Påskeferie

Den nye struktur i missionen, som skal implementeres fra juni 2012, har nu krævet sit første "offer". Head of Mission meddelte i går, at hans mandat ikke er blevet forlænget, og at han forlader EULEX den 14. juni. De næste par uger vil vise, hvem der i øvrigt bliver skåret væk som følge af den nye struktur. Det ligger fast, at ca. 1/3 af medarbejderne vil blive skåret væk, både lokale og internationale.

I nord er situationen ikke blevet bedre. Man er begyndt at lukke nogle af smuglerruterne udenom de officielle grænseovergange, hvilket absolut ikke er blevet modtaget positivt af serberne i nord. Der er flere folk ved vejspærringerne, og de sender serbiske køretøjer retur til Serbien, hvis de har brugt de officielle grænseovergange. EULEX har et vist råderum i nord, men det er stadig helt på serbernes nåde og barmhjertighed, at vi får lov til at passere vejspærringerne.
Situationen bliver mere spændt, efterhånden som det serbiske valg nærmer sig. Serbien agter at afholde valghandlinger også blandt serberne i Kosovo, hvilket blankt afvises af Kosovos regering og politi. Der skal både afholdes lokale valg og valg til parlement og præsident, og det finurlige er, at dele af disse valg (vist nok) er lovlige at gennemføre i Kosovo, men ikke det hele. Lige nu kan man risikere store konfrontationer, når valget skal gennemføres den 6. maj, men forhåbentlig finder man en politisk løsning.
I går blev 4 personer anholdt ved en grænseovergang, fordi de indførte serbisk valgpropagande og valgmateriale. Den ene af de 4 anholdte var en borgmester fra parallelsamfundet i Kosovo og en (serbisk) politimand fra Kosovo politi.

Villa Kulla

Også i den sydlige del af landet sker der ting og sager. I går blev to politifolk overfaldet af 4-5 personer, der stjal deres tjenestevåben og skød dem med deres pistoler. De blev begge sårede, men heldigvis ikke livsfarligt. Kosovo Politi har indtil videre anholdt 3 personer i forbindelse med overfaldet.

Lasse ringede i weekenden og fortalte, at han havde fundet en god, lokal restaurant i udkanten af Pristina. Vi kørte derud søndag aften, og det er en meget hyggelig og meget albansk restaurant. Den hedder "Villa Kulla". Lasse havde en ide om at vi kunne arrangere en fest for danskerne på restauranten. Anledningen kunne være dronningens fødselsdag den 16. april, som godt nok er en mandag, men som er helligdag her i missionen. I løbet af ugen fik vi det så arrangeret (eller mest Lasse :-o), så vi kunne sende en indbydelse ud til alle danskere i missionen. Så må vi håbe, at de bakker op om inititativet.

Torsdag eftermiddag var vi inviteret til KFOR i Camp Novo Selo mellem Pristina og Mitrovica. Anledningen var overdragelsen af kommandoen af ORF (Operational Reserve Force) fra Tyskland/Østrig til Italienerne. Der var en fin parade med takketaler, overrækkelse af fane og overdragelse af kommandoen. De italienske infanterisoldater stod opmarcheret iført deres noget særprægede, fjerprydede hatte. Men fint var det, med efterfølgende reception.

Torsdag aften hjem for at pakke. I morgen fredag tager jeg hjem til Danmark for at holde påske. Det bliver herligt!
Der kommer derfor ikke opdateringer på bloggen de næste 14 dage.
God påske til jer alle.

Stigende livskvalitet

Livskvaliteten i Kosovo er steget adskellige grader i løbet af de sidste par uger. Vejret alene er meget bedre end vitaminpiller og vi har allerede en gang passeret de 20 grader om dagen. P.t. ligger der på 15-17 gr om dagen. Men derudover er der en ekstra stor bonus for kosovarerne. Nu har det været koldt og vinterligt i to måneder, men med varmen er også vandslangerne fundet frem. Man skal ikke bevæge sig langt rundt i byen før man møder mennesker, der står og pøser vand på fortov og gader for at holde dem rene. Et imponerende spild af vandressourcer, som de ikke har for meget af, selv om situationen selvfølgelig er bedre end sidste år, efter al den sne der er faldet hernede.

Det har været en noget travl uge med lange arbejdsdage, så motionscentret er desværre blevet noget forsømt. Onsdag tog jeg mig dog tid til at køre en tur til Mitrovica for at møde de danske kollegaer, der arbejder i den nordlige del af landet. Per, min stedfortræder i kontingentet, kørte med. Det var hyggeligt at møde kollegaerne og høre om deres dagligdag. Fik frokost på en restaurant lige udenfor byen, hvor vi nød solen og en meget flot udsigt over Mitrovica. På afstand ser byen hel pæn ud.

De sidste par dage er der arbejdet hårdt med at få tilpasset organisationen til den nye struktur, der forventes at blive endelig godkendt i løbet af april måned. Der er både tale om en tilpasning til den udvikling, Kosovo har gennemgået de sidste mange år, og så en økonomisk tilpasning (læs: sparerunde). Det betyder desværre, at man først skærer ned på antallet af ansatte i EULEX, og først derefter kigger på, hvad vi skal lave i missionen efter juni 2012. I den ideelle verden ville man gøre det omvendt, altså først beslutte, hvad vi skal udrette de næste par år, og derefter set på, hvor mange man så skal være for at gøre det. Men sådan er virkeligheden altså ikke.

Og så er jeg blevet meget moderne i denne uge. Ole havde en HTC smart phone i overskud, så den overtog jeg. Kæmper stadig med at finde ud af, hvordan sådan en virker, men det kommer vel. På vej tilbage fra Mitrovica kørte vi ind til den danske KFOR-lejr for at hente post. Her fik jeg så en pakke indeholdende en Asus Tablet. Så nu har jeg to tekniske vidundere, som jeg kæmper med at holde styr på.

Så er det jo godt, at jeg ikke behøver at tænke på det praktiske. Kom hjem fredag eftermiddag til en lejlighed, der som hver fredag duftede af rengøringsmidler efter at min rengøringshjælp har været der. Hun dukkede så op fredag aften, hvor hun insisterede på, at jeg viste hende, hvordan vaskemaskinen fungerer og hvilke programmer, jeg plejer at bruge. Som hun sagde: "Du arbejder, så vasker jeg dit tøj". Åh, ja, hvad skal man gøre.....? Nå ja, nu ved jeg det: bede hende om at sy en knap i mine bukser, som er faldet af :o) (altså knappen).

Bedre forståelse af albanerne

Situationen i nord er noget fastlåst. Serberne har styrket vejspærringerne og tillader kun enkelte kolonner at komme igennem til grænserne. De har også strammet kursen over for KFOR, som ellers har haft relativt frit spil i området. EULEX forsøger at udfordre situationen for at vise, at vi mener det alvorligt, når vi taler om uhindret og betingelsesløs adgang til hele området, men det får bare serberne til at stramme skruen endnu mere. Deres attitude overfor os er desværre også blevet mere aggressiv, hvilket selvfølgelig ikke styrker optimismen for de kommende uger.

Politisk bliver der også skruet op for retorikken, men det er måske knap så overraskende. Lidt overraskende er det dog, at primierministeren Haci nærmest forlanger, at EULEX ikke fornyer sit mandat i juni måned, men i stedet trækker sig ud af landet, så vi er ude senest til september. Den almindelige opfattelse er dog, at det mest er af indenrigspolitiske årsager, at han optræder så stejlt.
Politisk er der også fokus på en tidligere minister og nuværende parlamentsmedlem. Han har nemlig samtidigt fast bopæl i Schweiz, hvor han i mange år har levet af social understøttelse. Det er nu blevet afsløret, og man er ikke tilfredse i alpelandet. Han er blevet udvist af landet, og har til maj måned til at forladet Schweiz. Samtidigt har man et erstatningskrav mod ham på ca. 1,2 millioner kroner i for meget udbetalt bistand. Ja, man tager de penge, man kan få og snyde sig til!

Markant og meget lidt kønt bibliotek

Det gode vejr er heldigvis ankommet til Kosovo. Nogenlunde samtidigt med at vores vinterhuer er ankommet fra Danmark :-).

Lørdag fik jeg overstået motionscenter og indkøb, hvorefter jeg gik en lang tur i Pristina. Selv om byen ikke er voldsom stor, er der stadig mange steder, jeg ikke har været eller set nærmere på. Satte mig på en bænk udenfor universitets hovedbibliotek for at nyde solen. Et sjovt område, hvor der går mange mennesker forbi, men det er nok byens grimmeste bygning. Indvendig virker den meget gammeldags, men fortsat ikke designmæssigt opløftende.

Teuta

Lørdag aften ringede Rifat (viceværten) på min dør for at spørge, om han og Teuta, min rengøringshjælp og Rifats kone, måtte tage med mig på tur i morgen, hvor jeg end havde lyst til at tage hen. Selvfølgelig venligt at tilbyde deres selskab, og jeg var sikker på, at han meget gerne så, at jeg havde lyst til at besøge Adem Jasharis hus og gravplads. Og som der står i min bog om Kosovo, så skal du besøge Jasharis Memorial for at forstå Albanerne. Så selv om jeg har været der før, var det lige præcis, hvad jeg havde lyst til.
Søndag formiddag kørte vi så til Skenderraj i skøn solskin og 20 graders varme. Undervejs standsede vi ved et stort mindesmærke for faldne UCK-krigere (frihedsbevægelsen).

Rifat for Adem Jasharis udkigspost i skoven overfor sit hus.

Flot og næsten vedligeholdt mindesmærke, der blandt andet havde en lang mur med navne på mange af de faldne.
Rifat fortalte mange historier og detaljer ved Jasharis memorial. Meget spændende og ingen tvivl om at albanerne ser Jashari som den største helt, de har i Kosovo.
Herefter kørte vi en tur til Mitrovice, hvor vi spiste frokost. På vejen til Pristina, spurgte Teuta om jeg ville køre ned ad en lille sidevej, så hun kunne hilse på sin mor. Det skulle kun tage to minutter.
Selvfølgelig ville jeg det - og selvfølgelig tog det ikke bare to minutter.

Springsvand ved Adem Jasharis Memorial

Rifat og jeg ventede udenfor, og efter et par minutter kom hendes far og en bror for at byde os ind på kaffe - og der var ikke noget at diskutere. Faren tog fat i min arm og trak med med ind på gårdspladsen. Inde i stuen hilste jeg på alle, hvorefter kvinderne forsvandt og lod mændene om at klare verdenssituationen. Foruden faderen sad 3 af Teutas brødre. Den ene af dem, et ordentligt kaffebrød, havde kæmpet med Adem Jashari i UCK. De fortalte mange historier fra krigen, den ene mere uhyrlig end den anden. Samtidigt var de særdeles interesseret i at høre min mening om politikerne, korruption, situationen i Mitrovice og lignende.

Skandaløs International kvindedag - og gule ærter

Gåtur i Germia Park med Lisbeth og Kasper

Det gik som ventet i nord. Serberne var vrede, mens EULEX forsøgte at køre videre, som om intet var hændt. Serberne meddelte, at vi kunne få lov til at køre gennem et knudepunkt 2 gange dagligt, hvilket vil sige en gang frem og en gang tilbage. Trist, da vi skal igennem knudepunktet for at komme frem til begge grænser. Det betyder, at vi ikke kan opretholde 12-timers vagter på grænserne. Vi forsøgte nu alligevel at snige os igennem, men det hidsede dem kun mere op, og stemningen ved vejblokaderne blev mere agressiv, end vi har været vant til.

Torsdag var det kvindernes Internationale Kampdag, eller den Internationale Kvindedag, som den hedder her i Kosovo. Det er åbenbart en meget stor ting, hvor alle gik og ønskede kvinderne tillykke med dagen og uddelte blomster til dem. Ja, det var jeg så ikke lige forberedt på, men jeg er sikker på at de nød dagen alligevel :-)

Head of Mission uddeler blomster til receptionen

Optakten til dagen blev lidt usædvanlig. EULEX havde besluttet at fejre kvinderne ved at invitere 50 kvinder til en reception i Police HQ. Det fik Lasse til at sende en "harmdirrende" mail til vores "Human rights and Gender Office", der havde udsendt invitationen, og kaldte det skandaløst kun at invitere kvinder og på vegne af alle mænd klagede han over den åbenbare diskrimination af mænd, der ikke var inviteret. Den fik i det hele taget ikke for lidt med klage over kønsadskillensen og henvisning til europæiske værdier, hvor kønsadskillelse har været forbudt i årtier.
Der gik ikke lang tid, før han blev ringet op fra kontoret, der ville vide om klagen var sendt på egne vegne eller på vegne af politisøjlen. Lasse fortsatte stilen og fortalte, at den var sendt på vegne af alle mænd i missionen. De fik sig en god snak, indtil det gik op for Lasse, at mailen skam blev taget meget alvorligt. Og selv om han til sidst måtte fortælle, at klagen altså var for sjov, ja så blev der ikke grinet i den anden ende. Faktisk modtog han - og alle os andre, der var kopieret ind i mailen - efterfølgende en meget lang mail fra "Gender Office", der meget alvorligt forklarede baggrunden kvindernes internationale dag og hvorfor EULEX havde valgt at fejre dagen, som man havde.
Ja, der er visse hellige ting, man ikke skal gøre grin med.
Det skal dog siges, at alle os på kontoret, inklusive kvinderne, morede os meget over korrespondancen.

