På gensyn til Kos

Undervejs til vulkanen stoppede vi for at nyde udsigten

Midt i januar blev der tid til en "træningstur". Den bestod i, at vi sejlede fra Kos til en ø, Nisyros, der ligger syd for Kos. Det er en vulkanø med en aktiv, men ikke farlig vulkan. Vejret var fantastisk, så en skøn tur ned til øen. Efter at have lagt til, tilkaldte vi en biludlejer, der kom med et køretøj, vi alle kunne være i. Så gik turen ind til midten af øen, hvor vulkanen var. Vi kunne gå ned i krateret, hvor vandet var meget varmt og det dampede af svovlholdige dampe. Lugtede mest af alt af prut, men selvfølgelig skulle vi derned alligevel - når vi nu kunne.

Tilbage på båden havde vagten, der bevogtede båden, gjort klar med grill - så frokosten bestod af rigtige hotdogs. Skønt.

Udsnit af den græsk-romerske ruin

En dejlig dag sammen med den ene besætning.

Foråret er tydeligvis på vej. Allerede fra midt i januar kvidrede fuglene som et klart forårstegn. Også selv om vejret ikke altid var lige godt. Det er stadig tiden, hvor regn og blæst kan forhindre os i at udføre det arbejde, vi er hernede for. Omvendt er der så også dage, hvor solen skinner fra en skyfri himmel og temperaturen runder de 20 grader. Det er de dage, hvor jeg sætter mig på mit yndlingssted i byen. Det er på en faldefærdig bænk i en græsk-romers ruinby, der dukkede op efter et stort jordskælv på Kos i 1933. Den havde indtil da ligget under overfladen midt i byen. Italienske arkæologer brugte de næste 15 år på at udgrave byen, der nu er en af flere store seværdigheder i Kos by.

Hippokrates

Også museet i byen måtte have et besøg. Det er ikke så stort, men fyldt med fund fra hele øen. Herunder en stor statue af Hippokrates. Han blev født på Kos ca. 350 f.k. og er den dag i dag anerkendt som en stor læge og filosof. Han var således den første i verden, der begyndte at systematisere sygdomme og behándling af dem. Det var også ham, der formulerede lægeløftet, som det nuværende lægeløfte, der blev udarbejdet i København for 200 år siden, stadig bygger på.

Jeg får heldigvis god tid til yderligere at udbygge mit kendskab til Kos spændende historie. Midt i januar fik jeg en henvendelse fra rigspolitiet, der spurgte, om jeg havde lyst endnu en periode hernede - allerede fra ultimo maj og 3 måneder frem. Skulle selvfølgelig lige vendes med Lisbeth, inden jeg sagde ja. Så 25. maj er det retur til opgaven igen.

I denne uge er min afløser indtil maj kommet til øen, hvor vi nu er i fuld gang med overlevering. Det bliver dejligt at rejse hjem på lørdag til familien igen. Herunder ikke mindst for at hilse på mit nye barnebarn, der kom til verden for små 3 uger siden.

Så på gensyn til sommer :-)

Lisbeth på besøg

Korset kastes i vandet

Den 6. januar er dagen, hvor julen afsluttes på Kos. Det er en helligdag og fejres først med gudstjeneste, hvorefter der (igen) er procession gennem Kos by, ført an af de lokale præster og biskop. Turen slutter ned i havnen, hvor havet velsignes med vievand, hvorefter biskoppen kaster et trækors i vandet. Et stykke derfra står ca. 20 håbefulde unge mænd, der kaster sig i vandet og svømmer om kap hen til stedet, hvor korset blev kastet. Den, der finder korset, har vundet særlig hæder og har lov til at gå hele dagen at bede folk om penge, som man naturligvis er "forpligtet" til at give ham. Pengene går til et velgørende formål.

