Lørdag blev til rundtur i Pristina, masser af kød på rest. Gresa og jazz (eller blues) på Jazz Club Hamam.
De næste par dage var afslappende, men gode turistdage, hvor Kasper fik set det, man nu skal se, når man er i Kosovo.
Tirsdag eftermiddag fik vi så en oplevelse, vi godt kunne være foruden - men som er svær at undgå, når man er hernede i et år. På vej hjem omkring kl. 16.00, kørte vi ad en smal og ujævn vej, tæt hvor jeg bor. Foran mig holdt en varebil i vejkanten.
Den voldsomme skade på mit køretøj |
Jeg ringede straks til EULEX Security, der understregede at jeg ikke måtte flytte på bilen før de og politiet var ankommet. Problemet var bare, at vi stort set spærrede hele vejen i begge retninger.
Busserne måtte vende om igen.... |
På politistationen blev jeg stillet 4 spørgsmål: "Hvornår er du født?", "Hvad hedder din far?" (!), "Hvor høj er du" og "Hvad vejer du?". Intet om færdselsuheldet.
Herefter skulle jeg skrive under på, at uheldet var min skyld og at jeg fik en bøde for det. Selvfølgelig var rapporten på albansk. Retssikkerheden har set bedre dage andre steder. Nå, efter aftale med Security skrev jeg under og forlod politistationen, 2 timer efter det "voldsomme færdselsuheld". Da jeg som EULEX medarbejder har immunitet, skal jeg ikke betale bøden.
Det tyrkiske jazz-orkester |
Det foregik i det nationale teater i Pristina tirsdag aften, hvor et 3-mands jazzorkester spillede for et stopfyldt teater. De var faktisk ret gode og leverede en god gang musik. Onsdag aften blev vi hjemme for at se landskamp. Kampen taget i betragtning, burde vi måske have lavet noget andet, men det kunne vi jo ikke vide på forhånd. Til gengæld fik vi hygget os med god rødvin og et par store mørbradbøffer!
Rugova Valley ved skumringstid |
Torsdag en tur til Peje og Rugova Valley. Rugova Valley er en slugt på ca. 25 km, der fører til grænsen til Montenegro. Det er en fantastisk smuk tur ad meget smalle veje.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar