Et par afslappende dage

Som sagt har vi forlænget weekend, hvilket selvfølgelig er meget dejligt. Især også fordi varmen er blevet lidt mere menneskelig, 30-33 gr om dagen. Lørdag brugte jeg tiden på rengøring og indkøb og få læst lidt. Søndag var Lasse og jeg på tur, først ud til Badovc Lake, der ligger 12-13 km fra Pristina. En kæmpe sø, der forsyner Pristina med vand. Derefter var det meningen at vi ville køre til en lille landsby, der mest af alt er kendt for at være gået i stå for 50 år siden. Vi valgte en lidt alternativ vej, og den førte os ud på de vilde vover. Vi kørte ad ganske små bjergveje, der mest bestod af store huller og støvede veje. Asfalt var for længst brugt op. Godt at vi kørte i en 4 hjulstrækker, ellers var det aldrig gået. Højt oppe på et bjerg måtte vi give op og vende om. Vi nåede ikke byen, vi kørte efter, men fik en sjov og meget spændende tur ud af det alligevel.

Skenderbau, en berømrt krigshelt, der holdt stand mod osmannerne

Mandag gik jeg en tur i Pristina i de områder, jeg endnu mangler at udforske.
Kom bl.a. ud på et lokalt marked, hvor de solgte stort set alt (bras). Om det så var kalkuner og høns, var der også det. Desværre, set med en danskers øjne, var det mest af alt dyremishandling. Alle høns (5 stk) var bundet sammen om benene med én snor, så de ikke kunne bevæge sig men kun ligge stille. Kalkunerne var bundet på samme måde, men kunne dog bevæge sig en anelse, mens de ventede på at blive solgt - og halshugget ved samme lejlighed. Ingen af dyrene havde adgang til hverken foder eller vand. Ja, nogle ting ser man ganske anderledes på hernede.

Har netop modtaget mail fra udenrigsministeriet, der fortæller at jeg nu er udpeget som stemmemodtager i Kosovo. En kollega, der er hjemme på leave, tager materialet med til mig i morgen. En officer i forsvaret er også udpeget, så nu burde der være mulighed for alle hernede at få stemt til folketingsvalget.

Føj for en varme....

Med tanke på sommervejret i Danmark er det måske ikke pænt her at klage over varmen, men den er altså lidt ekstrem i øjeblikket. De sidste par dage har vi haft 40 grader, og der er altså varmt nok! I skrivende stund er her nok 27-30 grader, så det bliver endnu en varm nat.

Og så blev valget udskrevet i DK. Udenrigsministeriet har netop anmodet indenrigsministeriet godkende mig som  stemmeansvarlig i Kosovo, så det danske kontingent også kan få stemt. Hvad det nærmere indebærer, får jeg formentlig at vide engang i næste uge, når jeg modtager materialet fra UM. Så får jeg da også prøvet den opgave :-)

En anden opgave, jeg nu skal prøve, er at være chef for hele "Operation" i Kosovo, når min chef, Harry (amerikaner) tager på ferie i 14 dage. Det bliver spændende nok. Især fordi vi netop har taget hul på en omstrukturering af hele politistyrken internt i vores egen organisation. Det betyder bl.a., at en hel masse kollegaer, også en del danske, skal søge nye stillinger til besættelse om en måned.

På grund af afslutningen på ramadanen har vi nu en forlænget weekend. Skal faktisk først på arbejde igen på onsdag, med mindre der sker noget overraskende, selvfølgelig. Det kan man jo aldrig vide i dette land.

På tur rundt i landet

Hele denne uge har længe været planlagt til at komme rundt til de 6 distriktschefer og deres stationsrådgivere, som alle er en del af mit personale. De har de sidste par uger haft travlt med at indberette, hvilke fremskridt de mener Kosovo Politi har gjort, med deres assistance.
Personalet på mit eget kontor har så i sidste uge gennemgået alle deres svar og givet deres vurdering af samme, samt givet gode råd til den kommende perioder.

Bernhard, Will og Nils i gang med at vurdere svarene fra regionerne

Mandag kørte vi så først til Feritzaj i det sydøstlige hjørne af Kosovo. Det er nok den grimmeste by, jeg nogensinde har set. Intet charmerende var der ved den. Kollegaerne tog godt imod os, og hvad byen manglede af imødekommenhed, mødte vi så hos stationsråd-giverne.Det var spændende at høre, hvad de havde at fortælle fra de enkelte politistationer. Kosovo har i alt 34 politistationer, så det er lidt af et program, vi skal igennem.
Om eftermiddagen kørte vi til Gjilan, 40 km fra Feritzaj. Det var en noget pænere by og en dejlig tur hjem derfra.
Tirsdag var vi i Prizen, der ligger i det sydvestlige hjørne. Det var en tur, der tog 2 timer fra Pristina, og det var næsten som at komme til et andet land. Turen dertil gik over et bjergpas, og var fantastisk smuk. Også byen var dejlig, frisk luft, renholdte gader og andet. Synd at den ligger så langt fra Pristina.

Onsdag skulle vi til Peja, men desværre havde Kosovo Politi tænkt sig at lege kispus med alle. Allerede tirsdag aften begyndte telefonerne at gløde med rygter om, at KP havde tænkt sig at køre til Mitrovica nord tidlig onsdag morgen. Alle blev sat på opgaver, og onsdag morgen kunne vi se, at man kørte med det tunge skyts mod Mitrovica. Samtidigt var der ingen ledere i KP, der havde lyst til at tale med nogen fra EULEX. Jeg måtte aflyse møderne i dag og i morgen, så både jeg og mit personale var til rådighed i Pristina.
Hen mod frokosttid onsdag kunne vi så konstatere, at KP havde kørt til Mitrovica nord og "patruljeret" i området (med 34 køretøjer og svært bevæbnet personale), og efter 2 timer kørt retur til deres baser! Herefter ville de gerne tale med EULEX for at forklare, at det kun var en øvelse......!
En provokation var det i hvert fald. Nu må vi se, om det fører noget med sig.

Weekendgæst

Tja, golfturen viste bare, at jeg skal derud nogle flere gange, inden vi om godt en måned tager til Sofia på en golf-weekendtur!

Lasse

Fredag ude at handle forskellige ting til weekenden. Jeg havde planlagt at jeg denne weekend ville lave noget mad, som jeg rigtigt godt kan lide. Det kom så til at passe med, at Lasse, som vi hentende i lufthavnen i mandags, midlertidigt var boligløs lørdag og søndag, så han kunne passende sove i mit gæsteværelse. Jeg kastede mig over tomatpesto, som vi skulle have til forret (med brød), og auberginepure. Til dette måtte vi selvfølgelig finde noget lammekød, hvilket ikke var helt så enkelt. Der er forholdsvis få slagtere i Pristina, og kun få af dem har lammekød. Jeg troede egentlig, at det var noget, man spiste rigtigt meget af hernede, men sådan er det altså ikke. Det lykkedes dog at finde noget, så auberginepureen kom til sin ret. Et kongemåltid. Selv Lasse, der ellers var lidt skeptisk med hensyn til tomat-pesto og auberginepure, kunne lide det.

Memorial of battle of Kosovo

Søndag kørte vi en tur nord for Pristina, hvor Kosovo Polje (Kosovo sletten) ligger. Her findes et monument over et meget berømt slag den 15. juni 1389, hvor det osmanniske rige slog serberne. Kosovo var herefter de næste 500 år underlagt Osmannerne. Det var også her, at Slobodan Milosevic holdt en meget berømt/berygtet tale den 15. juni 1989, som gav startskuddet til krigen på Balkan.
Monumentet, der er fra 1953, bærer en inskription, der især i dagens kontekst kan virke noget stærk:


Whoever is a Serb or of Serb birth
And of Serb blood and heritage
And comes not to fight in Kosovo;
May he never have the progeny his heart desires;
Nighter son nor daughter,
May nothing grow that his hand sows;
Neither dark wine nor white wheat
may he rot in rust as long as family's knees exist.


Resten af søndagen gik med at køre lidt rundt i Pristina for at få lidt mere geografi på plads.

Ny uge

Mandag kom endnu en dansker til misionen, Lasse, som er Oles "særlige rådgiver". Ole og jeg hentede ham i lufthavnen, fik ham gennem check-in proceduren, hvorefter Ole tog ham med hjem, hvor han kan bo indtil han finder sit eget.

Der begynder i øvrigt at indsnige sig et element af hverdag over dagene hernede. Arbejdstiden er fra 8 til 17 med ca. 1 times frokostpause, der bliver indtaget på en af de nærliggende restauranter.
Onsdag var der arrangeret et møde mellem Kosovo Politi, EULEX og OSCE. Det var et statusmøde for at klarlægge, hvor langt KP er med at indføre nærpoliti. Det er besluttet at arbejdsmetoden, som nærpolitiet står for, skal indføres i hele landet pr. 1. september i år. Det bliver noget af en udfordring for mig at hjælpe dem med at få dét projekt gennemført, og der ligger et stort arbejde i at få det på skinner. Viljen er der, men måden at gøre det på kender de ikke meget til, så forberedelserne er alt andet end gode.

Onsdag aften var vi inviteret ud til et par danskere, hvor vi holdt vores onsdags-spisning. Ret hyggeligt. Torsdag blev en lidt irriterende dag, fordi vores intra- og internet kun virkede on and off. Dagen blev så reddet af en sms fra en kollega, der spurgte om jeg ville med på driving range torsdag aften for at slå nogle bolde. Om jeg vil!!

På'en igen

Ole (tv) og Artan                (klik for stort billede)

I løbet af lørdagen fik jeg spist et knækbrød med tomat og til aften blev jeg modig og lavede mig en gang pasta med tomater og kylling. Smagte fint - og blev hvor det skulle!
Søndag havde jeg aftalt at mødes med Ole Madsen. Vi ville en tur ud i landet. Lige da jeg havde hentet Ole, ringede Artan (min LA) for at tale med Ole. Da han hørte, hvor vi skulle hen, spurgte han om han måtte køre med, og det måtte han selvfølgelig. Efter at have hentet ham (og noget lokalinspireret frokost), kørte vi til Novo Brno, som er en gammel middelalderborg, der ligger sydøst for Pristiana, 1200 m over havet.


Her spiste vi vores medbragte mad og nød udsigten. D.v.s. Ole og jeg spiste vores mad. Artan er muslim og holder Ramadan, så han måtte pænt se på :-). Han var nu advaret på forhånd.

Fabelagtig udsigt hele vejen rundt      (klik for stort billede)

Borgen, eller rettere ruinerne af den, er fra det 1300 århundrede og ligger på et bjerg. Området blev brugt til minedrift, og byen omkring den var dengang på størrelse med London. Der boede ca. 50000 mennesker i området.
Der har helt op til afslutningen af krigen i 1999 været minedrift i området, hvor man har gravet efter zink, bly og sølv, men det hele blev lukket for 12-13 år siden og ligger i dag hen som en spøgelsesby. Vi kørte gennem mineområdet (altså ikke sådan nogle farlige miner...!), hvilket var en lidt mærkelig oplevelse.
At minerne ikke er farlige er måske også for meget sagt. Området flyder med affald af ubestemmelig karakter, og det er ikke alle steder, at der gror noget.
Alt i alt en god dag, og dejligt at komme lidt ud.

Madforgiftning!

Torsdag fik en amerikansk kollega lov til at vælge frokostrestaurant, og han kendte selvfølgelig en god burgerrestaurant. Ikke just salat, som jeg plejer at spise til frokost, men man kan vel synde bare engang imellem :-). Vi gik sammen med to tyske kollegaer.
Torsdag aften skulle jeg så til KFOR Hill, hvor de danske soldater bor. De havde inviteret til middag for at sige goddag til nye kollegaer og farvel til andre. I løbet af eftermiddagen synes jeg bare, at jeg fik det skidt, og da jeg kom hjem kl. 17.30 måtte jeg ringe til en kollega og melde afbud, da jeg på ingen måde var sulten. Og godt det samme. Resten af aftenen og natten tilbragte jeg stort set på badeværelset, hvor jeg havde det rigtigt dårligt! Intet kunne jeg holde i mig. Skal derudover spare jer for detaljer. Var blevet hjemme fra arbejde fredag, hvis ikke det lige var fordi jeg havde et vigtigt møde med Kosovo Politi fredag formiddag. Da jeg mødte fredag morgen, kunne jeg konstatere, at de to tyskere, jeg spiste med i går, begge lå hjemme med madforgiftning. Kun amerikaneren var sluppet. Heldigvis blev mødet med KP overstået på mindre end en time, så derefter kørte jeg hjem, smed mig på sofaen og sov 2½ time. Det var dejligt.
P.t. er det lykkedes mig (indtil videre) at holde en halv liter saft i mig, så mon ikke det går fremad igen? Nu har jeg i hvert fald weekenden til at komme mig helt.

Stor skuffelse......

Overskriften drejer sig ikke om dagens start, selvom.......
Stod op kl. 05.30 for at tage i motionscentret, dels fordi det er godt om morgenen (ikke så varmt og heller ikke så mange) og dels fordi jeg havde en aftale med et par kollegaer. De kom bare ikke!
Kl. 9 til møde i Kosovo Politi, hvor vi selvfølgelig talte om situationen i nord. Selv om jeg selvfølgelig har min egen mening om hvad der foregår, skal jeg være særdeles forsigtig med at udtale mig om situationen. EULEX er en teknisk mission og ikke en politisk mission. Vores opgave er at hjælpe Kosovo Politi (og øvrige retsvæsen) med at blive bedre på mange områder - på deres betingelser. Det er ikke at tage stilling til den politiske situationen. Dels vil den blive udnyttet af enten albanerne eller serberne, dels er EU ikke politisk enig om Kosovo, så selv om mange prøver, må vi forsøge at holde os neutrale. Formentlig af samme grund kunne jeg heller ikke få chefen for KP Public Order til at give sit bud på, hvordan situatione vil udvikle sig.

Senere på formiddagen måtte jeg hjem en tur, hvor EULEX Security var på besøg for at sikkerhedsgodkende min lejlighed, hvilket den blev med enkelte anbefalinger.

Om eftermiddagen havde Deputy Head of Mission indkaldt alle kontingentledere til møde i Farmed for at orientere om situationen i nord. Desværre kunne han skuffende meddele, at de nordlige "municipalities" (kommuner) ikke ville acceptere den indgåede aftale, og at de derfor opretholder vejspærringerne. Vi havde ellers håbet på lidt mere normale og fredelige tilstande. Nu kan alt ske!
Vi håber dog at de besinder sig, når de får tænkt sig lidt om.

Rolig søndag

Stod op kl. 06.30 (!) for at tage i motionscentret. Havde aftalt at mødes med en kollega, men da han skulle være i Mitrovice kl. 10 til et møde, måtte vi altså være tidligt på den, hvis aftalen skulle holdes. Og det blev den så.
Hjemme igen var der så god tid til at få gjort rent i lejligheden og derefter ellers en stille og rolig søndag i lejligheden med primært en god bog ("Den døende detektiv"). Midt på dagen dukkede min landlord op med møbler til altanen. Så fik jeg også lært, at der er noget der hedder mærkevarer indenfor altanmøbler. Det var "Jamie Oliver" - cafemøbler. Uanset det er de ganske gode at sidde i.

I nord er der måske ved at komme en midlertidig løsning, idet både Serbien og Kosovo har tilsluttet sig en aftale, som COMKFOR (Commander of Kosovo Force = int. militær) har klaret. Desværre gælder aftalen kun til medio september. Derudover viser det sig, at borgmestrene i nord ikke vil acceptere aftalen, selv om de nu presses af både Serbien og Kosovo. Først tirsdag vil de tage stilling til om vejspærringerne skal fjernes.

Så gik strømmen

Sov faktisk længe i dag, helt til 08.30, dejligt. Kort tid efter, mens jeg var på badeværelset, gik strømmen så. Det er nu første gang jeg oplever det hernede. Det sker angiveligt med jævne mellemrum, og det må man så bare leve med. Vandet kan også forsvinde. Af samme grund har jeg 6 l vand stående på badeværelset, hvis det skulle blive nødvendigt.

Kørte en tur ud til et par nye indkøbscentre, hvor jeg endnu ikke har været. Det var nogle gode nogle. Jeg fandt bl.a. gorgonzola, som jeg skal bruge til en forret jeg skal prøve at lave. Derefter kørte jeg til et marked, hvor man kan købe "mærkevarer" til helt fantastiske priser :-)

En anden ting, man skal vænne sig til hernede, er tiggerne. Især er der mange børn, der i de lysregulerede kryds går langs bilerne og tigger. De ser sølle ud, men det er heldigvis ulovligt at give dem penge. Dette for at stoppe udnyttelse af børn til tiggeri. De får heller ikke så meget som en cent af mig. Så giver jeg hellere de voksne, der sidder på gaden og tigger. Det er formentlig af ren nød, at de sidder dér.

Stadig usikkerhed i nord

Torsdag fik jeg så overstået sidste dag i induction training. Havde en ganske alvorlig krise i løbet af eftermiddagen, men jeg holdt mig vågen. Nu mangler "kun" 4 dages "In-House training", hvor vi skal høre om alle de forskellige afdelinger, der er i EULEX. Kan dårligt vente.
For at kompensere gik jeg i motionscentret torsdag aften efter arbejdstid.

Fredag gik jeg til mit møde i Kosovo Politi, som jeg har hver fredag kl. 09.00. Min sædvanlige Counter Part har ferie, men havde aftalt møde med hans afløser. Han dukkede dog aldrig op. Døren til hans kontor var lukket og låst, men indenfor kunne jeg da høre, at fjernsynet kørte lystigt med Champignons League, så det kan da være at  han prioriterede sådan i dag :-)
Stabsmøde kl. 10 i afdelingen, hvor jeg kunne fortælle, at vi alle er "on call" fra nu af og ikke må køre længere væk fra vores tjenestesteder end vi kan være der indenfor 45 minutter. Det skyldes selvfølgelig situationen i Mitrovica nord, hvor serberne stadig har vejblokader og nægter at flytte sig. Alle EULEX politifolk er flyttet på hotel i Mitrovica syd. De få, der arbejder ved grænsen mod Serbien, må flyves på arbejde i helikopter. Alle forventer, at der vil ske et eller andet - vi ved bare ikke hvad! Nogle taler om at dette er den værste krise siden 1999. Vi mærker nu ikke noget til den i Pristina, hvor vi nyder varmen (28 gr her kl. 20.00).

Fodbold m.m.

Tirsdag en rolig dag med møde i KP med en major, der afløser min counter part. En fornuftig og venlig mand med gode ideer til det at indføre Community Policing (nærpoliti), som bliver en af mine hovedopgaver hernede.
Artan, min language assistent, blev ringet op af min landlord, der på ingen måde taler engelsk. Han ville blot høre om hvordan jeg ønsker at betale for leje af lejligheden. Jeg fik Artan til at høre om spisebord og nogle stole til altanen, hvilket blev aftalt.
Det blev også aftalt at han ville komme til lejligheden kl. 19.00 for at hente huslejen. Det gjorde han så ikke!
Til gengæld fik jeg set fodbold om aftenen, Shamrock Rovers - FCK, via min pc. Kasper har sendt mig anvisning på, hvordan det kan gøres, og det fungerede fint.

Onsdag står den så på en ny omgang Induction Training til kl. 18.00. Rart nok at sidde stille det meste af dagen. Jeg er noget øm i skroget efter motionscentret i mandags :-)
Håber jeg kan nå tilbage at skifte tøj og være tilbage i byen kl. 19.00, hvor danskerne går ud at spiser sammen.

Ramadan'en starter

Troede egentligt, at da det p.g.a. start af ramadan er helligdag her i Kosovo, at trafikken ville være stille og rolig, men det viste sig, at tusinder brugte helligdagen til at køre rundt i byen og handle ind. Var selv ude at købe en kogekande og nogle flere bøjler.
Dagen startede med rengøring af de sidste værelser i lejligheden. Derefter hentede jeg en kollega, Jan, der bor 100 m fra mig, hvorefter vi kørte til 24/7, som er et motionscenter i nærheden. Her fik vi meldt os ind og gik, sammen med Tue (fængselsfunktionær) i gang med træningen. Dejligt at komme i gang med at røre sig! Nu er jeg spændt på at se, hvordan jeg har det i morgen :-)