(Klik på de enkelte billeder/fotos for stor udgave)

torsdag den 30. juni 2016

Nu bliver det konkret

Vel hjemme fra en dejlig cykeltur i Frankrig, er der nu gang i processen. Foreløbigt siger datoen for afrejse den 24. juli. Mangler kun officiel bekræftelse.
Vi er i alt 6 politifolk, der nu er udtaget til missionen og som skal til Mali samtidigt. Der er så sat skub i processen for at få yderligere 6 mand udtaget, som så skal støde til senere.

FN vedtog i går at udvide mandatet i Mali, så der skal yderligere knap 900 politifolk til missionen og et par tusinde soldater. Der skal med andre ord mere gang i fredsprocessen. Det kan være det er derfor, at det pludseligt går hurtigt med at få ansøgningerne fra Danmark igennem.

Jeg var i går på Høvelte Kaserne for at hente min FN-beklædning, som primært består af cap, baret og halsklud. Senere i dag skal jeg så til politiets udrustningsdepot for at hente 3-4 kufferter med personligt udstyr, uniformsgenstande m.v. Så nu er det blevet meget konkret.
Det hele betyder så også, at min franskundervisning er ved at være slut. Det har jo været ren luksus at kunne blive undervist i det franske sprog, og ovenikøbet have tid til det.
Mine franskkundskaber er 10 gange større end for 4 måneder siden. Det lyder godt, men siger nok mere om mine evner for 4 måneder siden end i dag :-)


Ingen kommentarer:

Send en kommentar