Tildeling af medalje

Det blev en relativ stille periode hen over jul og nytår. Julen blev som sagt holdt i den danske militærlejr i Bamako. Det viste sig, at portugiserne havde overtaget kommandoen over lejren, så det forlød, at and og flæskesteg var erstattet med fisk, som er den traditionelle spise i Portugal. Men kokkene havde heldigvis sørget for, at alle fik præcist den slags kød, man gerne ville have. Og der var masser af det!
Svend kom tilbage før nytår, så jeg ikke længere var alene i huset. Havde selvfølgelig medbragt diverse lækre ting fra moderlandet.

Snacks og Cava til nytårstalen

Nytårsaften havde vi planlagt til at sidde med en flaske "champagne" og se dronningens nytårstale, da DR havde meddelt, at de til den lejlighed ville fjerne udlandsspærringen på direkte streaming. Nå, jeg behøver ikke skrive her, hvad der skete derhjemme, men selvfølgelig brød DRs server sammen, da rigtigt mange ville streame via nettet.
Det var nu også en fin oplevelse at sidde at høre talen i radioen.

Nytårsaften var vi inviteret ud til en tysk kollega, der bor i et stort hus i Bamako. Der var vi sammen med nogle tyske og hollandske kollegaer og havde en rigtig hyggelig aften. De kiggede godt nok lidt, da Svend og jeg kl. 23.00 (kl. 24.00 dansk tid) rejste os og sang med på "Vær velkommen, Herrens år". Endnu har ingen været så ufine at lægge de videoer ud på de sociale medier, som blev optaget af os!

På kontoret fik jeg lidt ekstraopgaver, da min makker lagde sig med lungebetændelse og malaria. Som hun sagde: "Kan lige så godt få det hele overstået på en gang". Barsk omgang.
Der var til gengæld ikke mange til at forstyrre i arbejdstiden. Rigtigt mange er selvfølgelig på leave hen over jul og nytår.

Svend begyndte på sit nye job i PIO (Police Information Office). Han blev kastet hårdt ind i det, da han skal planlægge medaljeparade på lørdag og sikre indbydelser og planlægning, så alt klapper. Samtidigt skal han slås med en ansat på kontoret, som mildt sagt ikke har været samarbejdsvillig, siden Svend blev udpeget. Hun mener selv, at hun burde være leder af kontoret. Det er der så mange grunde til, hun ikke skal.
Oven i alt det er han nødt til at tage hjem til Danmark i nogle dage. Hans mor har været meget syg i 2016, og på 3. dagen i det nye år gav hun op og sov stille ind. Han skal selvfølgelig hjem til begravelsen, men kunne heldigvis nå at være med til den medaljeparade, han selv har så travlt med at arrangere.

Le Campement - udsigt fra baren mod swimmingpool og svævebane

Mandag eftermiddag fik vi lidt tid til rekreation (efter nytårsaften), så vi kørte ud til et resort, Le Campement, der ligger lidt oppe i bjergene i udkanten af Bamako. Der er flere swimmingspool, restauranter og barer, forskellige sportsbaner, og afmærkede ture til hiking og mountainbiking. Et dejligt område, hvor man kan overnatte i små, runde hytter, hvis man skulle have lyst til det.

Onsdag i sidste uge tog vi så retur til Gao, stadig for at efterforske "skudsagen" fra begyndelsen af december. Desværre nåede vi ikke ved første besøg at afhøre flere af de involverede, så det blev gjort i sidste uge.
Hyggeligt at være deroppe og bruge aftenerne sammen med de danske kollegaer der. Henrik sørgede første aften for masser af rugbrød, spegepølse og ost, så det var en ren fest.
Heldigvis blev vi færdige med efterforskningen og kunne rejse retur til Bamako igen fredag formiddag.

Lørdag havde nogle af os fået besked på at møde tidligt. Der var medaljeparade, hvor 27 politifolk skulle have medalje.

Tildeling af medaljen af min chef, Police Commissioner

Som jeg tidligere har beskrevet, er det ikke bare noget, der lige foregår. Der har været 2 prøver på arrangementet, hvoraf jeg kun kunne deltage i den første på grund af mit besøg i Gao. Kl. 08.30 skulle alle medaljemodtagere stå klar på paradepladsen. På grund af trafikkaos i Bamako, kom mange gæster senere end planlagt, så vi fik lov til at stå en time i solen, før ceremonien kunne starte.

Det hele blev udført på militaristisk vis med æresparader, sjove marcher og militær kommandoer, som vi som europæiske politifolk ikke er så vant til, men vi formåede nogenlunde at følge kommandoerne.

Sammen med et par æresvagter

På paradepladsen stod også et æreskompagni fra Bangladesh og et politiorkester fra Bamako. De stod selvfølgelig for musikken, hvilket var en oplevelse i sig selv. Uden at overdrive kan jeg sige, at de spillede så piv-falsk, at det var svært ikke at komme til at grine ad dem. Vi holdt selvfølgelig pænt masken og lod dem spille så godt de kunne.
Herunder kan du se en lille video og få en smagsprøve på musikken.