Sov faktisk længe i dag, helt til 08.30, dejligt. Kort tid efter, mens jeg var på badeværelset, gik strømmen så. Det er nu første gang jeg oplever det hernede. Det sker angiveligt med jævne mellemrum, og det må man så bare leve med. Vandet kan også forsvinde. Af samme grund har jeg 6 l vand stående på badeværelset, hvis det skulle blive nødvendigt.
Kørte en tur ud til et par nye indkøbscentre, hvor jeg endnu ikke har været. Det var nogle gode nogle. Jeg fandt bl.a. gorgonzola, som jeg skal bruge til en forret jeg skal prøve at lave. Derefter kørte jeg til et marked, hvor man kan købe "mærkevarer" til helt fantastiske priser :-)
En anden ting, man skal vænne sig til hernede, er tiggerne. Især er der mange børn, der i de lysregulerede kryds går langs bilerne og tigger. De ser sølle ud, men det er heldigvis ulovligt at give dem penge. Dette for at stoppe udnyttelse af børn til tiggeri. De får heller ikke så meget som en cent af mig. Så giver jeg hellere de voksne, der sidder på gaden og tigger. Det er formentlig af ren nød, at de sidder dér.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar