Turen i Kosovo slut!

Det at checke ud af en mission kan være en langstrakt og vanskelig affære, selv om processen er meget skemalagt og faktisk veltænkt og organiseret.

Mimoza

Heldigvis havde vores to language assistants, Mimoza og Amella, gjort et godt forarbejde i sidste uge, så en stor del af det administrative var allerede klaret. Dertil kommer, at Amella havde lavet en lille spiseseddel, som jeg blot skulle følge, så det hele gik ganske let. Halvdelen mandag og resten tirsdag. Tirsdag tog faktisk kun 1 time, så allerede kl. 11 var jeg klar til en tårevædet afsked med Mimoza.
Amella var i Makedonien, så hende tog jeg allerede afsked med i lufthavnen for 3 uger siden.

Pludselig stod jeg så dér, uden ID-kort, telefon, bil m.v. og var ude af missionen. En meget mærkelig følelse efter to år i EULEX. Som som mange før mig, er det med blandede følelser, at jeg tager afsked. Jeg glæder mig til at komme hjem, men det er trist at tage afsked med så mange gode mennesker. Det er selvfølgelig en del af missionslivet. Det blev til nogen kopper kaffe og juice i løbet af eftermiddagen og masser af farveller.
Hen mod aften besøgte jeg Rifat og Teuta, min rengøringshjælp og hendes mand, til endnu en kop kaffe og masser af kram og gode ønsker om fremtiden.

Det sidste af pakkeriet

Nu mangler jeg så bare at pakke det sidste. Det bliver måske først i morgen formiddag, da jeg lige er blevet inviteret til grill m.v. hos min ovenbo.

I morgen kl. 13.15 er det så endegyldigt slut, hvor jeg forlader Pristina med SAS direkte til København.
Det betyder så også, at det er slut med denne fortælling om mit liv i Kosovo.

Tak til alle jer, der har læst og kommenteret på mine opdateringer.