(Klik på de enkelte billeder/fotos for stor udgave)

onsdag den 3. august 2011

Fodbold m.m.

Tirsdag en rolig dag med møde i KP med en major, der afløser min counter part. En fornuftig og venlig mand med gode ideer til det at indføre Community Policing (nærpoliti), som bliver en af mine hovedopgaver hernede.
Artan, min language assistent, blev ringet op af min landlord, der på ingen måde taler engelsk. Han ville blot høre om hvordan jeg ønsker at betale for leje af lejligheden. Jeg fik Artan til at høre om spisebord og nogle stole til altanen, hvilket blev aftalt.
Det blev også aftalt at han ville komme til lejligheden kl. 19.00 for at hente huslejen. Det gjorde han så ikke!
Til gengæld fik jeg set fodbold om aftenen, Shamrock Rovers - FCK, via min pc. Kasper har sendt mig anvisning på, hvordan det kan gøres, og det fungerede fint.

Onsdag står den så på en ny omgang Induction Training til kl. 18.00. Rart nok at sidde stille det meste af dagen. Jeg er noget øm i skroget efter motionscentret i mandags :-)
Håber jeg kan nå tilbage at skifte tøj og være tilbage i byen kl. 19.00, hvor danskerne går ud at spiser sammen.

2 kommentarer:

  1. Ja, det går jo indtil videre fint med FCK i deres internationale bestræbelser :-)
    Har du hørt hvordan det går med Brøndby ??

    SvarSlet
  2. Ja, jeg så godt Brøndby-kampen. Trist at DK ikke kunne stille 4 hold i Europa, men når det nu skulle være, var det da godt at FCK klarede sig godt - indtil videre.

    SvarSlet