Startede dagen med at køre ud til Camp Alfa Bravo (hvor vores læge bor), dels for at aflevere nogle papirer og dels for selv at køre rundt i Pristina. Det fik jeg så lov til. Troede jeg kendte vejen, men glemte et vejsving i starten af ruten, så jeg fik lidt erfaring med Pristinas geografi. Da jeg endelig kom frem til Camp'en, var det de forkerte papirer, jeg havde med :-)
Hen mod fyraften blev jeg ringet op af en, der var fætter til min landlord, der nu oplyste, at lejligheden var klar til indflytning. Kørte hjem for at flytte over på den anden side af opgangen. Internet var dog ikke klar endnu, men fredag kl. 08.00 ville de komme for at installere. Lad os nu se......
Aftenen gik med at indrette mig i den nye lejlighed.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar