlemmer af regeringen gik imellem og der var et mindre slagsmål mellem dem.
Ikke et kønt syn i et europæisk parlament, og vel ikke fremmende for en europæisk tilnærmelsesproces.

Fredag den 28. juni var der den årlige Vidovdan fest, hvor serbere samles omkring monumentet i Gazimestan. Sidste år gik det meget galt (klik her), og indsatsen fra Kosovo Politi var heller ikke fornem. Blandt andet flåede man t-shirts af folk, der bar billeder af krigsforbrydere eller reklamerede for en serbisk terrororganisation og efterlod folk i 30 grader med bagende sol uden beskyttelse.
EULEX havde i år gjort meget ud af at rådgive Kosovo Politi i, hvordan man bør håndtere forskellige situationer, og de havde heldigvis lyttet godt efter. I år var indsatsen helt efter bogen, selv om der desværre var enkelte episoder, hvor der blev kastet sten mod busser med serbere. Men alt i alt en forholdsvis fredelig dag i Gazimestan.

Lørdag var det tid til at tage imod et par nye, danske politikollegaer. De blev installeret på et hotel, og søndag gik vi en tur i Pristina, hvor jeg havde lejlighed til at vise dem byen og samtidigt fortælle lidt om missionen.

Ellers er jeg begyndt så småt at forberede min afslutning på missionen. Om 3 uger tager jeg hjem på min sidste leave og skal kun tilbage 3 dage i august, hvor jeg skal checke ud af missionen. Allerede nu er jeg begyndt at afslutte nogle administrative ting. Jeg har blandt andet kvitteret for en del udstyr, som nu skal overføres til andre, ligesom jeg er i gang med at planlægge mit "Farewell Party", som jeg holder midt i juli.

Stadig små fremskridt

Onsdag den 12. var det retur til Kosovo og straks i gang med arbejdet. Torsdag formiddag kørte Ole og jeg til Mitrovica, hvor Special Police Department (SPD) havde planlagt en stor øvelse. Den har faktisk været planlagt i 7-8 måneder, men er et par gange blevet aflyst på grund af andre begivenheder. Men denne gang lykkedes det endelig.

Der blev gået til den, både fra demonstranters side....

En spændende øvelse, hvor selv ledelsen af SPD ikke var informeret om, hvad der skulle ske. De skulle altså træffe beslutninger uden at vide, om situationen i øvrigt ville udvikle sig, hvilket selvfølgelig gør det hele mere realistisk.
Øvelsen var godt planlagt, hvor to borgmestre skulle mødes i en forhandling, med demonstranter udenfor.

og fra politiets...

Demonstrationen udviklede sig voldsomt og det lykkedes to demonstranter at komme ind i bygningen, hvor de tog den ene borgmester som gidsel og skød med AK 47 ud af vinduerne.
Spændende øvelse, hvor der selvfølgelig altid er noget at rette op på bagefter.

Weekenden blev tilbragt sammen med Brian i Pristina, hvor der var øl-festival......så hvor skulle man ellers være? Masser af forskellig øl og det til den rørende pris af 50 cent pr. halve liter god øl. Fredag var der livemusik og masser af mennesker. Lørdag var det til gengæld technomusik og masser af unge mennesker. Jeg har aldrig været et sted, hvor der blev røget så meget hash. Ja, det er nok det tætteste, jeg selv kommer på at have røget hash, så tæt lå tågerne.

Søndag blev brugt til en lang gåtur i Pristina, sammen med Esben, den nye kollega i missionen.

Pristinas nye springvand

Vejret var skønt og det var en fornøjelse at gå op ad gågaden i Pristina og se, hvordan de har haft travlt med at renovere. De har blandt andet sat gang i et springvand midt på gaden, hvor børnene fornøjer sig med at blive gennemblødte og afkølede.

Der er stadig nogen utilfredshed med anholdelserne af nogle gamle UCK-kæmpere, som er sigtet for krigsforbrydelser. Med jævne mellemrum er der demonstrationer mod EULEX, ligesom sultestrejken fortsatte helt frem til i forgår, hvor den blev afsluttet.
Head of Mission fik til sidst nok af alle protesterne, så han udsendte en, efter min mening, fremragende pressemeddelelse, hvor han kaldte en spade for en spade og fik sat mange ting på plads. Den kan læses på EULEX hjemmeside, http://www.eulex-kosovo.eu/en/news/000427.php.
Pressemeddelelsen har efterfølgnede medført, at mange institutioner er i gået i forsvar for EULEX og for "Rule of Law". Nu mangler stort set kun regeringen at se sagen i denne sammenhæng, men det kniber desværre stadig. Men de kommer til at lære det, hvis de på nogen måde vil komme nærmere EU.

Forhandlingerne i Bruxelles fortsætter, men går trægt. Man er ikke meget for at give sig, selv om der hele tiden sker fremskridt. Serbien har nu meddelt, at man fra 15. juni ikke længere vil give betaling til de ansatte i Kosovo politi, der samtidigt arbejder for serbisk politi. Samtidigt er de nu begyndt at lukke de serbiske politistationer i nord, der har opereret i området, som ellers tilhører Kosovo.
Til gengæld er der udpeget en ny regional leder for Mitrovica Nord, som er serber. Det har taget lidt tid at blive enige om en kandidat, men det lykkedes altså. At han så er direkte forbundet med den vel nok største forbryder i nord er en anden sag. Han bliver i øvrigt også sat i forbindelse med torur af albanske fanger under krigen. Udnævnelsen er kontroversiel og pressen skriver en del om denne sag. Men hvad pokker, det er jo Kosovo!

Hyggelig grillaften 

I lørdags havde vi så kontingentsamling. 20 personer fra det danske kontingent var samlet hjemme hos os til grillaften. Vejret var formidabelt, 20-25 grader hele aftenen, og både vin, pølser og oksemørbraden var af samme kvalitet. En rigtig hyggelig aften. Ja, ja, måske var jeg ikke helt frisk søndag morgen, men det blev jeg heldigvis i løbet af dagen.

Jeg er her endnu.....

Tja, inden man får set sig om, er det pludselig lang tid siden, at jeg har opdateret her på siden.

De 7 anholdte, der blev til 8, blev alle sat i husarrest i 30 dage. Anholdelserne har igen medført demonstrationer mod EULEX, ligesom 4 gamle krigsveteraner er gået i sultestrejke her i Pristina i protest mod anholdelserne. Et vidne i sagen har fåetsit foto hængt op på lygtepælene i Skenderraj med overskriften: "forræder". Vi hørte i øvrigt en sjov historie fra retten, hvor en af de anholdte bad om at komme i husarrest i huset, der tilhører hans kone nr. 2. Han var nemlig voldsomt uvenner med sin kone nr. 1.
Der blev arrangeret en stor demonstration foran hovedkvarteret for EULEX politi i Pristina centrum. Der kom busser fra en stor del af Kosovo, alle betalt af regeringen!!
I forgårs blev i øvrigt 7 yderligere sigtet og afhørt i samme sag og derefter løsladt.

Nå, den gode nyhed er, at man endelig er blevet enige om en implementeringsplan for den aftale, der blev indgået mellem Kosovo og Serbien i april måned. Tidsplanen er noget mere realistisk end den, vi fik præsenteret af myndighederne i Kosovo. Selvfølgelig er serberne og Kosovo-albanerne heller ikke helt enige om, hvad det er, man er blevet enige om, men uanset hvad er det en konkret stykke papir, der giver et godt udgangspunkt til at få løst nogle af de problemer, der er i Kosovo, især i den nordlige del. Og der er masser af arbejde til EULEX i den kommende tid.

Lørdag den 25. maj var jeg i lufthavnen for at hente en ny kollega til missionen, nemlig Esben. Han kommer fra Københavns politi og skal være Border Monitor. Da han kom alene, tilbød jeg at han kunne bo i mit gæsteværelse i stedet for på et hotel, hvilket han tog imod. Det betød et par hyggelige dage, hvor han stille og roligt kunne blive indført i missionslivet.

De følgende dage gik med at pakke nogle store tasker, som jeg skulle have med til Danmark. Jeg havde lovet Brian at køre hans Skoda Fabia, som han har købt i Kosovo, til Danmark. Det er en tur på 2000 km, så jeg planlagde et par overnatninger undervejs.
Forinden var det så min fødselsdag. Allerede kl. 8 om morgenen bankede det på døren, og Brian og hans lille datter stod udenfor og sang fødselsdagssang. God start på dagen. Senere blev jeg overrasket på kontoret, da min language assistant og Oles stedfortræder, en tysker, pludselig stod bag mig og sang endnu en sang. Fik en pung af dem i gave, og derefter besked på at tage en halv fridag. Det var jo pragtfuldt. Det betød at jeg havde god tid til at pakke bilen færdig.
Onsdag morgen satte jeg så kursen mod Danmark, via Serbien, Ungarn, Slovakiet, Tjekkiet og Tyskland. Det blev faktisk en god og hyggelig tur. En Skoda Fabia er en mere komfortabel bil at køre i end jeg havde forestillet mig.
Overnattede i Budapest og i det nordlige Tjekkiet og var i Nr. Dalby fredag eftermiddag ved 5-tiden, klar til knap 14 dages ferie, grillfester, jazzfestival og hygge.

Flere anholdelser

For et par uger siden, anholdt Kosovo Politi en Kosovo albaner, der var internationalt eftersøgt fra Bosnien for krigsforbrydelser. Umiddelbart en god fangst, men da Bosnien er et af de lande, der ikke anerkender Kosovo, er der selvfølgelig heller ingen aftale mellem landene om udlevering af eftersøgte. Retten var derfor nødt til at løslade den pågældende forbryder. Heldigvis har EULEX og Kosovo politi et godt samarbejde, så vi stod klar, da han blev løsladt. Han blev straks anholdt igen, denne gang af EULEX, og sigtet for en del forbrydelser, som vi har mandat til at efterforske. Han er derfor nu varetægtsfængslet.

Forhandlingerne i Bruxelles om implementeringen af aftalen fra april gik desværre ikke helt så smertefrit, som vi måske havde håbet på. Parterne kunne slet ikke blive enige og forhandlingerne brød sammen. Serberne forsøgte af politiske årsager at smide et par ekstra emner på bordet, hvilket Kosovo klart afviste.
Den 21. maj måtte de to premierministre så mødes for at se, om de kunne blive enige om en vej frem. Det tog et par dage, men i går aftes blev de så angiveligt enige, og skal mødes igen sidst på ugen for at underskrive aftalen. De har dog vist allerede forskellige udlægninger af, hvad de er blevet enige om, så det er vist ikke helt slut endnu. Catherine Ashton, som er forhandlingsleder, har ordentligt fået kam til sit hår!

De strandede forhandlinger fik desværre serberne til at aflyse det møde, Ole ellers havde fået sat i stand mellem Kosovo politi og Serbisk politi, hvilket var forståeligt nok, men også lidt ærgerligt. Parterne er dog stadig enige om at det er en god ide at mødes, så vi forsøger at arrangere mødet i juni i stedet for.

Der grilles......

I sidste uge fik jeg igen besøg hjemmefra, denne gang af Lisbeth og vores gode venner, Steen og Jeanette. De fik lejlighed til at hilse på nogle af de andre danskere i missionen, da jeg holdt danskeraften hjemme hos mig selv. Vejret var godt og vi fik gang i grillen. Det blev en rigtig hyggelig aften.
Weekenden gik med forskellige besøg rundt i Kosovo. Vejret var igen med os, så det var herligt. Også søndag, hvor vi lod bilen stå og gik en rigtigt lang og kuperet tur. En god tur, der kunne give ømme fødder.

.....og hygges

De tog desværre allerede hjem mandag formiddag, men det er til at leve med, da jeg selv skal hjem i næste uge.


Endnu en forholdsvis stille uge, der dog sluttede med en del opmærksomhed. Efter lang tids efterforskning anholdt EULEX i går 5 personer, herunder en borgmester og formand for et stort parti, en stationsleder for Kosovo politi samt primierministerens bodyguard og fætter. Derudover også en mand med efternavnet "Jashari". De, der kender lidt til Kosovo, ved også hvad dette efternavn betyder hernede. De er alle sigtede for krigsforbrydelser. I dag blev Kosovos ambassadør i Albanien så også anholdt, sigtet i samme sag.
Desværre har vi igen set, at mange på højt niveau ikke helt forstår "rule of law" eller at man ikke skal blande sig politisk i anklagemyndighedens arbejde. Regeringen har udtalt, at de er sikre på at disse "frihedskæmpere" er uskyldige, Vetevendosje mener at Serbien bruger EULEX som sin forlængede arm til at hævne sig, mens veteranforeninger truer med at angribe EULEX køretøjer med sten.
Ikke at vi frygter noget, men efter min mening et klart billede på, at man stadig har langt igen, før man kan nærme sig EU.

Rugbrød med fedt, stærk ost, sky og løg.....

Som i nok har læst i pressen, lykkedes det parterne at blive enige om en aftale Den går blandt andet ud på, at lovene i Kosovo også skal gælde for den nordlige del af landet, som hidtil mere eller mindre officielt har brugt de serbiske love. Det samme gælder for Kosovo politi. Alle MUP ansatte (serbisk politi) skal trækkes ud af Mitrovica regionen, og de Kosovo politifolk, der både er ansat i Kosovo politi og serbisk politi skal overgå til kun at være ansat i Kosovo politi. De vil således ikke længere modtage dobbelt løn og skal handle efter ordrer fra Pristina. Til gengæld er der indført en vis form for selvstyre i nord, hvor serberne får egne borgmestre, egen regionspolitichef og selv styrer skoler og hospitaler.
Regeringen i Kosovo var meget hurtig til at lave en plan over, hvordan aftalen skal implementeres og nok også for hurtig. Den var på ingen måde realistisk at gennemføre, og det skal naturligvis aftales med Serbien. Det er man så i gang med nu, altså nye forhandlinger, der måske er lige så svære at gennemføre som det var med selve aftalen. Men det skal nok lykkes.

Serberne i nord er særdeles utilfredse med aftalen og har truet med at erklære sig uafhængige. Det er der selvfølgelig ingen, der vil tage seriøst, men de kan nå at lave en masse uro i denne forbindelse.
Serbien har tydeligt sagt til indbyggerne i nord, at denne aftale holder og skal gennemføres. De er endda gået så langt som til at true med at stoppe enhver økonomisk hjælp til nord, hvis de modarbejder aftalen! Så nye toner fra Serbien.Men de er også tvunget af omstændighederne. For det første er de som tidligere nævnt ved at gå bankerot og for det andet skal de have gennemført og implementeret en aftale med Kosovo, hvis de vil videre i deres vej mod EU.
Kosovo er også blevet belønnet af EU for at have indgået aftalen. De har fået en såkaldt Stabiliserings og Associeringsaftale med EU, hvilket er det første, spæde skridt i vejen mod EU.

Torsdag i sidste uge fik jeg besøg fra Danmark. Rasmus og Pernille kom hernede for at bruge nogle dage i Kosovo.

De havde en dejlig gave med til mig: et friskbagt rugbrød, et rødløg, en pakke fedt, en pakke sky og en stor stærk ost, som de havde købt i den lokale ostehandler. Skønt!

Vi havde nogle rigtigt hyggelige dage sammen hernede, hvor vi var rundt at se på forskellige seværdigheder. Det lykkedes faktisk at strikke et program sammen, som også var nyt for Rasmus, selv om det er anden gang, han er hernede.

Pernille og Rasmus

Og vejret viste sig fra den absolut pæne side. Selv om foråret også hernede har indfundet sig lidt sent, havde vi solskin og ca. 28 grader hver dag. Det var lige til at holde ud.
Og det gode vejr holder indtil videre, ja vi har faktisk et par dage rundet de 32 grader, så det regn og tordenvejr, vi fik i forgårs aftes, var helt befriende.
Håber det bliver lige så godt vejr, når jeg igen får besøg om knap 14 dage.

I går var jeg til farvel-party på restaurant Pinnochio i Pristina. Det var rigtigt hyggeligt og sjovt, selv om anledningen selvfølgelig er lidt trist, da vi skulle sige farvel til en rigtig hyggelig mand, Torben, som har fået en god stilling i den nye mission i Libyen.
Men det er jo konditionerne i en mission. Man møder en masse gode mennesker, knytter venskaber og skilles så igen, når enten de eller en selv rejser hjem eller videre til andre missioner.

Nu har jeg så et par fridage foran mig. Mandag er helligdag hernede i Kosovo (ortodoks påske). Må se hvad jeg kan finde på.

Perserkat

Parterne er blevet enige om at mødes endnu engang for at se, om ikke man kan få enderne til at mødes. Efter sigende møder serberne op med nogle krav, som Kosovo slet ikke kan gå med til. Alligevel er der en behersket optimisme i pressen. Nu må vi se. Parterne mødes i dag onsdag i Bruxelles og kommer forhåbentlig frem til en fornuftigt resultat.
Serberne i nord er klar, hvis en aftale bliver indgået, som de ikke er tilfredse med - og det er de nok ikke, uanset hvordan aftalen ser ud. Man har kørt masser af materiale til de vejspærringer, som allerede er etableret men delvis trukket ind til siden. Hvor der hidtil har været 2-4 mand om at passe vejspærringerne, er der nu 10-20 stykker. Så spændingen er helt intakt hernede.

I sidste uge havde det civile kontingent besøg af to konsulenter fra NIRAS. Det er et rådgivende ingeniørfirma, der varetager opgaven for Udenrigsministeriet med at finde folk til udsendelser. Jeg var inviteret med til middag torsdag aften på Renaissance, hvilket som sædvanligt var hyggeligt.

Stadig sne på bjergene

Fredag formiddag kørte jeg rundt med de to konsulenter og fik vist dem lidt af Pristina og omegn.

Fredag aften havde Kosovo Politi og EULEX en større operation, hvor en masse lokaliteter blev ransaget og 9 personer blev anholdt og efterfølgende fængslet. Det var en stor sag om indsmugling af våben, brændstof, cigaretter og meget andet. Måske ikke så usædvanligt, hvis ikke det lige var fordi 4 af de anholdte var Kosovo politifolk. Nå, ja, måske heller ikke så usædvanligt :-)

Søndag havde jeg behov for at røre mig lidt, så jeg gik en tur ud af Pristina for at nyde det gode vejr og den friske luft. En rask gåtur på 2,5 time, men det var dejligt.

Foråret har endelig indfundet sig

Derefter tilbage til mit lille husdyr. Brian har for nogle uger siden anskaffet sig en perserkat, og da han er på kursus i Estland i denne uge, er jeg altså blevet kattepasser. De fælder en del, sådanne perserkatte.........

Her til aften ringede det på døren. Det var min rengøringshjælp, Teuta, og hendes mand, Rifat. De kom bare for at give mig lidt at spise. Teuta havde stået i 4 timer over et bål for at lave Flia. Det tager som nævnt lang tid at lave, og skal laves i en særlig pande over et bål. Det er en slags pandekager, der lægges i lag med smør, creme fraiche eller lignende imellem. Ikke særligt sundt, men det smager rigtigt godt.

Dialogen brudt sammen

Tilbage i Kosovo til et sygdomsramt hus. De fleste i det hus, jeg bor i, ligger syge med influenza, så jeg må desværre undgå for megen kontakt med dem.

Dialogen mellem de to lande, Kosovo og Serbien, er det helt store emne hernede. Ugen igennem har parterne forhandlet, mens alle hernede holder vejret og venter på resultatet. Det kom så onsdag i sidste uge, hvor forhandlerne blev sendt hjem til respektive lande til en tænkepause. EU kom op med et kompromisforslag, som Kosovo tilsluttede sig, mens serberne afviste at skrive under. Udmeldingerne fra Bruxelles var, at Kosovo havde givet sig på afgørende punkter, men det var stadig ikke nok for serberne. De blev sendt hjem med det ultimatum, at de havde til tirsdag (i går) til at tage stilling til forslaget. Serbernes store problem er, at såfremt de ikke underskriver aftalen, vil de ikke få økonomisk støtte fra EU, og dermed går de formentlig statsbankerot. Samtidig er der et politisk pres på dem, idet flere lande i EU har sagt, at foreligger der ikke en godkendt aftale den 20. april, kan serberne skyde en hvid pind efter optagelse i EU.

Serbien meddelte så i går, at de gerne vil underskrive en aftale......... bare ikke den, der foreligger. De beder med andre ord om at forhandlingerne genoptages. Det er hidtil blevet klart afvist, men nu overvejer EU og Kosovo alligevel, om det vil være fornuftigt.

Vi fik overbragt nyheden om serbernes stilling fra højeste sted under et møde i Serbien i går. Under Oles møde med Rigspolitichefen i Kosovo i sidste uge, gentog Rigspolitichefen sit tilbud om at mødes med Rigspolitichefen for det serbiske politi, hvis EULEX ville arrangere og stå for mødet. Det er en åbning i forhold til tidligere, hvor begge politiinstitutioner har afvist at mødes direkte. Især serberne har været afvisende.

Ole til venstre og Mitrovic til højre (tolken i midten)

Ole fik derfor arrangeret et møde med Vicerigspolitichefen i Serbien, Branislav Mitrovic, hvor emnet igen skulle drøftes med ham for at sikre, at han også er med på ideen. Daniel (political reporting) og jeg kørte med Ole til Raska i Serbien. Det var en lang tur, fordi vi ikke kan køre den direkte vej op til grænseovergangen Rudnica-Jarinjë (gate 1), da den går gennem Mitrovica Nord, så vi måtte ud på en lidt længere omvej, der blandt andet gik via et bjerg, hvor tøvejret endnu ikke er kommet.

Maden på bordet var kun appetizer før hovedretten....

Men vi nåede frem til Raska, hvor vi blev eskorteret af politiet til stationen, hvor Mitrovic ventede. Det blev et godt møde, hvor Ole fremførte planerne om at arrangere et møde mellem KP (Kosovo Politi) og MUP (Serbisk politi). På trods af lidt protokolære vanskeligheder, blev de enige om at EULEX skal arrangere et sådant møde i Pristina i maj.
Derefter kørte vi til en restaurant udenfor byen, hvor vi blev trakteret med oceaner af mad og rigeligt med slivovitz og vin. Under mødet kom der hele tiden flere folk til, som ville deltage. En særdeles vigtig person dukkede op, nemlig Veljko Odalovic, General Secretary of the Serbian Parliament. Han kom direkte fra Pristina, hvor han havde overbragt serbernes svar på dialogen.
Det var selvfølgelig spændende at høre det fra "hestens mule", og de forsøgte flere gange at udfritte Ole om hans politiske stillingtagen til hele problematikken, men det lykkedes ham at hver gang at snige sig udenom at svare direkte.

Veljko Odalovic

På vejen hjem havde serberne arrangeret politieskorte til grænsen ved Rudnica-Jarinjë og også på den anden side i Kosovo, så vi havde politieskorte hele vejen til Mitrovica.
Det var selvfølgelig skønt, at vi kunne skære et par timer af transporttiden, men samtidigt en demonstration af, hvem der har magten over Kosovo Politi i nord!

Tragikomisk

Selv om forhandlingerne mellem Kosovo og Serbien går meget trægt, er der alligevel noget der tyder på, at forholdet mellem de to lande er blevet en anelse bedre. I forgårs var der en episode, der tidligere ville have udløst store avisoverskrifter og krise i regionen. Nogle Kosovo-albanere var i gang med ulovlig træfældning i skoven mellem Kosovo og Serbien og bevægede sig i den forbindelse knap 1 km ind i Serbien. Her blev de opdaget af det serbiske politi (MUP), og da de ville flygte, skød albanerne angiveligt mod MUP i et forsøg på at slippe tilbage til Kosovo. MUP besvarede ilden, og en albansk mand blev ramt i hånden og i brystet af skud. Alligevel lykkedes det dem af flygte tilbage til Kosovo.
De har efterfølgende erkendt, at de godt vidste at de var gået ind i Serbien, men mente nu alligevel at skoven tilhører dem. MUP gjorde det usædvanlige, at de bad om assistance fra EULEX og fra Kosovo Politi til at efterforske sagen. Ikke mindst assistanceanmodningen til Kosovo Politi er usædvanlig. Det har de ikke gjort tidligere, da de ikke anerkender politiet i Kosovo som en selvstændig institution.
Medierne i både Serbien og Kosovo har holdt dækningen af historien på et forholdsvis moderat niveau og ikke, som tidligere, blæst den ud af proportion.

På andre punkter kan vi dog konstatere, at vi stadig er i Kosovo, hvor snart sagt alt kan forekomme.
En EU-institution havde i denne uge, sammen med lokale myndigheder, arrangeret en konference om Organiseret Kriminalitet og korruption. En af hovedtalerne var en mand ved navn Florim Limaj. Denne person er af EULEX sidste år blevet sigtet for..........Organiseret kriminalitet og korruption! En sand ekspert til conferencen.
Han er i øvrigt bror til Fatmir Limaj, en særdeles berømt og populær politiker hernede, der af EULEX  også er sigtet for blandt andet korruption.
Tragikomisk - med tryk på sidste del.

Nu vil jeg så forlade det spirende forår hernede og tage på påskeferie i det vinterplagede Danmark. Er tilbage i starten af april, så indtil videre stille her på bloggen.

..........og det gør jeg så ikke alligevel, i hvert fald ikke i dag. Er lige kommet retur fra lufthavnen. Flyet var aflyst "på grund af tekniske vanskeligheder" og første fly er i morgen eftermiddag! Dammit!

Jordskred og oversvømmelser

Dialogen mellem Pristina og Beograd fortsætter, men det går desværre lidt trægt, efterhånden som alvoren presser sig på. Det var meningen, at der skulle være en aftale pr. 4. marts, som blandt andet skulle gøre op med den parallelle struktur i nord, men man kunne ikke nå til enighed. Dog var der enighed om, at det var sket nogle fremskridt i forhandlingerne og at de vil mødes igen den 20. marts i forsøg på at lave en aftale. Det er jo fint, så længe de i det mindste kan tale sammen

Som tidligere nævnt har EULEX politi og Kosovo Politi indledt fælles patruljer og fælles kontrolposter i Mitrovica i et forsøg på at dæmme op for alle håndgranatepisoder. Det begyndte for en uge siden og har allerede haft to positive effekter. For det første er EULEX og kollegaerne på politistationen i Mitrovica Nord kommet tættere på hinanden og for det andet er det nu 10 dage siden, vi sidst har haft en episode med håndgranater (bank under bordet, 7-9-13 o.s.v).

Desværre har KFOR meldt sig lidt ud af kampen, eller i hvert fald det fælles intiativ. De mener ikke, at KP optræder professionelt nok, hvilket de klart har givet udtryk for, efter at den øverste chef for KFOR dukke uanmeldt op til en briefing. Efter min mening er det er nok snarere udtryk for komplet manglende forståelse for, hvordan politiarbejde udføres. De mener (og har givet udtryk for), at der skal væsentlige hårdere metoder til end denne lokalpolitiagtige tilgang til tingene, som vi mener er det mest fornuftige.
Dagen efter, at KFOR havde gjort sig bemærket, kunne vi konstatere, at en militærpatrulje, der skulle udføre vejkontrol, skyndte sig væk, da de blandt en gruppe serbere så en mand med noget, der lignede en AK47. Det er ellers det, de er der for; at sikre, at der ikke er våben i omløb i nord.
Kommer i tanke om det gamle bibelske ord om at se splinten i din broders øje, men ikke bjælken i dit eget!

Dansk sildebord!

Søndag i forrige uge havde Brian kaldt til samling i sin lejlighed. Anledning var, at han havde masser af sild og rugbrød, øl og snaps. En ualmindelig god anledning, hvor nogle danske soldater, Ole og Hanne og et ny dansk kollega deltog. Det blev en hyggelig eftermiddag, men også nogenlunde rolig, så vi kunne være friske til arbejdsdagen dagen derpå.

En dansk politikollega kom i sidste uge i fokus, sammen med det team, han arbejder med. De havde netop forladt Mitrovica tidligt om morgenen for at køre til grænsen mod Serbien i nord, da de blev standset af en våd og forkommen mand.

Den forulykkede bil

Det viste sig, at han var passager i en bil, der var kørt gennem autoværnet og havnet i Ibar floden, hvor den nu stod under vand. Teamlederen fik hurtigt overblik over situationen og fordelt opgaverne mellem de 9 politifolk, der var til stede. To personer stod på taget af bilen, mens en 3. lå hårdt kvæstet i floden, mens han næsten bevidstløs holdt fast i en gren. Kollegaerne fik bjerget folkene og tilkaldt hjælp.
Det mest imponerende var måske, at på trods af, at de 9 politifolk kom fra forskellige lande, virkede teamarbejdet bare perfekt. Resultatet af god politiuddannelse!

Kollegaerne med deres "Certificate of Appreciation"

Kollegaerne er selvfølgelig blevet hædret for deres indsats af både Ole, som deres chef, og af Head of Mission, ligesom borgmesteren i Zvecan i Nord har bedt om at møde dem for at sige tak.

Bedst som vi troede, foråret havde indfundet sig, gik vejret næsten amok i går. Vi havde ellers vænnet os til temperaturer på 12 - 14 grader, men i går satte et voldsomt regnvejr ind. Det regnede så heftigt, at broer styrede sammen, der var jordskred i nord og mange huse i Kosovo kom til at stå under vand og mange måtte evakueres. Redningsmyndigheder og KFOR blev sat ind for at begrænse skaderne. Desværre havde det også fatale konsekvenser, da en 8 årig pige druknede.
Her til morgen vågnede vi så op til 7-8 cm sne, som var faldet i løbet af natten. Hjælper ikke just på situationen rundt omkring.
Men foråret skal nok komme alligevel! Allerede i næste uge lover de 18 grader om dagen.

Smuttur til Grækenland

Brian og jeg havde aftalt at tage på en lille tur til Grækenland. Måske lidt skørt at køre 735 km til sydkysten bare for at overvære en koncert, tage en overnatning og derefter retur, men det gjorde vi altså. Anledningen var, at Kasper skulle på turne i området, og når han nu var så "tæt på", måtte vi jo høre det.

Torsdag morgen kl. 04.05 kørte vi så fra Pristina i Brians private Audi A6. Dejligt at køre, hvor der ingen trafik var. Allerede kl. 07.00 krydsede vi grænsen til Grækenland og kunne indtage vores morgenmad på et cafeteria. Elendig mad, men vi fik da stillet sulten.

Undervejs måtte vi ind på et græsk værksted for at få skiftet en pære til bremselyset. Det blev en fornøjelig affære, der krævede ikke mindre end 4 mand til at skifte pæren: Brian til at forklare problemet, to mekanikere til at se på bilen samt en mand, der blev fremskaffet fra en nærliggende forretning til at agere tolk. Han talte et udmærket tysk.

4 mand til at skifte en pære 

De var morsomme og meget venlige, især da de fandt ud af, at vi kommer fra Danmark og ikke tyskland (Brians bil er på tyske plader). Det tog godt nok et kvarter for at få skiftet pæren, fordi de måtte hente en sådan et eller andet sted fra. Det havde de ikke selv. Da mekanikerne fandt ud af, at vi ikke tilhørte "Merkels tyskere", fik vi skiftet pæren uden beregning. Merkel er ikke så populær på de kanter.

Udsigt fra hotelværelset

Vi nåede frem til vores hotel i Mesologgi kl. 14.00, så køretiden var altså ti timer. Efter frokost en lille powernap på værelset og derefter ud at se på byen. En lille, men hyggelig by. Vidste ikke lige, hvor Kasper skulle spille, men tjeneren på den restaurant, hvor vi tilfældigvis valgte at spise aftensmad, kunne fortælle at det var lige ved siden af restauranten. Når vi nu var ved Middelhavet, måtte vi have noget seafood, så vi nød en meget lækker grillet blæksprutte.

Kasper og Georgios

Spillestedet var en hyggelig bar, hvor Kasper havde sørget for at reservere bord til os og til Georgios forældre. Georgios, der også studerer på konservatoriet i Haag, er fra en nærliggende by og bassist i Kaspers kvartet. Selv om hans forældre ikke var så skrappe til engelsk, fik vi dog talt med dem og hygget os sammen.

Koncerten var måske den bedste, jeg har overværet med Kasper. Publikum var meget tilfredse og fordi jeg nu var Kaspers far, fik Brian og jeg også gratis drinks.
Vi var af flere grunde noget trætte, da vi kom tilbage til hotellet og gik til køjs ved to-tiden.

Friske appelsiner

På vejen hjem dagen efter købte vi friske citroner og appelsiner, som man var i gang med at høste fra de lokale plantager. Fandt også et sted, hvor de solgte friske jordbær. Skønt.

Turen hjem gik uden problemer og kl. 20.30 var vi retur i Pristina. God og hyggelig tur.
Tak til Kasper for en god koncert!

Selv håndgranater bliver hverdag....

Desværre ser det ud til, at håndgranatangrebene fortsætter i nord. Hver eller hver anden nat bliver der kastet en håndgranat et eller andet sted i Mitrovica nord for floden. Det sker på trods af, at både EULEX og Kosovo Politi har sat ekstra styrker ind til at patrulje i det forholdsvis lille område, hvor tingene sker.
Men det er altså op ad bakke, især når vi kan opleve, at en stationsleder ved Kosovo politi udtaler sig på en måde, der indkererer at han ved væsentligt mere om disse angreb, end han giver udtryk for.
Torsdag var Ole og jeg til møde i Mitrovica, hvor vi fik en snak med den regionale leder af Kosovo politi. Han har klart et ønske om at opklare disse hændelser, men kæmper både internt og eksternt med mange problemer. Han tog derfor gladeligt imod vores tilbud om at lave fælles patruljer og fælles vejkontroller. Om ikke andet vil det være et positivt signal fra vores side om at vi støtter det lokale politi.

Skulle egentlig være på besøg hos de danske soldater onsdag for at fortælle lidt om Kosovo og den politiske situation, men måtte aflyse for at tage til kontingentledermøde med Head of Mission. Han havde indkaldt kontingentlederne for at fortælle lidt om de personaleforflyttelser, der finder sted i øjeblikket for at sikre mandskab nok til de nye, fælles grænser til Serbien, der er ved at blive etableret. Det påvirker heldigvis ikke de danske kollegaer, men andre kontingentledere var knap så tilfreds med at deres kollegaer havde søgt og fået en bestemt stilling, for derefter at blive sat til grænskekontrol.
Torsdag fik jeg så lejlighed til at mødes med det andet hold danske soldater, som jeg, sammen med Brian, fortalte lidt om Kosovo, deres historie og øjeblikkelige situation. Tror de var ganske tilfredse med foredraget.

Bjergene udenfor Gracanica

Fredag aften havde jeg lavet lidt mad til nogle gæster. Beboerne i huset, Brian, Daniel og Siv samt Ole var på besøg, og vi havde en hyggelig aften med lidt godt at drikke til. Lørdag måtte Brian og jeg ud at gå en tur for at få lidt frisk luft. Vi tog en tur op i bjergene lidt udenfor Gracanica og blev blæst godt igennem. For en gang skyld var der en frisk vind hernede, så vi fik røde kinder.

