"Hovedgaden" i FN-lejren |
Indgangen til vores kontor (dør 4) |
Og fredag i denne uge måtte en kollega gå tilbage med den "kylling", hun havde købt på spyd, og fortælle dem, at det var oksekød og ikke kylling. Det kom som en overraskelse for dem!
Jeg deler kontor med et par hollændere, en tuneser og en fra Benin. De to hollændere taler heldigvis primært engelsk, hvilket ham fra Benin ikke gør. Han har været meget reserveret, men er de sidste par dage begyndt at tø lidt op og forsøger at tale lidt engelsk, mens jeg forsøger mig på fransk.
Kontoret, hvor jeg p.t. arbejder (bagest til højre) |
Det er faktisk
spændende, om jeg skal fortsætte på dette kontor, eller skal flyttes til andet
arbejde. En svensker, der var med til at inverviewe mig før jeg fik min stilling hernede, vil meget
gerne, at jeg kommer til hendes afdeling, hvor der arbejdes med strategisk
planlægning for UN Police - hvilket hun kunne røbe var meningen fra starten.
De sidste par
dage har jeg arbejdet med hende om planlægning af UNPOLs budget for 2017/2018
og om de indsatser og målepunkter, der skal sættes op for politiet i missionen.
Det er Chief of
Staff, der har det sidste ord i forbindelse med en eventual re-deployment, og
han er på leave og først tilbage i næste uge
Onsdag fik vi så besøg, denne gang af kollegaerne fra Mopti, der af deputy police commissioner fik tilladelse til at flyve til Bamako. Heldigvis kom de begge to. Dennis havde igen lagt sig på langs, denne gang på hospitalet, fordi man frygtede, at han for anden gang havde pådraget sig malaria. Det viste sig heldigvis at være falsk alarm.
Vi havde en hyggelig onsdag aften i vores hus. Torsdag formiddag skulle vi så ud til den danske militærlejr, der ikke ligger så langt fra vores FN-lejr.
Anledningen var, at vi i går aftes fik fornemt besøg hjemmefra, nemlig af forsvarsministeren og af HKH kronprins Frederik. De er hernede på et to-dages besøg for at se, hvordan forsvaret og politiet har det i Mali.
Tid til kolde vand og colaer |
Vi tilbragte eftermiddagen hos forsvaret, hvor der også var tid til lidt hyggesludder både med ministeren og med kronprinsen. Til frokost kom jeg til at sidde overfor kronprinsen, og han spurgte intereseret til vores arbejde i missionen. Også ministeren var meget interesserede i, hvordan politiet har det i missionen og hvad vi laver.
Det var ikke meningen, at jeg skulle have en aktiv rolle i programmet, men efter frokosten kom en major, der havde ansvaret for programmet, og spurgte om jeg kunne give et lille foredrag om politiets rolle og indsats i Mali. Kronprinsen var interesseret i at høre mere.
Det kunne jeg selvfølgelig, så da vi var samlet i et stort telt, brugte jeg små 10 minutter til at fortælle lidt om processen før vi kom herned og hvad vi beskæftiger os med hernede.
En stor del af eftermiddagen gik med rundvisning i lejren og forklaring på, hvad man laver dér. Det var rigtigt interessant.
Vi kørte hjem ved 16-tiden, så vi kunne nå at smide fødderne op på sofaen og hvilket lidt, før det tid til endnu et bad og tøjskifte.
Kl. 18.00 var der stående taffel hos ambassadøren. Hun havde forberedt en masse afrikanske specialiteter, herunder helstegt lam. Det var fantastisk mad og en uformel og meget hyggelig stemming, hvor vi gik rundt og talte med hinanden i haven med en øl eller gin/tonic i hånden.
Kl. 20.00 var det så slut for den dag. Kronprinsen skulle tilbage til militærlejren, hvor han skulle overnatte indtil fredag morgen kl. 04.00, hvor han og delegationen skulle til lufthavnen for at flyve til Gao for at møde militæret og de to danske politifolk, der er stationeret der.
Selvfølgelig skulle vi have et gruppebillede |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar