Bamako

Undervisningen i denne uge foregik som sagt i en anden lejr, Log-base. De første par dage var "Death by powerpoints". Vi havde på de to dage måske 20 forskellige undervisere, der kom med egne powerpoints slides, som blev banket af. Og jeg skal love for, at det langt fra var alle, der var spændende i sig selv. Men vi overlevede.

Logbase er en lejr, opbygget af containerbygninger (i lighed med dem på første uge). Meget effektivt, men meget lidt hyggeligt. Der er et lille cafeteria, hvor man kan få noget at drikke og spise lidt mad til frokost. Den skal helst bestilles inden kl. 09.30 og det sker efter princippet "Order what you like - eat what you get". Tror ikke det lykkedes mig at få det bestilte hele ugen, men det, jeg så fik, smagte fint nok.

På vej til træning i Shuttlebus

Vi kommer frem og tilbage i byen med såkaldte Shuttle-busser, der kører i rutefart rundt i byen og samlet FN-ansatte op. For vores vedkommende betyder det, at vi bliver samlet op foran hotellet hver morgen kl. 07.30 og kørt til hovedkvarteret. Der skal vi så skifte bus, for at komme til logbase. Det fungerer fint om morgenen, men når vi skal hjem, er det helt håbløst. Som regel skal vi vente på logbase i 20-30 minutter for at komme til hovedkvarteret. Når vi kommer dertil, er bussen til hotellet kørt 5-10 minutter forinden, og defor skal vi vente knap 3 kvarter på den næste afgang.

Om vi er trætte af dette? Ja, det tror jeg, så nu er vi begyndt at tage taxa fra logbase til hotellet. Det koster ca. 20 kr, så det er til at klare.

Onsdag begyndte der endelig at komme "kød" på undervisningen. Nu blev det meget konkret i sikkerhed, sygdomsforebyggelse, 1. hjælp på skader efter sprængninger eller skud, kulturforståelse, mine-awareness, hvordan man skal opføre sig som gidsel og meget mere. Meget spændende og kompetente undervisere. Klassen består i øvrigt af mange nationaliteter, så derfor er kulturforståelse ikke bare mellem os og malierne, men sandelig også mellem nationaliterne i FN. 

Kulturforskelle viser sig også internt i FN

At det kan være nødvendigt, viser billedet, som er taget på toilettet på logbase, vist alt om :-)

Al undervisning lagde op til en stor øvelse, der skulle afholdes fredag. Vi vidste ikke meget, men havde dog fået besked på, at vi ville blive meget beskidte og at vi ville blive udsat for hård behandling. De bedyrede, at ingen ville komme til skade, men alligevel fandt de det nødvendigt at have en ambulance holdende stand by på øvelsesområdet, som var henlagt til den nationale politiskole.

Vi blev kørt derud i en minibus, og dårligt var vi kommet indenfor porten til øvelsesterrænnet, før vi blev angrebet af maskerede mænd, der med rifler tvang os ud af bilen og lagt på maven med hovedet i jorden og hænderne over hovedet. En masse larm og tvang af os, der skulle gå foroverbøjet og derefter lagt igen på jorden. Efter lidt tid fandt vi ud af, at de var forsvundet, og vi kunne gå videre med øvelsen. Og derfra gik det slag i slag med selvmordsterrorister, bomber, sårede personer (herunder mig), der skulle behandles, og andet.

Øvelsen sluttede med at vi igen blev angrebet, og denne gang igen lagt på jorden med hætter over hovedet. De tog alle vores ting og tvang os til at råbe forskellige slagord, mens de sprøjtede vand på os. Herefter blev vi tvunget ind i et hus. Efter kort tid blev vi heldigvis "befriet" af militær fra Bangladesh - som i øvrigt har ry for at være gode soldater!

Jeg håber, jeg på et tidspunkt kan få nogle fotos fra øvelsen.

At bevæge sig rundt i Bamako er noget af en oplevelse. Trafikken er helt enorm og tæt. Der er hundrede tusinder af motorcykler, der kører overalt og i alle retninger. Højre om, venstre om, på fortov, i venstre side og på tværs. Og bilerne er ikke meget anderledes. Her gælder kun den stærkes ret og ingen holder tilbage for andre. Og forureningen er nærmest absurd høj. Da jeg var i Pristina, havde jeg det svært med al den røg og os. Nu kan jeg næsten længes efter den friske luft dèr, sammenlignet med her. Seriøst, Pristina er en økologisk foregangsby sammenlignet med Bamako. 

Og midt i alt dette står tusindvis af gadesælgere hele dagen og faldbyder deres varer. 

Og gaderne er tæt på forfærdelige. Kun få af dem er asfalterede, men det betyder ikke, at de så er gode at køre på. Fyldt med små og (meget) store huller, især når det har regnet. Vi er jo landet hernede i regntiden, og det betyder, at det nogle dage regner, typisk i en times tid, for derefter at holde op igen, Men når det regner, så regner det!

Billederne er taget en aften i regnvejr, lige udenfor hotellet. 

Et andet indslag i trafikken er de grønne busser, som der er i tusindvis af i byen. Det er minibusser, eller rettere sagt gamle vrag af minibusser. Alle sæder er taget ud og erstattet af træbænke langs siderne. Sidedøre er der ingen af, så folk kan springe af og på uden større besvær. Disse busser kører bogstaveligt talt, til de bryder sammen, men det fungerer øjensynligt. Dem har vi dog ikke prøvet - og jeg er heller ikke sikker på, at jeg kommer til det.