Bestikkelse og handelsaftaler

Vi fik faktisk så meget sne som vejrudsigten forudsagde. Der, hvor der faldt mest sne, lå det på 1,3 m. Alle skoler i Kosovo lukkede både torsdag og fredag på grund af vejret, og selvfølgelig var der kaos på vejene med mange færdselsuheld. Også mange Eulex-biler var involveret i færdselsuheld. En albaner, der blev påkørt af en af vores biler, oplyste at det nu var 3. gang, han var involveret i færdselsuheld med Eulex. Gad vide, om han er glad for den internationale indsats her i Kosovo? Omvendt kan det jo være, at han efterhånden har fået en ny bil med alle de forsikringspenge, han må have fået udbetalt :-). Det kan man næsten håbe for ham.

Ugen blev stille for mit vedkommende. Hver dag starter med et møde med Head of Police, hvor dagens program og aktuelle forhold drøftes.

Fra et møde i Police HQ

Derefter et møde, hvor øverste ledelse, med Head of Mission i spidsen, bliver opdateret om den aktuelle situation og de kommende dages begivenheder. Vi (dvs. Special Assistants) sidder med på sidelinjen, så vi kan følge op på de opgaver, der måtte blive stillet til politikomponentet. Det er interessant at blive opdateret på den aktuelle situation, men også interessant at se den måde, samarbejdet kører mellem øverste ledelse og lederne lige under dem......... Lad mig bare sige, det foregår på en lidt anden måde end vi er vant til i Danmark.

På den politiske front er der en del ting på dagsordenen i øjeblikket. P.t. er man ved at forberede et regionsmøde på Balkan, hvor alle lande selvfølgelig skal deltage. Man strides bare om, hvad der skal stå på navneskiltet, der skal stå på bordet foran deltagerne. Kosovo ønsker, at der skal stå "Republikken Kosovo", men det vil Serbien under ingen omstændigheder acceptere. De mener, at der skal stå UN 1244 (nummeret på den resolution, der i FN definerer Kosovo), eller "Kosovo UN" for at vise, at Kosovo ikke er en selvstændig stat men under FN's administration. Dér står den så p.t., mens forhandlingerne kører på højt niveau.

En anden sag er, at nu har 87 lande anerkendt Kosovo som en selvstændig stat. Mange af disse lande er mindre, afrikanske lande, hvor repræsentanter fra Kosovo har gjort en stor indsats for at få disse lande til at anerkende. Serbien er blevet bekymret over det voksende antal lande, der anerkender Kosovo, og de beskylder Kosovo for at bruge afpresning og bestikkelse for at få landene til at anerkende. Serbien har nu indledt en rundrejse i Afrika for at indgå "handelsaftaler", mod at landene ikke anerkender Kosovo. Man kan så spekulere over, om der er den store forskel på "afpresning og bestikkelse" og så "handelsaftaler"!

Som en dejlig afslutning på ugen havde Lasse inviteret mig og Christer, den svenske kollega jeg skal efterfølge, til middag lørdag aften med krondyrmørbrad, et par gode vine og en sjat rom og cola. Samtidigt fik vi lejlighed til at drøfte verdenssituationen - og løse den, selvfølgelig. Skønt!

Tæt på at sne inde

Det viste sig, at Ole, Head of Police, skulle til Sverige 3 dage i denne uge, så det er virkelig blevet en stille indføring i mit nye job. Så er det jo godt, at jeg også er kontingentleder, og dermed har nogle opgaver på den front, der kan holde mig beskæftiget. Det har det så gjort.
Selv om mit nye job er i samme organisation, så er der stadig mange nye ting at forholde sig til, som ved ethvert jobskifte. Der er mange ansigter, jeg måske har set før, men aldrig sat i en kontekst med nogen specifik position i EULEX. De skal nu placeres. Samtidigt er der mange nye forkortelser, som i forvejen er en plage i organisationen, men som jeg efterhånden havde vænnet mig til i mit gamle job. Nu skal jeg så lære alle de nye, som bruges i min position. Men det skal selvfølgelig nok komme.