Klosterkirken i Gracanice

Egentlig er det min tur til at arrangere en middag for Lasse, men (igen) kom han mig i forkøbet. Han spurgte forleden, hvad jeg skulle lave lørdag aften og om jeg kan lide Gule Ærter......Om jeg kan!
Havde en hyggelig lørdag aften i Lasses selskab med gule ærter, medisterpølse og kogt flæsk, som Lasse havde haft med fra Danmark. Sådan!

Lisbeth på weekendbesøg

Fredag kørte Kasper og jeg til lufthavnen for at hente Lisbeth, der kom på weekendbesøg. Sjovt at bo 3 i lejligheden :-)
Lørdag gik vi en lang tur i Germia Parken, som er den "grønne lunge" i Pristina. Er måske lidt misvisende at kalde det en park. For at gå parken rundt, kræver det en gåtur på mere end 20 km. Vejret var fint, så der var masser af mennesker ude at nyde naturen og restauranterne i området.
Efter at have spist god, lokal mad på restaurant Tiffany, gik vi i jazzklubben. Som led i den tyrkiske jazz-uge i Pristina, skulle et efter sigende ret godt orkester spille i klubben. Lad mig bare sige det pænt: det var ikke min smag! Til gengæld var det vanvittigt højt og jazzklubben var proppet med mennesker.
Søndag var det så tid til at tage afsked med Kasper efter en dejlig uge. Lisbeth og jeg fortsatte fra lufthavnen til Rugova Valley og til klostret i Decani. Desværre kunne Lisbeth kun være der i weekenden, så mandag formiddag endnu en tur til lufthavnen, og jeg var alene i lejligheden igen.

Tilbage på arbejdet tirsdag. Her var der på mailen en advarsel om at køre til Skenderaj de kommende dage. Skenderaj er en by vest for Mitrovica. Her boede tidligere Adem Jashari. Han er en legendarisk, stor folkehelt i Kosovo.

Adem Jashari

Han blev født i 1955 og var fra ungdommen en rebel og oprører mod styret i Jugoslavien og senere modstandsmand mod det serbiske styre.
Han flygtede fra landet i 1991, hvor han var eftersøgt af serbisk politi, og blev in absentia idømt 20 års fængsel. I 1997 vendte han tilbage til Kosovo, hvor han i UCK (modstandsbevægelsen) bekæmpede serberne. I 1998 blev han opdaget af en serbisk politipatrulje, og der udbrød ildkamp, hvor 4 serbiske politifolk blev dræbt. Adem Jashari flygtede hjem, hvor huset snart blev omringet af serbisk politi. Der udbrød ildkampe, der varede i 36 timer.Det hele endte med, at Adem Jashari blev dræbt, sammen med hele sin famile, 56 (!) i alt.
Huset står i dag som dengang, og der er lavet en stor og flot mindepark, hvor kisterne med de 56 lig står i dag. I disse dage er det 14 år siden, at han og familien blev dræbt, så albanerne samles i stor stil i mindeparken. Hver år er der flere, der kommer til skade på grund af skyderier, hvor der bliver skudt op i luften. Skaderne opstår, når kuglerne falder ned igen, så derfor skulle vi holde os fra "festlighederne".

I nord var der efterhånden en vis "freedom of movement" for EULEX, hvilket gør livet lettere ikke mindst for dem, der arbejder ved grænseovergangene. Det betyder nemlig, at de kan blive afløst efter 12-timers tjeneste, og ikke som nu efter 48 timer.
Desværre skete der det onsdag, at EULEX begyndte at dele foldere ud ved grænsen mod Serbien, der fortæller om de (serbiske) nummerplader, der efter den 1. juni bliver ulovlige i Kosovo. Det medførte øjeblikkeligt stor utilfredshed blandt "borgmestrene" i nord, der betragter det som en uhørt stor provokation fra vores side. Torsdag oplevede vi så konsekvensen, idet kolonnen, der var på vej med personale til grænsen i nord, blev blokeret og efter 5 timers forhandlinger måtte vende tilbage til Mitrovica. De måtte så flyves i helikopter til grænseovergangen. Vi prøver igen i morgen. Så må vi se, hvordan det går.

Kasper på besøg

Kasper og jeg kørte straks til "Film City" (KFOR), hvor Kasper fik taget mål til habit hos skrædderen.. Forhåbentlig bliver pasformen bedre end den øjensynligt blev til Rasmus' habitter.
Lørdag blev til rundtur i Pristina, masser af kød på rest. Gresa og jazz (eller blues) på Jazz Club Hamam.
De næste par dage var afslappende, men gode turistdage, hvor Kasper fik set det, man nu skal se, når man er i Kosovo.
Tirsdag eftermiddag fik vi så en oplevelse, vi godt kunne være foruden - men som er svær at undgå, når man er hernede i et år. På vej hjem omkring kl. 16.00, kørte vi ad en smal og ujævn vej, tæt hvor jeg bor. Foran mig holdt en varebil i vejkanten.

Den voldsomme skade på mit køretøj

Da jeg nærmede mig, kørte han ud og ca. 5 m frem, hvorefter han bremsede og drejede lidt til venstre for at vende sin bil. Da jeg bremsede, skete der intet. På trods af plusgrader, var vejen isglat, og min bil fortsatte ind i varebilen med ganske lille hastighed.. Faktisk fik jeg kun bukket min nummerplade, og han fik ødelagt et lille refleks, der sad bag på hans bil. Nu er det bare sådan, at hvis man bliver involveret i et færdselsuheld, uanset hvor lille det er, så må man ikke flytte på sine biler, men ringe til politiet og vente på at de kommer frem.
Jeg ringede straks til EULEX Security, der understregede at jeg ikke måtte flytte på bilen før de og politiet var ankommet. Problemet var bare, at vi stort set spærrede hele vejen i begge retninger.

Busserne måtte vende om igen....

Kæmpe kaos og stor utilfredshed fra de øvrige trafikanter, der dog godt kender reglen med at man ikke må flytte på bilerne. Vi forsøgte at dirigere færdslen, så der ikke var helt spærret, men lang, lang kø skabte vi. Busserne måtte vende om, og passagerne gik forbi færdselsuheldet og hen til de busser, der vendte.Der gik 45 minutter, før politiet kom (Security var kommet) og vi fik lov til at flytte bilerne. Politiet var der kun et (1!) minut, så kørte de igen med besked om at jeg skulle køre til politistationen til afhøring!
På politistationen blev jeg stillet 4 spørgsmål: "Hvornår er du født?", "Hvad hedder din far?" (!), "Hvor høj er du" og "Hvad vejer du?". Intet om færdselsuheldet.
Herefter skulle jeg skrive under på, at uheldet var min skyld og at jeg fik en bøde for det. Selvfølgelig var rapporten på albansk. Retssikkerheden har set bedre dage andre steder. Nå, efter aftale med Security skrev  jeg under og forlod politistationen, 2 timer efter det "voldsomme færdselsuheld". Da jeg som EULEX medarbejder har immunitet, skal jeg ikke betale bøden.

Det tyrkiske jazz-orkester

Fra tirsdag til lørdag er der "Turkish Jazz Week" i Pristina. Da vi var på Hamam lørdag, fik vi invitationer til at være med til åbningen af jazzugen.

Det foregik i det nationale teater i Pristina tirsdag aften, hvor et 3-mands jazzorkester spillede for et stopfyldt teater. De var faktisk ret gode og leverede en god gang musik. Onsdag aften blev vi hjemme for at se landskamp. Kampen taget i betragtning, burde vi måske have lavet noget andet, men det kunne vi jo ikke vide på forhånd. Til gengæld fik vi hygget os med god rødvin og et par store mørbradbøffer!

Rugova Valley ved skumringstid

Torsdag en tur til Peje og Rugova Valley. Rugova Valley er en slugt på ca. 25 km, der fører til grænsen til Montenegro. Det er en fantastisk smuk tur ad meget smalle veje.