Lisbeth på besøg

Korset kastes i vandet

Den 6. januar er dagen, hvor julen afsluttes på Kos. Det er en helligdag og fejres først med gudstjeneste, hvorefter der (igen) er procession gennem Kos by, ført an af de lokale præster og biskop. Turen slutter ned i havnen, hvor havet velsignes med vievand, hvorefter biskoppen kaster et trækors i vandet. Et stykke derfra står ca. 20 håbefulde unge mænd, der kaster sig i vandet og svømmer om kap hen til stedet, hvor korset blev kastet. Den, der finder korset, har vundet særlig hæder og har lov til at gå hele dagen at bede folk om penge, som man naturligvis er "forpligtet" til at give ham. Pengene går til et velgørende formål.

Fin udsigt mod Aegan Sea og Tyrkiet

Et par dage efter kom Lisbeth på besøg hernede. Det er en dejlig ting, at hun kommer og ser de omgivelser, jeg arbejder i og de mennesker, jeg arbejder sammen med. Flyet kom heldigvis rettidigt, så vi kørte til hotellet, hvor vi spiste lidt aftensmad på værelset og nød et par glas rødvin.
Helt fri kunne jeg ikke holde, men bortset fra nogle få rapporter og et par møder, havde vi god tid til at se både byen og en del af øen de dage, hvor hun var på besøg
.
Fredag gik vi en tur i Kos by, hvor jeg kunne vise hende de steder, jeg nyder at gå til. Vejret var heldigvis med os, så vi havde både sol og 18-20 grader de dage, besøget varede.

Stranden ved Mastichari

Om lørdagen gik vi en lang tur ud af byen, lidt op i bjergene. Her er der et gammelt militærområde, hvor der tidligere har været en udkigspost, med en dejlig udsigt over vandet mod Tyrkiet.

Søndag var det tid til en større udflugt på øen. Vi startede med at køre ud til en saltvandssø, der især er berømt for sine mange flamingoer. Som sagt var det godt vejr, så det blev også til en tur til stranden ved Mastichari på nordkysten.
Vandet var egentlig varmt nok, men da bruserne til at skylle saltvandet af kroppen ikke var tilsluttede, blev det ikke til en dukkert i denne omgang.

Udsigt fra toppen af Kefalo

Turen fortsatte til den vestlige del af øen, til byen Kefalo. En rigtig hyggelig by at gå rundt i, især formentlig på denne årstid, hvor der ingen turister er.

Sidste stop på turen inden Kos by var byen Kardamaina, som ligger på sydkysten af Kos. Angiveligt en af de mest turistede steder på Kos om sommeren, hvilket jeg dog ikke helt forstår. Der er stort set ikke andet end en havnefront med restauranter og barer, men det er der sikkert nogle, der kan nøjes med.

Da det kun var en forlænget weekend, Lisbeth var her på, skulle hun retur allerede mandag morgen. Men dejligt at have besøg :-).

Vi fik sved på panden af opturen....

Efter at have afleveret Lisbeth i lufthavnen, mødtes jeg med andre, der havde besluttet at gå en tur op på Kos (vist nok) højeste punkt, Mount Dikeos. Ikke fordi det er spektakulært højt, 850 m over havet, men turen derop er meget stejl og deraf stejle sider. Til gengæld en fantastisk udsigt. Turen derop tager 5 kvarter til toppen, hvor der selvfølgelig står en lille kirke. Næppe et sted, de lokale tager til hver søndag for højmesse.

Turen ned var anstrengende på en anden måde, men efter knap en times tur fra toppen var vi nede i byen Zia, hvor vi startede turen.

Men det var anstrengelserne værd

Vi skulle vente på vores transport tilbage til Kos by, så vi havde håbet på en café eller andet, der kunne byde på en kop kaffe. Zia er en stor turistattraktion om sommeren, men absolut ikke i vinterperioden, så intet var åbent!
En god kollega fandt dog en ølvogn, der var ved at levere varer til en af restauranterne deroppe, og vups havde vi en kold, og meget velfortjent øl, at slukke tørsten med.