Hun er "kun" 18 år, men helt klart vant til at gøre rent. Det bliver gjort grundigt, så det er fint.
Svend havde endvidere arrangeret, at jeg skulle med på natpatrulje resten af ugen, hvilket passede mig fint. Måtte dog en tur til lejren tirsdag formiddag for at få opsat min PC, så jeg kan modtage email m.v.
Tirsdag aften var det så endelig i gang med en del af det arbejde, jeg tilsyneladende skal lave hernede. Lidt før kl. 2200 mødte Svend og og jeg op på en politistation i Bamako, hvorfra vi skulle følge politiets patrulje. Med os var en gruppe politisoldater fra Senegal, som skulle passe på os, mens vi fulgte politet. Det gør de så fra en stor, pansret mandskabsvogn, med maskingeværskytte på taget og 8 mand til at bevogte os, når vi stander bilen og stiger ud. For mig virker det noget overdrevet, men det er altså sådan, man gør det.
Vi kunne hurtigt konstatere, at politiet hernede arbejder på en anden måde, end vi gør det. De er høflige nok overfor borgerne, men omvendt bliver de anholdt nærmest i flæng, stort set udelukkende fordi de ikke har ID-papirer på sig. Det samme gælder, hvis de ikke har papirer på deres motorcykler. Så bliver den beslaglagt og kørt til politistationen, hvor de så kan hente den mod at betale en bøde.
Dette er så også, hvad politiet laver - eller i hvert fald dem, vi følger. Standser køretøjer eller personer og kontrollerer deres papirer. Så jeg kan næppe påstå, at arbejdet er vanskeligt hernede. Til gengæld kan det blive kedeligt at følge i et helt år, men lad os se, om ikke jeg kan møve mig ind på andet arbejdet, når der er gået et par måneder.
Første nattevagt i over 20 år |

Ingen kommentarer:
Send en kommentar