(Klik på de enkelte billeder/fotos for stor udgave)

onsdag den 10. august 2016

Vi venter og vi venter


Så skyder det danske kontingent
Lørdag var så tid til den afsluttende test, før vi er "fuldbårne" FN-politier, nemlig skydetesten. Noget af det første der skete, da vi kom i missionen, var at vores pistoler blev inddraget. Man må nemlig ikke gå med pistol, før man har bevist, at man kan finde ud af at betjene den og nogenlunde ramme dét, man skyder efter.
Det er vel et eller andet sted meget rimeligt, selv om man som dansker synes det burde være rigeligt at være uddannet politimand. Men vi er flere gange blevet mindet om, at dette er en "multidimentional mission" med mange forskellige kompetencer, som det hedder, så ok at teste, også selv om man er dansk politimand.
Undervisning i det fri

Skydningen foregik på den nationale politiskole, og efter at have set denne, skal vi nok ikke klage over vores egen. 
Ved ankomsten gik en hel flok politirekrutter og fejede kørebanen, mens andre øvede i at gå i takt i grupper.
Andre igen, måske 50-60 mand, var i gang med klasseundervisning. Denne foregik i det fri, i skygge af træerne. Det var ikke fordi de var trukket udenfor i varmen, men fordi der simpelthen ikke er klasselokaler til alle. 

Resten af lørdagen (fra kl. 11.00) gik med at vente i vores egen lejr til vi havde fri kl. 17.00. I FN er regler nemlig til for at blive overholdt. Selv om vi intet skulle lave, skal man være på arbejdspladsen indtil kl. 17.00, hvor man har fri. Ren spild af tid, men det skulle kun blive værre.

Søndag havde vi igen fået ekstraordinært fri, og heldigvis for det. Frederik, vores major fra sidste uge, havde denne søndag arrangeret at vi skulle se Bamako igen, men denne gang fra floden Niger, der går gennem Bamako.
Nogle af os bænket i båden
Det var en stor båd, som vi havde fået for os selv. Vejret var, i hvert fald i starten, overskyet men dejligt varmt.

 Efter at have sejlet lidt rundt i en halv times tid, lagde vi til ved en lille ø, der ligger midt i floden. Her på øen bor en lille stamme, der har boet der i flere hundrede år. Især børnene var glade for at se os, og stillede gladeligt op til fotografering.
Det var både spændende, men også lidt grænseoverskridende. Vi gik nærmest som gæster i en zoo og tog billeder af de mennesker, der bor der.
Ok, denne lille fyr (?) var ikke helt tryg ved de
 mærkelige mennesker, der kom gående ned
ad stien, hvor han sad
Vi forsøgte at gøre det så diskret som muligt, og kun efter aftale, men alligevel.

Efter dette besøg satte vi kursen vestpå mod Badalodge. Undervejs var det tydeligt, at søndag er lig med vaskedag i Bamako. Næsten overalt, hvor vi kom frem, stod folk og vaskede ved flodbredden. Og overraskende nok var det ikke kun kvinder, der stod for vasketøjet. Rigtigt mange mænd deltog i denne begivenhed.
Når man ser vandet i floden, kan man godt blive lidt i tvivl om, hvor rent tøjet bliver, men vasket bliver det i hvert fald.
Der vaskes til den store guldmedalje
Samdigt var det desværre begyndt at regne og det blev forholdsvist koldt (ja, koldt). Heldigvis sad vi i tørvejr i båden, da vi skulle sejle et par timer endnu.
Vi lagde endelig til ved et resort, der ligger 12-14 km vest for Bamako. Det er et fristed, primært for udlændinge, hvor der er stor swimmingpool, bar, god restaurant og et stort område, hvor man bare kan slappe af. På trods af heftig regn, sprang vi i poolen og hyggede os i øvrigt med god mad og godt selskab.

Mandag var det så tilbage til arbejdet, men kun for at være der! Vi havde intet at give os til, men da vi som tidligere nævnt skal være til stede, skulle vi altså slå tiden mellem kl. 8 og 18 ihjel i en lejr, hvor der intet er at foretage sig. Derudover er internettet så dårligt, at vi ikke kan regne med at bruge det.
Også tirsdag var (næsten) spild af tid. Dog havde vi et møde med Chief of Staff kl. 14.00, hvor vi håbede, at han ville løfte sløret for, hvor vi skal arbejde og med hvad, men desværre ikke i dag.
Vi venter videre......

Dog var jeg så heldig, at jeg kender Chief of Staff personligt fra min tid i Kosovo. Det kom mig virkelig til gavn, da det viste sig, at min første leave, som jeg SKAL have i næste uge, faktisk er imod reglerne. Jeg klagede derfor min nød til ham, og i løbet af en halv time havde han klaret dette lille problem.
Det er godt med netværk :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar