Kort tid efter ankomst var der påske i den græsk-ortodokse kirke. Det bliver fejret forskelligt på øerne i Grækenland. På Symi har de tradition med fyrværkeri og kanonslag. Det vil sige, med kanonslag mener jeg også dynamit! I flere dage op til påsken var der jævnligt øredøvende brag og især 2. påskedag var det slemt. Vi blev advaret mod at bevæge os i særlige områder, da der faktisk var fare for stenskred på grund af eksplosionerne.

Bidraget blev også inviteret til en lokal kirke for at være med til at fejre påsken. Desværre skulle jeg modtage en ny besætning samtidigt, så jeg kunne ikke deltage. Det var der heldigvis andre, der gjorde. 

En kedelig ændring fra sidste år er desværre de unge, der har fået en ny dille. Mange har monteret udstødningsrør uden lyddæmper på deres små motorcykler, så der er meget ofte en infernalsk larm. Det er mig helt ubegribeligt, at de lokale finder sig i det.

En forklaring er dog, at politiet er magtesløse. Giver de en bøde til en af de unge, ringer deres forældre bare til borgmesteren på øen, der så ringer til politiet. Så bliver bøden annulleret. Det er virkeligheden på en lille ø i Middelhavet!

Ellers er det dejligt at komme ned til Symi halvanden måned tidligere end sidste år. Det hele er ikke udtørret endnu og øen er forholdsvis grøn og blomstrende. 

I'm back

Så blev det sør'me til endnu en tur til syden og tilbage til Symi. Blev spurgt, om jeg havde mod på endnu en tur, og lagde så billet ind på perioden maj-juli, hvilket jeg fik. Efter at have taget både jul/nytår for halvandet år siden og sommerferieperioden i 2020 stod jeg også i en god position til selv at vælge min periode denne gang 😄

Den 25. april var der således afgang med Aegan til Rhodos via Athen. Det gik smertefrit og tidlig aften kom jeg til mit hotel på Rhodos, hvor jeg skulle overnatte. Der traf jeg så en besætning, der også var på vej til Symi. Det viste sig, at vi havde rejst sammen fra København, uden at se hinanden.

Dagen efter tog vi færgen til Symi og ankom en time efter, hvor vi blev modtaget på havnen. Heldigvis havde man samme uge afskaffet kravet om covid-test ved ankomst ("næsetest"), så det slap vi for.

Det var ikke meget, hverken øen eller bidraget havde ændret sig siden sidst. Dog var butikker og restauranter knap nok åbnet endnu efter lockdown, men ellers ikke meget forandret. Det var således relativt let at gå i gang med arbejdsopgaverne igen efter et par dage med den leder, jeg skulle afløse. 

Det lakker mod enden

 Den sidste måned hernede har været rigtig varm, flere dage op mod 40 grader om dagen og 30 om natten. Vores aircondition især på fartøjet har haft svært ved at følge med og er også gået ned flere gange. Er så nødtørftigt repareret, men lunt er det!

Corona spøger hernede, som det jo gør i hele Europa. Alligevel er de ikke hysteriske med de regler, den græske regering udstikker. Der er for eksempel krav om, at alle, der går i supermarkeder og andre butikker, skal have mundbind på. Det er nu de færreste her på Symi, der følger dette. Dog har personalet alle mundbind på, da de ellers risikerer heftige bøder. Men det er faktisk lidt af det hyggelige ved denne lille ø. Her beslutter man selv, hvilke regler, man skal efterleve og hvilke der blot er vejledende.

Man må jo tage det sure med det søde

Turisterne er i væsentligt større tal begyndt at indfinde sig, selv om det jævnfør indbyggerne stadig er meget lavt. Men det har givet en del liv i byen og gør selvfølgelig også, at vi andre ændrer en lille smule adfærd, for ikke at komme for tæt på dem. Vi ved jo ikke lige, hvor de kommer fra og hvad de slæber med sig af dårligdomme.

