Kæmpe anslag mod fredsprocessen i Mali

Lige siden vi kom til missionen, har vi hørt om et topmøde, der skulle finde sted i januar måned i år. Det er et såkaldt "French-African Summit", som består af frankofone lande og som mødes et eller andet sted i verden hvert andet år for at diskutere udvikling og samtidigt styrke det franske sprogs udbredelse. Der er ca. 3000 deltagere med den franske præsident i spidsen.
Mali har forberedt sig længe og især i Bamako har man gjort en kæmpe indsats for at forskønne byen de steder, hvor mødedeltagerne vil køre og opholde sig.

Mødet blev gennemført fredag og lørdag i sidste uge. Det betød blandt andet, at den mest trafikerede bro over floden Niger, der deler Bamako i to, blev lukket for almindelig trafik, ligesom hele vejen mellem lufthavnen og et centralt område i byen blev spærret af.
Det medførte selvfølgelig trafikale udfordringer i resten af byen i en sådan grad, at langt de fleste af os blev bedt om at arbejde hjemmefra fredag til søndag, hvilket ville sige åbne sin pc og holde telefonen tændt.
Vi var en del, der frygtede at terrorister ville benytte sig af lejligheden til at markere sig i hovedstaden, men mødet forløb uden større problemer og hændelser. Et stort cadeau til de lokale myndigheder, der har gjort et kæmpe arbejde for at det skulle gå godt.

Weekenden blev blandt andet brugt til at hygge sig med lækkerier hjemmefra. Svend vendte tilbage til Bamako og havde tasken fuld af udstyr til masser af højbelagt smørrebrød.

At han også er fantastisk til at lave dem, gjorde at jeg kunne læne mig tilbage og udfylde den smørrebrødsliste, han havde udarbejdet til lejligheden.
Vi inviterede Ivan, som jeg tidligere har fortalt om, til middag og vi havde en rigtig hyggelig aften, der sluttede en kende sent. Men hvad, der var jo også øl og gammel dansk (i mangel af snaps) til maden, så stemningen var helt som den skulle være.

Hvad vi desværre ikke har fundet en løsning på, er vores transport hernede. FN har ikke køretøjer nok, så vi har ikke eget køretøj, Der er desværre heller ikke den store lyst til at kaste sig ud i en kamp med de, der har nøgler til køretøjerne, så alle får nytte af bilerne, så indtil videre har vi måtte køre med shuttlebusser, der morgen og aften kører ad samme ruter og samler ansatte op.
Det er i virkeligheden mod FNs egne anvisninger, der netop siger, at vi af sikkerhedsgrunde bør køre ad forskellige ruter og på forskellige tidspunkter.
Jeg har klaget et par gange over forholdene, men bliver afvist med, at vi jo ikke er de eneste, der har det problem! Rigtigt godt argument.
Vi har nu givet op og har besluttet at se på brugte biler hernede. Selv om det er urimeligt, bliver vi nødt til at købe en bil, så vi ikke behøver løbe den risiko det er at køre med disse shuttlebusser.

Desværre blev Mali i går (18. januar) ramt af det måske værste terrorangreb nogensinde. Som led i fredsprocessen, er der indgået aftaler mellem nationale og internationale parter, at give frit lejde til terrorister, der vil nedlægge våbnene og i stedet indgå i nogle fælles patruljer, der skal mindske fjendskabet mellem dem og i stedet anvende deres "evner" til at skabe en form for lov og orden. En del terrorister er gået med på dette (også fordi de bliver betalt for det). Alle har henvendt sig til en militær lejr i Gao, hvor blandt andet danske politifolk har været med til at registrere dem og fratage dem deres våben.
I går kørte en bil, der lignede en lokal politibil, ind i lejren og udløste en selvmordsbombe. Endnu ikke bekræftede tal siger, at 72 blev dræbt og 134 såret. Der var heldigvis ingen internationale politifolk til stede i lejren på det tidspunkt.

Foto fra France24.com efter terrorangrebet

Der er selvfølgelig en stor efterforskning i gang, og en terroristgruppe, Al Mourabitoune, der er allieret med Al Qaida, har påtaget sig ansvaret. Det er nemlig langt fra alle, der har lyst til at få fred i Mali. Det vil ødelægge lukrative "forretninger" for dem, mens andre kæmper for at indføre sharia i hele landet, så de vil heller ikke have fred eller aftaler med nogen.
Nu håber alle, at angrebet vil få de forskellig grupper til at stå sammen, men samtidigt frygter man, at de i stedet vil have hævn og igen begynder at bekrige hinanden. Hvad der sker, vil de nærmeste dage vise.
Men det er desværre også en klart eksempel på, hvor skrøbelig hele fredsprocessen er i Mali og at der er en grund til, at FN og andre er til stede i landet.