Så gik den ikke længere i trafikken

For de fleste politifolk hernede virker det utroligt, at Malis politi endnu ikke har en opgørelse over, hvad terrorangrebet kostede af menneskeliv. Lige nu er der nogenlunde enighed om, at 10 blev dræbt, herunder 5 terrorister, mens en kvinde fortsat savnes. Af sårede har vi hørt mellem 10 og 20, men det er heller ikke helt fastlagt.
En gruppe, der kalder sig Al Qaeda in the Islamic Maghreb, har taget ansvaret for angrebet. De fik desærre fuldstændigt ødelagt La Campement, der er brændt helt ned. 41 blev efter flere timers kampe reddet ud fra området.
Angrebet har selvfølgelig medført skærpede sikkerhedskrav også til os danskere, men det er jo en relativ billig pris at betale.

Her er det ikke tandstangen, men hjulet, der faldt af under kørslen

Tiden under ramadanen har været en god tid hvad trafikken angår. Normalt holder vi i kø flere steder, især når vi kører hjem om aftenen, men også trafikken har "fastet", så det er gået let at køre frem og tilbage mellem hus og job. Dejligt.
Et problem har til gengæld været, at tandstangen på Mercedes er gået i stykker, så det kræver armkræfter at dreje forhjulene. I det hele taget har vi ikke været heldige med vores Mercedes. Der er snart ikke den ting, der ikke har været i stykker på den, så den har været et dyrt bekendskab. Svend forhørte sig om prisen på en tandstang her i Mali, og de forlangte næsten 20.000 kroner for en ny. Så han har bestilt en i Danmark i stedet for og tog den med tilbage til Mali, da han kom retur fra leave i onsdags. Nu er den lavet igen, og holder så forhåbentlig vores tid her i Mali.

Ramadanen sluttede forrige søndag, og der lugtede af grill over hele byen, da jeg kørte hjem fra arbejde. Kort tid efter, jeg var kommet hjem, dukkede naboens datter op ved porten. Hun havde en tallerken med kød, som lige var taget af grillen. Gætter på det var gedekød. Smagte i hvert fald helt fantastisk!

Kan i øvrigt godt mærke, at missionen er ved at være slut for mit vedkommende. Er begyndt at rydde op i papirerne og pc. Samtidigt er hollænderne, vi har brugt en del tid sammen med, rejst hjem, da de chekkede ud den 3. juli. Trist at skilles, men det er jo betingelserne. De inviterede til middag i sidste uge, som blev deres farewell-party.
De næste i rækken bliver så os.

I lørdags skete så det, vi har undgået. Vi blev involveret i et færdselsuheld. Jeg har tidligere beskrevet, hvordan motorcyklisterne kører som sindssyge hernede. De overhaler højre om, venstre om, kører foran bilen, bag bilen og gerne mod færdselsretningen. I lørdags holdt jeg og skulle dreje til venstre og afventede modkørende. Da de var forbi, drejede jeg, men alligevel var der en motorcyklist, der mente at han kunne nå at overhale venstre om, hvis han bare havde fart nok på. Det kunne han ikke! Men det skete heldigvis ikke så meget - kun en lille ridse i forskærmen. Men lidt forskrækket blev man jo.
Nårh, motorcyklisten? Jo, jo, han kom til skade, men det var hans egen skyld! Heldigvis slog han ikke hovedet, og sårene på armen og benet heler på et tidspunkt. Der er rigtigt mange motorcyklister, der kommer til skade hver dag i Bamako, især fordi de kører vanvittigt. Nogen mener at vide, at der er 16 fatale uheld om dagen i Bamako.
Vi håber at klare os igennem de sidste 3 uger.