Så er det alvor

Op kl. 06.00. Lisbeth lavede morgenmad til os alle 4 og kl. 07.30 var der afgang til lufthavnen. Rigtigt dejligt at også drengene tog med. Havde kun 18 kg overvægt, så det var nu ikke så slemt som jeg havde troet.
Det var pludseligt ikke spor sjovt at skulle tage afsted, men det skulle jeg jo, så afskeden blev taget. Sammen med de tre øvrige kollegaer, Georgina, Marc og Michael fløj vi kl. 10.00 mod først Bukarest og derfra videre til Pristina.
Fantastisk flot at flyve over Kosovo. Sikke et smukt land. Landede kun 15 min forsinket og blev først og fremmest mødt af sol og 35 gr. C. Noget af en kontrast fra Københavns 16-17 gr. og regn.
Blev også mødt af 4 kollegaer fra missionen, herunder kontingentlederen Ole Madsen. Ham kørte jeg sammen med til Pristina, så vi allerede der fik lejlighed til at tale lidt sammen om missionen.
Vi blev kørt til Hotel Pejton kun 200 m fra politihovedkvarteret, hvor jeg skal arbejde. Vi skal dog kun bo her i 2 dage (forhåbentlig). Allerede i morgen skal jeg ud at se på forskellige lejligheder.
Efter at være indkvarteret kørte vi alle ud til Ole Madsens lejlighed, hvor han lidt mere formelt bød velkommen og gav os lidt moralsk tale om opførsel m.v. i missionen. Fortalte også en hel masse om missionen..............som jeg stort set intet kan huske af! Jeg tror vi alle er helt rundtossede i hovedet af alle disse nye indtryk. Ole kone havde lavet et dejligt måltid, som vi kastede os over. Derefter gik vi ned i byen, dels for at vi kunne få indtryk af geografien i Pristina - og dels for at vi kunne kaste os over en fadøl.
Lige nu sidder jeg - meget træt - på hotellet og vil snart se nogle dyner. Her er heldigvis aircondition. I morgen  bliver vi hentet kl. 08.30 og bliver kørt et eller andet sted hen, hvor vi skal registreres som tilgået missionen og have udstedt ID-card.