Stave og gas

Selvfølgelig gav den serbiske præsidents besøg anledning til uro og ballade. Allerede kort tid efter at han havde krydset grænsen til Kosovo, måtte han køres til en politistation, hvor han måtte opholde sig i ca. 3 kvarter, mens politiet med magt ryddede en vejspærring. Kort tid før kortegen nåede Decani Kloster, hvor præsidenten skulle opholde sig, var der forsamlet 3-400 personer, der forsøgte at forhindre ham i at nå frem. Det betød igen ballade, trukne stave og politiet måtte anvende gas for at få forsamlingen spredt. Imens opholdt den serbiske præsident sig i et kaserne, tilhørende KFOR. Det lykkedes dog endelig at få ham frem til klostret og der var ikke mere ballade, før han lørdag forlod Kosovo igen.

Alt dette blev jeg forskånet for. Der var heldigvis forståelse for, at jeg havde besøg af Rasmus, så vi fik lov til at holde nogle fridage sammen. Det blev rigtigt hyggeligt.

Fredag viste jeg rundt i Pristina, selv om vejret absolut ikke var med os. Der faldt masser af sne/slud, det blæste og var hundekoldt. Så er det dejligt at der findes så mange kaffebarer, hvor man kan sætte sig ind og få en god kop kaffe.

Memorial of the battle of Kosovo

Vi fik dog gået en del rundt i Pristina, både i centrum, i den gamle bydel og i en stor bazar i byen, hvor en del af boderne heldigvis er overdækkede.

Fredag aften havde vi så fortjent at spise på Pristinas bedste restaurant, Renaissance.
De har som tidligere nævnt ikke noget menukort, så man spiser, hvad der bliver serveret af særdeles lækker, albansk mad. Dertil Raki og rødvin ad libitum.........På trods af det nåede vi lige et par af de lokale natværtshus, inden vi væltede i seng kl. 02.30 efter en, nå ja, hård dag!

Lørdag kørte vi til the Memorial of the battle of Kosovo og til Sultan Murats Mausoleum, som jeg tidligere har beskrevet (http://prebenmoliin.blogspot.com/2011_08_01_archive.html.).
Ok, måske har jeg ikke beskrevet så meget om sultanens mausoleum. Det ligger i nærheden af The Memorial, og er et tyrkisk museum over sultanen, der på osmannernes side ledede slaget om Kosovo i 1389. Han vandt slaget, men blev dræbt af den serbiske leder, da denne overgav sig. Indvoldene af sultanen ligger i en kiste i hans Mausoleum, mens kroppen blev balsameret og ført til Tyrkiet. Foruden kisten er der et flot museum over slaget, sultanen og hans familie og de tyrkiske soldater.

På vej ned fra ruinen

Om eftermiddagen kørte vil til borgruinen ved Novo Brdno. Det blev lidt af en heftig affære. Jo nærmere, vi kom ruinen, jo mere sne lå der. De sidste 4-5 kilometer af turen op til bjergtoppen går vi en smal vej, nogle steder med en meget stejl skrænt, der ikke er afskærmet.
Ca. 1,5 km før toppen, sad vi fast i sneen og kunne ikke komme længere frem. Det betød, at jeg måtte bakke ad den smalle vej ca. 500 m, hvor vi kunne parkere.  Nu var vi kommet så langt, så vi besluttede at gå det sidste stykke, sne eller ej.Det blev en tur, hvor man fik varmen - i hvert fald indtil vi nåede ruinen. Der stormede det så meget, at det var svært at stå stille og især at bevæge sig mod vindretningen. Føj, det var koldt.Vel nede i bilen igen nød vi de albanske lækkerier, vi havde købt ved en bager i Pristina før turen.

Søndag var vi til bil- og loppemarked i Pristina. Det er ufatteligt, hvor meget bras, der udbydes til salg. Desværre også dyr, der behandles på en måde, så enhver dyreven får det dårligt.

Decani Kloster

Der sælges også et hav af biler, hvilket selvfølgelig kan være fint. Det mest betænkelige er dog, at en stor andel af bilerne er forsynede med tyske, svenske, norske og andre nummerplader............

Mandag kørte vi til Peja for at besøge Decani Kloster, nu hvor den serbiske præsident ikke længere var på stedet. En meget fint kloster med en smuk, lille kirke. Købte også nogle flasker rødvin og en ost, som munkene producerer på klostret.Det skulle egentlig være en ko-ost, men da vi smagte på den tirsdag morgen, var vi begge enige om at den smagte mistænkeligt meget af får!
Tirsdag formiddag var det så tid at køre Rasmus til lufthavnen.