Stigende livskvalitet

Livskvaliteten i Kosovo er steget adskellige grader i løbet af de sidste par uger. Vejret alene er meget bedre end vitaminpiller og vi har allerede en gang passeret de 20 grader om dagen. P.t. ligger der på 15-17 gr om dagen. Men derudover er der en ekstra stor bonus for kosovarerne. Nu har det været koldt og vinterligt i to måneder, men med varmen er også vandslangerne fundet frem. Man skal ikke bevæge sig langt rundt i byen før man møder mennesker, der står og pøser vand på fortov og gader for at holde dem rene. Et imponerende spild af vandressourcer, som de ikke har for meget af, selv om situationen selvfølgelig er bedre end sidste år, efter al den sne der er faldet hernede.

Det har været en noget travl uge med lange arbejdsdage, så motionscentret er desværre blevet noget forsømt. Onsdag tog jeg mig dog tid til at køre en tur til Mitrovica for at møde de danske kollegaer, der arbejder i den nordlige del af landet. Per, min stedfortræder i kontingentet, kørte med. Det var hyggeligt at møde kollegaerne og høre om deres dagligdag. Fik frokost på en restaurant lige udenfor byen, hvor vi nød solen og en meget flot udsigt over Mitrovica. På afstand ser byen hel pæn ud.

De sidste par dage er der arbejdet hårdt med at få tilpasset organisationen til den nye struktur, der forventes at blive endelig godkendt i løbet af april måned. Der er både tale om en tilpasning til den udvikling, Kosovo har gennemgået de sidste mange år, og så en økonomisk tilpasning (læs: sparerunde). Det betyder desværre, at man først skærer ned på antallet af ansatte i EULEX, og først derefter kigger på, hvad vi skal lave i missionen efter juni 2012. I den ideelle verden ville man gøre det omvendt, altså først beslutte, hvad vi skal udrette de næste par år, og derefter set på, hvor mange man så skal være for at gøre det. Men sådan er virkeligheden altså ikke.

Og så er jeg blevet meget moderne i denne uge. Ole havde en HTC smart phone i overskud, så den overtog jeg. Kæmper stadig med at finde ud af, hvordan sådan en virker, men det kommer vel. På vej tilbage fra Mitrovica kørte vi ind til den danske KFOR-lejr for at hente post. Her fik jeg så en pakke indeholdende en Asus Tablet. Så nu har jeg to tekniske vidundere, som jeg kæmper med at holde styr på.

Så er det jo godt, at jeg ikke behøver at tænke på det praktiske. Kom hjem fredag eftermiddag til en lejlighed, der som hver fredag duftede af rengøringsmidler efter at min rengøringshjælp har været der. Hun dukkede så op fredag aften, hvor hun insisterede på, at jeg viste hende, hvordan vaskemaskinen fungerer og hvilke programmer, jeg plejer at bruge. Som hun sagde: "Du arbejder, så vasker jeg dit tøj". Åh, ja, hvad skal man gøre.....? Nå ja, nu ved jeg det: bede hende om at sy en knap i mine bukser, som er faldet af :o) (altså knappen).