Albanien Flag Day

Mens jeg var på leave, forsøgte KFOR at rydde nogle barrikader. Det medførte selvfølgelig ballade, og 21 soldater kom til skade.

I dag forsøgte de så igen, og i skrivende stund kender jeg ikke resultatet, udover at 40-50 serbere er kommet til skade efter at være blevet ramt af gas, vandkanoner og gummikugler, mens 2 soldater er blevet skudt. Heldigvis ikke livstruende.Det betyder så også, at jeg kl. 18.30 måtte sende folk i regionerne på arbejde hele natten for at holde øje med specialstyrkerne fra Kosovo Politi. Vi vil helst ikke have, at de rykker ud uden vi ved det!

En port af albanske flag

Dagen i dag har på flere måder været speciel. Det er "Albanien Flag Day", hvor albanerne fejrer deres uafhængighedsdag. Det er en national helligdag (men ikke en EULEX helligdag), og der var tusindvis af Kosovo albanere på gaden med albanske flag, ligesom vejene og vejkrydsene var prydet med det røde, albanske flag. Mærkværdigvis nok så man stort set ikke Kosovo-flaget.

Det store flag, der er båret fra Tirana til Pristina

Ude foran vores politihovedkvarter var der samlet mange mennesker, der ville høre taler og hylde et meget stort flag, der er blevet båret fra Albaniens hovedstad Tirana til Pristina.

På bedste EULEX-vis sendte man fredag eftermiddag, efter alle var gået hjem på weekend, e-mail ud til alle de lokalt ansatte med besked om, hvorvidt de var sikret ansættelse eller om de skulle søge om de få stillinger, der er ledige i organisationen. To af de tre Language Assistents, jeg har på mit kontor, fik en positiv  meddelelse, mens en tredie må ud at søge ny stilling. De to var selvfølgelig glade, men var ikke meget for at vise det af hensyn til den tredie.
Ham måtte jeg selvfølgelig have en samtale med for at se, hvordan jeg kan hjælpe ham. Skal selv sidde i det panel, der skal behandle ansøgerne til de lokale stillinger, men det er ingen garanti for at han også får et job.

Ellers er dagen gået med at planlægge et hav af interviews, der skal gennemføres i løbet af denne uge. Det er internationale, der fra EU-landene søger stillinger i EULEX. Mange af dem skal interviewes, og jeg sidder i 7 af de panel-boards, der skal gennemføre interviews. Det betyder også, at vi den ene dag har planlagt interviews frem til kl. 20.30, uden pause. Ellers kan vi ikke nå det. Skønt!

Fyring af lokalt ansatte

En stor del af denne uge er gået med at finde ud af, hvem der blandt de lokalt ansatte er sikret et job 7-8 mdr. frem, og hvem der ikke får et job i første omgang, men må, i lighed med mange andre, lægge billet ind på de ledige stillinger, der er i organisationen. Slutresultatet bliver, at vi må sige farvel til en del af de lokale medarbejdere. Det blev desværre mig og endnu en kollega, der måtte pege på 10 ud af 19 ansatte i vores afdeling, der på forhånd er sikret videre ansættelse, og altså dermed 9, der skal slås med andre om nogle få stillinger. Ikke særligt morsomt, men det skulle gøres.
De lokale har selvfølgelig haft nogle dårlige dage, hvor de (i øvrigt stadig) ikke ved, om de er købt eller solgt. Vi har evalueret alle Language Assistents efter et skema, og derfor holdt flere samtaler med deres umiddelbare ledere, for at få en så retfærdig proces som muligt. Nu synes jeg endelig, at man har fundet en god måde at gøre det på. Det er bare alt for sent i processen, hvilket bevirker at vi reelt kun har to dage til at gennemføre det på. Absolut ikke "best European practice". Anyway, al papirarbejdet er sendt til HR, der så gennemgår og foretager den endelige beslutning, baseret på vores anbefalinger.

Onsdag havde jeg et møde med min counterpart. Et godt møde, hvor vi fik talt om forskellige emner, herunder ikke mindst det anarki, der hersker i gaderne i især Pristina. Det havde vi også oppe på et større møde i går.

Morgen i Pristina - her ser det helt ordentligt ud

Han kunne fortælle, at man på et regionalt møde i går blev enige om at starte en Task Force, bestående af 40 mand, der fra næste uge kun skal koncentrere sig om færdselsforseelser i Pristina. Håber det får en synlig effekt!
Vi talte en del om politiets indsats i Pristina. Han fortalte, at de har store problemer med parlaments- og regeringsbilerne, idet chafførerne på disse biler er arrogante og frække overfor politifolkene. Desværre havde han også eksempler på at kollegaer fra EULEX ikke opfører sig pænt i trafikken.
Han havde i øvrigt, da han var politidirektør i Mitrovica, iværksat en kampagne mod egne kollegaer.

Alle de biler, du kan se på billedet, befinder sig i et kryds,
hvor de alle er kørt over for rødt - ja, også EULEX-bilen
(den blå i venstre side...)

I løbet af en måned blev der skrevet over 100 bødeforelæg til politi-folkene, herunder også "rigspolitichefens" søn, der heldigvis fandt det helt rimeligt. Men da han skrev indenrigsministerens nevø, blev aktionen stoppet, og han fik besked på at koncentrere sig om noget andet!
En af de ting, vi moniterer i Kosovo, er politisk ind-flydelse på politiets arbejde. Der er stadig langt endnu!

Onsdag eftermiddag havde jeg besøg af EULEX Security, der skulle sikkerhedsgodkende min lejlighed. Den blev stort set godkendt, med nogle anbefalinger for at gøre den bedre, fx bedre sikring af døren, røgalarmer m.v. Parkering foran huset blev dog ikke godkendt, men parkeringskælderen er ved at være klar, så han lod nåde få for ret - indtil videre. Nu håber jeg så, at den snart bliver færdig. Security kigger forbi i næste uge, for at se om der sker noget. Ellers nægter de at godkende at jeg tager bilen med hjem.
Fik Artan til at ringe til landlorden, og han mente, at den ville blive færdig i næste uge. Lad os nu se.....

I morgen eftermiddag tager jeg flyet til Danmark, hvor jeg skal være den næste uges tid. Det glæder jeg mig rigtigt meget frem til. Det betyder også, at der kommer en pause i mine indlæg på denne side i omkring 10 dage.
Vi ses på bloggen - eller i Danmark :-)

Udskiftning i kontingentet

Selv om jeg næppe kan siges at høre til de fattige i Kosovo, faldt der alligevel noget fårekød af til mig i forbindelse med Kurban Bayram. Min LA, Artan, inviterede mig tirsdag hjem til sig for at møde familien og samtidigt give mig noget kød fra et får, som hans far havde fået slagtet om søndagen. Mødte hans kone og lille søn. De var meget gæstfrie og bød på saft og flere forskellige slags kager. De bød også på bønnesuppe, men da jeg jo havde en rest brunkål, der absolut ikke måtte gå til spilde, takkede jeg pænt nej til tilbuddet.Kødet blev lagt i mindre portioner og frosset ned til lidt senere brug.

Fredag var så første dag i den eksponerede retssag mod 10 tiltalte for blandt krigsforbrydelser. Vores monitorer var på plads, og denne første retsdag gik uden de store problemer.

Fredag aften var vi en tur i byen, igen på "Renaissance" (smugkroen), denne gang for at tage afsked med 4 danske kollegaer, der havde End of Mission. Rigtigt hyggelig aften, der blev rundet af på den irske pub i Pristina. En meget populær pub blandt de internationale. Lørdag morgen var jeg måske ikke helt på toppen, så det var godt at dagen kun var planlagt til rengøring og indkøb. Det var garanteret på grund af al røgen på pubben, at hovedet føltes lidt tungt.....
Lørdag aften tog jeg så den første portion af fårekødet, noget småkød som blev stegt og kogt i en gullasch-sovs. Fremragende!

Søndag formiddag gik med en tur i motionscentret. Om eftermiddagen kørte vi til lufthavnen for at hente 3 nye kollegaer fra Danmark, der tilgår missionen. Efter at have indlogeret dem på hotel, kørte vi hjem til mig, hvor vi hyggede os med lidt snacks og lidt at væde ganen med. Om aftenen var vi så endnu flere, der sammen med de nye gik ud for at spise. Rigtigt hyggeligt og forhåbentlig følte de sig godt modtaget. I morgen skal de så igennem hele Check-in proceduren, før de kan komme ud til deres nye tjenestesteder.

Situationen i nord er for så vidt uændret. Det er stadig tæt på umuligt at bevæge sig rundt i nord, selv om missionen stadig forlanger, at vi skal gøre forsøget. Det er dog også indskærpet, at enhver skal bruge sin politierfaring og sunde fornuft, når forsøget gøres. Jeg har derfor indskærpet de danske politifolk, at jeg som Line Manager selvfølgelig bakker op om at vi så vidt muligt kører derop, men at jeg som kontingentleder siger, at de ikke skal køre derop, hvis de er utrygge ved situationen. Det skal ikke være en dansk politimand, der kommer til skade, før man helt opgiver at køre derop!

Det helt store hernede i weekenden har været åbningen af den første motorvej i Kosovo. 
Det er en motorvej, der forbinder Kosovo med Albanien, og pinger fra hele Balkan var til stede under åbningen. De fleste regner ikke med, at der går en uge, før de første er slået ihjel på motorvejen. Bilerne har også lidt svært ved pludselig af få lov til at køre 130 km/t. Den første dag måtte adskillige biler fjernes fra motorvejen på grund af motorstop :-)

Bortset fra det har det været en nogenlunde stille weekend. Det mest bemærkelsesværdige fra politiets døgnrapport var vel et tilfælde af krybskytteri. Krybskytterne slap væk, da politiet kom, men ved efterforskning fandt man ud af, at en af krybskytterne var fra Kosovo Politi!

Stor retssag - ingen plan

Ugen har igen været præget af at min chef er på leave, så jeg passer to jobs. Det betyder et hav af møder og aftaler, der skal holdes.

Onsdag var "Senior Management" en tur i Gjilan, og torsdag var vi i Mitrovia, begge steder for at orientere om arbejdsformen under den nye struktur. Især det ene sted var der god debat- og spørgelyst, så det blev et par gode møder. På vej hjem fra Gjilan bemærkede vi en ældre mand, der lå på maven på en mark, tæt ved vejen. Ved siden af ham gik en ko. Da han lå helt stille, vendte vi om for at se, om han var død eller havde brug for hjælp. Det viste sig, at det var en stakkels fattig bonde, der tilsyneladende kun har den ene ko, så der var et reb mellem koen og ham, så den ikke stak af. Han tog sig nu en lur, samtidigt med han passe på sin ko. Han tog det nu med godt humør, at vi vækkede ham!

Torsdag eftermiddag havde jeg et par møder med Kosovo Politi. Under det sidste møde ringede min øverste chef og bad mig tage til et møde med nogle internationale dommere i "District Court House" vedrørende en retssag i morgen.

