Jeg måtte derfor i gang med selv at ringe til dem og aftale interviews 2-3 timer senere. Der var lidt panik på, men det lykkedes at få fat i alle og gennemføre interviews med dem.
Samtidigt var der flere møder, der skulle koordinere den kommende weekends indsats mod Vetevendosjes demonstration ved to af grænseovergangene mod Serbien.
Resultatet bliver endnu en stor indsats fra EULEXs side, selv om det er Kosovo Politi, der har det primære ansvar for opgaven. Det betyder også, at jeg har "vundet" opgaven med at være forbindelsesofficer mellem Operationsrummet i hovedkvarteret i Kosovo Politi og så vores eget operationsrum. Det får jeg så søndagen til at gå med. Håber at KP klarer opgaven lige så godt som forrige weekend.
I går havde jeg mit sidste personlige møde med min counterpart, Sami Shabanj. Han talte meget venligt om vores samarbejde og påstod endog, at han havde kopieret min ledelsesstil, som han var meget facineret af. Der kan man bare se!
Deres gavmildhed står desværre i skærende kontrast til dansk politi. Jeg har tidligere efterspurgt gaveartikler, men end ikke en kuglepen kunne der blive råd til at forære til højtrangerede ledere i Kosovo Politi som tak for samarbejdet! suk.
I morgen pakker jeg så mine ting og gør klar til at starte på mit nye job på mandag.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar