I går aftes kom den endelig - den officielle bekræftelse på, at jeg skal rejse den 24. juli. Det var vel også på tide, i betragtning af at der kun er to uger til.
Nå, jeg var jo godt i gang med at forberede mig i forvejen. Hentede forleden 4 store tasker/kufferter fra politiets depot med alt muligt udstyr. Det bliver der heldigvis ikke sparet på, så taskerne er fulde af kvalitetsudstyr (tøj, støvler, skudsikker vest, hjelm, myggenet, drikkedunk med filter, multitool og meget mere). Er nu i fuld gang med at vaske alt tøj, før det tages i brug.
Har kun få ting, jeg skal have afsluttet på arbejde. Det betyder, at jeg i høj grad kan holde fri de næste par uger og få klaret nogle ting herhjemme. Der er heldigvis også tid til at nyde det sidste af Copenhagen Jazz Festival i weekenden.
Skal også i gang med pakkeliste. Det er sin sag at skulle pakke til et helt år, selv om jeg selvfølgelig kan supplere, når jeg kommer hjem på leave.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar