Ferie i Bamako

Landsby lige udenfor Siby

Da jeg havde en del leavedage til gode, som jeg ikke kunne nå at tage i Europa, tog jeg leave i sidste uge, som jeg afviklede her i Bamako. Det faldt sammen med, at Svend var kommet tilbage fra sin leave sammen med sin kæreste.

Markarbejdere på vejen mod Siby

Min ferie blev primært brugt til at slappe af og gå nogle ture i Bamako. Lørdag i sidste uge blev dog også brugt til den ugentlige hash-gåtur. Den var lagt bag lufthavnen, så vi skulle igennem et par sikkerhedscheck, før vi kom frem, så vi vurderede, at det var sikkert at gå turen. Der var desværre kun 1/4 af de sædvanlige deltagere, der dukkede op. Mange havde fravalgt det af sikkerhedsmæssige årsager. Arrangørerne har efterfølgende aflyst alle hash-ture, foreløbigt indtil september måned.

Tirsdag kørte vi alle 3 en tur til Siby, der ligger ca. 50 km vest for Bamako. Der skulle være et flot vandfald. Turen derned var rigtig fin, men vi havde noget besvær med at finde vejen til vandfaldet, da vi endelig nåede Siby. Da vi endelig fandt det, fik vi at vide, at vi ikke kunne komme dertil, da det krævede en 4-hjultrækker. Men en dejlig tur alligevel.

Heldigvis kender æslet turen til lossepladsen

Fredag gik jeg en tur i Bamako for at tage nogle fotos og i øvrigt nyde stemningen i byen, der som altid er hektisk, men også fuld af venlige mennesker. Havde besluttet mig for, at jeg måtte have fotos af de lokale renovationsvogne. Renovationen i Bamako virker - på en måde. Vi stiller vores affaldsposer ud på gaden, hvilket er en fest for byens rotter, som der er millioner af. Ud på natten eller tidligt morgen kommer skraldemanden i en en æseltrukket vogn forbi og samler affald sammen. De er faktisk gode til også at samle det affald, som rotterne har spredt ud over et større område.

Andre var mere friske

Når vognen er fuld, kører de ud af byen til nogle meget store lossepladser, hvor de smider affaldet.
Hver morgen kører vi forbi flere karavaner af skraldevogne på vej ud til lossepladsen. På trods af et formentlig ikke særligt eftertraget job, ser de egentlig ud til at hygge sig med hinanden. Og de var helt friske på at blive fotograferet - dem der altså var vågne og som jeg kunne spørge.

Byen er i det hele taget blevet synligt renere, end da vi kom herned for et år siden. Da flød affaldet i meterhøje bunker og rækker langs vejene. Det er blevet væsentligt bedre, og langs de større veje i byen er der hver dag masser af

Gadefejer i Bamako - helt tilfældigt udvalgt.....

gademedarbejdere, der fejer vejen for sand og støv.
Det betyder også, at vejene her i regntiden ikke er helt så fedtede, når det har væltet ned med regn.

Fredag aften havde Svend og jeg inviteret Maria ud at spise. Hun skulle på leave i Sverige søndag, så det var min sidste chance til at sige ordentligt farvel til hende, da hun først er tilbage igen, efter jeg er taget hjem.
Hun kendte en hyggelig restaurant nede ved floden, som lå helt fantastisk. Til gengæld var betjeningen fodslæbende og langsom, men vi fik da spist og sagt farvel til hinanden.

Lørdag var der kontingentdag for de danske politifolk. På nær én var alle i Bamako, og vi mødtes på hotel Onomo, hvor vi holdt vores møde. Også her var det sidste mulighed for at ses, i hvert fald for nogle af os, så mødet blev primært brugt til at se tilbage på det år, vi har haft sammen i Mali. Spændende at høre alles beretninger om deres oplevelser og opfattelse af Mali og missionen.
Mødet varede heldigvis ikke længere end nødvendigt, så vi fik også tid til at besøge et andet hotel, som har en stor swimmingpool. Dejligt at slappe af hele eftermiddagen.