Forleden skulle jeg bruge nogle oplysninger fra en hollandsk kollega, jeg kun lige havde hilst på en gang. Han bad mig sende ham en mail, så han havde min email-adresse. Hans mailadresse fik jeg fra en anden hollænder, der for sjov sagde: "Send him lots of kisses". Det gjorde jeg så. Problemet var bare, at jeg havde hørt forkert med et tal i mailadressen, så i stedet for at skrive til ham, sendte jeg mailen til hans chef!
Kort tid efter fik jeg så denne mail fra hollænderen:
You have just send a lot of kisses to my chief
PIO Patrice…
He asked me “ Who is Preben” ….
I told him that I dont know. After that he said…” I ‘m receiving a lot of
kisses??”
I told him … "lucky you!"....
Det fik vi grinet en del af den formiddag. Jeg tror stadig ikke, han ved, hvem jeg er.
Er nu alene i huset og det er da lidt kedeligt. Svend er på leave i Danmark, så indkøb, aftensmad m.v. må jeg selv sørge for. Kan godt være et problem, især hvis man er nødt til at køre med FNs shuttlebusser. Så går jeg hjemmefra kl. 06.50 og er først hjemme om aftenen kl. 19.15. Det sker, at nogle kører ud i frokostpausen og handler, hvor jeg så kan være med. Så er det da klaret.
Biler er et meget stort problem i missionen. Nogle mener, at de udleverede biler er til helt personlig brug, og beholder nøglerne i lommen. Det kan være svært at få vristet bilerne ud af dem. Endnu mere irriterede er det så at se mange køre hjem kl. 18.00 alene i bilerne, mens andre må tage shuttlebusser, som er særdeles ukomfortable og tager lang tid.
En af mine opgaver i Operations var at kontrollere FPU (Formed Police Units), som er en slags militære politistyrker, der alle består af 140 folk fra samme land. I øjeblikket er der 7 FPU i Mali.
I mandags var en hollandsk kollega og jeg hos FPU fra Bangladesh for at kontrollere, om de har styr på administration, udstyr m.v.
Bangladesh'erne er utrolig venlige, men også meget nervøse overfor autoriteter, og da vi kommer for at kontrollere dem, er de tæt på grænsen til panik.
De starter meget venligt med at byde på te i officersmessen. De foregår ved, at vi får en kop te, mens 5-6 officerer sidder og kigger på os, mens vi drikker den.
Efter teen var det så tid til inspektion. Vi startede med det administrative. Der er en del krav, de skal leve op til og have styr på. Det havde de - sådan nogenlunde. Der kom dog et par bemærkninger i vores rapport, og min hollandske kollega måtte hæve stemmen, da de for 3. måned i træk ikke havde fået oversat nogle papirer, som de havde fået besked på.
Efterfølgende var der så inspektion af materiel og udrustning. Det er alt fra våben, hjelme og køretøjer.
Disse inspektioner gennemføres en gang hver måned hos alle FPU for at sikre, at de er up to date. Vi sluttede inspektionen af med at sige til commanderen, at en gruppe demonstranter var ved at trænge ind i hovedkvarteret og at vi derfor skulle bruge deres udrykningsstyrke (QRF).
Han slog alarm og to minutter efter stod der 20 mand på række, iført vest og hjelm og bevæbnede. Et minut efter sad de i bilerne og klar til at rykke ud. Ganske imponerende, så vi afbrød øvelsen og gav den fortjente ros.
Da vi var færdige, blev vi inviteret på frokost. Som jeg tidligere har beskrevet, laver de rigtig god mad, så det ville vi da gerne. Det foregår så på samme måde som da vi fik te. Vi spiste, mens 5-6 officerer sad og så på og sikrede, at vi ikke manglede noget.
Hyggelig dag sammen med dem.
Da jeg kom hjem om aftenen, lå der en email i min private outlook. Det fremgik af denne, at jeg fra og med tirsdag morgen var re-deployeret fra FPU Operations til Police Commissioners Office, Strategic Planning. Kort varsel, må jeg sige, men alt andet lige mere begavet arbejde end at køre natpatrulje.
Spændende at komme i gang med. Og noget af et spring at gå fra Patrol Officer til pludselig at være med til strategimøder med Police Commissioner!
Er nu alene i huset og det er da lidt kedeligt. Svend er på leave i Danmark, så indkøb, aftensmad m.v. må jeg selv sørge for. Kan godt være et problem, især hvis man er nødt til at køre med FNs shuttlebusser. Så går jeg hjemmefra kl. 06.50 og er først hjemme om aftenen kl. 19.15. Det sker, at nogle kører ud i frokostpausen og handler, hvor jeg så kan være med. Så er det da klaret.
Biler er et meget stort problem i missionen. Nogle mener, at de udleverede biler er til helt personlig brug, og beholder nøglerne i lommen. Det kan være svært at få vristet bilerne ud af dem. Endnu mere irriterede er det så at se mange køre hjem kl. 18.00 alene i bilerne, mens andre må tage shuttlebusser, som er særdeles ukomfortable og tager lang tid.
En af mine opgaver i Operations var at kontrollere FPU (Formed Police Units), som er en slags militære politistyrker, der alle består af 140 folk fra samme land. I øjeblikket er der 7 FPU i Mali.
I mandags var en hollandsk kollega og jeg hos FPU fra Bangladesh for at kontrollere, om de har styr på administration, udstyr m.v.
Bangladesh'erne er utrolig venlige, men også meget nervøse overfor autoriteter, og da vi kommer for at kontrollere dem, er de tæt på grænsen til panik.
 |
| Inspektion af administration |
Efter teen var det så tid til inspektion. Vi startede med det administrative. Der er en del krav, de skal leve op til og have styr på. Det havde de - sådan nogenlunde. Der kom dog et par bemærkninger i vores rapport, og min hollandske kollega måtte hæve stemmen, da de for 3. måned i træk ikke havde fået oversat nogle papirer, som de havde fået besked på.
Efterfølgende var der så inspektion af materiel og udrustning. Det er alt fra våben, hjelme og køretøjer.
Disse inspektioner gennemføres en gang hver måned hos alle FPU for at sikre, at de er up to date. Vi sluttede inspektionen af med at sige til commanderen, at en gruppe demonstranter var ved at trænge ind i hovedkvarteret og at vi derfor skulle bruge deres udrykningsstyrke (QRF).
 |
| Kontrol af at vandkanonen virker som den skal |
Da vi var færdige, blev vi inviteret på frokost. Som jeg tidligere har beskrevet, laver de rigtig god mad, så det ville vi da gerne. Det foregår så på samme måde som da vi fik te. Vi spiste, mens 5-6 officerer sad og så på og sikrede, at vi ikke manglede noget.
Hyggelig dag sammen med dem.
Da jeg kom hjem om aftenen, lå der en email i min private outlook. Det fremgik af denne, at jeg fra og med tirsdag morgen var re-deployeret fra FPU Operations til Police Commissioners Office, Strategic Planning. Kort varsel, må jeg sige, men alt andet lige mere begavet arbejde end at køre natpatrulje.
Spændende at komme i gang med. Og noget af et spring at gå fra Patrol Officer til pludselig at være med til strategimøder med Police Commissioner!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar