Selv om mit nye job er i samme organisation, så er der stadig mange nye ting at forholde sig til, som ved ethvert jobskifte. Der er mange ansigter, jeg måske har set før, men aldrig sat i en kontekst med nogen specifik position i EULEX. De skal nu placeres. Samtidigt er der mange nye forkortelser, som i forvejen er en plage i organisationen, men som jeg efterhånden havde vænnet mig til i mit gamle job. Nu skal jeg så lære alle de nye, som bruges i min position. Men det skal selvfølgelig nok komme.
Her til morgen vælter sneen igen ned i Kosovo, og det er ikke kun taxaer, der ikke bruger snedæk. Det tror jeg faktisk ikke, at ret mange bruger hernede. Det betyder selvfølgelig, at trafikken kører ualmindeligt
Udsigt fra mit midlertidige kontor - i snevejr |
Den megen sne og tætte trafik forhindrer selvfølgelig ikke de lokale i at stoppe, hvor de har behov for det. Skal de ind at handle i en butik, så ind til højre med køretøjet, haveriblink på, så handler vi, uanset om der er plads til at andre biler kan køre forbi eller ej.
Forleden oplevede jeg endog, at en bil parkerede på tværs af vejen, der fører ind til området, hvor jeg bor. Han skulle jo handle. Så må vi andre vente! Nå, men den slags hidser mig jo heldigvis ikke op.........
Foreløbigt har de lovet 55 cm sne i løbet af dagen i dag. Om vi får så meget, ved jeg ikke, men Head of Mission meddelte i løbet af dagen, at de lokalt ansatte, på grund af vejret, alle fik fri 2 timer før normalt og først skal møde en time senere i morgen. Godt at jeg bor meget tæt på Farmed.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar