Flagdag

Fredag i sidste uge fik vi besøg fra Gao. Det var Henrik og Alex, der af deres leder havde fået lov til at tage til Bamako i forbindelse med flagdagen mandag. Da der ikke er FN-fly i weekenden, mente deres chef, at det var bedst, at de rejste fredag.
Det blev en hyggelig weekend med 4 i huset. Det faldt så sammen med, at vi lørdag aften var inviteret til en restaurant i anledning af, at to svenske kollegaer fejrede fødselsdag. Det blev en rigtig hyggelig aften i både svensk og fransk selskab.



Afslapning under palmerne med
sandbåde i baggrunden

Søndag kørte vi en tur til Badalodge for at komme lidt ud af Bamako og nyde dette fristed. Det er lidt grotesk at ligge i dette luksusområde, mens bådene med sand, som de lokale dykker ned i floden efter, sejler forbi kun 30 m fra, hvor vi ligger på strandstole og soler os. De 30 m adskiller to helt forskellige verdener.

Søndag aften gik med endnu en fest, denne gang hos hollænderne, som næsten er vores naboer. Der var ingen special anledning, udover lysten til at samle forskellige gode mennesker, hvor vi heldigvis var blandt :-).

Det er i øvrigt slut med nattjeneste i denne omgang. Stort set alle på kontoret er på leave, hvilket i øvrigt kom bag på de, der planlægger vores tjeneste.......! Selv efter de havde forladt kontoret for at tage hjem, blev jeg spurgt om ikke jeg kunne tage nattjeneste igen. Igen måtte jeg fortælle dem, at det kunne jeg da godt, men så var der bare ingen på kontoret, der kunne skrive de daglige og ugentlige rapporter, der skal sendes til New York. Så lige nu sidder jeg på dagtjeneste fra kl. 08.00 til kl. 18.00. En lang arbejdsdag, især fordi vi er tvunget til 2 timers frokostpause, hvor der stort set intet er at foretage sig. Det er heller ikke, fordi jeg er bebyrdet med arbejde på kontoret. Har ansvaret for at udarbejde en daglig rapport, som i virkeligheden er klippe/klistre fra 6 forskellige rapporter, der hver eftermiddag bliver sendt til vores kontor. Derudover 2 ugentlige rapporter, som igen er klippe/klistre fra de rapporter, jeg laver hver dag. Endelig har jeg ansvaret for at dokumentere et par andre ting, som nok fylder nogle timer ud, men ikke øger arbejdsbelastningen væsentligt.

Men jeg slår mig til tåls med, at det stadig er en ung mission, der arbejder på at finde egne fødder at stå på. Missionen har været her i 3 år, men det er en kæmpe organisation med omkring 20.000 ansatte, der skal på plads, så meget mangler endnu.



Også i Nr. Dalby var flaget hejst :-)

Parade i haven.

Ugens store begivenhed var selvfølgelig flagdagen den 5. september. Den danske ambassadør havde inviteret alle danskere i Mali til at deltage i en ceremoni i hendes recidens, der ligger meget tæt på ambassaden og helt ned til floden Niger. På grund af trafikken og en lidt for sen afgang fra lejren, kom Svend og jeg desværre for sent. Vi måtte vente på en officer, der først skulle vente på en godkendelse af en rapport, hvilket desværre trak ud. Vi skulle have været der i "god tid inden kl. 17.00", men kom først ind kl. 17.10. Der stod alle linet op og kiggede på os, så vi kunne ikke bare snige os ind. Heldigvis var den øverstkommanderende for militæret i Minusma, som er dansker, også blevet forsinket af samme årsager, så vi fik alle lov til at vente 10 minutter mere.
Da han var ankommet, var der flaghejsning, fulgt af nogle fine taler fra henholdsvis ambassadøren og Force Commander. Derefter var der reception og lejlighed til at hilse på nogle af de andre danskere i Mali og høre, hvad de forskellige laver hernede.

Ambassadørens bolig ligger helt ned til floden Niger

Pindemadderne, som ambassadøren havde sørget for, vakte almindelig lykke. De bestod af små stykker rugbrød med sild, frikadeller, leverpostej og andre danske lækkerier.
En rigtig hyggelig aften.