(Klik på de enkelte billeder/fotos for stor udgave)

mandag den 8. august 2011

Rolig søndag

Stod op kl. 06.30 (!) for at tage i motionscentret. Havde aftalt at mødes med en kollega, men da han skulle være i Mitrovice kl. 10 til et møde, måtte vi altså være tidligt på den, hvis aftalen skulle holdes. Og det blev den så.
Hjemme igen var der så god tid til at få gjort rent i lejligheden og derefter ellers en stille og rolig søndag i lejligheden med primært en god bog ("Den døende detektiv"). Midt på dagen dukkede min landlord op med møbler til altanen. Så fik jeg også lært, at der er noget der hedder mærkevarer indenfor altanmøbler. Det var "Jamie Oliver" - cafemøbler. Uanset det er de ganske gode at sidde i.

I nord er der måske ved at komme en midlertidig løsning, idet både Serbien og Kosovo har tilsluttet sig en aftale, som COMKFOR (Commander of Kosovo Force = int. militær) har klaret. Desværre gælder aftalen kun til medio september. Derudover viser det sig, at borgmestrene i nord ikke vil acceptere aftalen, selv om de nu presses af både Serbien og Kosovo. Først tirsdag vil de tage stilling til om vejspærringerne skal fjernes.

2 kommentarer:

  1. Glæder mig at der er kommet Jamie Oliver-møbler på terrassen. Så kan jeg vist godt begynde at planlægge en tur sydpå.
    :-)

    SvarSlet
  2. Det lyder godt - planlæg bare :-)

    SvarSlet