Forholdet til Tyrkiet er normalt tåleligt her på øen, især fordi der i normale år kommer mange turister fra Tyrkiet. Lige nu er grænsen dog lukket, og ingen, der kommer fra Tyrkiet (heller ikke turister fra andre lande), må komme ind i Grækenland eller lægge til i græske havne. Derudover er der i øjeblikket en konflikt mellem Tyrkiet og Grækenland. Tyrkiet anerkender ikke dele af den internationalt fastsatte søgrænse mellem de to lande og har besluttet at iværksætte undersøgelser i havbunden efter olieforekomster. Dette sker så i græsk farvand, men som Erdogan altså ikke anerkender som græsk. Det græske militær er i højeste alarmberedskab og ferie m.v. for ansatte er inddraget. Konflikten foregår syd for en græsk ø, Kastellorizo, hvor både græske og tyrkiske krigsskibe er til stede og vogter på hinanden. Lige nu holder alle vejret og håber på, at ingen pludselig laver en eller anden tåbelighed, der kan eskalere den spændte situation.

Konflikten har heldigvis intet med os eller Frontex at gøre, så vi mærker ikke det store til det. Vi skal bare være klar til at reagere, hvis konflikten udvikler sig - hvad ingen af parterne heldigvis har interesse i.

Min tid hernede lakker nu mod enden efter endnu 3 måneder i Grækenland. Opholdet på Symi har været helt fantastisk, både i forhold til samarbejdet med de græske myndigheder og med befolkningen i øvrigt. De er meget venlige overfor os og glade for at vi er hernede for at assistere deres kystvagt.

I morgen kommer min afløser. Vi har et par dage sammen, hvor jeg kan overdrage til ham og derefter kursen mod Danmark. Bliver dejligt at komme hjem igen!

Tak for denne gang. 

Jordskælv

Som sagt er Symi en meget lille ø og der er ikke mange forretninger på øen. Beboerne tager derfor jævnligt til Rhodos for at handle, mens færgerne også, hver gang de lægger til, har masser af varer til levering på øen.

Solopgang over Tyrkiet

Da jeg mente, at vi ikke kunne leve uden vores egen projektor, tog jeg efter aftale en tur til Rhodos, hvor der ligger nogle store elektronikforretninger. 

Det betød, at jeg skulle med færgen fra Symi kl. 05.15 onsdag morgen. Meget tidligt....!

Til gengæld kunne jeg sidde på dækket og nyde en fantastisk solopgang over Tyrkiet på min tur til Rhodos. 

Fik en dejlig dag på Rhodos, men desværre ingen projektor. Det fandtes ikke til salg på hele øen, men skulle bestilles til levering mange dage senere. Så retur til Symi igen om aftenen, 6 vabler under fødderne rigere, men desværre uden det, jeg kom efter.

Forrige søndag var vi en tur oppe i bjergene, hvor vi besøgte en anbefalet restaurant. De bar ind med mange forskellige lokale retter, og det var absolut gåturen derop værd. Derudover en fantastisk udsigt over Symibugten. 

Mens vi spiste, begyndte stolene at vakle under os. Og nej, det var ikke på grund af for meget mad, men et jordskælv. Centret for jordskælvet lå syd for Marmaris, 38 km fra hvor vi sad, og målte 5,5 på Richter skalaen. Der skete nu ingen skader og middagen fortsatte uanfægtet. De er slet ikke uvante med den slags jordskælv hernede.

Fra byvandringen

Der er stadig meget få turister på Symi, hvilket selvfølgelig er dejligt for os, men hårdt for øen. Omkring 85% af beboerne lever af turister og de sidste 15% lever af de, der lever af turister, så det er en hård tid for de lokale.

Nogen er dog begyndt at dukke op, især de, der har huse på øen. Et par af dem er et dansk ægtepar, der har et fantastisk hus på øen og har haft det i mange år. Manden kender øen og dens beboere rigtigt godt, så han tilbød os en bytur, hvor han fortalte historier om byen, øen og hans egen historie. Det blev et par spændende timer, som sluttede i deres smukke hus med en fabelagtig udsigt.

Varmen er virkelig begyndt at slå igennem. Ikke fordi temperaturerne er vanvittigt høje, men dog 30-32 grader om dagen og 26-28 grader om natten, men især fordi luftfugtigheden hernede er høj. Så føles varmen ekstra hård. 

Jeg ved godt, at det hele lyder som en længere ferietur, og sandt er det, at vi da også har en del fritid, hvor vi kan nyde sol og varme. Men som tidligere beskrevet, kan og må jeg ikke fortælle noget om, hvad vores arbejde i det daglige går ud på og hvad vi oplever, når vi sejler patrulje.

Men jeg kan jo indsætte en faktaboks, som forsvaret har på deres hjemmeside. 

Det er jo så åbenlyst, at deltagelsen er fortsat også efter marts 2020 :-). 

Ankomst til Symi

Den sidste uge på Kos gik selvfølgelig med at pakke egen oppakning og alt det udstyr, vi har. Jeg havde i god tid forinden haft et møde med hotellets leder og fortalt ham om vores planer. Han blev selvfølgelig ikke begejstret, men gav dog udtryk for, at han var glad for vores selskab og den måde, vi havde været på hotellet det sidste år.

Fredag den 12. juni kørte en kollega og jeg fra hotellet kl. 04.00 for at komme med en færge til Symi. Vi havde to køretøjer med. Det var en tur, hvor færgen lagde til ved at par græske øer undervejs, så turen tog ca. 4 timer. 

I øvrigt imponerende at se, hvor hurtige og effektive færgerne lægger til, får sat passagerer, biler og varer af på kajen og læsset færgen igen. I løbet af 10-15 minutter var de færdige og afsted igen. 

På Symi tog jeg kontakt med de to hoteller, vi har booket, mens kollegaen gjorde sig klar til eksamen. Han havde en afsluttende, mundtlig eksamen til sin Master - som han i øvrigt gennemført med flot resultat.

I løbet af eftermiddagen ankom alle øvrige og blev fordelt på hotellerne - og så var vi installeret på Symi.

Sidst på eftermiddagen samlede jeg alle og bød velkommen til øen. Derefter i samlet flok til den græske kystvagts hovedkvarter, hvor vi mødtes med chefen dér. Det er meget tydeligt, at vi vil få et godt samarbejde med dem. De er alle meget åbne og lydhøre og i løbet af få dage har jeg haft mere kontakt med dem, end jeg havde med kollegaerne på Kos i al den tid, jeg var der.

Smalle og smukke gader i Symi

Symi er en lille, men meget smuk ø. Fra byen går det kun opad, og uanset, hvor man er på øen, er udsigten fabelagtig. På grund af Covid-19 er der meget få turister på øen, hvilket er dejligt for os, men knap så godt for økonomien for grækerne. De levet stort set udelukkende af turister på øen. De er derfor meget splittede i meningen om, hvorvidt de ønsker turister i større flokke i år. De vil selvfølgelig gerne tjene pengene, men omvendt er de meget nervøse for at få corona til øen. Der har ikke været nogen tilfælde på øen overhovedet. De ved godt, at sker det, så bliver øen totalt isoleret og det kan også have drastiske konsekvenser for øens beboere. Der bor kun godt 2000 mennesker på øen, og alle kender alle. 

Det betyder også, at alle kender os! Hyggeligt at så mange mennesker hilser på os, når vi bevæger os rundt i byen og flere vil rigtigt gerne snakke med os. Da der ikke er så mange seværdigheder i øvrigt på øen, må vi lære at komme ned i tempo og slappe af med kaffe og hyggesnak, når vi ikke er på patrulje eller arbejder med andre ting. 

Kos - Corona - Kos

Må nok sige, at tiden hjemme i Danmark kom til at forme sig noget anderledes, end jeg havde forestillet mig.

Heldigvis kom jeg hjem i rette tid, så vi nåede at komme på skiferie i Norge, inden Danmark lukkede ned. Det gjorde det praktisk talt, da vi rejste hjem fra ferien. 

Heldigvis nåede jeg også at se mit yngste barnebarn inden nedlukning, og det ældste på 2 år var med på skiferien, så alt i alt ganske god timing.

For at komme tilbage til Kos, skulle jeg i 14 dages karantæne før afrejse. Få dage før skulle jeg også testes for virusset for at få en attest med, der skulle garantere indrejse i Grækenland.

Rigspolitiet havde travlt med at arrangere rejsen derned, da der jo ikke fløj rutefly eller andet. Det betød, at jeg den 20. maj blev hentet af en ung soldat på min bopæl kl. 03.00 og sammen med et par andre kørt til Flyvestation Ålborg. Herfra skulle vi flyve i et challengerfly til Kos (dronningens fly). Ganske rar måde at komme derned på, også fordi det gik direkte, så den 20. maj kl. 13.15 var jeg igen tilbage på Kos.

Jeg fik heldigvis to dage sammen med den afgående leder, hvilket var rigtigt fint. Der var jo trods alt sket en del, de tre måneder, jeg ikke var dernede.

Da den afgående rejste hjem fredag, ankom samtidigt 4 nye politifolk, som jeg skulle tage godt imod. Heldigvis havde alle været her tidligere, så det var en overkommelig opgave.

Det var selvfølgelig en noget særpræget oplevelse at vende tilbage til Kos i disse Covid-19 tider. Langt det meste var lukket, så i starten var det med take-away mad, men gradvist begyndte nogle restauranter at åbne, så vi kunne gå ud at spise.

Min første og største opgave var at planlægge og forberede bidragets flytning. Grækerne havde anmodet om, at det danske bidrag blev flyttet fra Kos til Symi, hvor der i nogle måneder ikke havde været assistance fra noget andet land.
Noget af forarbejdet var gjort, men det var alligevel utroligt, hvor mange detaljer og aftaler, der skal være på plads, før man kan flytte 17 mand med udstyr og 2 fartøjer.
Den 28. maj (!) tog jeg, sammen med 2 ledere fra forsvaret, på tur til Symi for at mødes med vores fremtidige samarbejdspartnere og for at få endelige aftaler med de hoteller, vi skal benytte i den kommende tid.
Det var en god oplevelse og vi klart det indtryk, at man på Symi glæder sig til, at vi kommer for at assistere.

På gensyn til Kos

Undervejs til vulkanen stoppede vi for at nyde udsigten

Midt i januar blev der tid til en "træningstur". Den bestod i, at vi sejlede fra Kos til en ø, Nisyros, der ligger syd for Kos. Det er en vulkanø med en aktiv, men ikke farlig vulkan. Vejret var fantastisk, så en skøn tur ned til øen. Efter at have lagt til, tilkaldte vi en biludlejer, der kom med et køretøj, vi alle kunne være i. Så gik turen ind til midten af øen, hvor vulkanen var. Vi kunne gå ned i krateret, hvor vandet var meget varmt og det dampede af svovlholdige dampe. Lugtede mest af alt af prut, men selvfølgelig skulle vi derned alligevel - når vi nu kunne.

Tilbage på båden havde vagten, der bevogtede båden, gjort klar med grill - så frokosten bestod af rigtige hotdogs. Skønt.

Udsnit af den græsk-romerske ruin

En dejlig dag sammen med den ene besætning.

Foråret er tydeligvis på vej. Allerede fra midt i januar kvidrede fuglene som et klart forårstegn. Også selv om vejret ikke altid var lige godt. Det er stadig tiden, hvor regn og blæst kan forhindre os i at udføre det arbejde, vi er hernede for. Omvendt er der så også dage, hvor solen skinner fra en skyfri himmel og temperaturen runder de 20 grader. Det er de dage, hvor jeg sætter mig på mit yndlingssted i byen. Det er på en faldefærdig bænk i en græsk-romers ruinby, der dukkede op efter et stort jordskælv på Kos i 1933. Den havde indtil da ligget under overfladen midt i byen. Italienske arkæologer brugte de næste 15 år på at udgrave byen, der nu er en af flere store seværdigheder i Kos by.

Hippokrates

Også museet i byen måtte have et besøg. Det er ikke så stort, men fyldt med fund fra hele øen. Herunder en stor statue af Hippokrates. Han blev født på Kos ca. 350 f.k. og er den dag i dag anerkendt som en stor læge og filosof. Han var således den første i verden, der begyndte at systematisere sygdomme og behándling af dem. Det var også ham, der formulerede lægeløftet, som det nuværende lægeløfte, der blev udarbejdet i København for 200 år siden, stadig bygger på.

Jeg får heldigvis god tid til yderligere at udbygge mit kendskab til Kos spændende historie. Midt i januar fik jeg en henvendelse fra rigspolitiet, der spurgte, om jeg havde lyst endnu en periode hernede - allerede fra ultimo maj og 3 måneder frem. Skulle selvfølgelig lige vendes med Lisbeth, inden jeg sagde ja. Så 25. maj er det retur til opgaven igen.

I denne uge er min afløser indtil maj kommet til øen, hvor vi nu er i fuld gang med overlevering. Det bliver dejligt at rejse hjem på lørdag til familien igen. Herunder ikke mindst for at hilse på mit nye barnebarn, der kom til verden for små 3 uger siden.

Så på gensyn til sommer :-)