Fin udsigt mod Aegan Sea og Tyrkiet

Et par dage efter kom Lisbeth på besøg hernede. Det er en dejlig ting, at hun kommer og ser de omgivelser, jeg arbejder i og de mennesker, jeg arbejder sammen med. Flyet kom heldigvis rettidigt, så vi kørte til hotellet, hvor vi spiste lidt aftensmad på værelset og nød et par glas rødvin.
Helt fri kunne jeg ikke holde, men bortset fra nogle få rapporter og et par møder, havde vi god tid til at se både byen og en del af øen de dage, hvor hun var på besøg
.
Fredag gik vi en tur i Kos by, hvor jeg kunne vise hende de steder, jeg nyder at gå til. Vejret var heldigvis med os, så vi havde både sol og 18-20 grader de dage, besøget varede.

Stranden ved Mastichari

Om lørdagen gik vi en lang tur ud af byen, lidt op i bjergene. Her er der et gammelt militærområde, hvor der tidligere har været en udkigspost, med en dejlig udsigt over vandet mod Tyrkiet.

Søndag var det tid til en større udflugt på øen. Vi startede med at køre ud til en saltvandssø, der især er berømt for sine mange flamingoer. Som sagt var det godt vejr, så det blev også til en tur til stranden ved Mastichari på nordkysten.
Vandet var egentlig varmt nok, men da bruserne til at skylle saltvandet af kroppen ikke var tilsluttede, blev det ikke til en dukkert i denne omgang.

Udsigt fra toppen af Kefalo

Turen fortsatte til den vestlige del af øen, til byen Kefalo. En rigtig hyggelig by at gå rundt i, især formentlig på denne årstid, hvor der ingen turister er.

Sidste stop på turen inden Kos by var byen Kardamaina, som ligger på sydkysten af Kos. Angiveligt en af de mest turistede steder på Kos om sommeren, hvilket jeg dog ikke helt forstår. Der er stort set ikke andet end en havnefront med restauranter og barer, men det er der sikkert nogle, der kan nøjes med.

Da det kun var en forlænget weekend, Lisbeth var her på, skulle hun retur allerede mandag morgen. Men dejligt at have besøg :-).

Vi fik sved på panden af opturen....

Efter at have afleveret Lisbeth i lufthavnen, mødtes jeg med andre, der havde besluttet at gå en tur op på Kos (vist nok) højeste punkt, Mount Dikeos. Ikke fordi det er spektakulært højt, 850 m over havet, men turen derop er meget stejl og deraf stejle sider. Til gengæld en fantastisk udsigt. Turen derop tager 5 kvarter til toppen, hvor der selvfølgelig står en lille kirke. Næppe et sted, de lokale tager til hver søndag for højmesse.

Turen ned var anstrengende på en anden måde, men efter knap en times tur fra toppen var vi nede i byen Zia, hvor vi startede turen.

Men det var anstrengelserne værd

Vi skulle vente på vores transport tilbage til Kos by, så vi havde håbet på en café eller andet, der kunne byde på en kop kaffe. Zia er en stor turistattraktion om sommeren, men absolut ikke i vinterperioden, så intet var åbent!
En god kollega fandt dog en ølvogn, der var ved at levere varer til en af restauranterne deroppe, og vups havde vi en kold, og meget velfortjent øl, at slukke tørsten med.

Jul på Kos

Er kommet godt i gang med arbejdet og lært de forskellige kollegaer at kende. Det kommer meget hurtigt ind i en daglig rutine med de rapporter, indberetninger m.v., som jeg skal lave. Der er heldigvis også tid til at se sig omkring på øen og lære Kos at kende.

Fornuftig udsigt fra fæstningen.

I starten af december kørte vi en tur op i bjergene midt på Kos, hvor der ligger en fæstning, der er bygget af "Ridderne af Saint John" i 1494. Den er bygget ovenpå ruinerne af en græsk-romersk borgruin. Eller det er måske mere rigtigt at kalde det en by, omgivet af en forsvarsmur. Et stort område, der ligger noget forblæst, men med en god udsigt over en del af øen.

