Heldigvis kom jeg hjem i rette tid, så vi nåede at komme på skiferie i Norge, inden Danmark lukkede ned. Det gjorde det praktisk talt, da vi rejste hjem fra ferien.
Heldigvis nåede jeg også at se mit yngste barnebarn inden nedlukning, og det ældste på 2 år var med på skiferien, så alt i alt ganske god timing.
For at komme tilbage til Kos, skulle jeg i 14 dages karantæne før afrejse. Få dage før skulle jeg også testes for virusset for at få en attest med, der skulle garantere indrejse i Grækenland.
Rigspolitiet havde travlt med at arrangere rejsen derned, da der jo ikke fløj rutefly eller andet. Det betød, at jeg den 20. maj blev hentet af en ung soldat på min bopæl kl. 03.00 og sammen med et par andre kørt til Flyvestation Ålborg. Herfra skulle vi flyve i et challengerfly til Kos (dronningens fly). Ganske rar måde at komme derned på, også fordi det gik direkte, så den 20. maj kl. 13.15 var jeg igen tilbage på Kos.
Jeg fik heldigvis to dage sammen med den afgående leder, hvilket var rigtigt fint. Der var jo trods alt sket en del, de tre måneder, jeg ikke var dernede.
Da den afgående rejste hjem fredag, ankom samtidigt 4 nye politifolk, som jeg skulle tage godt imod. Heldigvis havde alle været her tidligere, så det var en overkommelig opgave.
Det var selvfølgelig en noget særpræget oplevelse at vende tilbage til Kos i disse Covid-19 tider. Langt det meste var lukket, så i starten var det med take-away mad, men gradvist begyndte nogle restauranter at åbne, så vi kunne gå ud at spise.
Min første og største opgave var at planlægge og forberede bidragets flytning. Grækerne havde anmodet om, at det danske bidrag blev flyttet fra Kos til Symi, hvor der i nogle måneder ikke havde været assistance fra noget andet land.
Noget af forarbejdet var gjort, men det var alligevel utroligt, hvor mange detaljer og aftaler, der skal være på plads, før man kan flytte 17 mand med udstyr og 2 fartøjer.
Den 28. maj (!) tog jeg, sammen med 2 ledere fra forsvaret, på tur til Symi for at mødes med vores fremtidige samarbejdspartnere og for at få endelige aftaler med de hoteller, vi skal benytte i den kommende tid.
Det var en god oplevelse og vi klart det indtryk, at man på Symi glæder sig til, at vi kommer for at assistere.
Det var selvfølgelig en noget særpræget oplevelse at vende tilbage til Kos i disse Covid-19 tider. Langt det meste var lukket, så i starten var det med take-away mad, men gradvist begyndte nogle restauranter at åbne, så vi kunne gå ud at spise.
Min første og største opgave var at planlægge og forberede bidragets flytning. Grækerne havde anmodet om, at det danske bidrag blev flyttet fra Kos til Symi, hvor der i nogle måneder ikke havde været assistance fra noget andet land.
Noget af forarbejdet var gjort, men det var alligevel utroligt, hvor mange detaljer og aftaler, der skal være på plads, før man kan flytte 17 mand med udstyr og 2 fartøjer.
Den 28. maj (!) tog jeg, sammen med 2 ledere fra forsvaret, på tur til Symi for at mødes med vores fremtidige samarbejdspartnere og for at få endelige aftaler med de hoteller, vi skal benytte i den kommende tid.
Det var en god oplevelse og vi klart det indtryk, at man på Symi glæder sig til, at vi kommer for at assistere.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar