Tur til Tirana

Efter en særdeles hektisk uge, fik jeg tid til torsdag eftermidddag at deltage i et politisk foredrag om Kosovo. Det var vores politiske kontor, der havde arrangeret et 4 timers foredrag om Kosovos historie fra Romertiden og frem til i dag, selvfølgelig med stor fokus på de sidste årtier og om udviklingen efter krigen. Det var særdeles spændende og lærerigt.

Fredag morgen op kl. 05.00, da jeg skulle være på Farmed kl. 06.00. Her mødtes jeg med 10 andre danske kollegaer (politi og civile). Kontingentlederen fra de civile, Brian, havde arrangeret en weekendtur til Tirana i Albanien.

Ambassadøren fortæller om Albanien

Den direkte anledning var egentlig, at den danske ambassadør i Albanien, Karsten Ankjær, inviterede os til Tirana, sidst han selv mødtes med os i Pristina.
Selv om det var tidligt, var der god stemning i bussen og lad det være sagt: vi havde en rigtig god tur sammen, selv om vejret drillede os lidt..

Vi kørte direkte til ambassaden i Tirana, hvor vi mødtes med ambassadøren. Han fortalte os om Albanien og hvordan han ser udviklingen dér. Meget interessant.

Første ret af seks på restauranten

Efter mødet gik vi alle til en restaurant i nærheden. Det er måske snarere en klub, da det kræver medlemsskab at spise på stedet. Kokken var fra Albanien, men har været i Danmark de sidste par somre, hvor han har arbejdet for Rene Redzepi på Noma. Og det bar maden absolut også præg af. Små retter, kreeret med fantasi og med helt friske, nyplukkede urter og råvarer. Han havde sammensat en fiskemenu, og den var særdeles lækker!

Og prisniveauet var nok over det albanske i almindelighed, men på ingen måde i nærheden af Noma`s, heldigvis.

Efter at have chekket ind på hotellet sent eftermiddag, gik vi en tur i byen og fandt et hyggeligt sted, hvor de serverede noget godt øl.

Lørdag havde vi aftalt at tage en tur udenfor byen, hvilket vi fastholdt, selv om vejret var noget kedeligt med småregn. Vi kørte til udkanten af Tirana, hvor der var en svævebane, der førte op til et bjerg over byen.

Udsigt over byen, før vi forsvandt op i skyerne

Turen derop varede 25 minutter og var fantastisk smuk, så længe man kunne se noget. En kollega, der lider af højdeskræk, dristede sig til at tage med. Jeg tror, at det var de længste 25 minutter i hans liv. Der var dæl`me også langt ned! Desværre var der tåget på toppen, så udsigt var der ikke noget af oppe fra bjerget. Men de havde noget god kaffe i restauranten. Da vi skulle retur, lå tågen tæt, og svævebanen var midlertidigt indstillet. Det var nu mere på grund af blæst, fandt vi ud af, da vi endelig kom afsted.

Frokosten indtog vi på en lokal restaurant, som Brian kendte. Han er gift med en kvinde, der er opvokset i Tirana, og hvor familien stadig bor, så han kender Tirana ind og ud.
Da det var blevet lidt sent fredag aften/nat, blev vi enige om at gå til hotellet for at hvile lidt, inden vi skulle ud om aftenen.
Lørdag aften splittede vi lidt op, idet 4 af os skulle se "El Classico" (Barcelona - Real Madrid). Den så vi fra terrassen på en restaurant, der i haven havde opstillet en storskærm.

Kaffestemning ved søen i Tirana

Efter kampen ud at spise med de øvrige, så det blev igen lidt sent, før vi tørnede ind.

Søndag formiddag var vi på et lokalt marked, der handlede med alt muligt skrammel. Kort før vi skulle hjem med bussen kl. 14.00, gik vi på restaurant for at spise lidt frokost. Og her kom der så et skår i glæden. Mens jeg var uopmærksom, blev min tegnebog, der lå i en aflåst lomme i min jakke, der hang på stolen, stjålet. Opdagede det først, da vi var 300 m fra restauranten. Fik selvfølgelig som noget af det første spærret mine kreditkort.
Det lokale politi var i første omgang ret ligeglade, men da de fandt ud af, at vi var politifolk fra Danmark, fik piben en anden lyd. De var faktisk flove over at det var sket. Jeg havde Brian og Agim, en dansk kollega med albanske rødder, med på politistationen, og politiet kørte os tilbage til restauranten for at lave en gerningsstedsundersøgelse. Her dukkede chefen for efterforskningsafdelingen selv op og herefter blev vi fragtet til en ny politistation, hvor der endelig blev optaget rapport.

De albanske kollegaer, der kørte os, samt Agim,
der fungerede som tolk

Det betød så desværre også, at vi blev halvanden time forsinket, før vi kunne køre tilbage til Pristina. Og nu skal jeg så bruge tid på at få nye kreditkort, kørekort, sygesikringskort, diverse medlemskort og meget andet.

Heldigvis har det i dag vist sig, at de i hvert fald ikke har hævet penge på mit lokale kreditkort.