Julen på Kos  er efter sigende gået helt amok i 2019. Det har tidligere ikke været det store issue, men i år er der pyntet op i hele byen med lys, julemænd, kaner og meget andet. Den græsk-ordotokse kirke indleder julen den 6. december med en højtidlighed i kirken med et efterfølgende optog gennem byen. Det hele til ære for Saint Nicholas, som er sejlernes beskytter.

Procession gennem Kos by

Præsterne går i procession med ikoner på tavler. Ind i mellem standser optoget, og der synges lidt og forskellige bygninger, både og andet velsignes.

I byen var det det meste af december julemarked. Kunne være meget hyggeligt at gå rundt i, hvis ikke det lige var for de højtalere, der stod rundt omkring og spillede julemusik for fuld skrald. Flere gange var der så et orkester, der gik gennem byen og spillede julemusik. Ikke alle steder kunne man slukke for højtalerne, så der var en forfærdelig larm.

Midt i december fik vi besøg af søværnets feltpræst. Han inviterede til julegudstjeneste, som blev afholdt i hotellets mødesal. Rygtet om denne gudstjeneste nåede ud, så der var en del fastboende danskere, med konsulen i spidsen, der gerne ville deltage. Det var de selvfølgelig hjertelig velkomne til.

Feltpræsten holder julegudstjeneste

Den 17. december blev gudstjenesten så afholdt. Det var ganske hyggeligt, og der var selvfølgelig sang, oplæsning af evangelier og nadver, helt som til en dansk julegudstjeneste.
Efter højtidligheden var konsulen vært ved et arrangement på hotellet, hvor der både var mad og drikke til tørstige sjæle. Det var så hyggeligt, at de sidste først forlod hotellet kl. 04.00 - hørte jeg dagen efter :-). Da mit arbejde hernede indebærer, at jeg kan blive tilkaldt midt om natten, var jeg heldigvis gået i seng i fornuftig tid.

Juleaften kunne af gode grunde ikke komme til at ligne en almindelig, dansk juleaften. Vi kunne desværre ikke få lov til at bruge hotellets køkken og derfor kunne vi så heller ikke selv lave vores mad.
I stedet havde vi booket os ind på et hotel i nærheden, der serverede en julemiddag.
Forinden mødes vi i vores hotels restaurant, hvor vi havde lejlighed til at hygge os med lidt småkager og chokolade, selvfølgelig skyllet ned med et glas rødvin eller hvad man havde lyst til.
Jeg var kommet i besiddelse af en konkurrence, der bestod af 39 bornholmske ord. Kollegaerne fra søværn og politi blev delt op i tre hold og skulle på 20 minutter finde ud af, hvad ordene betød. Sjov og hyggelig konkurrence, og præmien til det vindende hold var lækkert, håndlavet chokoladekonfekt.

Middagen var så som så. Udmærket, men ikke i nærheden af det, vi forstår ved jul. Jeg havde som hoveddet bestilt kalkun (ligner lidt jul). Det var så plukket kalkunkød, der var samlet til en bolle midt på tallerkenen. Men hyggeligt selskab. Og et fint juletræ med blinkende, kulørte lamper var der da også.
Nåede heldigvis at "Skype" med familien, før de satte sig til bords og ønske glædelig jul til alle derhjemme.

Nytåret hernede blev holdt på næsten samme måde. Igen mødtes vi på hotellet, før vi gik til en nærliggende restaurant for at spise vores nytårmiddag. Der var den del mennesker på gaden, men det kan på ingen måde sammenlignes med Danmark. Da klokken blev 24.00, blev der ønsket godt nytår, og derefter var der fyrværkeri, som restauranten havde arrangeret. Det varede ca. 5 minutter, og så var det slut. Ikke bare ved restauranten, men i hele Kos by.
Det var en helt stille aften, så da jeg ved halv et tiden gik hjem, satte jeg mig på en bænk ved havet og nød stilheden. Det var havblik og helt klart. Dejligt at få ro efter restaurantens musik.
Så er jeg klar til 2020 og hvad det bringer :-)