Her til morgen vælter sneen igen ned i Kosovo, og det er ikke kun taxaer, der ikke bruger snedæk. Det tror jeg faktisk ikke, at ret mange bruger hernede. Det betyder selvfølgelig, at trafikken kører ualmindeligt

Udsigt fra mit midlertidige kontor - i snevejr

langsomt - hvis den kører overhovedet. Gaderne i Pristina er visse steder meget stejle, og flere kollegaer oplevede her til morgen, at biler kom glidende baglæns ned ad bakkerne, fordi de ikke kunne stå fast. Så er det bare om at komme af vejen! Godt at vi kan slå vores køretøjer over på 4-hjuls træk.
Den megen sne og tætte trafik forhindrer selvfølgelig ikke de lokale i at stoppe, hvor de har behov for det. Skal de ind at handle i en butik, så ind til højre med køretøjet, haveriblink på, så handler vi, uanset om der er plads til at andre biler kan køre forbi eller ej.

Forleden oplevede jeg endog, at en bil parkerede på tværs af vejen, der fører ind til området, hvor jeg bor. Han skulle jo handle. Så må vi andre vente! Nå, men den slags hidser mig jo heldigvis ikke op.........

Foreløbigt har de lovet 55 cm sne i løbet af dagen i dag. Om vi får så meget, ved jeg ikke, men Head of Mission meddelte i løbet af dagen, at de lokalt ansatte, på grund af vejret, alle fik fri 2 timer før normalt og først skal møde en time senere i morgen. Godt at jeg bor meget tæt på Farmed.

Vikingeangreb og nyt job

Farewell partyet blev nu ikke så slemt, men hyggeligt. Der var vel 100 mennesker forsamlet og ud over god mad og drikke, var der også sørget for underholdning. En tidligere verdensmester i latinske danse og en partner fra Pristina sørgede for danseopvisning, og de var absolut ikke uden evner. Var hjemme omkring midnat. Turen hjem blev spændende, da der var faldet en hel del sne i Pristina, og vinterdæk er ikke noget, man smider på taxaen. Kunne godt være, at man kunne huske at spænde sikkerhedsselen, selv om det heller ikke er almindeligt hernede.

Søndag var der igen demonstration af Vetevendosje ved to grænseovergange. Det betød, at jeg skulle møde i Kosovo Politis kommandorum i Hovedkvarteret i Pristina. Jeg hentede Artan og kl. 11.00 var vi på arbejde. Mit job bestod i at følge med i politiets dispositioner og melde til EULEX kommandorum. Det bliver i længden noget kedeligt, når man ikke forstår albansk, men det gik da. Kl. 15.00 blev Artan afløst af Tahire. Meningen var, at vi skulle være der til kl. 19.00, men operationen trak ud, og vi blev først afløst kl. 22.00. Kosovo politi havde godt nok sørget for indkøb af mad, men kun til dem selv, så jeg var noget sulten, da jeg kom hjem. Fik et par knækbrød med ost og en godnat-øl. Sov rigtigt godt.

Mandag morgen var det så afsted til mit nye job. Det er som altid, når man møder et nyt sted, en øvelse i at finde sig til rette i de rutiner, der nu er de steder. Da ham, jeg skal afløse, først rejser om 3-4 uger, fik jeg kontor i lidt afstand fra det sted, hvor jeg ellers skal sidde. Måske ikke optimalt, men har dog pc og internetadgang. Må så selv forsøge at holde mig til, så jeg får så meget erfaring som muligt ud af ham, jeg skal afløse.

Er i øvrigt dejligt at konstatere, at flere læser med på denne blog. Oplevede endda at få tilsendt en mail fra en noget utilfreds Jan, en kollega hernede, der fandt det ganske utilstedeligt, at han endnu ikke er blevet nævnt i min blog.

Det er måske heller ikke rimeligt, når man tænker på alle de tiltag, han har forsøgt sig med, herunder et kupforsøg mod kontingentlederen (mig!), mens jeg var på juleferie :-).
For at sikre sig en plads i "Hall of Fame", bekendtgjorde han at han, som den viking han er, under weekendens demonstration egenhændigt ville angribe demonstranterne og vise, hvem der bestemmer her i Kosovo. På forlangende sendte han mig et billede af begivenheden. Han kunne selvfølgelig ikke posere under angrebet, men bedyrer, at billedet er taget umiddelbart inden han angriber forsamlingen. Og den skulle være god nok........(så Jan, ok?)

Out of office

I dag havde jeg så mit sidste møde i denne omgang med ledelsen i Kosovo Politi. Naturligvis handlede mødet primært om den kommende weekends demonstrationer ved Gate 3 og 5, men selvfølgelig igen pæne ord til og fra mig, da det nu var sidste møde.

Mit nye navneskilt

Til frokost havde jeg inviteret de nærmeste ledere og medarbejdere til frokost. Vi gik til en god, italiensk restaurant nær ved Politihovedkvarteret.
Medarbejderne på kontoret havde fået lavet et dørskilt til mig til mit nye kontor, med en enkelt reference til Kasper :-)

Will holder afskedstale - Tahire (Taki) kan lige anes

På kontoret var der selvfølgelig nogle opgaver, der skulle afsluttes, inden jeg kunne køre hjem. Forinden havde jeg dog også en lille ting til kontoret. Som kontingentleder var jeg jo nødt til at tage Dannebrog, der i flere år har prydet væggen, med mig til min nye arbejdsplads. Jeg havde derfor købt en Kosovo-flag, som jeg mente ville være en passende erstatning. Det kan jo heller ikke nytte noget, at min afløser hænger det tyske flag op!!

Tahire, den ene af mine to Language Assistents på kontoret, så noget ked ud af det, da hun mødte i morges. Som forklaring viste hun mig en avisannonce, der lignede en forstørret dødsannonce, med et foto af en ældre mand. Hun fortalte, at det var hendes far, der døde for præcist 3 år siden. Det er en tradition i Kosovo, at man hvert år på dødsdagen indrykker en annonce, som minde om de døde. Hun var meget tæt knyttet til sin far, så hun var lidt trist til mode. Det hjalp dog lidt i løbet af dagen.
Inden vi gik til frokost, gav hun mig en lille afskedsgave, en platte med nogle krystaller, der var formet som landet Kosovo. Krystallerne var udvundet fra nogle miner fra hendes hjemegn, Mitrovica. Rigtigt pænt af hende. Hun virkede oprigtigt ked af, at jeg nu forlader kontoret. Lidt utroligt, når man tænker på, at jeg kun for få måneder siden, absolut mod hendes vilje, fik hende flyttet fra sit eget kontor og ind på vores storrumskontor.

Spider Bo

Selv om jeg selvfølgelig glæder mig til at kaste mig over et nyt job, så er jeg da også lidt ked af at skulle forlade "Office 510", hvor jeg nu har været i et halvt år. Vi har haft et rigtigt godt arbejdsklima på kontoret, præget af hårdt arbejde men især også af masser af humor. Mine to LA's, Artan og Tahire, har været nogle gode støtter, trafikrådgiveren Nils (Schmutziger Nils), tysklands svar på Dirty Harry, Bo (Spider Bo), svensker med klare politiske meninger og som jeg har haft nogle rigtigt gode og sjove Danmark vs. Sverige diskussioner med, Will (hollænder), der i høj grad har været garant for mange grin i løbet af dagen, og Tommy (svensker), der har været en god støtte og som med humor forsøger at give mig et bedre indtryk af Sverige - som vi jo alle ved bare er et gammelt, dansk land!!

Tommy, der ikke vil indrømme, at han i
virkeligheden er dansker

I aften bliver der endnu mere farvel. Jeg er inviteret til et "Farewell party" af Bernhard, der tidligere sad i vores kontor, men som i oktober blev flyttet til en anden afdeling i forbindelse med politireformen. Han har nu afsluttet sin mission her i Kosovo og er på vej hjem til Tyskland. Festen foregår på en restaurant, hvor de laver fremragende mad. Han holder festen sammen med en kollega, så jeg tror at vi bliver rigtigt mange. Der er fri mad og bar............fredag aften............tror jeg sover længe i morgen!

Mere Vetevendosjo og flere interviews...

Godt jeg fik indkaldt til 11-12 interviews torsdag........, men skidt at kun knap halvdelen blev registreret i edb-systemet. Det betød, at da jeg mødte torsdag morgen gik det op for mig, at 7 af ansøgerne ikke af HR var blevet underrettet om, at de skulle interviewes i dag.
Jeg måtte derfor i gang med selv at ringe til dem og aftale interviews 2-3 timer senere. Der var lidt panik på, men det lykkedes at få fat i alle og gennemføre interviews med dem.
Samtidigt var der flere møder, der skulle koordinere den kommende weekends indsats mod Vetevendosjes demonstration ved to af grænseovergangene mod Serbien.

Resultatet bliver endnu en stor indsats fra EULEXs side, selv om det er Kosovo Politi, der har det primære ansvar for opgaven. Det betyder også, at jeg har "vundet" opgaven med at være forbindelsesofficer mellem Operationsrummet i hovedkvarteret i Kosovo Politi og så vores eget operationsrum. Det får jeg så søndagen til at gå med. Håber at KP klarer opgaven lige så godt som forrige weekend.

I går havde jeg mit sidste personlige møde med min counterpart, Sami Shabanj. Han talte meget venligt om vores samarbejde og påstod endog, at han havde kopieret min ledelsesstil, som han var meget facineret af. Der kan man bare se!

På trods af, at de ikke har mange penge i Kosovo Politi (mildt sagt), så havde han samlet nogle gaver til mig i form af krus, kuglepenne og en platte med Kosovo Politis logo. Han fortalte, at han endvidere ville samle nogle uniformsgenstande til mig, som jeg ville få som minde om politiet i Kosovo. Endelig var der også to fine nøgleringe, som han understregede var til mine to sønner. Som han sagde med et smil: de skal bare vise dem til politiet, hvis de kommer til Kosovo, så får de ingen bøder :-)
Deres gavmildhed står desværre i skærende kontrast til dansk politi. Jeg har tidligere efterspurgt gaveartikler, men end ikke en kuglepen kunne der blive råd til at forære til højtrangerede ledere i Kosovo Politi som tak for samarbejdet! suk.

I morgen pakker jeg så mine ting og gør klar til at starte på mit nye job på mandag.

Slagsmål mellem politi og demonstranter

Den forgangne weekend blev ikke så travl som frygtet for EULEX, men det blev den til gengæld for Kosovo Politi. Vetevendosjes protest og spærring af to grænseovergange lørdag udviklede sig til slagsmål mellem demonstranterne og politiet.

Politiet bruger vandkanoner ved en af gaterne

Politiet brugte både vandkanoner og tåregas til at sprede demonstranterne, der var begyndt at smide brosten efter politiet. Omkring 30 politifolk og 20 demonstranter kom til skade og måtte på sygehuset til behandling. Ca. 150 personer blev anholdt, heraf 5 parlamentsmedlemmer. Jeg er bange for, at så længe man hernede ikke forstår, at parlamentsmedlemmer ikke kan deltage i ulovlige demonstrationer og i øvrigt opføre sig, så de bliver anholdt, så vil det internationale samfund være i Kosovo lang tid endnu!
Der var i alt ca. 800 demonstranter ved hver af de to grænseovergange, hvilket ikke var så mange, som man måske kunne frygte.
Der har i dag været en demonstration i Pristina, hvor man protesterede imod den "politivold", demonstranterne blev udsat for i weekenden. Denne demonstration varede i 5 minutter, så omfanget af "vold" var måske ikke så stor :-).
Vetenvendosje har i øvrigt meddelt, at man vender tilbage til grænseovergangene den 22. januar!
Efter de foreløbige meldinger tyder det på, at Kosovo politi klarede opgaven både professionelt og dygtigt, uden at assistance fra andre, internationale institutioner var nødvendig. Så noget positivt var der da ved episoden.

Selv havde jeg en rolig weekend, hvor der var tid til at klare alt det huslige med indkøb, tøjvask og lignende. Mandag blev det klart, at dette bliver min sidste uge i "Office 510" i Politihovedkvarteret. Næste mandag starter jeg i mit nye job hos Head of Police. Min afløser er også udpeget. Det bliver en tysker, som jeg kun kender meget lidt.
Mandag formiddag gik i øvrigt med flere interviews i forbindelse med besættelse af ledige stillinger i missionen. Der er stadig ubesatte stillinger, og det hele skal være på plads senest torsdag i denne uge. Derfor holdt vi senere på dagen et møde, hvor afdelingscheferne "delte" ansøgerne mellem os, så vi ikke slås om de samme personer til forskellige stillinger. Det gik faktisk lettere, end jeg havde frygtet, så jeg nåede at indkalde til flere interviews på torsdag, inden jeg kunne holde fri!

Nyt job og nye opgaver

Onsdag var det så tid for at vende tilbage til jobbet - på tide, vil nogen sige J!
Her viste det sig desværre, at rygterne om mit fremtidige virke i EULEX allerede var nået frem til kontoret. Havde ellers håbet, at jeg selv kunne få lov til at fortælle, at jeg forlader mit kontor i politihovedkvarteret til fordel for et andet job i EULEX hovedkvarter.
For et par uger siden blev jeg spurgt af chefen for de internationale politifolk i missionen (Head of Police Component, HoPC), om jeg kunne tænke mig at flytte til hans kontor som "Special Assistent to HoPC", en slags rådgiver og assistent for ham.

Min fremtidige arbejdsplads

Det var en udfordring, jeg ikke kunne sige nej til, men da det krævede en snak mellem HoPC og min chef, før det var en realitet, kunne jeg ikke melde noget ud til mine medarbejdere. Denne snak blev klaret, mens jeg holdt fri med Rasmus, så rygterne løb altså foran.
Omend de udtrykte glæde for min nye udfordring, var de mindre begejstrede for at jeg nu forlod kontoret, nu de lige har vænnet sig til mig.
Jeg skal formentlig starte i løbet af ganske få dage. Det mangler endnu at blive helt afklaret.

HoPC har to assistenter, hvoraf den ene i forvejen er dansker (Lasse), mens den anden, en svensker, rejser hjem. Da HoPC også er dansker, er man allerede begyndt at tale om "Den Danske Mafia" i restauranten i hovedkvarteret.

Grunden til at det endnu ikke er afklaret hvornår jeg starter i mit nye job, er at jeg ikke har haft mulighed for at tale mere end 30 sekunder med min chef. Alle er nemlig lige nu rasende optaget af den næste store opgave, der starter lørdag og måske kommer til at vare en rum tid. Det 3. største politiske parti hernede, Vetevendosje ("selvbestemmelse"), har nemlig besluttet at arrangere en demonstration og vejblokader af to grænseovergange mod Serbien, da de ikke mener, at Kosovos regering gør nok for at hævde landets suverænitet over for Serbien. De har indkaldt så mange som muligt fra Kosovo, ligesom de har været i Albanien og Montenegro for at få allierede til at deltage. Der er arrangeret busser fra mange forskellige steder i landet, så alt i alt virker det særdeles organiseret. Der er således lagt op til, at mange tusinde skal deltage i protesterne. Det betyder så også, at Kosovo Politi og EULEX kommer på overarbejde i den kommende weekend.
Lad os nu se, hvor galt det går.

Stave og gas

Selvfølgelig gav den serbiske præsidents besøg anledning til uro og ballade. Allerede kort tid efter at han havde krydset grænsen til Kosovo, måtte han køres til en politistation, hvor han måtte opholde sig i ca. 3 kvarter, mens politiet med magt ryddede en vejspærring. Kort tid før kortegen nåede Decani Kloster, hvor præsidenten skulle opholde sig, var der forsamlet 3-400 personer, der forsøgte at forhindre ham i at nå frem. Det betød igen ballade, trukne stave og politiet måtte anvende gas for at få forsamlingen spredt. Imens opholdt den serbiske præsident sig i et kaserne, tilhørende KFOR. Det lykkedes dog endelig at få ham frem til klostret og der var ikke mere ballade, før han lørdag forlod Kosovo igen.

Alt dette blev jeg forskånet for. Der var heldigvis forståelse for, at jeg havde besøg af Rasmus, så vi fik lov til at holde nogle fridage sammen. Det blev rigtigt hyggeligt.

Fredag viste jeg rundt i Pristina, selv om vejret absolut ikke var med os. Der faldt masser af sne/slud, det blæste og var hundekoldt. Så er det dejligt at der findes så mange kaffebarer, hvor man kan sætte sig ind og få en god kop kaffe.

Memorial of the battle of Kosovo

Vi fik dog gået en del rundt i Pristina, både i centrum, i den gamle bydel og i en stor bazar i byen, hvor en del af boderne heldigvis er overdækkede.

Fredag aften havde vi så fortjent at spise på Pristinas bedste restaurant, Renaissance.
De har som tidligere nævnt ikke noget menukort, så man spiser, hvad der bliver serveret af særdeles lækker, albansk mad. Dertil Raki og rødvin ad libitum.........På trods af det nåede vi lige et par af de lokale natværtshus, inden vi væltede i seng kl. 02.30 efter en, nå ja, hård dag!

Lørdag kørte vi til the Memorial of the battle of Kosovo og til Sultan Murats Mausoleum, som jeg tidligere har beskrevet (http://prebenmoliin.blogspot.com/2011_08_01_archive.html.).
Ok, måske har jeg ikke beskrevet så meget om sultanens mausoleum. Det ligger i nærheden af The Memorial, og er et tyrkisk museum over sultanen, der på osmannernes side ledede slaget om Kosovo i 1389. Han vandt slaget, men blev dræbt af den serbiske leder, da denne overgav sig. Indvoldene af sultanen ligger i en kiste i hans Mausoleum, mens kroppen blev balsameret og ført til Tyrkiet. Foruden kisten er der et flot museum over slaget, sultanen og hans familie og de tyrkiske soldater.

På vej ned fra ruinen

Om eftermiddagen kørte vil til borgruinen ved Novo Brdno. Det blev lidt af en heftig affære. Jo nærmere, vi kom ruinen, jo mere sne lå der. De sidste 4-5 kilometer af turen op til bjergtoppen går vi en smal vej, nogle steder med en meget stejl skrænt, der ikke er afskærmet.
Ca. 1,5 km før toppen, sad vi fast i sneen og kunne ikke komme længere frem. Det betød, at jeg måtte bakke ad den smalle vej ca. 500 m, hvor vi kunne parkere.  Nu var vi kommet så langt, så vi besluttede at gå det sidste stykke, sne eller ej.Det blev en tur, hvor man fik varmen - i hvert fald indtil vi nåede ruinen. Der stormede det så meget, at det var svært at stå stille og især at bevæge sig mod vindretningen. Føj, det var koldt.Vel nede i bilen igen nød vi de albanske lækkerier, vi havde købt ved en bager i Pristina før turen.

Søndag var vi til bil- og loppemarked i Pristina. Det er ufatteligt, hvor meget bras, der udbydes til salg. Desværre også dyr, der behandles på en måde, så enhver dyreven får det dårligt.

Decani Kloster

Der sælges også et hav af biler, hvilket selvfølgelig kan være fint. Det mest betænkelige er dog, at en stor andel af bilerne er forsynede med tyske, svenske, norske og andre nummerplader............

Mandag kørte vi til Peja for at besøge Decani Kloster, nu hvor den serbiske præsident ikke længere var på stedet. En meget fint kloster med en smuk, lille kirke. Købte også nogle flasker rødvin og en ost, som munkene producerer på klostret.Det skulle egentlig være en ko-ost, men da vi smagte på den tirsdag morgen, var vi begge enige om at den smagte mistænkeligt meget af får!
Tirsdag formiddag var det så tid at køre Rasmus til lufthavnen.

Godt nytår!

Rigtigt godt nytår til jer alle.

Tilbage i Pristina efter en (alt for kort) juleferie i Danmark. Havde kun én arbejdsdag, før jeg skulle holde 4 helligdage omkring nytår. Hele politihovedkvarteret i EULEX var selvfølgelig præget af, at halvdelen af personalet var rejst på nytårsferie. Min mailboks var til at overse, men også kun fordi jeg havde "snydt" og løbende chekket min mailboks under ferien. Ingen store, ventende opgaver til mig, så en afslappende dag på kontoret, før vi kunne ønske hinanden "godt nytår" og holde forlænget weekend.

Nytåret holdt jeg hos Head of Police, Ole Madsen, hans kone og nogle venner. Det var en rigtig hyggelig aften, med særdeles god mad, masser af vin m.v., og masser af fyrværkeri. Det havde nu ikke været nødvendigt at indkøbe, fordi sjældent har jeg set så meget fyrværkeri som over Pristina.

Det var helt vildt. Ikke alt var nu fyrværkeri. Med jævne mellemrum lød der også salver fra automatvåben, der blev fyret op i luften. I hvert fald for det meste. Der blev nemlig også efterfølgende konstateret masser af skader på bygninger og køretøjer som følge af vildfarne kugler, ligesom to personer blev såret fra disse kugler. Så man skal være forsigtig, når man bevæger sig ud sådan en aften.

De første dage i det nye år blev til et par stille fridage, hvor jeg fik klaret nogle praktiske ting som tøjvask og lignende.

Tilbage på arbejdet den 3. januar, blev vi konfronteret med et lidt større opgave, idet Serbiens præsident havde meddelt, at han ville besøge Kosovo, hvor han som privatperson skulle deltage i en messe i Decani Kloster syd for Peja. Anledningen var den ortodokse jul den 7. januar. Desværre gik der politik i forberedelserne, så fra at Kosovo politi burde stå for det sikkerhedsmæssige, herunder transporten af præsidenten i Kosovo, så kastede de mere eller mindre håndklædet og overlod det hele til EULEX og KFOR. Det betød mange møder og stor planlægning. Det kom noget på tværs, da Rasmus skulle komme på besøg fra den 5. januar, hvor jeg havde planlagt at holde fri i 5 dage, inkl. weekend.
Torsdag hentede jeg så Rasmus i lufthavnen. Vi startede med at køre til KFOR´s lejr i Pristina, hvor en skrædder tog mål af Rasmus til et par jakkesæt. Derefter kørte vi til lejligheden. Desværre slap jeg ikke for at deltage i planlægningen af præsidentbesøgt, men kunne heldigvis nøjes med et hav af telefonsamtaler og telefonrekvisitioner.
Da Rasmus havde været oppe fra kl. 04.00, blev vi enige om at blive hjemme torsdag aften og spise hjemme. Det blev rigtigt hyggeligt - og masser af god mad - og et glas vin eller to, så vidt jeg husker.

Fredag morgen måtte jeg deltage i et møde i HQ kl. 08.00, men det varede kun i halvanden time, så kunne jeg returnere til lejligheden og Rasmus.