Lære FN at kende

Som jeg skrev i forrige indlæg, var vi nok ikke så imponerede over FN og deres måde at arbejde på. Herfra skulle det kun blive værre!

Da vi startede mandag morgen, fik vi udleveret et skema, der viste programmet for de næste 14 dage. Det tegnede til at blive nogle travle uger, hvilket vi da også oplevede den første dag. Problemet er bare, at det ikke holder.
Tirsdag morgen mødte vi kl. 07.30 i hovedkvarteret. Forinden havde Svend og jeg begge fået både kaffe og croissant. Hotelværten viste os i aftes en bageri, der ligger ca. 50 m fra hotellet. Der er pænt og rent og frem for alt, dejlig espresso og croissanter.
I dag var der imidlertid tid nok i hovedkvarteret til morgenkaffe m.v. Da instruktøren dukkede op, oplyste han, at der ikke rigtigt skete noget før kl. 10, hvor vi skulle have teoriundervisning i at køre panserede køretøjer, Det varede en time. Det var desværre ikke muligt at prøve det i praksis, da den bil, de bruger til undervisning, var defekt. "Men vi kunne da kigge forbi engang i næste uge, hvis vi havde lyst til prøve en.....".
Kl. 11 satte vi os tilbage i lobbyen og afventede nye instrukser. De kom så ikke, så vi kunne da gå ud på den store terrasse og spise lidt frokost. På et tidspunkt fik vi dog at vide, at vi ville blive hentet kl. 14 og kørt ud på en anden FN-base. Det skete så heller ikke.
Ved 3-tiden hed det sig så, at vi ville blive hentet kl. 15.30 af en instruktør. Men det skete heller ikke.
Først 17.30 fik vi endelig besked. Vi måtte gerne finde en shuttle-bus, der kunne køre os hjem til vores eget hotel. Dagens indsats bestod altså en 1 times undervisning.
Spild af tid!

Vores hotelvært er meget flink, men også en kende påtrængende. Han står på spring, hvis vi går ud af døren. Så står han der for at følge os rundt. Det er selvfølgelig fint, fordi han kender området. Det var f.eks. ham, der viste os bageriet. I dag mente han så, at han skulle vise os en restaurant, hvor vi kunne spise. Måske nødvendigt, da der øjensynligt ikke er steder, hvor vi på nogen måde skal spise, i nærheden.
Han skaffede to taxaer, som vi skulle køre i. Og det var noget af en oplevelse. Et par vrag af biler kom for at hente os. Der var hverken fjedre i sæderne eller på bilen (formentlig som de fleste biler hernede), men frem kom vi da.
Ok restaurant, men så heller ikke mere. Men maven klarede det :-)

Onsdag blev så endnu en opvisning i missionens planlægningsevne. Vi blev afhentet til tiden og kørt ud til en lejr. Som mandag, straks i gang med at udfylde papirer, hvorefter der var forskellige briefinger (radioprocedurer, god opførsel, sikkerhed og andet), hvoraf nogle af dem var på fransk. En udfordring, men det gik for os alle.
Formiddagen gik i det hele taget ok, men så gik det galt. Efter at have indtaget frokost, skulle nogle af de nye tilbage til hovedkvarteret, hvor de skulle have udstedt kørekort (nogle af os fik det i går), mens andre skulle op til fornyet prøve. Det var vigtigt, at de var der kl. 14, for det lød aftalen på.
Resten af os skulle - jf. programmet - ud på en helt 3 base for at fortsætte Induction Training, som de to første uger går med. Vi tog derfor en shuttle-bus derud, kun for at konstatere, at der skulle vi alligevel ikke være. Vi skulle også til hovedkvarteret. Så gik der en time i alt med det.
Da vi kom frem, stod de, der skulle til køreprøve kl. 14, stadig og ventede. Det viste sig, at der måske nok var lavet en aftale, men bare ikke med det kontor, der står for disse prøver. Så det kom ikke til at ske i dag.
Vi satte os alle ind i lobbyen for i det mindste at nyde en kop kaffe. Efter ca. 20 minutter kom en instruktør og fortalte, at danskerne (og to svenskere) skulle vente til kl. 17.30, hvorefter vi ville blive afhentet - for at blive kørt hjem!
Da var jeg godt nok ved at blive træt af det hele - men der er ikke noget at stille op. Efter sigende har mange forsøgt at ændre tingenes tilstand, men ender alle med at resignere og tage det, som det kommer. Det må jeg så lære.

Eneste trøst var så, at der var installeret internet på vores værelse, da vi kom hjem. Vi skal selvfølgelig selv betale (og billigt er det ikke!), men det virker bedre end FNs trådløse, så vi betaler, hvad det koster.
Nu ser jeg så frem til dagen i morgen. Der har vi et tæt program....... efter skemaet :-)

Første erfaringer i Mali

Turen ned gik fint, med de sædvanlige forsinkelser, der dog stort set blev indhentet undervejs, så vi landede i Bamako kl. 01.40 natten til mandag. Allerede ved køen til paskontrollen blev vi gjort bekendt med trafikkulturen - her gælder kun den stærkestes ret. Der blev skubbet og sprunget over i køen, men det gik jo alligevel.
To soldater fra den danske hær i Mali var mødt op for at tage imod os og hjælpe os igennem kontrollen. Det var virkelig fint. De kendte smuthuller og de rigtige ord, så hurtigt stod vi ved bagagebåndet. Det var der nu ingen grund til. Der gik næsten en time, før vores tasker begyndte at komme ud, hvilket vi så brugte den næste halve time til at få samlet. Imponerende nok manglede kun en skudsikker vest. Alt andet var med.
Midt i dette dukkede så en repræsentant fra FN op for at hente os. Efter at vi var kommet udenfor ankomsthallen, sagde vi farvel og tak for hjælpen til forsvaret.
Vi blev herefter kørt til et hotel ikke langt fra hovedkvarteret. Det er ikke særligt pænt, men nogenlunde rent. Og man bliver jo helt frisk af at tage bad i koldt vand. Og elektricitet har vi det meste af tiden. Og hvem behøver dørhåndtag?  :-).
Vi blev læsset af ved hotellet ved 4-tiden med besked om, at vi ville blive afhentet kl. 07.20, da vi skulle i gang med check-in. Det betød 2 timers søvn, da vi jo lige skulle på værelserne med al vores bagage, fundet uniformer, toiletsager m.v. frem, før vi kunne kaste os i seng.

Vi var noget matte i koderne, da vi blev samlet op foran hotellet kl. 07.20. Også fordi det ikke var muligt at få hverken vådt eller tørt på hotellet. Nå, men vi regnede jo med, at der ville være kaffe, vand og lidt at spise, når vi kom frem........ men nej. Vi blev stuvet sammet i et mødelokale med plads til 8-9 personer. Problemet var bare, at vi var det dobbelte. Fik stukket en masse blanketter i hånden, som vi skulle i gang med at udfylde.Og det har virkelig været en frustration. ALT foregår på papir i stedet for elektronisk. Det betyder, at vi skulle udfylde rubrikker med de samme oplysninger på rigtigt mange papirer. Der var fuld fart på, og først kl. 12.30 fik vi mulighed for at købe noget mad og vand. Det var tiltrængt.

Om eftermiddagen skulle vi til "køreprøve". Den bestod i at parallelparkere en 4-hjulstrækker, baglæns parkering i bås og forlæns parkering i bås, alt uden at røre de kegler, der var sat op. Derefter var det tid til at køre en tur i trafikken. Den er til gengæld fuldstændig vanvittig. Fyldt med motorcykler og biler - næsten alle i miserabel tilstand - der kører på kryds og tværs. Kosovo er dybt civiliseret i forhold til dette.
Nå, det gik nu fint, og vi sluttede dagen på det hotel, der udgør missionens hovedkvarter.
Alle danskere gik tidligt i seng, og ingen blev vækket, da der kl. 04.00 blev kaldt til bøn første gang.

Fra Borup til Bamako

Har heldigvis haft den sidste uges tid i Danmark til at vænne mig til varmen i Mali :-).
Et vennepar fredag aften havde en gave med til mig, en lykketrold, som selvfølgelig skal med til Bamako. Så kan det ikke gå galt i missionen i det næste år :-)

Lørdagen gik blandt andet med at pakke udrustning og fordele den i store tasker, så de vejer nogenlunde lige meget, hvilket vil sige 20-23 kg hver. Søndag formiddag var det så tid at pakke alt tøj, toiletsager m.v., så nu er jeg ved at være klar.

Klar til afgang

Vi har aftalt at mødes i Københavns lufthavn kl. 15.00, selv om vi først skal flyve kl. 18.20. Det kan formentlig give nogle udfordringer, når vi alle kommer med 60-70 kg overvægt og 24 tasker/kufferter i alt - plus håndbagage. Dertil kommer våben og ammunition, hvis det altså lykkes os at få det med i flyveren. Det får vi at se. Skulle det ikke lykkes i første omgang, kan vi glæde os over, at ingen af os skal ud at arbejde de første par uger (tror jeg). Vi skal først igennem check-in i missionen og derefter såkaldt Induction Training, som formentlig er omfattende.
Spændende at se, hvad vi kommer ned til!

Alternativt rejsebureau

Tiden op til afrejsen har, helt i tråd med processen i øvrigt, også været lidt speciel. FN meddelte, at de forventede os i Bamako den 24. juli, og de ville sørge for flybilletter m.v. Om det så betød, at vi skulle rejse lørdag den 23., for at være der den 24., ja, det forlød der intet om.
Først torsdag morgen i denne uge kom flybilletterne til Danmark, hvor vi så kunne se, at afrejse er søndag den 24. kl. 18.20. Det betyder, at vi lander i Bamako natten til mandag.
Forsvaret, der er i Mali, har selvfølgelig hørt, at vi er på vej. En kaptajn fra Bamako har kontaktet os og tilbudt at møde os i lufthavnen, hvor han forhåbentlig kan hjælpe os nogenlunde glat igennem. Fin service, og godt at møde en dansker, der allerede er bekendt med forholdene i missionen.

Fredag aften havde jeg så "vinkefest", hvor naboer og venner (og et familiemedlem) var på besøg til fadøl og grillmad. Vejret var helt fantastisk og så varmt, at vi måtte rykke bordene ud midt på græsplænen for at få lidt luft. Pragtfuld aften.
Nu skal jeg så i gang med at pakke. Jeg forventer, at vi skal flyve med 60-70 kg overvægt hver, så det bliver dyrt.

To uger til afrejse

I går aftes kom den endelig - den officielle bekræftelse på, at jeg skal rejse den 24. juli. Det var vel også på tide, i betragtning af at der kun er to uger til.
Nå, jeg var jo godt i gang med at forberede mig i forvejen. Hentede forleden 4 store tasker/kufferter fra politiets depot med alt muligt udstyr. Det bliver der heldigvis ikke sparet på, så taskerne er fulde af kvalitetsudstyr (tøj, støvler, skudsikker vest, hjelm, myggenet, drikkedunk med filter, multitool og meget mere). Er nu i fuld gang med at vaske alt tøj, før det tages i brug.

Har kun få ting, jeg skal have afsluttet på arbejde. Det betyder, at jeg i høj grad kan holde fri de næste par uger og få klaret nogle ting herhjemme. Der er heldigvis også tid til at nyde det sidste af Copenhagen Jazz Festival i weekenden.
Skal også i gang med pakkeliste. Det er sin sag at skulle pakke til et helt år, selv om jeg selvfølgelig kan supplere, når jeg kommer hjem på leave.