Huset var fyldt op i weekenden, da også Svend vendte tilbage. Han havde en kuffert med, der var pakket i bedste tetris-stil. Han havde blandt mange ting også fundet plads til en grill i kufferten. Enestående, hvad han havde fundet plads til.
Michael og Henrik skulle egentlig afsted til deres respektive regioner mandag, men begge deres fly var aflyst, så de fik en dag mere i Bamako.
Jeg er alene på kontoret de næste par uger. Maria tog på leave mandag aften, så jeg er nu eneste planning officer. Da Maria havde meget travlt før sin leave, sammenholdt med at det ikke lykkedes os at få et fælles drev på vores pc, gjorde at vi ikke fik lavet en egentlig overdragelse af opgaverne. Jeg er derfor kastet ud i totalt ukendte opgaver med en næsten ukendt personkreds, jeg skal indhente forskellige oplysninger fra. For første gang føler jeg mig lidt presset i missionen - arbejdsmæssigt. På en gang både spændende og frustrerende at kaste sig ud i.
Svend er endnu ikke helt så begejstret for sin nye stilling, men vi håber begge, at det bliver mere spændende, efterhånden som han kommer mere ind i jobbet. Det lyder til at kunne blive det, men indholdet skal selvfølgelig svare til indpakningen.
UNPOL i volleyball kamp |
Musikalsk ledsagelse til aktiviteterne |
Alle aktiviteter sluttede ved 12-tiden, og da der ikke er badefaciliteter i lejren, var det nødvendigt at køre hjem. Vores chauffør var en af dem, så jeg var "desværre" så også nødt til at køre tidligt hjem.
Det betød fri lørdag eftermiddag og god tid til at lave aftensmad. Svend stod i køkkenet og den nye grill blev taget i anvendelse til et par gode bøffer, som blev skyllet ned med lidt god vin. Senere kom en hollænder, der bor i nærheden, på besøg med en flaske rom under armen, så Preben og sengen havde rigtigt godt af hinandens selskab kl. 01.00. Jeg skulle jo også op og møde på arbejde igen kl. 09.00!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar