Det lakker mod enden

 Den sidste måned hernede har været rigtig varm, flere dage op mod 40 grader om dagen og 30 om natten. Vores aircondition især på fartøjet har haft svært ved at følge med og er også gået ned flere gange. Er så nødtørftigt repareret, men lunt er det!

Corona spøger hernede, som det jo gør i hele Europa. Alligevel er de ikke hysteriske med de regler, den græske regering udstikker. Der er for eksempel krav om, at alle, der går i supermarkeder og andre butikker, skal have mundbind på. Det er nu de færreste her på Symi, der følger dette. Dog har personalet alle mundbind på, da de ellers risikerer heftige bøder. Men det er faktisk lidt af det hyggelige ved denne lille ø. Her beslutter man selv, hvilke regler, man skal efterleve og hvilke der blot er vejledende.

Man må jo tage det sure med det søde

Turisterne er i væsentligt større tal begyndt at indfinde sig, selv om det jævnfør indbyggerne stadig er meget lavt. Men det har givet en del liv i byen og gør selvfølgelig også, at vi andre ændrer en lille smule adfærd, for ikke at komme for tæt på dem. Vi ved jo ikke lige, hvor de kommer fra og hvad de slæber med sig af dårligdomme.

Forholdet til Tyrkiet er normalt tåleligt her på øen, især fordi der i normale år kommer mange turister fra Tyrkiet. Lige nu er grænsen dog lukket, og ingen, der kommer fra Tyrkiet (heller ikke turister fra andre lande), må komme ind i Grækenland eller lægge til i græske havne. Derudover er der i øjeblikket en konflikt mellem Tyrkiet og Grækenland. Tyrkiet anerkender ikke dele af den internationalt fastsatte søgrænse mellem de to lande og har besluttet at iværksætte undersøgelser i havbunden efter olieforekomster. Dette sker så i græsk farvand, men som Erdogan altså ikke anerkender som græsk. Det græske militær er i højeste alarmberedskab og ferie m.v. for ansatte er inddraget. Konflikten foregår syd for en græsk ø, Kastellorizo, hvor både græske og tyrkiske krigsskibe er til stede og vogter på hinanden. Lige nu holder alle vejret og håber på, at ingen pludselig laver en eller anden tåbelighed, der kan eskalere den spændte situation.

Konflikten har heldigvis intet med os eller Frontex at gøre, så vi mærker ikke det store til det. Vi skal bare være klar til at reagere, hvis konflikten udvikler sig - hvad ingen af parterne heldigvis har interesse i.

Min tid hernede lakker nu mod enden efter endnu 3 måneder i Grækenland. Opholdet på Symi har været helt fantastisk, både i forhold til samarbejdet med de græske myndigheder og med befolkningen i øvrigt. De er meget venlige overfor os og glade for at vi er hernede for at assistere deres kystvagt.

I morgen kommer min afløser. Vi har et par dage sammen, hvor jeg kan overdrage til ham og derefter kursen mod Danmark. Bliver dejligt at komme hjem igen!

Tak for denne gang. 

Jordskælv

Som sagt er Symi en meget lille ø og der er ikke mange forretninger på øen. Beboerne tager derfor jævnligt til Rhodos for at handle, mens færgerne også, hver gang de lægger til, har masser af varer til levering på øen.

Solopgang over Tyrkiet

Da jeg mente, at vi ikke kunne leve uden vores egen projektor, tog jeg efter aftale en tur til Rhodos, hvor der ligger nogle store elektronikforretninger. 

Det betød, at jeg skulle med færgen fra Symi kl. 05.15 onsdag morgen. Meget tidligt....!

Til gengæld kunne jeg sidde på dækket og nyde en fantastisk solopgang over Tyrkiet på min tur til Rhodos. 

Fik en dejlig dag på Rhodos, men desværre ingen projektor. Det fandtes ikke til salg på hele øen, men skulle bestilles til levering mange dage senere. Så retur til Symi igen om aftenen, 6 vabler under fødderne rigere, men desværre uden det, jeg kom efter.

Forrige søndag var vi en tur oppe i bjergene, hvor vi besøgte en anbefalet restaurant. De bar ind med mange forskellige lokale retter, og det var absolut gåturen derop værd. Derudover en fantastisk udsigt over Symibugten. 

