Lære FN at kende

Som jeg skrev i forrige indlæg, var vi nok ikke så imponerede over FN og deres måde at arbejde på. Herfra skulle det kun blive værre!

Da vi startede mandag morgen, fik vi udleveret et skema, der viste programmet for de næste 14 dage. Det tegnede til at blive nogle travle uger, hvilket vi da også oplevede den første dag. Problemet er bare, at det ikke holder.
Tirsdag morgen mødte vi kl. 07.30 i hovedkvarteret. Forinden havde Svend og jeg begge fået både kaffe og croissant. Hotelværten viste os i aftes en bageri, der ligger ca. 50 m fra hotellet. Der er pænt og rent og frem for alt, dejlig espresso og croissanter.
I dag var der imidlertid tid nok i hovedkvarteret til morgenkaffe m.v. Da instruktøren dukkede op, oplyste han, at der ikke rigtigt skete noget før kl. 10, hvor vi skulle have teoriundervisning i at køre panserede køretøjer, Det varede en time. Det var desværre ikke muligt at prøve det i praksis, da den bil, de bruger til undervisning, var defekt. "Men vi kunne da kigge forbi engang i næste uge, hvis vi havde lyst til prøve en.....".
Kl. 11 satte vi os tilbage i lobbyen og afventede nye instrukser. De kom så ikke, så vi kunne da gå ud på den store terrasse og spise lidt frokost. På et tidspunkt fik vi dog at vide, at vi ville blive hentet kl. 14 og kørt ud på en anden FN-base. Det skete så heller ikke.
Ved 3-tiden hed det sig så, at vi ville blive hentet kl. 15.30 af en instruktør. Men det skete heller ikke.
Først 17.30 fik vi endelig besked. Vi måtte gerne finde en shuttle-bus, der kunne køre os hjem til vores eget hotel. Dagens indsats bestod altså en 1 times undervisning.
Spild af tid!

Vores hotelvært er meget flink, men også en kende påtrængende. Han står på spring, hvis vi går ud af døren. Så står han der for at følge os rundt. Det er selvfølgelig fint, fordi han kender området. Det var f.eks. ham, der viste os bageriet. I dag mente han så, at han skulle vise os en restaurant, hvor vi kunne spise. Måske nødvendigt, da der øjensynligt ikke er steder, hvor vi på nogen måde skal spise, i nærheden.
Han skaffede to taxaer, som vi skulle køre i. Og det var noget af en oplevelse. Et par vrag af biler kom for at hente os. Der var hverken fjedre i sæderne eller på bilen (formentlig som de fleste biler hernede), men frem kom vi da.
Ok restaurant, men så heller ikke mere. Men maven klarede det :-)

Onsdag blev så endnu en opvisning i missionens planlægningsevne. Vi blev afhentet til tiden og kørt ud til en lejr. Som mandag, straks i gang med at udfylde papirer, hvorefter der var forskellige briefinger (radioprocedurer, god opførsel, sikkerhed og andet), hvoraf nogle af dem var på fransk. En udfordring, men det gik for os alle.
Formiddagen gik i det hele taget ok, men så gik det galt. Efter at have indtaget frokost, skulle nogle af de nye tilbage til hovedkvarteret, hvor de skulle have udstedt kørekort (nogle af os fik det i går), mens andre skulle op til fornyet prøve. Det var vigtigt, at de var der kl. 14, for det lød aftalen på.
Resten af os skulle - jf. programmet - ud på en helt 3 base for at fortsætte Induction Training, som de to første uger går med. Vi tog derfor en shuttle-bus derud, kun for at konstatere, at der skulle vi alligevel ikke være. Vi skulle også til hovedkvarteret. Så gik der en time i alt med det.
Da vi kom frem, stod de, der skulle til køreprøve kl. 14, stadig og ventede. Det viste sig, at der måske nok var lavet en aftale, men bare ikke med det kontor, der står for disse prøver. Så det kom ikke til at ske i dag.
Vi satte os alle ind i lobbyen for i det mindste at nyde en kop kaffe. Efter ca. 20 minutter kom en instruktør og fortalte, at danskerne (og to svenskere) skulle vente til kl. 17.30, hvorefter vi ville blive afhentet - for at blive kørt hjem!
Da var jeg godt nok ved at blive træt af det hele - men der er ikke noget at stille op. Efter sigende har mange forsøgt at ændre tingenes tilstand, men ender alle med at resignere og tage det, som det kommer. Det må jeg så lære.

Eneste trøst var så, at der var installeret internet på vores værelse, da vi kom hjem. Vi skal selvfølgelig selv betale (og billigt er det ikke!), men det virker bedre end FNs trådløse, så vi betaler, hvad det koster.
Nu ser jeg så frem til dagen i morgen. Der har vi et tæt program....... efter skemaet :-)