Tirsdag eftermiddag havde jeg en ganske behagelig oplevelse. Jeg har i nogle dage døjet med ondt i ryggen, faktisk så meget, at jeg både mandag og tirsdag måtte tage hjem midt på dagen for at hvile. Tirsdag eftermiddag fik jeg en aftale med en massør, som gav mig en times massage. Det var vildt lækkert og i dag onsdag har det det betydeligt bedre. Det er absolut ikke sidste gang, jeg bruger penge på den fornøjelse.

Kosovos uafhængighedsdag

Den ulmende uro i nord er desværre ikke aftaget, snarere tværtimod. I løbet af de sidste 2 måneder har der været 20 eksplosioner efter håndgranater, og i sidste uge var det uhyggeligt tæt på at gå ud over to børn. Forhandlingerne i Bruxelles mellem Kosovo og Serbien fortsætter, men ingen tvivl om at det bliver svært at nå til enighed.
I næste uge forventes der dog at komme en aftale ud af forhandlingerne, en aftale som uden tvivl vil blive fortolket forskelligt af de to lande. Sådan har det været hidtil.

Fra paraden i Pristina 17. februar

Næsten uanset indholdet er det opfattelsen hernede, at aftalen vil blive modtaget med stor utilfredshed blandt serberne i Nord. Der vil utvivlsomt også komme nogle reaktioner blandt dem. Hvor stærke de vil blive, er svært at spå om. Det må vi vente at se.

I denne uge har EU offentliggjort en rapport, der omtaler hvor langt Kosovo er nået i processen med Visa Liberalisation. Det er en proces, der skal sikre at Kosovarerne ikke behøver visa for at rejse til Europa, som de skal i dag. Rapporten viser, ikke overraskende, at Kosovo har meget langt endnu, før de opnår det, de så brændende ønsker sig. Især indsatsen mod korruption og organiseret kriminalitet mangler tydelige resultater. Sagen er, at Kosovo nok har det lovgivningsmæssige på plads, men slet ikke evner at føre loven ud i livet.
Premierministeren, Hashim Thaci, virker lettere ordblind, når han fortæller offentligheden om indholdet af rapporten. Hans eneste budskab til sine landsmænd er, at problemet stort set udelukkende handler om at 5 EU lande endnu ikke anerkender Kosovo som en selvstændig stat. Nå, ja, så giver han i øvrigt også udtryk for, at en del af problemet er at "nogle i Bruxelles" anser albanere for 2. klasses mennesker, og derfor ikke ønsker visa liberalisation.
Sådan taler en rigtig statsmand. Eller snarere en mand, der ønsker at fjerne fokus fra det ansvar, han ikke selv lever op til!

Den nye Head of Mission er tiltrådt og straks kastet ud i opgaverne, som man selvfølgelig kan forvente. At han samtidigt er røget ind i en influenza eller alvorlig forkølelse, gør ikke hans job lettere, men umiddelbart virker han som en fornuftig og venlig mand. Det bliver spændende, når han kommer så langt, at han kan begynde at sætte sit personlige præg på missionen.

"Newborn" med flag fra alle lande, der anerkender Kosovo

Også en ny Deputy Head of Mission er blevet udpeget. Det er en kvindelig oberst fra det franske gendarmeri, som har været på et kort besøg hernede. Hun starter i missionen om ca. 2 uger.

Mandag i sidste uge var jeg i lufthavnen for at sige farvel til 6 danske politikollegaer, der var færdige i missionen. Desværre er der kun kommet en kollega fra Danmark, så p.t. er det danske politikontingent noget decimeret. Det bliver der forhåbentlig rettet op på i forbindelse med det stillingsopslag, der er aktuelt lige nu.

Kosovo Security Force

Søndag var det 5 år siden, at Kosovo erklærede sin uafhængighed af Serbien og udråbte sig som en selvstændig stat. Det blev fejret på forskellig vis med masser af gæster fra de omkringliggende lande, arrangementer rundt om i hele Kosovo, selvfølgelig især i Pristina.
Det hele kulminerede med en meget stor parade gennem byen med militær, politi og redningsmyndigheder. De blev klappet igennem af et stort publikum. De forstår at hylde dem, der har valgt at arbejde for landets sikkerhed.

Frisk luft i Norge.....

Efter flere forsøg på at nå de to nordlige grænseovergange med Kosovo politi og told, må vi stadig kontatere, at serberne i nord stadig ikke har tænkt at rette sig efter aftalen indgået mellem Kosovo og Serbien. Det fik så KFOR til at rykke ud natten mellem onsdag og torsdag og ryddede en vejbloklade. Fint signal, men nok heller ikke mere end det. I dag er man godt i gang med at genopbygge blokaden, mens vi stadig må flyve myndighederne fra Kosovo med helikopter til gaterne.

Den forgangne uge har især været præget af, at vores Head of Mission har været på vej ud og er i dag blevet afløst af en ny.
Tirsdag aften var jeg som kontingentleder inviteret til en restaurant sammen med en masse andre mennesker, herunder Kosovos præsident og premierminister, ambassadører m.v. Der var naturligvis pæne, men heldigvis også korte, taler og overrækkelse af medalje og hvad der ellers hører til en sådan lejlighed. Brian, Ole og jeg smuttede efter et par timer. Så havde vi været alle slags pindemadder igennem!

Og så bliver der igen et par ugers pause i opdateringerne her på bloggen. I eftermiddag flyver jeg hjem til Danmark for at fortsætte til Norge i morgen, hvor den står på skiferie. Det bliver dejligt at komme op i den norske, friske luft.

Urolighederne tager til

Monumentet fjernes

Søndag morgen kl. 07.15 rykkede det serbiske gendarmeri ind i Presevo (i Serbien), hvor de fjernede de to mindesmærker, der de seneste uger har givet anledning til meget uro. Det gav så anledning til endnu mere uro over store dele af Balkan. Der var selvfølgelig demonstrationer i Presevo. I Albanien blev den serbiske ambassadør kaldt til samtale i udenrigsministeriet, hvor man truede med at afbryde de diplomatiske forbindelser med Serbien. I Kosovo var der de kommende dage demonstrationer i de fleste større byer. Hertil kommer, at der blev begået hærværk på mange ortodokse kirkegårde og et par kirker blev forsøgt antændt, dog heldigvis uden held. 