I morgen starter en sag om krigsforbrydelser mod 10 tiltalte, heraf er den ene tidligere Regional Director (politidirektør) i Kosovo Politi. Flere anser dem som krigshelte, og Kosovo Politi forsøgte faktisk fysisk at forhindre EULEX i at anholde ham. Det er en sag med mange vidner, hvoraf flere er anonyme og under vidnebeskyttelse, ligesom der er mange trusler, der hænger i luften. Nu, aftenen før sagen starter, går det op for de internationale dommere, at sikkerheden ikke har været på dagsordenen, og de er ærligt talt bange for egen og andres sikkerhed. De er også lidt nervøse for, at det er Kosovo Politi, der står for sikkerheden. 
Jeg havde kontakt til Kosovo Politi, der forsikrede at de har planlagt for dagen. Problemet er jo bare, at de internationale dommere ikke er sikre på, hvor det lokale politis loyalitet egentlig ligger. Sammen med EULEX Security fik vi aftalt en sikkerhedsplan for i morgen, der blandt andet indebærer at vi er meget til stede for at monitere Kosovo politi i deres udførelse af sikkerheden i og udenfor retslokalerne. 

Vejspærring i nord

Alt dette kommer efter en nat, hvor spændingerne i nord fik endnu et ryk i den forkerte retning. I går blev en bil fra EULEX spærret inde, og en serber fortalte i utvetydige vendinger, at hvis ikke EULEX omgående stoppede med at forsøge at køre rundt i nord, ville det få "alvorlige konsekvenser". 

Bilen blev herefter eskorteret ned til Main Bridge i Mitrovica. og efter stenkast og spark på bilen, fik kollegaerne lov til at køre i sikkerhed. 

I nat var der så skyderi i området, og 3 serbere, heraf en serbisk politimand fra Kosovo, blev sårede, og en civil serber blev dræbt. Skuddene kom angiveligt fra en albansk indbygger, der endnu ikke er identificeret. Det gør det ikke lettere at efterforske, da drabet fandt sted i Nord Mitrovica, hvor vi ikke længere må komme. Drabet skete i øvrigt præcist der, hvor vi kørte med den danske delegation i lørdags...!

Tirsdag kom min landlord endelig og installerede nogle småting, jeg har bedt om, herunder et badeforhæng. Problemet er bare, at badeforhænget er for kort og hænger ca. 10 cm udenfor badekarret......Christ! 

Da jeg tirsdag aften kl. 21.45 gik ud med affaldsposen, mødte jeg den lokale vicevært, og så får den med: "Hi Boss, how are you Boss". Under samtalen kom han i tanke om, at han vist havde lovet mig at komme til lejligheden og hænge nogle billeder op for mig. Det ville han straks gøre, og mine indvendinger på grund af tidspunktet prellede helt af på ham. Det var nu, ellers så vidste han ikke lige, hvornår han havde tid. Så mellem kl. 22.00 og 22.45 hængte han billeder op, efter at have boret huller med slagboremaskinen. Den var ikke gået herhjemme.

Onsdag aften så jeg ham igen kl. 22.00, denne gang sammen med min landlord. Han sagde straks, at han godt vidste, at han nok kommer til at hænge et længere badeforhæng op - det var da noget. Herefter bød han på kaffe, så en tur ind i hans gamle vrag af en Mercedes og et par km. hen til en cafe. Det var hyggeligt nok, men igen kom jeg for sent i seng.

Mentaliteten er bare på mange områder forskellig hernede. Jeg har tidligere beskrevet Kosovo som et smukt land, og det er det også. Der er bare alt for mange, der ikke passer på det. 

Affaldshåndtering

Alt, hvad der ligger uden for egen matrikel, er andres ansvar. Det betyder blandt andet, at affald smider man, hvor man har lyst. Kører man langs landevejene er det tydeligt, at mange har haft affaldsposen med i bilen, og så smider den ud gennem sideruden. Og det på trods af, at renoveringen hernede faktisk fungerer helt fint. Utroligt, men de skal nok lære det - i løbet af et årti eller to!

Kontingentmøde

Torsdag havde vi i det danske kontingent arrangeret tjenesteskydning med hjælp fra en svensk skydeleder. Jeg havde egentlig tænkt mig, at jeg også skulle deltage, men under min leave havde nogle arrangeret et møde for mig med en hollandsk delegation, der var nede for at se på missionen og få en vurdering af en hollandsk medarbejder, der sidder på mit kontor.
Jeg kunne til gengæld nå at deltage i frokosten efter skydningen, hvilket selvfølgelig var meget rart, men også havde den fordel, at jeg kunne holde et møde med de danske medarbejdere. Lørdag den 5. november havde jeg nemlig planlagt et kontingentmøde med deltagelse af gæster fra Danmark. Det var derfor rart at holde et formøde, hvor jeg kunne høre om hvilke problemer eller andet, man ønskede drøftet på mødet lørdag. Det var nu ikke de helt store ting.
Fredag kørte Mikael (min næstkommanderende i kontingentet) og jeg til lufthavnen for at hente vores gæster. Der var to kollegaer fra Rigspolitiet, John fra International Udstationering og Jens fra Udrustningssektionen, en kollega, Jørgen, fra Politiforbundet og endelig min chefpolitiinspektør fra Midt- og Vestsjællands politi, Sten Skovgaard.
Efter indlogering på hotel i Pristina og frokost i byen, kørte vi en tur til Farmed (EULEX hovedkvarter) til en lille rundvisning og et møde med Head of Police Component, Ole Madsen. Han fortalte lidt om situationen i Kosovo, som den ser ud fra hans stol i øjeblikket.

På smugkro i Pristina

Kunne lige nå at skifte tøj, inden vi skulle mødes i Pristina. Jeg havde bestilt bord på en albansk restaurant, der er en gammel smugkro. Den ligger godt gemt, og ved man ikke præcis, hvor den ligger, har man ikke mange chancer for at finde den. Konceptet er, at man bestiller bord. Resten er op til restauranten. De serverer den mad, de synes vi skal have (og den er god!) samt rødvin og Raki ad libitum.Det faldt i god jord.

Lørdag kørte vi til Mitrovica, hvor Georgina, en dansk kollega, tog imod os. Hun fik os installeret i et sikret køretøj, og så kørte vi en tur ud for at se på vejblokader i den nordlige del af byen. Hun fortalte undervejs, hvor vanskeligt det er at arbejde i området for tiden. Vi fik en spændende tur ud af det, og efter frokost retur til Pristina.

Turistbillede foran en ubemandet vejspærring

Kl. 16.00 var der så kontingentmøde. Til mødet havde jeg desuden inviteret den danske ambassadør i Tirana, der også har Kosovo som sit ansvarsområde. Han gav sin personlige vurdering af konflikten på Balkan i almindelighed og i Kosovo i særdeleshed. Det var fantastisk spændende og gav i hvert fald mig et helt nyt perspektiv på konflikten hernede.

Kontingentmøde. I forgrunden Head of Police, Ole Madsen,
og lige bag ham den danske ambassadør, Karsten Ankjær

Efter 3 andre indlæg var der så masser af mad og hygge resten af aftenen. Nå ja, også øl og vin ad libitum, så det blev lidt halvsent, inden jeg kom i seng.
Jeg havde heldigvis været nødt til at efterlade bilen på politihovedkvarteret, så søndag morgen startede med en frisk gåtur på en halv time for at hente bilen. Det var lige hvad jeg trængte til. Herefter til hotellet for at hente gæsterne. Vi havde lige tid til en tur til Kosovo Polje for at se på monument og en tur i et lille museum tæt på, før vi kørte dem til lufthavnen, så de kunne returnere til Danmark.
En god weekend og et godt møde var nu overstået. Det vil sige, weekenden er endnu ikke helt slut, da vi har fri i morgen på grund af en muslimsk helligdag. I dag søndag er det nemlig "Eid al-adha" eller Kurban Bayram (offerfesten), som er en stor muslimsk helligdag. Alt er lukket og folk holder fest fra tidlig morgen efter morgenbønnen kl. 05.00. Det er dagen, hvor man slagter et dyr og giver halvdelen til de fattige. Da man ikke har mange penge hernede, er det som regel et får eller lam, der må lade livet, da det er relativt billigt. Overalt har jeg set hjemmeslagtninger i dag, både offentlige steder og i private haver. Da helligdagen ligger på en søndag, er det EU's politik, at man så bliver tildelt fridagen om mandagen i stedet for. God ordning!

Ikke alt er lige godt.....

Jeg troede egentlig, at jo mere jeg kom ind i mit arbejde, jo mindre ville det fylde, men jeg er blevet ramt af virkeligheden! Der bliver bare fyldt endnu mere arbejde oveni. Det er nu ok - jeg er jo ikke kommet herned for at kede mig.

Min nye counterpart, Sami Shabani.

I dag havde jeg et personligt møde med min nye counterpart. Det var et godt møde. Han var meget
imødekommende og tilsyneladende positiv over for EULEX, på samme måde som min tidligere counterpart. Vi fik udvekslet høfligheder og fortalt lidt om os selv, både vores karrierer og mere private forhold (børn, ægtefæller m.v.). Min opgave bliver i første omgang at arbejde på et mere personligt forhold, hvilket i høj grad hernede borger for et godt professionelt forhold.

En ting, der har fyldt meget de sidste par dage, er nedskæring af den lokale stab. Efter vores politireform hernede er behovet for Language Assistents ikke helt så stor, så antallet skal skæres ned med knap 20%. Det kan vi som organisation sagtens tåle, men det er en stor ulykke for den enkelte, der står til at miste sit job. De får i omegnen af 1100 Euro om måneden i løn, og med tanke på at en almindelig løn for f.eks. en skolelærer er under 200 Euro, så er det mange penge for de lokale. Min LA skal for de penge forsørge sin familie, hvilket vil sige kone og barn samt begge sine forældre, der bor hos ham i lejligheden. Så selv om de efter forholdene får en god løn, spinder de ikke just guld på det.
Nedskæringsprocessen har efter min opfattelsen ikke karakter af "european best practice". Den skal af forskellige årsager hastes igennem på 2 uger, så for os som Line Managers er der lidt af en opgave at gøre det så menneskeligt som muligt. Det er heldigvis lykkedes mig at overbevise beslutningstagerne at jeg skal beholde begge mine LA`s, selv om der oprindeligt var lagt op til at skære den ene væk.
De blev så glade, at de inviterede mig på frokost på en dejlig, asiatisk restaurant, og mit forsøg på at bidrage til regningen blev venligt men bestemt afvist. Pænt af dem!

Da jeg startede hernede i missionen, havde jeg egentlig den tilgang til alle forhold, at jeg som gæst må affinde mig med alle forhold ud fra devisen, at "det er deres land og vil de gøre tingene på den måde, de gør, så find dig i det". Men jeg må erkende, at min tålmodighed med deres trafikvaner er ved at slippe op. Jeg har aldrig tidligere været i et land, hvor man i den grad har en egoistisk tilgang til bilkørsel. Man gider f.eks. ikke holde i en venstresvingskø, hvis der er mere end 4-5 biler i køen. Så svinger man bare til venstre fra ligeudbanen, uanset om der er rødt eller ej. Eller man maser sig bare ind i køen, hvor vi andre, der pænt holder i kø, kan løbe risikoen for at blive påkørt eller lade vedkommende komme ind foran en. Eller de kører frem for grønt for ligeudkørende, og placerer sig på fodgængerfeltet foran alle i venstresvingsbanen, og afventer grøn pil. Det er i den grad ved at pi... mig af, og det skal såmænd nok lykkes mig at blive påkørt, for jeg lader INGEN snyde sig ind foran mig i køen!!
Jeg kan nævne masser af eksempler på deres kørsel, men gemmer det til en senere lejlighed. Nu fik jeg lidt luft J