Med TV2 i Timbuktu

Onsdag aften var det en tur til lufthavnen for at tage imod delegationen. Det var 2 journalister og en fotograf fra TV2, der længe har planlagt at lave en reportage om dansk politi i Mali for programmet Station 2.

Herculesflyet, der transporterede os til Timbuktu

Da de selvf'ølgelig havde en masse elektronisk udstyr, tog det nogen tid, før de kom ud af lufthavnen, men det lykkedes da. På grund af administrativt koks (mildt sagt!) havde jeg ikke fået et FN-køretøj til at transportere dem i, så to af dem, Peter og Ulf, måtte tage en taxa til hotellet, mens Anders kørte med mig i vores Mercedes. På hotellet mødte vi den tolk, TV2 havde hyret til at assistere dem.

Torsdag morgen mødtes vi kl. 07.30 i lufthavnen igen. Det viste sig, at transporten til Timbuktu skulle foregå i et Hercules fly. En lidt alternativ transportform, men det fik os da nordpå og kl. 11.40 landede vi i lufthavnen i Timbuktu, hvor Jesper tog imod os. Det var også her, vi fik et indblik i, hvordan optagelser finder sted. Der skulle gås ind og ud af lufthavnen et par gange, før optagelsen var på plads.

Foto fra HQ

Jesper kørte os alle til Headquarter, hvor vi skulle opholde os den næste uge. HQ er bygget op omkring et gammelt hotel og ligger nærmest i en sandkasse. Missionen har kun meget lidt plads til gæster i Timbuktu og alt var optaget. Heldigvis var 3 svenskere netop taget på leave, og vi havde fået lov til at bruge deres værelser.
Efter at have smagt på maden i restauranten, var det tid til at møde Regional Commander. Det er almindelig høflighed at aflægge besøg og give ham lejlighed til at fortælle lidt om missionen. Det blev til over en times foredrag, og journalisterne forsøgte forgæves at fortælle ham, at de altså var kommet for at filme danske betjente og ikke for at mødes med en masse ledere. Det lykkedes nu meget godt at undgå det i løbet af ugen.

Samtale med journalist Anders Lomholt (vært på Station 2)

Ambulance fra det lokale hospital

Fredag kørte vi på patrulje til Toye, en by der ligger en lille times kørsel fra Timbuktu. Det var noget af en kortege, der skulle til for at køre denne patrulje. Vi blev escorteret af Minusma Force (militæret) Vi blev pakket ind af ikke færre end 6 køretøjer. Forrest kørte en mandskabsvogn, derefter kom vi (Carsten, hans kollega, jeg, 3 journalister og en tolk) i et pansret køretøj og bag os endnu 5 køretøjer, 2 APV (Armed Personnel Vehicle), 2 lastbiler (til at trække os fri, hvis vi kørte fast) og en ambulance! Ikke desto mindre blev vi godt modtaget i Toye. Desværre var borgmesteren ikke hjemme, da vi aflagde høflighedsbesøg, men et besøg på det lokale hospital blev det til. Her fortalte den kvindelige læge og direktøren (samme person), at deres største problem var mangel på elektricitet. Derudover var de godt tilfredse.

Vaske- og badedag i Hondou-Bomen

Vi besluttede at gå en tur i byen, hvilket blev rigtigt hyggeligt. Vi blev inviteret indenfor i en stor, åben gård, hvor en mand boede med sine 2 koner og rigtigt mange børn. Han gav udtryk for, at han var meget glad for FN og missionen i Mali, og at vi var med til at skabe større tryghed i nærområdet. Det var jo dejligt at høre.

Lørdag var det igen på langtur, denne gang til en havneby der hedder Hondou-Bomon. Byen ligger på en ø i Niger og er derfor en havneby. Denne gang havde vi de maliske gendarmer med.
Igen blev vi godt modtaget og straks ført til byens "ældste" for at mødes med ham. Byens "ældste" er ikke nødvendigvis den ældste i byen, men en ældre herre, der ofte har mere at skulle have sagt en borgmesteren. Befolkningen respekterer den ældste og hans ord er lov.

Markedspladsen

Efter at han havde fortalt lidt om sikkerhedssituationen, gik vi en tur gennem byen og markedet nede ved vandet. Det var et fantastisk scenarie og TV2 fik vist nogle rigtigt flotte fotos, herunder også fine billeder med deres drone. Til gengæld viste det sig rigtigt svært at få de maliske gendarmer til at bestille noget. TV2 ville rigtigt gerne havde nogle skud med det lokale politi i arbejde.
De skulle såmænd bare kontrollere nogle køretøjer, men selv det fandt de mange undskyldninger for ikke at gøre. De løftede med andre ord ikke en finger på hele vores tur - sådan politimæssigt.

Lørdag aften havde Jesper og Carsten inviteret os alle til grillaften på taget af deres hus. Med vin, øl, vand, pastasalat og grillede pølser i massevis, samt aftentemperatur på omkring de 26-28 grader, blev det en rigtig hyggelig aften.

På patrulje i Timbuktu

Søndag var egentlig en afslapningsdag for os, men viste sig mere dramatisk end godt var. Et resultat af fredsprocessen i Mali er, at der skal indsættes midlertidige myndigheder/byråd i mange byer, herunder Taoudenit i den nordlige Timbuktu region. Det skulle markeres mandag, men søndag morgen var der en stor demonstration udenfor Minusma HQ, hvor mellem 500 og 1000 personer demonstrerede mod de midlertidige myndigheder. Demonstrationen var fredelig, men søndag eftermiddag angreb en bevæbnet gruppe en militær kontrolpost i udkanten af byen og jog de maliske soldater på flugt. I løbet af aftenen angreb de, med skarpe skud igen, og hele natten havde de erobret 3 kontrolposter i byens udkant.
Det betød selvfølgelig, at der mandag morgen var krisemøder, hvor det blev besluttet at fortsætte Minusma patruljer i byen, dog ikke i nærheden af de erobrede kontrolpunkter.
Det blev en god tur, hvor TV2 fik rig lejlighed til at dokumentere maliske myndigheder i gang med at kontrollere køretøjer.

Del af den berømte Djingareyber Moske

Så på trods af den skærpede situation, blev det også en god dag.

De sidste par dage blev rigtigt gode med patruljer i Timbuktu by. Vi fik set forskellige steder, blandt andet pladsen hvor jihadisterne piskede folk og huggede hænderne af dem, når de ville straffe indbyggerne. Uhyggeligt at tænke på, at det var det regime, folk levede under for bare 3-4 år siden. Ikke underligt, at de fleste gav udtryk for stor glæde over at Minusma er i landet og er med til at øge sikkerheden for den enkelte borger.

Sværd-dans til bryllup

Heldigvis mødte vi også glæde under vores tur. Vi var heldige at rende i et bryllup, der blev fejret med dans midt på gaden. Det var en traditionel tuareg-dans, hvor både mænd og kvinder dansede en sværd-dans i midten af en flok syngende og klappende bryllupsgæster. Vi blev igen modtaget fint og fik lov til at filme. Heldigvis blev vi ikke indbudt til at danse med. Vi havde heller ikke vores sværd med :-).

Onsdag morgen var det så tid til at sætte kursen mod Bamako igen. I lufthavnen mente man, at vi kom for sent til check-in, så der var lidt drama om hvorvidt vi kunne flyve eller ej, men det lykkedes heldigvis til sidst.

Den lokale slagter (ja, de sorte prikker er fluer!)

Journalisterne skulle rejse til Danmark allerede samme aften, men inden nåede vi at besøge den danske ambassadør, der over en hyggelig middag fortalte lidt om situationen og udviklingen i Mali.
Alt i alt en spændende uge.
Og tak til Peter fra Tv2 for billederne!