Serbisk gendarmeri 

Selv den tyrkiske statsminister har udtalt sig i meget stærke vendinger. Han støtter ”sine albanske brødre” og truer nærmest med en ny Balkankrig. Han har således offentligt sagt, at hans militær er i alarmberedskab og klar til at hjælpe, hvis en ny krig bryder ud. 

Samtidigt med dette blev der for godt en uge siden indgået en aftale mellem Serbien og Kosovo vedrørende grænseovergangene i nord. Den går ud på, at told og politi fra Kosovo får adgang til grænseovergangene, at importører nu skal til at betale told og afgift også ved disse overgange, ligesom det fremgår af aftalen, at alle parter i Kosovo, hvilket vil sige politi, told og EULEX, skal have fri og uhindret adgang til grænseovergangene ad vejene. Hidtil er Kosovo told og politi blevet fløjet i helikopter til grænserne.Desværre ser det ud til, at man ikke har taget de lokale serbere i nord i ed. Allerede for flere dage siden kunne vi se, at vejspærringerne blev forstærket,  og da vi i går, for første gang, ville sende politi og told til grænsen i bil, blev de standset af vejspærringer og måtte returnere.Et nyt forsøg her til morgen blev standset af vejspærringer, brændende bildæk og omkring 250 mennersker og man måtte igen vende om. Lige nu afventer vi så besked fra Bruxelles om hvordan strategien skal være fremadrettet. Men det skal nok blive nogle interessante dage og uger, der ligger foran os.

I søndags var jeg en tur i Skopje (Makedonien) sammen med Brian og hans familie. De havde planlagt en endagstur derned. Skopje er en ganske anderledes by end Pristina. For det første er der betydeligt mere rent og for det andet har byen det præg af storby, som Pristina mangler. Der er parker, store pladser statuer og andet, der gør det til en spændende by. Og så ligger den kun halvanden times kørsel fra Pristina. Dejlig tur.

Og så har håndboldfeberen også ramt os. En kollega fra det civile kontinent har adgang til TV2, så onsdagsspisningen blev holdt hjemme hos ham, hvor vi så kvartfinale mod Ungarn. I aften mødes vi så igen til semifinale. Det bliver utvivlsomt både hyggeligt og spændende.

Mindesmærker i Serbien

Jeg har haft lidt problemer med at få adgang til mine indlæg her på bloggen, men nu er det endelig lykkedes.

Det har været en relativ stille periode, efter jeg er kommet tilbage til kosovo. Der har selvfølgelig været de sædvanlige drab, røverier og såmænd et enkelt attentat mod en serbisk viceborgmester i Gracanica, der ligger lidt udenfor Pristina, men alt i alt en stille periode.

Der har dog været et par episoder, der har medført nogen ballade og uro. I forbindelse med det ortodokse jul den 7. januar, var en serbisk minister på besøg i Gracanica. I hans følge var 9 unge mennesker, der øjensynligt optrådte som hans bodyguards. De 9 unge var alle serbere fra Mitrovica regionen. Da det på ingen måde var godkendt i forbindelse med ministerens besøg, blev de 9 anholdt af Kosovo Politi. De blev efterfølgende kørt til en politistation i Pristina.

Dagen efter skulle de alle for retten, hvor de blev afhørt og efterfølgende løsladt. Kort tid efter kom der meldinger om, at nogle af de unge var blevet udsat for vold i retsbygningen af ”urobetjente” fra Kosovo Politi. Den ene angiveligt så alvorligt, at han efter behandling på sygehuset i Mitrovica blev overført til et sygehus i Beograd i Serbien.
Det hele undersøges nu af EULEX og PIK (Police Inspectorate Kosovo), som er en uafhængig institution, der undersøger sager mod politiet.

Monument i Presevo Valley

En anden sag, der har medført nogen spænding, er en sag i Serbien. I Presevo Valley, der ligger tæt på Kosovo, er der et meget stort Albansk mindretal. De har uden tilladelse opsat nogle mindesmærker over faldne under krigen, som var del af en modstandsbevægelse i Serbien i området i og omkring Presovo. 
Serberne anser dem for en terroristorganisation og har forlangt at mindemærkerne fjernes omgående. Det nægter man og situationen er noget spændt, mens retorikken kører på højeste blus. En tidligere leder af organisationen truer med en ny krig, hvis serberne fjerner mindesmærkerne.

Samtidigt med alt dette er der forhandler i Bruxelles på højeste plan. Med EU som mediator forhandler Kosovo og Serbien i disse dage om at få en aftale på plads, der i høj grad skal normalisere situationen på de nordlige grænser. Det er meget svære forhandlinger, som faktisk skal være afsluttet i morgen, den 17. januar.
I samme forbindelse har den serbiske premierminister sagt, at han ikke rejser til Bruxelles i morgen, hvis de albanske mindesmærker i Presevo ikke er fjernet. I dag har premierministeren i Kosovo så sagt, at han bliver hjemme, hvis de bliver fjernet. Jep, det er politik på allerhøjeste plan!

Lørdag i sidste uge holdt jeg kontingentmøde hjemme hos mig. Der var nogle praktiske ting, vi skulle tale om, men det var samtidigt sidste mulighed for at vi formelt kunne være sammen i kontingentet, inden 6 kollegaer rejser hjem til Danmark i februar.Om aftenen tog vi samlet til Renaissance, hvor vi mødtes med de andre danskere i missionen. Anledning var, at Signe (tidligere PM i Ringsted) holdt sin afskedsfest. Efter næsten to år i Kosovo skulle hun hjem til Danmark. Som sædvanligt rigtigt hyggeligt.

Ovenpå alt dette er det skønt at komme i motionscenter igen. Det har ligget lidt stille, men Ole og jeg har nu aftalt at skippe frokost et par dage om ugen og i stedet gå i motionscentret, der ligger i FNs lejr lige overfor vores. Så må vi se om resultaterne så også kommer på et tidspunkt.