Lisbeth på besøg

Jeg har flere gange skrevet om varmen, og den er stadig for opadgående. Det er samtidigt meget tørt, og støvet i Mali. Vi er selvfølgelig også langt fra regnssæsonen, men alligevel kan vejret overraske. Omkring 20. marts blev det meget overskyet og luftfugtigheden steg, og pludselig begyndte det at regne. Kun få dråbet men alligevel. I løbet af natten fik vi et ordentligt regnskyl, så det var helt frisk at komme udenfor næste morgen, hvor vandet stadig løb i nogle af gaderne. Det er langt fra hvert år, at det sker i tørken, men er på den anden side heller ikke helt usædvanligt. Dejligt var det i hvert fald.

Lørdag den 25. marts tog jeg ud til lufthavnen. Lisbeth havde taget beslutningen om at besøge mig i Mali for at se, hvordan vi bor og lever hernede. Det blev en rigtig hyggelig uge. Jeg havde taget leave fra om søndagen, så vi kunne være sammen hernede.
Søndag morgen havde vi møde på kontoret, hvilket var blevet henlagt til et hotel, der ligger lige op ad floden. Her sad vi så og fik morgenmad, hvor Lisbeth kunne hilse på alle mine kollegaer, jeg arbejder med til dagligt. Det var faktisk et arbejdsmøde, men under hyggelige former. Efter mødet kørte vi så hjem. Eftermiddagen blev brugt til at gå en tur i nabolaget og lave en dejlig lammekølle til aftensmad.

Frisk mango til morgenmad på terrassen

Mandag brugte vi meget passende på at køre en tur til Le Campement, som ligger i byens udkant. Det er et fint sted, med flere swimmingpools, hiking områder og forskellige sportsbaner - og restauranter. Ren afslapning ved poolen. Svend havde halv fridag, så vi tog afsted alle 3.
Aftensmaden blev indtaget på byens mest populære italienske restaurant.

Kan godt røbe, at denne mus ikke har mange sekunder tilbage

Tirsdag kørte Lisbeth og jeg til en nationalpark, der ligger i Bamako. Et rigtigt hyggeligt sted, hvor der er helt fred fra byens konstante larm. I parken ligger også landets nationalmuseum. Det er ikke særligt stort, men absolut et besøg værd.
Efter frokost gik vi en tur i zoo, der ligger lige op ad parken. Den er ikke særlig stor, men overraskende pæn og velholdt. Det var midt på dagen, så de fleste dyr var ikke særligt aktive, bortset fra de slanger, der blev fodret med levende mus, mens vi stod og så på.

Svend havde en fotoopgave i Timbuktu, så han forlod os allerede kl. 04.00 om morgenen for at nå sit fly.

Onsdag blev brugt på en tur ud af byen. Foregik mest i bilen, hvor der var aircondition. Havde en fin tur, hvor vi fandt en (for mig) ukendt vej tilbage til Bamako. På den måde vi fik begge set noget helt nyt.

Samme aften var Lisbeth og jeg inviteret til middag hos ambassadøren. Hun havde meget venligt inviteret til en hyggelig "familiemiddag" med hende og hendes mand. Det var rigtigt hyggeligt og blev halvsent, før vi gik hjem. Ambassaden ligger kun 20 minutters gang fra vores hus. Det kom til at foregå i mørke, da strømmen i bydelen forsvandt, netop da vi var ved at gå fra ambassadøren. Normalt varer en strømafbrydelse under en time, men ikke den aften. Den varede ved i flere timer, så det var stinkende varmt at lægge sig til at sove. 35 grader i soveværelset! Efter et par timer kom strømmen tilbage, kun for kort tid efter at forsvinde igen. Og sådan fortsatte det hele natten. Godt man ikke skulle på arbejde dagen efter.

Udsigt fra liggestolen

Torsdag kørte vi til Badalodge. Det er ren luksus at ligge i en solseng og slappe af i skyggen af palmerne. Efter tjeneren havde været forbi med menukortet, så vi kunne bestille frokost, bestod vores aktivitet primært i at springe i poolen.
Badalodge ligger i udkanten af byen, helt nede ved floden, og er et refugium for især internationale, der vil væk fra Bamako i weekenden. Til hverdag bliver det heldigvis dog også brugt af de lokale (der har råd til det).

En del af ruten lå under mangotræerne

Fredag var så sidste dag i Bamako (troede vi). Vi havde billetter til fly hjem om aftenen, så en del af dagen blev brugt til diverse indkøb, herunder ca. 20, solmodne mangoer, som vi ville have med hjem. Vi havde planlagt gæster om søndagen i Nr. Dalby, så vi regnede med at cocktails med frisk mango ville falde i god jord.

De er altså sjove og spændende, sådanne hvide mennesker...

For at forberede os på flere timer i et fly, besluttede vi at køre ud af byen og gå en tur. Vi gik samme rute, som Hash House Harriers havde lagt til os ugen forinden. Det var varmt, men dejligt at gå turen, hvor en del af ruten lå i skyggen af mangotræer. Det vakte som altid opmærksomhed, når to hvide kommer gående i sådanne områder, men primært i form af venlighed og nysgerrighed. Man føler sig helt tryg, også selv om vi er langt fra byen og mobildækning.

Efter at have pakket, kørte Svend os til lufthavnen, hvor vi tog afsked med ham. Det gik mistænkeligt let med at chekke ind, så ikke lang tid efter sad vi i afgangshallen, klar til afgang.
Lisbeth gik for at hente noget vand, hvor hun overraskende mødte en tidligere kollega fra Cowi, som hun har arbejdet meget sammen med. Det var meget hyggeligt at møde ham igen. Han er oprindeligt franskmand, og opfattede derfor straks, hvad der pludselig blev sagt i højtaleren: "Air France flyet til Paris er desværre aflyst"!
Det blev selvfølgelig kun sagt på fransk og uden yderligere forklaring. Det korte af det lange er, at jeg måtte ringe efter Svend, der hentede os tilbage til huset. Vi fik at vide, at et andet fly ville komme til Bamako og tage os med lørdag kl. 13.00, så lørdag morgen var vi igen i lufthavnen. Det betød 2,5 timer i kø, før vi endelig var tilbage i afgangshallen. Vi nåede ikke vores flyforbindelse til København fra Paris, så igen i kø til Air France for at få hotelovernatning, så vi dog kunne få 3,5 timers søvn i en rigtig seng. 24 timer forsinket kom vi så endelig til København søndag formiddag, hvor jeg skulle på leave de næste 10 dage (nå, nej, 9 dage.....).
Og ja, vi havde gæster søndag, en time efter vi kom hjem. De dejlige mennesker havde sørget for indkøb, bagning m.v., så vi skulle stort set bare sørge for mango-cocktails. Rigtigt hyggeligt.