Nyt kontingentbesøg og kontingentmøde

Ja, det er jo ikke blevet koldere, siden jeg kom tilbage forrige tirsdag. Dagtemperaturen ligger fortsat på 40-42 grader og nattemperaturen kommer ikke meget under 35 grader. Det er selvfølgelig til at holde ud, fordi vi har aircondition, men strøm er meget dyrt hernede, så vi forsøger at bruge det så lidt som muligt. Det er så heller ikke altid muligt at bruge AC. Netop fordi så mange mennesker køler huse af, har vi relativt ofte strømafbrydelser på én til to timer dagligt, primært om aftenen. Så gælder det om at sidde helt stille og bare holde varmen ud!

Har fået fuld fart på jobbet. Vi er normalt fire personer på kontoret, men det er lykkedes de tre at drage på leave samtidigt, så lige nu keder jeg mig på ingen måde. Foruden at følge op på nogle af deres projekter, kommer der hele tiden nye til, så man skal holde tungen lige i munden. Heldigvis er der en god special assistant til Police Commissioner, der kender hele missionen og dens arbejdsgange, så han assisterer i høj grad.

På anden vis måtte jeg konstatere, at jeg er tilbage i Afrika. Da Svend og jeg lørdag var ved at gøre klar til at køre hjem for at deltage i Hash, kunne jeg godt mærke på maven, at der var andet, der pressede sig på. Det endte med, at Svend måtte deltage alene i gåturen, mens jeg tilbragte det meste af lørdagen på toilet. Irriterende, men faktisk første gang på et par måneder, så mon ikke maven har tilvænnet sig alligevel.

Siden jeg kom tilbage fra Danmark, har jeg mest af alt haft fokus på planlægning af en ny delegation fra Rigspolitiet, der kom på besøg i missionen. Det var igen Rigspolitiet, Politiforbundet og en psykolog, der ville hilse på os. De ankom torsdag eftermiddag i sidste uge (med den efterhånden sædvanlige forsinkelse fra Air France), hvorefter jeg kørte dem til deres hotel. Da de var indkvarteret gik vi en tur i nabolaget, så de kunne få indtryk af Bamako. Det fik de så, ikke mindst af varmen og forureningen fra de mange biler og motorcykler. Da vi skulle have kontingentmøde lørdag, var kollegaerne fra regionerne også begyndt at ankomme til byen, så vi endte alle på Bafing, en afrikansk restaurant, der heldigvis er bedre end den umiddelbart ser ud.
Fredag var helliget møder med ledelsen i UNPOL (United Nations Police) og med den danske ambassadør på ambassaden. Ikke mindst det sidste møde var både hyggeligt og informativt. Da ambassadøren hørte, at alle danske politifolk i Mali var i Bamako i weekenden, inviterede hun straks på en drink i hendes residens søndag, så hun kunne møde os alle. Det tog jeg selvfølgelig imod!

Fredag aften var der kontingentmiddag, hvor Rigspolitiet står for maden og Politiforbundet for drikkevarerne. Det blev en hyggelig aften, der heldigvis ikke sluttede alt for sent.
Svend gik desværre glip af den del, da han fredag aften rejste på leave.

Lørdag havde vi et møde med Chief of Staff (COS). For godt to måneder siden fik vi en ny COS, hvor en tysker blev skiftet ud med en anden tysker. Uden at jeg her behøver at beskrive den tidligere COS, er den nye særdeles venlig, nærmest rar, imødekommende og forstående. Han var meget åben under mødet og lagde ikke skjul på hvad han mente om missionen og de udfordringer, der er med at få visse folk til at lave noget og indfri de kompetencer, de i deres ansøgning påstod at have.

Tale og overrækkelse af medaljer

Efter at jeg som den sidste havde en snak med psykologen, var det tid til kontingentmødet, hvor forskellige emner blev vendt. Mødet sluttede med overrækkelse af medaljer til to kollegaer. Hvor vi andre tidligere havde fået overrakt vores medaljer i forbindelse med medaljeparade, var der to, der "bare" havde fået dem udleveret mod kvittering. Det mente vi nok kunne gøre en anelse mere højtidligt, så efter en kort tale af mig og en chefpolitiinspektør (Søren) fra Rigspolitiet, fik de overrakt medaljerne af Søren. Det var en fin måde at afslutte kontingentmødet og fint at de fik deres medaljer under lidt mere højtidlige former.

Delegationen og "yours truly"

Så var det tid til delegationens sidste måltid i Afrika i denne omgang. Vi kørte ind til byen og besøgte en populær restaurant, der især er kendt for deres gode pizzaer.
Efter dette var det retur til lufthavnen for at sætte delegationen på flyet mod Europa og Danmark igen.

Da der var planlagt strømafbrydelse i lejren søndag, havde jeg min pc med hjem, så jeg kunne arbejde hjemmefra. Det var ikke ubehageligt.
Inden mødet med ambassadøren måtte jeg lige en tur til lufthavnen for at hente Jesper, der kom tilbge fra leave. Selvfølgelig var Air France forsinket, så det blev vi så også til ambassadøren. Men igen et rigtigt hyggeligt besøg hos hende, hvor der blev talt om mange forskellige ting, både tjenestelig og private forhold.
Jesper skulle overnatte hos mig, før han næste dag skulle til Timbuktu, så vi besluttede at gå på en fransk restaurant for at få klaret aftensmaden. Det blev den så med frølår og pizza, alt skyllet ned med et par kolde fadøl. God weekend!

Efter at have sat Jesper af i lufthavnen fik jeg en opringning fra Henrik, der efter kontingentmødet var på vej tilbage til Gao. Han var imidlertid smidt af flyet, da en stor delegation var presset ind foran dem, og dermed taget hans plads. Han måtte så overnatte i vores hus, hvilket kun var hyggeligt. Han kom heldigvis til Gao tirsdag, så nu er der to dage, før de næste overnattende gæster kommer (de to medaljemodtagere).