Mens vi spiste, begyndte stolene at vakle under os. Og nej, det var ikke på grund af for meget mad, men et jordskælv. Centret for jordskælvet lå syd for Marmaris, 38 km fra hvor vi sad, og målte 5,5 på Richter skalaen. Der skete nu ingen skader og middagen fortsatte uanfægtet. De er slet ikke uvante med den slags jordskælv hernede.

Fra byvandringen

Der er stadig meget få turister på Symi, hvilket selvfølgelig er dejligt for os, men hårdt for øen. Omkring 85% af beboerne lever af turister og de sidste 15% lever af de, der lever af turister, så det er en hård tid for de lokale.

Nogen er dog begyndt at dukke op, især de, der har huse på øen. Et par af dem er et dansk ægtepar, der har et fantastisk hus på øen og har haft det i mange år. Manden kender øen og dens beboere rigtigt godt, så han tilbød os en bytur, hvor han fortalte historier om byen, øen og hans egen historie. Det blev et par spændende timer, som sluttede i deres smukke hus med en fabelagtig udsigt.

Varmen er virkelig begyndt at slå igennem. Ikke fordi temperaturerne er vanvittigt høje, men dog 30-32 grader om dagen og 26-28 grader om natten, men især fordi luftfugtigheden hernede er høj. Så føles varmen ekstra hård. 

Jeg ved godt, at det hele lyder som en længere ferietur, og sandt er det, at vi da også har en del fritid, hvor vi kan nyde sol og varme. Men som tidligere beskrevet, kan og må jeg ikke fortælle noget om, hvad vores arbejde i det daglige går ud på og hvad vi oplever, når vi sejler patrulje.

Men jeg kan jo indsætte en faktaboks, som forsvaret har på deres hjemmeside. 

Det er jo så åbenlyst, at deltagelsen er fortsat også efter marts 2020 :-). 

Ankomst til Symi

Den sidste uge på Kos gik selvfølgelig med at pakke egen oppakning og alt det udstyr, vi har. Jeg havde i god tid forinden haft et møde med hotellets leder og fortalt ham om vores planer. Han blev selvfølgelig ikke begejstret, men gav dog udtryk for, at han var glad for vores selskab og den måde, vi havde været på hotellet det sidste år.

Fredag den 12. juni kørte en kollega og jeg fra hotellet kl. 04.00 for at komme med en færge til Symi. Vi havde to køretøjer med. Det var en tur, hvor færgen lagde til ved at par græske øer undervejs, så turen tog ca. 4 timer. 

I øvrigt imponerende at se, hvor hurtige og effektive færgerne lægger til, får sat passagerer, biler og varer af på kajen og læsset færgen igen. I løbet af 10-15 minutter var de færdige og afsted igen. 

På Symi tog jeg kontakt med de to hoteller, vi har booket, mens kollegaen gjorde sig klar til eksamen. Han havde en afsluttende, mundtlig eksamen til sin Master - som han i øvrigt gennemført med flot resultat.

I løbet af eftermiddagen ankom alle øvrige og blev fordelt på hotellerne - og så var vi installeret på Symi.

Sidst på eftermiddagen samlede jeg alle og bød velkommen til øen. Derefter i samlet flok til den græske kystvagts hovedkvarter, hvor vi mødtes med chefen dér. Det er meget tydeligt, at vi vil få et godt samarbejde med dem. De er alle meget åbne og lydhøre og i løbet af få dage har jeg haft mere kontakt med dem, end jeg havde med kollegaerne på Kos i al den tid, jeg var der.

Smalle og smukke gader i Symi

Symi er en lille, men meget smuk ø. Fra byen går det kun opad, og uanset, hvor man er på øen, er udsigten fabelagtig. På grund af Covid-19 er der meget få turister på øen, hvilket er dejligt for os, men knap så godt for økonomien for grækerne. De levet stort set udelukkende af turister på øen. De er derfor meget splittede i meningen om, hvorvidt de ønsker turister i større flokke i år. De vil selvfølgelig gerne tjene pengene, men omvendt er de meget nervøse for at få corona til øen. Der har ikke været nogen tilfælde på øen overhovedet. De ved godt, at sker det, så bliver øen totalt isoleret og det kan også have drastiske konsekvenser for øens beboere. Der bor kun godt 2000 mennesker på øen, og alle kender alle. 

Det betyder også, at alle kender os! Hyggeligt at så mange mennesker hilser på os, når vi bevæger os rundt i byen og flere vil rigtigt gerne snakke med os. Da der ikke er så mange seværdigheder i øvrigt på øen, må vi lære at komme ned i tempo og slappe af med kaffe og hyggesnak, når vi ikke er på patrulje eller arbejder med andre ting. 

Kos - Corona - Kos

Må nok sige, at tiden hjemme i Danmark kom til at forme sig noget anderledes, end jeg havde forestillet mig.

Heldigvis kom jeg hjem i rette tid, så vi nåede at komme på skiferie i Norge, inden Danmark lukkede ned. Det gjorde det praktisk talt, da vi rejste hjem fra ferien. 

Heldigvis nåede jeg også at se mit yngste barnebarn inden nedlukning, og det ældste på 2 år var med på skiferien, så alt i alt ganske god timing.

For at komme tilbage til Kos, skulle jeg i 14 dages karantæne før afrejse. Få dage før skulle jeg også testes for virusset for at få en attest med, der skulle garantere indrejse i Grækenland.

Rigspolitiet havde travlt med at arrangere rejsen derned, da der jo ikke fløj rutefly eller andet. Det betød, at jeg den 20. maj blev hentet af en ung soldat på min bopæl kl. 03.00 og sammen med et par andre kørt til Flyvestation Ålborg. Herfra skulle vi flyve i et challengerfly til Kos (dronningens fly). Ganske rar måde at komme derned på, også fordi det gik direkte, så den 20. maj kl. 13.15 var jeg igen tilbage på Kos.

Jeg fik heldigvis to dage sammen med den afgående leder, hvilket var rigtigt fint. Der var jo trods alt sket en del, de tre måneder, jeg ikke var dernede.

Da den afgående rejste hjem fredag, ankom samtidigt 4 nye politifolk, som jeg skulle tage godt imod. Heldigvis havde alle været her tidligere, så det var en overkommelig opgave.

Det var selvfølgelig en noget særpræget oplevelse at vende tilbage til Kos i disse Covid-19 tider. Langt det meste var lukket, så i starten var det med take-away mad, men gradvist begyndte nogle restauranter at åbne, så vi kunne gå ud at spise.

Min første og største opgave var at planlægge og forberede bidragets flytning. Grækerne havde anmodet om, at det danske bidrag blev flyttet fra Kos til Symi, hvor der i nogle måneder ikke havde været assistance fra noget andet land.
Noget af forarbejdet var gjort, men det var alligevel utroligt, hvor mange detaljer og aftaler, der skal være på plads, før man kan flytte 17 mand med udstyr og 2 fartøjer.
Den 28. maj (!) tog jeg, sammen med 2 ledere fra forsvaret, på tur til Symi for at mødes med vores fremtidige samarbejdspartnere og for at få endelige aftaler med de hoteller, vi skal benytte i den kommende tid.
Det var en god oplevelse og vi klart det indtryk, at man på Symi glæder sig til, at vi kommer for at assistere.

På gensyn til Kos

Undervejs til vulkanen stoppede vi for at nyde udsigten

Midt i januar blev der tid til en "træningstur". Den bestod i, at vi sejlede fra Kos til en ø, Nisyros, der ligger syd for Kos. Det er en vulkanø med en aktiv, men ikke farlig vulkan. Vejret var fantastisk, så en skøn tur ned til øen. Efter at have lagt til, tilkaldte vi en biludlejer, der kom med et køretøj, vi alle kunne være i. Så gik turen ind til midten af øen, hvor vulkanen var. Vi kunne gå ned i krateret, hvor vandet var meget varmt og det dampede af svovlholdige dampe. Lugtede mest af alt af prut, men selvfølgelig skulle vi derned alligevel - når vi nu kunne.

Tilbage på båden havde vagten, der bevogtede båden, gjort klar med grill - så frokosten bestod af rigtige hotdogs. Skønt.

Udsnit af den græsk-romerske ruin

En dejlig dag sammen med den ene besætning.

Foråret er tydeligvis på vej. Allerede fra midt i januar kvidrede fuglene som et klart forårstegn. Også selv om vejret ikke altid var lige godt. Det er stadig tiden, hvor regn og blæst kan forhindre os i at udføre det arbejde, vi er hernede for. Omvendt er der så også dage, hvor solen skinner fra en skyfri himmel og temperaturen runder de 20 grader. Det er de dage, hvor jeg sætter mig på mit yndlingssted i byen. Det er på en faldefærdig bænk i en græsk-romers ruinby, der dukkede op efter et stort jordskælv på Kos i 1933. Den havde indtil da ligget under overfladen midt i byen. Italienske arkæologer brugte de næste 15 år på at udgrave byen, der nu er en af flere store seværdigheder i Kos by.

Hippokrates

Også museet i byen måtte have et besøg. Det er ikke så stort, men fyldt med fund fra hele øen. Herunder en stor statue af Hippokrates. Han blev født på Kos ca. 350 f.k. og er den dag i dag anerkendt som en stor læge og filosof. Han var således den første i verden, der begyndte at systematisere sygdomme og behándling af dem. Det var også ham, der formulerede lægeløftet, som det nuværende lægeløfte, der blev udarbejdet i København for 200 år siden, stadig bygger på.

Jeg får heldigvis god tid til yderligere at udbygge mit kendskab til Kos spændende historie. Midt i januar fik jeg en henvendelse fra rigspolitiet, der spurgte, om jeg havde lyst endnu en periode hernede - allerede fra ultimo maj og 3 måneder frem. Skulle selvfølgelig lige vendes med Lisbeth, inden jeg sagde ja. Så 25. maj er det retur til opgaven igen.

I denne uge er min afløser indtil maj kommet til øen, hvor vi nu er i fuld gang med overlevering. Det bliver dejligt at rejse hjem på lørdag til familien igen. Herunder ikke mindst for at hilse på mit nye barnebarn, der kom til verden for små 3 uger siden.

Så på gensyn til sommer :-)

Lisbeth på besøg

Korset kastes i vandet

Den 6. januar er dagen, hvor julen afsluttes på Kos. Det er en helligdag og fejres først med gudstjeneste, hvorefter der (igen) er procession gennem Kos by, ført an af de lokale præster og biskop. Turen slutter ned i havnen, hvor havet velsignes med vievand, hvorefter biskoppen kaster et trækors i vandet. Et stykke derfra står ca. 20 håbefulde unge mænd, der kaster sig i vandet og svømmer om kap hen til stedet, hvor korset blev kastet. Den, der finder korset, har vundet særlig hæder og har lov til at gå hele dagen at bede folk om penge, som man naturligvis er "forpligtet" til at give ham. Pengene går til et velgørende formål.

Fin udsigt mod Aegan Sea og Tyrkiet

Et par dage efter kom Lisbeth på besøg hernede. Det er en dejlig ting, at hun kommer og ser de omgivelser, jeg arbejder i og de mennesker, jeg arbejder sammen med. Flyet kom heldigvis rettidigt, så vi kørte til hotellet, hvor vi spiste lidt aftensmad på værelset og nød et par glas rødvin.
Helt fri kunne jeg ikke holde, men bortset fra nogle få rapporter og et par møder, havde vi god tid til at se både byen og en del af øen de dage, hvor hun var på besøg
.
Fredag gik vi en tur i Kos by, hvor jeg kunne vise hende de steder, jeg nyder at gå til. Vejret var heldigvis med os, så vi havde både sol og 18-20 grader de dage, besøget varede.

Stranden ved Mastichari

Om lørdagen gik vi en lang tur ud af byen, lidt op i bjergene. Her er der et gammelt militærområde, hvor der tidligere har været en udkigspost, med en dejlig udsigt over vandet mod Tyrkiet.

Søndag var det tid til en større udflugt på øen. Vi startede med at køre ud til en saltvandssø, der især er berømt for sine mange flamingoer. Som sagt var det godt vejr, så det blev også til en tur til stranden ved Mastichari på nordkysten.
Vandet var egentlig varmt nok, men da bruserne til at skylle saltvandet af kroppen ikke var tilsluttede, blev det ikke til en dukkert i denne omgang.

Udsigt fra toppen af Kefalo

Turen fortsatte til den vestlige del af øen, til byen Kefalo. En rigtig hyggelig by at gå rundt i, især formentlig på denne årstid, hvor der ingen turister er.

Sidste stop på turen inden Kos by var byen Kardamaina, som ligger på sydkysten af Kos. Angiveligt en af de mest turistede steder på Kos om sommeren, hvilket jeg dog ikke helt forstår. Der er stort set ikke andet end en havnefront med restauranter og barer, men det er der sikkert nogle, der kan nøjes med.

Da det kun var en forlænget weekend, Lisbeth var her på, skulle hun retur allerede mandag morgen. Men dejligt at have besøg :-).

Vi fik sved på panden af opturen....

Efter at have afleveret Lisbeth i lufthavnen, mødtes jeg med andre, der havde besluttet at gå en tur op på Kos (vist nok) højeste punkt, Mount Dikeos. Ikke fordi det er spektakulært højt, 850 m over havet, men turen derop er meget stejl og deraf stejle sider. Til gengæld en fantastisk udsigt. Turen derop tager 5 kvarter til toppen, hvor der selvfølgelig står en lille kirke. Næppe et sted, de lokale tager til hver søndag for højmesse.

Turen ned var anstrengende på en anden måde, men efter knap en times tur fra toppen var vi nede i byen Zia, hvor vi startede turen.

Men det var anstrengelserne værd

Vi skulle vente på vores transport tilbage til Kos by, så vi havde håbet på en café eller andet, der kunne byde på en kop kaffe. Zia er en stor turistattraktion om sommeren, men absolut ikke i vinterperioden, så intet var åbent!
En god kollega fandt dog en ølvogn, der var ved at levere varer til en af restauranterne deroppe, og vups havde vi en kold, og meget velfortjent øl, at slukke tørsten med.

Jul på Kos

Er kommet godt i gang med arbejdet og lært de forskellige kollegaer at kende. Det kommer meget hurtigt ind i en daglig rutine med de rapporter, indberetninger m.v., som jeg skal lave. Der er heldigvis også tid til at se sig omkring på øen og lære Kos at kende.

Fornuftig udsigt fra fæstningen.

I starten af december kørte vi en tur op i bjergene midt på Kos, hvor der ligger en fæstning, der er bygget af "Ridderne af Saint John" i 1494. Den er bygget ovenpå ruinerne af en græsk-romersk borgruin. Eller det er måske mere rigtigt at kalde det en by, omgivet af en forsvarsmur. Et stort område, der ligger noget forblæst, men med en god udsigt over en del af øen.

Julen på Kos  er efter sigende gået helt amok i 2019. Det har tidligere ikke været det store issue, men i år er der pyntet op i hele byen med lys, julemænd, kaner og meget andet. Den græsk-ordotokse kirke indleder julen den 6. december med en højtidlighed i kirken med et efterfølgende optog gennem byen. Det hele til ære for Saint Nicholas, som er sejlernes beskytter.

Procession gennem Kos by

Præsterne går i procession med ikoner på tavler. Ind i mellem standser optoget, og der synges lidt og forskellige bygninger, både og andet velsignes.

I byen var det det meste af december julemarked. Kunne være meget hyggeligt at gå rundt i, hvis ikke det lige var for de højtalere, der stod rundt omkring og spillede julemusik for fuld skrald. Flere gange var der så et orkester, der gik gennem byen og spillede julemusik. Ikke alle steder kunne man slukke for højtalerne, så der var en forfærdelig larm.

Midt i december fik vi besøg af søværnets feltpræst. Han inviterede til julegudstjeneste, som blev afholdt i hotellets mødesal. Rygtet om denne gudstjeneste nåede ud, så der var en del fastboende danskere, med konsulen i spidsen, der gerne ville deltage. Det var de selvfølgelig hjertelig velkomne til.

Feltpræsten holder julegudstjeneste

Den 17. december blev gudstjenesten så afholdt. Det var ganske hyggeligt, og der var selvfølgelig sang, oplæsning af evangelier og nadver, helt som til en dansk julegudstjeneste.
Efter højtidligheden var konsulen vært ved et arrangement på hotellet, hvor der både var mad og drikke til tørstige sjæle. Det var så hyggeligt, at de sidste først forlod hotellet kl. 04.00 - hørte jeg dagen efter :-). Da mit arbejde hernede indebærer, at jeg kan blive tilkaldt midt om natten, var jeg heldigvis gået i seng i fornuftig tid.

Juleaften kunne af gode grunde ikke komme til at ligne en almindelig, dansk juleaften. Vi kunne desværre ikke få lov til at bruge hotellets køkken og derfor kunne vi så heller ikke selv lave vores mad.
I stedet havde vi booket os ind på et hotel i nærheden, der serverede en julemiddag.
Forinden mødes vi i vores hotels restaurant, hvor vi havde lejlighed til at hygge os med lidt småkager og chokolade, selvfølgelig skyllet ned med et glas rødvin eller hvad man havde lyst til.
Jeg var kommet i besiddelse af en konkurrence, der bestod af 39 bornholmske ord. Kollegaerne fra søværn og politi blev delt op i tre hold og skulle på 20 minutter finde ud af, hvad ordene betød. Sjov og hyggelig konkurrence, og præmien til det vindende hold var lækkert, håndlavet chokoladekonfekt.

Middagen var så som så. Udmærket, men ikke i nærheden af det, vi forstår ved jul. Jeg havde som hoveddet bestilt kalkun (ligner lidt jul). Det var så plukket kalkunkød, der var samlet til en bolle midt på tallerkenen. Men hyggeligt selskab. Og et fint juletræ med blinkende, kulørte lamper var der da også.
Nåede heldigvis at "Skype" med familien, før de satte sig til bords og ønske glædelig jul til alle derhjemme.

Nytåret hernede blev holdt på næsten samme måde. Igen mødtes vi på hotellet, før vi gik til en nærliggende restaurant for at spise vores nytårmiddag. Der var den del mennesker på gaden, men det kan på ingen måde sammenlignes med Danmark. Da klokken blev 24.00, blev der ønsket godt nytår, og derefter var der fyrværkeri, som restauranten havde arrangeret. Det varede ca. 5 minutter, og så var det slut. Ikke bare ved restauranten, men i hele Kos by.
Det var en helt stille aften, så da jeg ved halv et tiden gik hjem, satte jeg mig på en bænk ved havet og nød stilheden. Det var havblik og helt klart. Dejligt at få ro efter restaurantens musik.
Så er jeg klar til 2020 og hvad det bringer :-)

En efternøler.......

Så er det vist på tide, at denne bliver ført nogenlunde up to date :-).

Efter mit besøg i august, blev jeg i september sendt til Frederikshavn for at gennemgå en missionsforberedende uddannelse. Det blev samtidigt en uge, hvor jeg mødte de kollegaer, jeg skulle rejse til Kos sammen med den 25. november.
Uddannelsen var en skøn blanding af teori og praktik, herunder 1. hjælp, entring af skibe til søs, overlevelse i vand i uvejr og meget andet. En både god og spændende uge.

I oktober havde Lisbeth og jeg aftalt at holde en uges ferie sammen, inden jeg igen skulle ud at arbejde uden for landets grænser. I uge 43 tog vi derfor på cykelferie på Sicilien. Vi cyklede rundt på den østlige del af øen. Vejret var med os og vi havde en fantastisk dejlig tur, der selvfølgelig også indebar masser af siciliansk mad og vin.

På mit arbejde blev mine arbejdsopgaver gradvis overdraget til andre, så den 15. november havde jeg sidste arbejdsdag inden afrejse. Havde planlagt at holde en uge fri inden jeg rejste til Kos. Mine kollegaer havde købt en kurv med lækkerier, som jeg fik på sidste dag. Meget sødt af dem.

Søndag den 24. november tog jeg så toget til København med al min oppakning. Da mit fly afgik tidligt mandag morgen, havde jeg fået lov til at overnatte hos nogle gode venner, der bor tæt på lufthavnen. Derfra var det ingen sag at tage metroen tidligt næste morgen.

Turen derned gik via Athen, og selvfølgelig lykkedes det at skabe fuld forvirring omkring vores bagage. Fra København forlød det, at vores bagage var tjekket ind hele vejen til Kos, men det viste sig ikke at være tilfældet. Vi skulle derfor ud for at hente bagagen og tjekke ind igen. Da kun den ene af mine to kufferter dukkede op, lød beskeden nu, at den ene allerede var afsendt til Kos.....
Selvfølgelig var den ikke det! Da vi mandag aften kl. 19.00 ankom til Kos, var kun den ene kuffert med.
Vejret på Kos var efter dansk standard dejlig sommerlig. Ugen gik med at blive sat ind i opgaven og de daglige rutiner af den afgående leder.

Som nævnt er det ikke meget, jeg kan skrive om vores opgave hernede. Vi deltager i en Frontex opgave (Frontex er EU's grænseagentur), hvor vi sejler patrulje mellem Kos og Tyrkiet. Det er en politiopgave, hvor forsvaret stiller fartøjer og mandskab til politiets rådighed. Min opgave er at være den overordnede, operative leder af dette bidrag.

Efter en lille uges overlevering, rejste afgående leder hjem og jeg overtog opgaven.

Jeg vil lidt senere fortælle lidt om de oplevelser, jeg har hernede. Det bliver dog oplevelser, som ikke har med selve bidraget at gøre - af tidligere nævnte årsager.